Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0087

2006/87/EF Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF

OJ L 389, 30.12.2006, p. 1–260 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 07 Volume 018 P. 3 - 262
Special edition in Romanian: Chapter 07 Volume 018 P. 3 - 262
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 011 P. 18 - 277

No longer in force, Date of end of validity: 06/10/2018; ophævet og erstattet af 32016L1629

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/87/oj

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 389/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/87/EF

af 12. december 2006

om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF

(2006/87/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (3) er der indført harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle medlemsstaterne, dog med undtagelse af sejlads på Rhinen. Alligevel gælder der, i Europa som helhed, fortsat forskellige tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Den omstændighed, at der side om side eksisterer forskellige internationale og nationale regler, har indtil videre vanskeliggjort bestræbelserne på at sikre gensidig anerkendelse af nationale skibscertifikater, uden behov for yderligere inspektion af udenlandske fartøjer. Desuden svarer standarderne i direktiv 82/714/EØF på en række punkter ikke længere til den seneste teknologiske udvikling.

(2)

De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 82/714/EØF er stort set de samme som bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, i den version, som blev vedtaget af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 1982. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er blevet revideret regelmæssigt siden da og svarer til den seneste teknologiske udvikling. Af konkurrence- og sikkerhedshensyn samt af hensyn til fremme af harmoniseringen på europæisk plan bør anvendelsesområdet og indholdet af disse tekniske forskrifter gælde inden for hele Fællesskabets indre vandvejsnet. I den henseende bør der også tages hensyn til ændringer, der er sket inden for dette net.

(3)

De fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med ovennævnte reviderede tekniske forskrifter, bør være gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje.

(4)

Det er ønskeligt at sikre en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes betingelser for udstedelse af supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4.

(5)

Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med befordring af passagerer bør direktiv 82/714/EØF, i lighed med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, også omfatte passagerfartøjer til befordring af mere end tolv passagerer.

(6)

Af hensyn til sikkerheden bør harmoniseringen af standarder være på et højt niveau, og harmoniseringen bør foretages således, at den ikke medfører nogen lempelse af sikkerhedsstandarderne på Fællesskabets indre vandveje.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for de fartøjer i drift, som endnu ikke er forsynet med et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske krav i dette direktiv.

(8)

Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af det pågældende fartøjs kategori, at gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (4).

(10)

Det er nødvendigt, at de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (5), forbliver i kraft for de fartøjer, der ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(11)

Eftersom visse fartøjer henhører under såvel anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (6) som anvendelsesområdet for nærværende direktiv, bør bilagene til disse to direktiver hurtigst muligt tilpasses gennem de relevante udvalgsprocedurer, såfremt der er uoverensstemmelse eller uforenelighed mellem bestemmelserne i disse direktiver.

(12)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(13)

Direktiv 82/714/EØF bør ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Klassifikation af vandveje

1.   I dette direktiv klassificeres Fællesskabets indre vandveje således:

a)

zone 1, 2, 3 og 4:

i)

zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1

ii)

zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2

iii)

zone 4: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 3

b)

zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den artikel er affattet på tidspunktet for ikrafttræden af dette direktiv.

2.   Hver medlemsstat kan efter høring af Kommissionen ændre klassifikationen i zoner af sine vandveje, jf. bilag I. Disse ændringer meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv for følgende fartøjer:

a)

fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover

b)

fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 m3 eller derover.

2.   I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv også for følgende fartøjer:

a)

slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe fartøjer eller danne parformation med de i stk. 1 nævnte fartøjer eller flydende maskiner

b)

fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12 passagerer ud over besætningen

c)

flydende maskiner.

3.   Dette direktiv gælder ikke for følgende fartøjer:

a)

færger

b)

flådefartøjer

c)

søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som

i)

sejler eller er stationeret i tidevandsområder

ii)

som midlertidigt sejler på indre vandveje, forudsat at de er forsynet med:

et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS), eller tilsvarende, et certifikat som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1966 om lastelinjer, eller tilsvarende, og et internationalt certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat), som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle de i første led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (8), eller

for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke falder ind under alle de i første led omhandlede konventioner: et certifikat fra flagstaten.

Artikel 3

Forpligtelse til at medføre et certifikat

1.   Fartøjer, som sejler på de i artikel 1 omhandlede indre vandveje i Fællesskabet, skal

a)

ved sejlads på indre vandveje i zone R

enten medføre et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen

eller medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, som er udstedt eller fornyet efter 30. december 2008, og som attesterer, at fartøjet fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II, for hvilke ækvivalens med de tekniske forskrifter i ovennævnte konvention er blevet fastslået i henhold til gældende regler og procedurer, jf. dog overgangsbestemmelserne i kapitel 24 i bilag II

b)

ved sejlads på andre vandveje medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5.

2.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv.

Artikel 4

Supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Fartøjer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, i nærværende direktiv, sejle på Fællesskabets vandveje med dette certifikat alene.

2.   Fartøjer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere medføre et supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje:

a)

ved sejlads på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér

b)

ved sejlads på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3.

3.   Det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles.

Artikel 5

Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner

1.   En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for fartøjer, der sejler på indre vandveje i zone 1 og 2 på dens område.

2.   En medlemsstat kan, med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II. Ændringer af sådanne tekniske forskrifter kræver forudgående godkendelse af Kommissionen.

3.   De supplerende forskrifter skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag III. De supplerende forskrifter meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.   Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt. Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle Fællesskabets indre vandveje i den pågældende zone.

5.

a)

Hvor anvendelsen af overgangsbestemmelserne i kapitel 24a i bilag II ville medføre en lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser på passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Under sådanne omstændigheder kan medlemsstaten kræve, at sådanne fartøjer, der sejler på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje, fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II fra den 30. december 2008.

b)

En medlemsstat, der benytter bestemmelsen i litra a), underretter Kommissionen om sin beslutning og giver Kommissionen detaljerede oplysninger om de relevante nationale standarder, der gælder for passagerfartøjer, som sejler på dens indre vandveje. Kommissionen underretter medlemsstaterne.

c)

Overholdelse af en medlemsstats forskrifter vedrørende sejlads på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

6.   Fartøjer, der kun sejler på vandveje i zone 4, skal alene omfattes af de lempede forskrifter som fastsat i kapitel 19b i bilag II på alle vandveje i denne zone. Overensstemmelse med disse lempede forskrifter anføres i det fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der er nævnt i artikel 3.

7.   En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen tillade en lempelse af de tekniske forskrifter i bilag II for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.

En sådan lempelse skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag IV. Hvor fartøjets tekniske specifikationer svarer til de lempede tekniske forskrifter, skal dette anføres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

Lempelserne af de tekniske forskrifter i bilag II meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 6

Farlige stoffer

Ethvert fartøj med et certifikat, der er udstedt i henhold til reglementet for transport af farlige stoffer på Rhinen, i det følgende benævnt »ADNR«, kan transportere farlige stoffer på hele Fællesskabets område på de vilkår, der er anført i dette certifikat.

Enhver medlemsstat kan kræve, at fartøjer, der ikke er i besiddelse af et sådant certifikat, kun kan transportere farlige stoffer på dens område, såfremt de opfylder en række forskrifter ud over dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse forskrifter meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 7

Undtagelser

1.   Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:

a)

fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende maskiner, når disse sejler på vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige medlemsstaters vandveje

b)

fartøjer med en dødvægt på højst 350 tons eller fartøjer, der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3, hvis køl er lagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende sejler på indenlandske vandveje.

2.   I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Disse undtagelser, samt de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i fartøjets certifikat.

3.   De undtagelser, der tillades i henhold til stk. 1 og 2, meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.   En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke har noget fartøj i fart på sine vandveje, som er omfattet af dette direktiv, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 10 og 12.

Artikel 8

Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, hvis køl er lagt efter den 30. december 2008, efter en teknisk inspektion, som skal foretages, inden fartøjet tages i brug, og som skal sikre, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

2.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF, men som er omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 2, efter en teknisk inspektion, som foretages, når fartøjets gældende certifikat udløber, dog senest den 30. december 2018, for at kontrollere, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. I medlemsstater, hvor gyldighedsperioden for fartøjets nuværende nationale certifikat er kortere end fem år, kan sådanne certifikater udstedes indtil fem år efter den 30. december 2008.

Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i stk. 1 omhandlede fartøjer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og områder skal opfylde kravene i bilag II.

3.   Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er tilladt i henhold til bilag II, skal ikke betragtes som mangler, der udgør en åbenbar fare.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.

4.   Det kontrolleres i givet fald, om fartøjet opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på anmodning af fartøjets ejer.

Artikel 9

Kompetente myndigheder

1.   Fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

2.   Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at udstede fællesskabscertifikaterne, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10

Teknisk inspektion

1.   Den i artikel 8 omhandlede tekniske inspektion foretages af de kompetente myndigheder, der helt eller delvis kan undlade at underkaste fartøjet teknisk inspektion, såfremt det af en gyldig attest, udstedt af et anerkendt klassificeringsselskab, jf. bilag II, artikel 1.01, fremgår, at fartøjet helt eller delvis opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Klassifikationsselskaber kan kun anerkendes, hvis de opfylder de kriterier, som er anført i del I i bilag VII.

2.   Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Gyldighed af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje bestemmes i hvert enkelt tilfælde af den myndighed, der har kompetence til at udstede sådanne certifikater i overensstemmelse med bilag II.

2.   Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 og 16 og i bilag II, udstede foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V.

Artikel 12

Udskiftning af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget.

Artikel 13

Fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 8.

2.   For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt før den 30. december 2008 gælder dog overgangsbestemmelserne i bilag II.

3.   For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt efter den 30. december 2008 gælder dog de overgangsbestemmelser i bilag II, som er trådt i kraft efter udstedelsen af certifikaterne.

Artikel 14

Forlængelse af gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på fællesskabscertifikatet.

Artikel 15

Udstedelse af nye fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer af fartøjet, som berører soliditeten af konstruktionen eller dets sejl- eller manøvreegenskaber eller dets særlige karakteristika i overensstemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 8. Efter inspektionen udstedes et nyt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt et sådant certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en måned.

Artikel 16

Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Enhver beslutning om at nægte udstedelse eller fornyelse af et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Beslutningen meddeles den pågældende med oplysning om de i medlemsstaten gældende regler om klageadgang og -frister.

Ethvert fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.

Artikel 17

Supplerende inspektioner

En medlemsstats kompetente myndigheder kan i henhold til bilag VIII når som helst kontrollere, om der om bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der befinder sig om bord, miljøet eller skibsfarten. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til bilag VIII.

Artikel 18

Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande

Så længe der ikke er indgået nogen aftale mellem Fællesskabet og tredjelande om gensidig anerkendelse af sødygtighedscertifikater, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats indre vandveje.

Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes fartøjer sker i henhold til artikel 8, stk. 1.

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (9), i det følgende benævnt »udvalget«.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 20

Tilpasning af bilagene og henstillinger om midlertidige certifikater

1.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilagene til direktivet til den tekniske udvikling eller til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig i Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR), med henblik på at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske forskrifter, som sikrer et ækvivalent sikkerhedsniveau, og i de tilfælde, hvortil der er henvist i artikel 5.

Disse ændringer skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter, der er nødvendige for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

2.   Kommissionen træffer afgørelse om udvalgets henstillinger om udstedelse af foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 2.19 i bilag II.

Artikel 21

Fortsat anvendelse af direktiv 76/135/EØF

For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i direktiv 76/135/EØF, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.

Artikel 22

Supplerende eller lempede nationale forskrifter

Supplerende forskrifter, der var gældende i en medlemsstat før den 30. december 2008 for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 1 og 2 på dens område, eller lempelser i de tekniske forskrifter for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område, der var gældende i en medlemsstat før den pågældende dato, finder fortsat anvendelse, indtil supplerende forskrifter i henhold til artikel 5, stk. 1, eller lempelser i henhold til artikel 5, stk. 7, i de tekniske forskrifter i bilag II er trådt i kraft, dog højst indtil den 30. juni 2009.

Artikel 23

Gennemførelse

1.   Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 30. december 2008. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 24

Sanktioner

Medlemsstaterne etablerer en ordning med sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 25

Ophævelse af direktiv 82/714/EØF

Direktiv 82/714/EØF ophæves med virkning fra den 30. december 2008.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2006

På Europa-Parlamentets vegne

Josep BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

Mauri PEKKARINEN

Formand


(1)  EFT C 157 af 25.5.1998, s. 17.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79), Rådets fælles holdning af 23.2.2006 (EUT C 166 E af 18.7.2006, s. 1), Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.10.2006.

(3)  EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(5)  EFT L 21 af 29.1.1976, s. 10. Senest ændret ved direktiv 78/1016/EØF (EFT L 349 af 13.12.1978, s. 31).

(6)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(8)  EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/75/EF (EUT L 190 af 30.7.2003, s. 6).

(9)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.


LISTE OVER BILAG

Bilag I

Liste over Fællesskabets net af indre vandveje, geografisk inddelt i zone 1, 2, 3 og 4 10

Bilag II

Tekniske minimumsforskrifter for fartøjer på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4 29

Bilag III

Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter gældende for fartøjer til sejlads på indre vandveje i zone 1 og 2 175

Bilag IV

Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter gældende for fartøjer til sejlads på indre vandveje i zone 3 og 4 176

Bilag V

Model til fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje 177

Bilag VI

Model til register over fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje 194

Bilag VII

Klassifikationsselskaber 197

Bilag VIII

Proceduremæssige bestemmelser for udførelsen af inspektioner 199

Bilag IX

Bestemmelser vedrørende signallys, radarudstyr og drejehastighedsindikatorer 200

BILAG I

LISTE OVER FÆLLESSKABETS NET AF INDRE VANDVEJE, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2, 3 OG 4

KAPITEL 1

Zone 1

Forbundsrepublikken Tyskland

Ems

Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30' N og 6° 45' E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems) (*)

Republikken Polen

Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige Perd på øen Rügen og Niechorze-fyrtårnet.

Den del af Gdansk-bugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel-fyrtårnet og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

SKOTLAND

Blue Mull Sound

Mellem Gutcher og Belmont

Yell Sound

Mellem Tofts Voe og Ulsta

Sullom Voe

Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island til det nordligste punkt af Calback Ness

Dales Voe

Om vinteren:

 

inden for en linje fra det nordligste punkt af Kebister Ness til kysten ved Breiwick på 1o 10,8' W

Dales Voe

Om sommeren:

 

som for Lerwick

Lerwick

Om vinteren:

 

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Scottle Holm til Scarfi Taing på Bressay og mod syd af en linje fra Twageos Point-fyrtårnet til Whalpa Taing på Bressay

Lerwick

Om sommeren:

 

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Brim Ness til det nordøstlige hjørne af Inner Score og mod syd af en linje fra sydspidsen af Ness of Sound til Kirkabisterness

Kirkwall

Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59o 10,5' N 002o 57,1' W og Egilsays kyst på 59o 10,0' N 002o 56,4' W

Stromness

Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness on Mainland til Point of Oxan-fyrtårnet på øen Graemsay og videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af farvande i zone 2

Balnakiel Bay

Mellem Eilean Dubh og A'Chleit

Cromarty Firth

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2

Inverness

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på havsiden af farvande i zone 2

Firth of Forth og River Forth

Inden for en linje fra Kirkcaldy til Portobello samt på havsiden af farvande i zone 2

Solway Firth

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

Loch Ryan

Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt på havsiden af farvande i zone 2

The Clyde

Ydre grænse:

 

en linje fra Skipness til en position en mil syd for Garroch Head og videre til Farland Head

Indre grænse om vinteren:

 

en linje fra Cloch-fyrtårnet til Dunoon Pier

Indre grænse om sommeren:

 

en linje fra Bogany Point på Isle of Bute til Skelmorlie Castle og en linje fra Ardlamont Point til den sydligste ende af Ettrick Bay inde i Kyles of Bute

Note: Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren, udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd Point i Ayrshire

Oban

Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra Dunollie Point-fyrtårnet til Ard na Chruidh og mod syd af en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile

Kyle of Lochalsh

Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg

Loch Gairloch

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

syd for en linje mod øst fra Rubha na Moine til Eilan Horrisdale og videre til Rubha nan Eanntag

NORDIRLAND

Belfast Lough

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Carrickfergus til Bangor

samt på havsiden af farvande i zone 2

Loch Neagh

I en afstand af over 2 mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

River Humber

Om vinteren:

 

inden for en linje fra New Holland til Paull

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Cleethorpes Pier til Patrington Church

samt på havsiden af farvande i zone 2

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Wye

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blackmore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Newport

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Cardiff

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Barry

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Swansea

Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet

Menai Straits

Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder Llanddwyn Island-fyrtårnet med Dinas Dinlleu, og linjer, der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden af farvande i zone 2

River Dee

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Hilbre Point til Point of Air

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Mersey

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2

Preston og Southport

Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for bredderne

samt på havsiden af farvande i zone 2

Fleetwood

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Lune

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2

Heysham

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Morecambe

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Workington

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

samt på havsiden af farvande i zone 2

SYDENGLAND

River Colne, Colchester

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

River Blackwater

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Crouch og River Roach

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

Themsen og dens bifloder

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Medway og the Swale

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

Chichester

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Langstone Harbour

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Portsmouth

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Bembridge, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Cowes, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Southampton

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Beaulieu River

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Keyhaven Lake

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Weymouth

Inden for Portland Harbour og mellem Wey og Portland Harbour

Plymouth

Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til Staddon

samt på havsiden af farvande i zone 2

Falmouth

Om vinteren:

 

inden for en linje fra St. Anthony Head til Rosemullion

Om sommeren:

 

inden for en linje fra St.Anthony Head til Nare Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Camel

Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Bridgewater

Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2

River Avon (Avon)

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Zone 2

Den Tjekkiske Republik

Den kunstige sø Lipno

Forbundsrepublikken Tyskland

Ems

Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem Diemen pumpestationen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven

Jade

Inden for forbindelseslinjen mellem Schillig-fyrtårnet og kirketårnet i Langwarden

Weser

Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg

Elben

Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen)

Meldorfer Bucht

Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum

Eider

Fra Gieselau-kanalen til Eider-dæmningen

Flensborg Fjord

Inden for en linje mellem Kegnæs-fyrtårnet og Birknack

Schlei

Inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen

Eckernförder Bucht

Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof

Kieler Förde

Inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket

Nord-Ostsee-Kanal (Kielerkanalen)

Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge, Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrer kanalen

Trave

Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen og den nordlige ende af Holstenbrücke (Stadttrave) i Lübeck til en linje mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde, herunder Pötenitzer Wiek, Dassower See og Altarmen ved Teerhof-øen

Leda

Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til mundingen

Hunte

Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for Amalienbrücke i Oldenburg til mundingen

Lesum

Fra jernbanebroen i Bremen-Burg til mundingen

Este

Fra afløbskanalen fra Buxtehude-slusen til Este-dæmningen

Lühe

Fra afløbskanalen fra Au-Mühle i Horneburg til Lühe-dæmningen

Schwinge

Fra Salztor-slusen i Stade til Schwinge-dæmningen

Oste

Fra den nordøstlige ende af Bremervörde-mølledæmningen til Oste-dæmningen

Pinnau

Fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til Pinnau-dæmningen

Krückau

Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til Krückau-dæmningen

Stör

Fra vandstandsmåleren i Rensing til Stör-dæmningen

Freiburger Hafenpriel

Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til mundingen

Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar

Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf-fyrtårnet og en linje, der forbinder Gollwitz-fyrtårnet på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen

Warnow, herunder Breitling og bifloder

Neden for Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde

Farvandet mellem fastlandet og Darss- og Zingst-halvøerne samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund)

Afgrænset mod havet:

mellem Zingst-halvøen og øen Bock: til 54° 26' 42'' N

mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee

mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje, der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger Haken

Greifswalder Bodden og havneområdet i Greifswald, herunder Ryck

Afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54° 10' 37'' N, 13° 47' 51'' E)

Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Stettiner Haff)

Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen gennem Stettin nor

Note: For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602)

Den Franske Republik

Dordogne

Fra stenbroen i Libourne til mundingen

Garonne og Gironde

Fra stenbroen i Bordeaux til mundingen

Loire

Fra Haudaudine-broen over Madeleine-grenen til mundingen og fra Pirmil-broen over Pirmil-grenen

Rhône

Fra Trinquetaille-broen i Arles og videre mod Marseille

Seine

Fra Jeanne d'Arc-broen i Rouen til mundingen

Republikken Ungarn

Balaton-søen

Kongeriget Nederlandene

Dollard

Eems

Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen

Ijsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee

Nieuwe Waterweg og Scheur

Calandkanaal mod vest fra Benelux-havnen

Hollands Diep

Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne

Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard

Hellegat

Volkerak

Krammer

Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee

Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Republikken Polen

Szczecin-bassin

Kamień-bassin

Wisła-bassin

Puck-bugten

Włocławski-reservoiret

Śniardwy-søen

Niegocin-søen

Mamry-søen

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

SKOTLAND

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Wharth på øen Flotta til Martello Tower på South Walls og fra Point Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta

Kyle of Durness

Syd for Eilean Dubh

Cromarty Firth

Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor

Inverness

Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point

Findhorn Bay

Inden for odden

Aberdeen

Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty

Montrose Basin

Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i Dundee til Craig Head i East Newport

Firth of Forth og River Forth

Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i Forth

Dumfries

Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point

Loch Ryan

Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point

Ayr Harbour

Inden for banken

The Clyde

Oven for zone 1-farvande

Kyles of Bute

Mellem Colintraive og Rhubodach

Campbeltown Harbour

Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach Point

Loch Etive

Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora

Loch Leven

Oven for broen ved Ballachulish

Loch Linnhe

Nord for Corran Point-fyrtårnet

Loch Eil

Hele vandområdet

Den Kaledoniske Kanal

Søerne Lochy, Oich og Ness

Kyle of Lochalsh

Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller øst for Eileanan Dubha

Loch Carron

Mellem Stromemore og Strome Ferry

Loch Broom, Ullapool

Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til Aultnaharrie

Kylesku

Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich

Stornoway Harbour

Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-fyrtårnet, nordvest herfor

Scalpay Sund

Ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a Loin (Harris)

Nordhavnen i Scalpay og Tarbert Harbour

Inden for én mil fra øen Harris' kyst

Loch Awe

Hele vandområdet

Loch Katrine

Hele vandområdet

Loch Lomond

Hele vandområdet

Loch Tay

Hele vandområdet

Loch Loyal

Hele vandområdet

Loch Hope

Hele vandområdet

Loch Shin

Hele vandområdet

Loch Assynt

Hele vandområdet

Loch Glascarnoch

Hele vandområdet

Loch Fannich

Hele vandområdet

Loch Maree

Hele vandområdet

Loch Gairloch

Hele vandområdet

Loch Monar

Hele vandområdet

Loch Mullardach

Hele vandområdet

Loch Cluanie

Hele vandområdet

Loch Loyne

Hele vandområdet

Loch Garry

Hele vandområdet

Loch Quoich

Hele vandområdet

Loch Arkaig

Hele vandområdet

Loch Morar

Hele vandområdet

Loch Shiel

Hele vandområdet

Loch Earn

Hele vandområdet

Loch Rannoch

Hele vandområdet

Loch Tummel

Hele vandområdet

Loch Ericht

Hele vandområdet

Loch Fionn

Hele vandområdet

Loch Glass

Hele vandområdet

Loch Rimsdale/nan Clar

Hele vandområdet

NORDIRLAND

Strangford Lough

Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point

Belfast Lough

Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point

Larne

Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island Magee

River Bann

Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge

Lough Erne

Upper Lough Erne og Lower Lough Erne

Lough Neagh

Indtil to mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

Berwick

Inden for bølgebryderne

Warkworth

Inden for bølgebryderne

Blyth

Inden for de ydre molehoveder

River Tyne

Dunston Staithes til molehovederne i Tyne

River Wear

Fatfield til molehovederne i Sunderland

Seaham

Inden for bølgebryderne

Hartlepool

Inden for en linje fra Middleton Jetty til det gamle molehoved (Old Pier Head)

Inden for en linje fra det nordlige til det sydlige molehoved

River Tees

Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Tees-dæmningen

Whitby

Inden for molehovederne i Whitby

River Humber

Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby

Grimsby Dock

Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til østmolen af Fish Docks i North Quay

Boston

Inden for New Cut

Dutch River

Hele kanalen

River Hull

Beverley Beck til Humber-floden

Kielder Water

Hele søen

River Ouse

Neden for Naburn-slusen

River Trent

Neden for Cromwell-slusen

River Wharfe

Fra sammenløbet med Ouse til Tadcaster-broen

Scarborough

Inden for molehovederne i Scarborough

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51° 43,4' N) til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af farvande i zone 3

River Wye

Ved Chepstow, nord for 51° 38,0' N til Monmouth

Newport

Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots Points

Cardiff

Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head

og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff Bugt

Barry

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne

Port Talbot

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne i floden Afran uden for de lukkede dokker

Neath

Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan Bay Tanker Jetty (51° 37,2' N, 3° 50,5' W)

Llanelli og Burry Port

Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen i Burry Port til Whiteford Point

Milford Haven

Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point

Fishguard

Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den nordlige og den østlige bølgebryder

Cardigan

Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd

Aberystwyth

Inden for de yderste ender af bølgebryderne

Aberdyfi

Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni Bach-sømærket

Barmouth

Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn Point

Portmadoc

Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu

Holyhead

Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i Towyn Bay

Menai Straits

Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-y-Coed Point

Conway

Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point

Llandudno

Inden for bølgebryderen

Rhyl

Inden for bølgebryderen

River Dee

Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Inden for en linje mellem Rock-fyrtårnet og North West Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke

Preston og Southport

Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for Preston Docks

Fleetwood

Inden for en linje fra forfyret (Low Light) til Knott

River Lune

Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil og inklusive Glasson Dock

Barrow

Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa Island Slipway

Whitehaven

Inden for bølgebryderen

Workington

Inden for bølgebryderen

Maryport

Inden for bølgebryderen

Carlisle

Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff

Coniston Water

Hele søen

Derwentwater

Hele søen

Ullswater

Hele søen

Windermere

Hele søen

SYDENGLAND

Blakeney og Morston havn og havneindløb

Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen til Stiffkey-floden

River Orwell og River Stour

Orwell inden for en linje fra Blackmanshead-bølgebryderen til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3

River Blackwater

Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af øen Mersea til Sales Point

River Crouch og River Roach

Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness Point, herunder Roach

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend, til Teddington-slusen

River Medway og Swale

Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain Tower, til Allington-slusen; og Swale fra Whitstable til Medway

River Stour (Kent)

Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige havneindsejling

River Rother

Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til Brede

River Adur og Southwick Canal

Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham havn frem til Southwick Canal-slusen og til den vestlige ende af Tarmac Wharf

River Arun

Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay

Brighton

Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay

Chichester

Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3

Langstone Harbour

Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point

Portsmouth

Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port Blockhouse til Round Tower

Bembridge på Isle of Wight

Inden i Brading havn

Cowes, Isle of Wight

Medina inden for en linje fra Breakwater Light på østbredden til House Light på vestbredden

Southampton

Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon

Beaulieu River

På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning gennem Inchmery House

Keyhaven Lake

Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til Keyhaven Marshes

Christchurch

The Run

Poole

Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks og South Haven Point

Exeter

Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge

Teignmouth

Inde i havnen

River Dart

Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point

River Salcombe

Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point

Plymouth

Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point gennem Drake's Islands; floden Yealm inden for en linje fra Warren Point til Misery Point

Fowey

Inde i havnen

Falmouth

Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point

River Camel

Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill

River Taw og River Torridge

Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på Crow Point til kysten ved Skern Point

Bridgewater

Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51° 13,0' N)

River Avon (Avon)

Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point, til Netham Dam

KAPITEL 2

Zone 3

Kongeriget Belgien

Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)

Den Tjekkiske Republik

Labe-floden: fra Ústí nad Labem-Střekov-slusen til Lovosice-slusen

Kunstige søer: Baška, Brněnská (Kníničky), Horka (Stráž pod Ralskem), Hracholusky, Jesenice, Nechranice, Olešná, Orlík, Pastviny, Plumov, Rozkoš, Seč, Skalka, Slapy, Těrlicko, Žermanice

Máchovo-søen

Velké Žernoseky-vandområdet

Søer: Oleksovice, Svÿt, Velké Dářko

Grusgravsøer: Dolní Benešov, Ostrožná Nová Ves a Tovačov

Forbundsrepublikken Tyskland

Donau

fra Kelheim (km 2 414,72 ) til den tysk-østrigske grænse

Rhinen

fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse

Elben

fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn

Müritz

 

Den Franske Republik

Rhinen

Ungarn

Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433

Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0

Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0

Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0

Tisza: fra flodkilometer 685 til 160

Dráva: fra flodkilometer 198 til 70

Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0

Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0

Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0

Sió-kanalen: fra flodkilometer 23 til 0

Velence-søen

Fertő-søen

Kongeriget Nederlandene

Rhinen

Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Kanaal, Boven Rijn, Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse Meer, Schelde-Rhin kanalen indtil udmundingen i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europort, Calandkanaal (øst for Benelux-havnen), Hartelkanaal

Republikken Østrig

Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse

Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket

Traun: fra mundingen til km 1,80

Enns: fra mundingen til km 2,70

March: til km 6,00

Republikken Polen

Biebrza fra udløbet af Augustowski-kanalen til udløbet i Narwia

Brda fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen i Bydgoszcz til udløbet i Wisła

Bug fra Muchawiecs udløb til udløbet i Narwia

Dąbie-søen til den indre havbugt

Augustowski-kanalen fra forbindelsen med Biebrza-floden til landegrænsen, sammen med søerne, som kanalen løber igennem

Bartnicki-kanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężek-søen, sammen med Bartężek-søen

Bydgoski-kanalen

Elbląski-kanalen fra Druzno-søen til Jeziorak-søen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jeziorak-søen til Ewingi-søen (inklusive)

Gliwicki-kanalen sammen med Kędzierzyński-kanalen

Jagielloński-kanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat

Łączański-kanalen

Ślesiński-kanalen med søerne langs denne kanal og Gopło-søen

Żerański-kanalen

Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand

Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyński-søen

Nogat fra Wisła til Wisła-bugten

Noteć (øvre løb) fra Gopło-søen til forbindelsen med Górnonotecki-kanalen og Górnonotecki-kanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen til udmundingen i Warta

Nysa Łużycka fra Gubin til udmundingen i Oder

Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbie-søen samt et sideløb til Oder fra Opatowice-slusen til slusen i Wrocław by

den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen i det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder

Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre farvand

Pisa fra Roś-søen til Narews udløb

Szkarpawa fra Wisła til Wisła-bassinet

Warta fra Ślesiński-søen til Oders udløb

Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Roś-søen (inklusive) i Pisz til Węgorzewski-kanalen (inklusive denne kanal) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżycki-kanalen og Niegociński-kanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskie-søen (inklusive) i Ryn til Nidzkie-søen (op til 3 km, grænser op til Nidzkie-søreservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka

Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med Łączański-kanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańsk-bugten, eksklusive Włocławski-reservoiret

Den Slovakiske Republik

Donau: fra Devín (flodkilometer 1 880,26) til den slovakisk-ungarske grænse

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

SKOTLAND

Leith (Edinburgh)

Inden for bølgebryderne

Glasgow

Strathclyde Loch

Crinan Canal

Crinan til Ardrishaig

Den Kaledoniske Kanal

Kanalafsnittene

NORDIRLAND

River Lagan

Lagan Weir til Stranmillis

ØSTENGLAND

River Wear (delen uden tidevand)

Den gamle jernbanebro, Durham til Prebends-broen, Durham

River Tees

Opstrøms fra Tees-dæmningen

Grimsby Dock

Inden for sluserne

Immingham Dock

Inden for sluserne

Hull Docks

Inden for sluserne

Boston Dock

Inden for sluseportene

Aire and Calder Navigation

Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved Ouse); Castleford-sammenløb til Wakefield (Falling-slusen)

River Ancholme

Ferriby Sluice til Brigg

Calder and Hebble Canal

Wakefield (Falling-slusen) til Broadcut Top-slusen

River Foss

Fra (Blue Bridge) sammenløbet med Ouse til Monk Bridge

Fossdyke Canal

Sammenløb med Trent-floden til Brayford Pool

Goole Dock

Inden for sluseportene

Hornsea Mere

Hele kanalen

River Hull

Fra Struncheon Hill-slusen til Beverley Beck

Market Weighton Canal

Slusen ved Humber til Sod Houses-slusen

New Junction Canal

Hele kanalen

River Ouse

Fra Naburn-slusen til Nun Monkton

Sheffield og South Yorkshire Canal

Keadby-slusen til Tinsley-slusen

River Trent

Cromwell-slusen til Shardlow

River Witham

Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln)

WALES OG VESTENGLAND

River Severn

Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir

River Wye

Oven for Monmouth

Cardiff

Roath Park-søen

Port Talbot

Inden for de lukkede dokker

Swansea

Inden for de lukkede dokker

River Dee

Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Dokkerne (undtagen Seaforth Dock)

River Lune

Oven for Glasson Dock

River Avon (Midland)

Tewkesbury-slusen til Evesham

Gloucester

Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal

Hollingworth Lake

Hele søen

Manchester Ship Canal

Hele kanalen og Salford Docks inklusive Irwell-floden

Pickmere Lake

Hele søen

River Tawe

Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion

Rudyard Lake

Hele søen

River Weaver

Neden for Northwich

SYDENGLAND

River Nene

Wisbech Cut og Nene til Dog-in-a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn Cut og Great Ouse neden for West Lynn Road-broen

Yarmouth

Yares munding fra en linje på tværs gennem enderne af den nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon Water

Lowestoft

Lowestoft havn neden for Mutford-slusen til en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til yderhavnen

River Alde og River Ore

Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point

River Deben

Oven for indsejlingen til Deben til Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig retning gennem Erwarton Ness ved Stour til Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Øst for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for Teddington-slusen til Oxford

River Adur og Southwick Canal

Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden for Southwick Canal

River Arun

Arun oven for Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse oven for den nordlige ende af North Quay

Bewl Water

Hele søen

Grafham Water

Hele søen

Rutland Water

Hele søen

Thorpe Park Lake

Hele søen

Chichester

Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point

Christchurch

Inde i Christchurch havn, undtagen the Run

Exeter Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Bristol City Docks

Netham Dam til Pulteney Weir

KAPITEL 3

Zone 4

Kongeriget Belgien

Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3

Den Tjekkiske Republik

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

Forbundsrepublikken Tyskland

Alle indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3

Den Franske Republik

Alle indre franske vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3

Den Italienske Republik

Po: fra Piacenza til udmundingen

Milano-Cremona-Po-kanalen: den sidste strækning på 15 km til Po

Mincio: fra Mantua, Governolo til Po

Ferrara vandvejen: fra Po (Pontelagoscuro), Ferrara til Porto Garibaldi

Brondolo-kanalen og Valle-kanalen: fra Po di Levante til Venezia-lagunen

Canale Fissero — Tartaro — Canalbianco: fra Adria til Po di Levante

Litoranea Veneta: fra Venezia-lagunen til Grado

Republikken Litauen

Hele Litauens net af vandveje

Storhertugdømmet Luxembourg

Mosel

Republikken Ungarn

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 2 og 3

Kongeriget Nederlandene

Alle øvrige floder, kanaler og indlandsfarvande, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

Republikken Østrig

Thaya: indtil Bernhardsthal

March: oven for km 6,00

Republikken Polen

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

Den Slovakiske Republik

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

SKOTLAND

Ratho and Linlithgow Union Canal

Hele kanalen

Glasgow

Forth and Clyde Canal

Monkland Canal, Faskine- og Drumpellier-afsnittet

Hogganfield Loch

ØSTENGLAND

River Ancholme

Brigg til Harram Hill-slusen

Calder and Hebble Canal

Broadcut Top-slusen til Sowerby-broen

Chesterfield Canal

West Stockwith til Worksop

Cromford Canal

Hele kanalen

River Derwent

Fra sammenløbet med Ouse til Stamford-broen

Driffield Navigation

Fra Struncheon Hill-slusen til Great Driffield

Erewash Canal

Trent-slusen til Langley Mill-slusen

Huddersfield Canal

Sammenløbet med Calder and Hebble Canal ved Coopers Bridge til Huddersfield Narrow Canal ved Huddersfield

Mellem Ashton-Under-Lyne og Huddersfield

Leeds and Liverpool Canal

Fra flodslusen i Leeds til Skipton Wharf

Light Water Valley Lake

Hele søen

The Mere, Scarborough

Hele søen

River Ouse

Oven for Nun Monkton Pool

Pocklington Canal

Fra sammenløbet med Derwent til Melbourne Basin

Sheffield and South Yorkshire Canal

Tinsley-slusen til Sheffield

River Soar

Sammenløbet med Trent til Loughborough

Trent and Mersey Canal

Shardlow til Dellow Lane-slusen

River Ure og Ripon Canal

Fra sammenløbet med Ouse til Ripon Canal (Ripon Basin)

Ashton Canal

Hele kanalen

WALES OG VESTENGLAND

River Avon (Midland)

Oven for Evesham

Birmingham Canal Navigation

Hele kanalen

Birmingham and Fazeley Canal

Hele kanalen

Coventry Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal (fra Napton Junction til Birmingham and Fazeley Canal)

Hele afsnittet af kanalen

Kennet and Avon Canal (Bath til Newbury)

Hele afsnittet af kanalen

Lancaster Canal

Hele kanalen

Leeds and Liverpool Canal

Hele kanalen

Llangollen Canal

Hele kanalen

Caldon Canal

Hele kanalen

Peak Forest Canal

Hele kanalen

Macclesfield Canal

Hele kanalen

Monmouthshire and Brecon Canal

Hele kanalen

Montgomery Canal

Hele kanalen

Rochdale Canal

Hele kanalen

Swansea Canal

Hele kanalen

Neath & Tennant Canal

Hele kanalen

Shropshire Union Canal

Hele kanalen

Staffordshire and Worcester Canal

Hele kanalen

Stratford-upon-Avon Canal

Hele kanalen

River Trent

Hele floden

Trent and Mersey Canal

Hele kanalen

River Weaver

Oven for Northwich

Worcester and Birmingham Canal

Hele kanalen

SYDENGLAND

River Nene

Oven for Dog-in-a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn oven for West Lynn Road-broen, Great Ouse og alle dermed forbundne Fenland-vandveje herunder Cam og Middle Level Navigation

Norfolk Broads og Suffolk Broads

Alle sejlbare floder, bredninger, kanaler og vandveje med eller uden tidevand inden for Norfolk Broads og Suffolk Broads, herunder Oulton Broad, og Waveney, Yare, Bure, Ant og Thurne, undtagen hvad der er anført for Yarmouth og Lowestoft

River Blyth

Blyths munding til Blythburgh

River Alde og River Ore

På Alde oven for Westrow Point

River Deben

Deben oven for Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Alle vandveje på Stour oven for Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Vest for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Stort og Lee oven for Bow Creek; Grand Union Canal oven for Brentford-slusen og Regents Canal oven for Limehouse Basin og alle dermed forbundne kanaler; Wey oven for Themsen-slusen; Kennet and Avon Canal; Themsen oven for Oxford;Oxford Canal

River Medway og the Swale

Medway oven for Allington-slusen

River Stour (Kent)

Stour oven for landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

Hele havnen

River Rother

Rother og Royal Military Canal oven for Scots Float Sluice og Brede oven for indsejlingsslusen

Brighton

Brighton Marina inderhavn oven for slusen

Wickstead Park Lake

Hele søen

Kennet and Avon Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Oven for Pulteney Weir

Bridgewater Canal

Hele kanalen


(*)  For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).

BILAG II

TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4

INDHOLD

DEL I 38
KAPITEL 1 38
GENERELT 38

Artikel 1.01 —

Definitioner 38

Artikel 1.02 —

(Uden indhold) 42

Artikel 1.03 —

(Uden indhold) 42

Artikel 1.04 —

(Uden indhold) 42

Artikel 1.05 —

(Uden indhold) 42

Artikel 1.06 —

Midlertidige forskrifter 42

Artikel 1.07 —

Administrative retningslinjer 42
KAPITEL 2 42
PROCEDURE 42

Artikel 2.01 —

Inspektionsorganer 42

Artikel 2.02 —

Anmodning om inspektion 43

Artikel 2.03 —

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion 43

Artikel 2.04 —

(Uden indhold) 43

Artikel 2.05 —

Foreløbigt fællesskabscertifikat 43

Artikel 2.06 —

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode 44

Artikel 2.07 —

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet 44

Artikel 2.08 —

(Uden indhold) 44

Artikel 2.09 —

Periodisk inspektion 44

Artikel 2.10 —

Frivillig inspektion 44

Artikel 2.11 —

(Uden indhold) 44

Artikel 2.12 —

(Uden indhold) 44

Artikel 2.13 —

(Uden indhold) 44

Artikel 2.14 —

(Uden indhold) 45

Artikel 2.15 —

Omkostninger 45

Artikel 2.16 —

Oplysninger 45

Artikel 2.17 —

Register for fællesskabscertifikater 45

Artikel 2.18 —

Officielt nummer 45

Artikel 2.19 —

Ækvivalens og undtagelser 45
DEL II 46
KAPITEL 3 46
FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING 46

Artikel 3.01 —

Grundregel 46

Artikel 3.02 —

Styrke og stabilitet 46

Artikel 3.03 —

Skrog 47

Artikel 3.04 —

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum 47
KAPITEL 4 48
SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER 48

Artikel 4.01 —

Sikkerhedsafstand 48

Artikel 4.02 —

Fribord 48

Artikel 4.03 —

Minimumsfribord 50

Artikel 4.04 —

Dybgangsmærker 50

Artikel 4.05 —

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt 51

Artikel 4.06 —

Dybgangsskalaer 51
KAPITEL 5 52
MANØVREEVNE 52

Artikel 5.01 —

Generelt 52

Artikel 5.02 —

Sejladsprøver 52

Artikel 5.03 —

Prøveområde 52

Artikel 5.04 —

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver 52

Artikel 5.05 —

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven 52

Artikel 5.06 —

Foreskrevet hastighed (fremad) 53

Artikel 5.07 —

Standseevne 53

Artikel 5.08 —

Bakevne 53

Artikel 5.09 —

Undvigeevne 53

Artikel 5.10 —

Drejeevne 53
KAPITEL 6 53
STYRESYSTEM 53

Artikel 6.01 —

Generelle forskrifter 53

Artikel 6.02 —

Styremaskinens drivaggregater 54

Artikel 6.03 —

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen 54

Artikel 6.04 —

Energikilde 54

Artikel 6.05 —

Hånddrevet drivaggregat 55

Artikel 6.06 —

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller 55

Artikel 6.07 —

Indikatorer og kontrolanordninger 55

Artikel 6.08 —

Drejehastighedsregulatorer 55

Artikel 6.09 —

Godkendelsesprocedure 55
KAPITEL 7 56
STYREHUS 56

Artikel 7.01 —

Generelt 56

Artikel 7.02 —

Frit udsyn 56

Artikel 7.03 —

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger 57

Artikel 7.04 —

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem 57

Artikel 7.05 —

Navigationslys, lys- og lydsignaler 58

Artikel 7.06 —

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer 58

Artikel 7.07 —

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person 59

Artikel 7.08 —

Internt kommunikationsudstyr om bord 59

Artikel 7.09 —

Alarmanlæg 59

Artikel 7.10 —

Opvarmning og ventilation 59

Artikel 7.11 —

Anlæg til betjening af hækankre 59

Artikel 7.12 —

Sænkbare styrehuse 59

Artikel 7.13 —

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person 60
KAPITEL 8 60
MASKINERNES KONSTRUKTION 60

Artikel 8.01 —

Generelle bestemmelser 60

Artikel 8.02 —

Sikkerhedsanordninger 60

Artikel 8.03 —

Fremdrivningsanordninger 60

Artikel 8.04 —

Maskinernes udstødningsrør 61

Artikel 8.05 —

Brændstoftanke, rør og tilbehør 61

Artikel 8.06 —

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør 62

Artikel 8.07 —

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør 62

Artikel 8.08 —

Lænseanlæg 63

Artikel 8.09 —

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie 64

Artikel 8.10 —

Støj frembragt af fartøjer 64

KAPITEL 8a

(Uden indhold) 64
KAPITEL 9 64
ELEKTRISKE INSTALLATIONER 64

Artikel 9.01 —

Generelle bestemmelser 64

Artikel 9.02 —

Elektricitetsforsyningsanlæg 65

Artikel 9.03 —

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand 65

Artikel 9.04 —

Eksplosionssikring 66

Artikel 9.05 —

Beskyttelsesjord 66

Artikel 9.06 —

Højst tilladte spænding 66

Artikel 9.07 —

Fordelingssystemer 67

Artikel 9.08 —

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net 67

Artikel 9.09 —

Levering af strøm til andre fartøjer 68

Artikel 9.10 —

Generatorer og motorer 68

Artikel 9.11 —

Akkumulatorer 68

Artikel 9.12 —

Koblingsudstyr 69

Artikel 9.13 —

Nødafbrydere 70

Artikel 9.14 —

Installationsmateriale 70

Artikel 9.15 —

Kabler 70

Artikel 9.16 —

Belysningsanlæg 71

Artikel 9.17 —

Navigationslys 71

Artikel 9.18 —

(Uden indhold) 71

Artikel 9.19 —

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg 71

Artikel 9.20 —

Elektroniske anlæg 72

Artikel 9.21 —

Elektromagnetisk kompatibilitet 73
KAPITEL 10 73
UDRUSTNING 73

Artikel 10.01 —

Ankerudrustning 73

Artikel 10.02 —

Anden udrustning 75

Artikel 10.03 —

Transportable ildslukkere 76

Artikel 10.03a —

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder 76

Artikel 10.03b —

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum 77

Artikel 10.04 —

Både 81

Artikel 10.05 —

Redningskranse og -veste 81
KAPITEL 11 81
SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE 81

Artikel 11.01 —

Generelt 81

Artikel 11.02 —

Beskyttelse mod fald 81

Artikel 11.03 —

Arbejdspladsernes dimensionering 82

Artikel 11.04 —

Sidedæk 82

Artikel 11.05 —

Adgang til arbejdspladserne 82

Artikel 11.06 —

Udgange og nødudgange 83

Artikel 11.07 —

Lejdere, trin mv. 83

Artikel 11.08 —

Indvendige rum 83

Artikel 11.09 —

Beskyttelse mod støj og vibrationer 83

Artikel 11.10 —

Lugedæksler 83

Artikel 11.11 —

Spil 84

Artikel 11.12 —

Kraner 84

Artikel 11.13 —

Opbevaring af brandfarlige væsker 85
KAPITEL 12 85
BEBOELSE 85

Artikel 12.01 —

Generelle bestemmelser 85

Artikel 12.02 —

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse 86

Artikel 12.03 —

Sanitære installationer 86

Artikel 12.04 —

Kabysser 87

Artikel 12.05 —

Drikkevand 87

Artikel 12.06 —

Opvarmning og ventilation 88

Artikel 12.07 —

Andre installationer i beboelsen 88
KAPITEL 13 88
OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF 88

Artikel 13.01 —

Generelle bestemmelser 88

Artikel 13.02 —

Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg 88

Artikel 13.03 —

Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder 89

Artikel 13.04 —

Kaminer med fordampningsbrænder 89

Artikel 13.05 —

Varmeovne med forstøvningsbrænder 89

Artikel 13.06 —

Varmeapparater med luftindblæsning 89

Artikel 13.07 —

Opvarmning med fast brændsel 90
KAPITEL 14 90
ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG 90

Artikel 14.01 —

Generelt 90

Artikel 14.02 —

Gasanlæg 90

Artikel 14.03 —

Beholdere 91

Artikel 14.04 —

Forsyningsenhedernes placering og indretning 91

Artikel 14.05 —

Reservebeholdere og tomme beholdere 91

Artikel 14.06 —

Trykregulatorer 91

Artikel 14.07 —

Tryk 92

Artikel 14.08 —

Rørledninger og fleksible forbindelser 92

Artikel 14.09 —

Fordelingssystem 92

Artikel 14.10 —

Gasforbrugende apparater og deres montering 92

Artikel 14.11 —

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas 93

Artikel 14.12 —

Brugs- og sikkerhedsforskrifter 93

Artikel 14.13 —

Godkendelsesprøvning 93

Artikel 14.14 —

Prøvning 93

Artikel 14.15 —

Attestering 94
KAPITEL 15 94
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER 94

Artikel 15.01 —

Generelle bestemmelser 94

Artikel 15.02 —

Fartøjers skrog 94

Artikel 15.03 —

Stabilitet 96

Artikel 15.04 —

Sikkerhedsafstand og fribord 100

Artikel 15.05 —

Det højst tilladte antal passagerer 101

Artikel 15.06 —

Passagerrum og -områder 101

Artikel 15.07 —

Fremdrivningssystem 104

Artikel 15.08 —

Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning 104

Artikel 15.09 —

Redningsmidler 105

Artikel 15.10 —

Elektriske installationer 106

Artikel 15.11 —

Brandsikring 107

Artikel 15.12 —

Brandbekæmpelse 111

Artikel 15.13 —

Sikkerhedsorganisation 112

Artikel 15.14 —

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand 113

Artikel 15.15 —

Undtagelser for visse passagerskibe 113
KAPITEL 15a 114
FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER 114

Artikel 15a.01 —

Anvendelse af del II 114

Artikel 15a.02 —

Undtagelser for visse passagersejlfartøjer 115

Artikel 15a.03 —

Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet 115

Artikel 15a.04 —

Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter 115

Artikel 15a.05 —

Rigning generelt 116

Artikel 15a.06 —

Master og rundholter generelt 116

Artikel 15a.07 —

Særlige bestemmelser vedrørende master 116

Artikel 15a.08 —

Særlige bestemmelser vedrørende topmaster 117

Artikel 15a.09 —

Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd 118

Artikel 15a.10 —

Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme 118

Artikel 15a.11 —

Særlige bestemmelser vedrørende storbomme 118

Artikel 15a.12 —

Særlige bestemmelser vedrørende gafler 119

Artikel 15a.13 —

Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning 119

Artikel 15a.14 —

Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning 119

Artikel 15a.15 —

Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning 120

Artikel 15a.16 —

Beslag og dele af rigningen 121

Artikel 15a.17 —

Sejl 122

Artikel 15a.18 —

Udstyr 122

Artikel 15a.19 —

Prøvning 122
KAPITEL 16 122
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ ELLER EN PARFORMATION 122

Artikel 16.01 —

Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe 122

Artikel 16.02 —

Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet 123

Artikel 16.03 —

Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation 123

Artikel 16.04 —

Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj 123

Artikel 16.05 —

Flydende strukturer egnede til slæbning 123

Artikel 16.06 —

Sejladsprøver af konvojer 124

Artikel 16.07 —

Påtegninger i fællesskabscertifikatet 124
KAPITEL 17 124
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL 124

Artikel 17.01 —

Generelt 124

Artikel 17.02 —

Fravigelser 124

Artikel 17.03 —

Supplerende forskrifter 125

Artikel 17.04 —

Resterende sikkerhedsafstand 125

Artikel 17.05 —

Resterende fribord 125

Artikel 17.06 —

Krængningsprøve 126

Artikel 17.07 —

Eftervisning af stabiliteten 126

Artikel 17.08 —

Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord 127

Artikel 17.09 —

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer 128

Artikel 17.10 —

Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten 128
KAPITEL 18 128
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME 128

Artikel 18.01 —

Anvendelsesbetingelser 128

Artikel 18.02 —

Anvendelse af del II 128

Artikel 18.03 —

Fravigelser 128

Artikel 18.04 —

Sikkerhedsafstand og fribord 129

Artikel 18.05 —

Både 129
KAPITEL 19 129
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER (Uden indhold) 129
KAPITEL 19a 129
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME (Uden indhold) 129
KAPITEL 19b 129
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4 129

Artikel 19b.01 —

Anvendelse af kapitel 4 129
KAPITEL 20 129
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE (Uden indhold) 129
KAPITEL 21 129
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER 129

Artikel 21.01 —

Generelt 129

Artikel 21.02 —

Anvendelse af del II 130

Artikel 21.03 —

(Uden indhold) 130
KAPITEL 22 131
STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE 131

Artikel 22.01 —

Generelt 131

Artikel 22.02 —

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikkefastgjorte containere 131

Artikel 22.03 —

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere 133

Artikel 22.04 —

Procedure for vurdering af stabiliteten om bord 134
KAPITEL 22a 134
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M 134

Artikel 22a.01 —

Anvendelse af del I 134

Artikel 22a.02 —

Anvendelse af del II 134

Artikel 22a.03 —

Styrke 134

Artikel 22a.04 —

Flydeevne og stabilitet 134

Artikel 22a.05 —

Supplerende forskrifter 135

Artikel 22a.06 —

Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning 136
KAPITEL 22b 136
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER 136

Artikel 22b.01 —

Generelle bestemmelser 136

Artikel 22b.02 —

Anvendelse af del I 137

Artikel 22b.03 —

Anvendelse af del II 137

Artikel 22b.04 —

Sæder og sikkerhedsbælter 137

Artikel 22b.05 —

Fribord 137

Artikel 22b.06 —

Flydeevne, stabilitet og skotter 137

Artikel 22b.07 —

Styrehuset 137

Artikel 22b.08 —

Supplerende udstyr 138

Artikel 22b.09 —

Lukkede områder 138

Artikel 22b.10 —

Udgange og flugtveje 138

Artikel 22b.11 —

Sikring mod og forebyggelse af brand 139

Artikel 22b.12 —

Overgangsbestemmelser 139
DEL III 139
KAPITEL 23 139
BESÆTNING 139

Artikel 23.01 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.02 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.03 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.04 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.05 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.06 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.07 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.08 —

(Uden indhold) 139

Artikel 23.09 —

Fartøjers udstyr 140

Artikel 23.10 —

(Uden indhold) 141

Artikel 23.11 —

(Uden indhold) 141

Artikel 23.12 —

(Uden indhold) 141

Artikel 23.13 —

(Uden indhold) 141

Artikel 23.14 —

(Uden indhold) 141

Artikel 23.15 —

(Uden indhold) 141
DEL IV 141
KAPITEL 24 141
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 141

Artikel 24.01 —

Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift 141

Artikel 24.02 —

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift 141

Artikel 24.03 —

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976 152

Artikel 24.04 —

Øvrige undtagelser 154

Artikel 24.05 —

(Uden indhold) 154

Artikel 24.06 —

Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01 154

Artikel 24.07 —

(Uden indhold) 163
KAPITEL 24a 163
OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE 163

Artikel 24a.01 —

Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater 163

Artikel 24a.02 —

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift 163

Artikel 24a.03 —

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985 169

Artikel 24a.04 —

Øvrige undtagelser 171

TILLÆG I —

SIKKERHEDSTAVLER 172

TILLÆG II —

ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER 174

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

 

Fartøjstyper

1.

»flydende struktur«: et fartøj eller flydende materiel

2.

»fartøj«: et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib

3.

»fartøj til sejlads på indre vandveje«: et fartøj, som alene eller hovedsagelig er beregnet til sejlads på indre vandveje

4.

»søgående skib«: et fartøj, der er certificeret til fart i rum sø

5.

»motorfartøj«: et godsmotorfartøj eller tankmotorfartøj

6.

»tankmotorfartøj«: et fartøj, der er beregnet til transport af gods i faste tanke, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

7.

»godsmotorfartøj«: et fartøj, bortset fra et tankmotorfartøj, der er beregnet til godstransport, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

8.

»kanalpram«: et fartøj til sejlads på indre vandveje, hvis længde ikke overstiger 38,5 m, og hvis bredde ikke overstiger 5,05 m, og som normalt sejler på Rhinen-Rhône-kanalen

9.

»slæbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning

10.

»skubbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes

11.

»slæbepram«: en almindelig godsslæbepram eller tankslæbepram

12.

»tankslæbepram«: et fartøj, der er beregnet til godstransport i tanke, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

13.

»almindelig godsslæbepram«: et fartøj, bortset fra en tankslæbepram, som er beregnet til godstransport, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

14.

»skubbepram«: en tankskubbepram, godsskubbepram eller skibspram

15.

»tankskubbepram«: et fartøj, der er beregnet til godstransport i faste tanke, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

16.

»godsskubbepram«: et fartøj, bortset fra en tankskubbepram, der er beregnet til godstransport, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

17.

»skibspram«: en skubbepram, der er bygget til at blive transporteret om bord på søgående skibe og til at sejle på indre vandveje

18.

»passagerfartøj«: et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer

19.

»passagersejlfartøj«: et passagerfartøj, der er bygget og indrettet til også at fremdrives ved sejl

20.

»fartøj til éndagsudflugter«: et passagerfartøj uden kahytter til overnatning for passagerer

21.

»fartøj med kahytter«: et passagerfartøj med kahytter til overnatning for passagerer

22.

»højhastighedsfartøj«: et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40 km/h gennem vandet

23.

»flydende materiel«: flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer

24.

»flydende arbejdsplatform«: et fartøj, som er bygget og udrustet til anvendelse på byggepladser, som f.eks. sandsuger, klappram, pontonpram, ponton eller fartøj til stenudlægning

25.

»fritidsfartøj«: et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads

26.

»båd«: en båd til transport, redning, bjærgning og arbejdsopgaver

27.

»flydende indretning«: flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som f.eks. badeanstalt, dok, landgangsbro eller bådehus

28.

»flydende genstand«: en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination, der kan sejle, men som ikke er et fartøj, flydende materiel eller en flydende indretning.

 

Kombinationer af flydende strukturer

29.

»konvoj«: en fast forbundet konvoj eller konvoj, der slæbes

30.

»formation«: den måde, hvorpå en konvoj er forbundet

31.

»fast forbundet konvoj«: en konvoj, der skubbes, eller en parformation

32.

»konvoj, der skubbes«: en fast forbindelse af flydende strukturer, hvoraf mindst én befinder sig foran den flydende struktur, der fremdriver konvojen, og som benævnes »skubbebåd(e)«; en konvoj bestående af en skubbebåd og et fartøj, der skubbes, og som er forbundet på en måde, der muliggør en kontrolleret indbyrdes bevægelse, anses også for at være fast forbundet

33.

»parformation«: en kombination af flydende strukturer, som er fast forbundet sideværts, og hvor ingen af dem befinder sig foran den struktur, som fremdriver kombinationen

34.

»slæbekonvoj«: en kombination af en eller flere flydende strukturer, flydende indretninger eller flydende anlæg, som slæbes af en eller flere maskindrevne flydende strukturer, der indgår i konvojen.

 

Særlige områder på fartøjer

35.

»hovedmaskinrum«: et rum, hvor fremdrivningsmaskinerne er installeret

36.

»maskinrum«: et rum, hvor der er installeret maskiner af forbrændingstypen

37.

»kedelrum«: et rum, hvor der forefindes et brændstofdrevet anlæg til fremstilling af damp eller opvarmning af en termisk væske

38.

»lukket overbygning«: en gennemgående, fast og vandtæt overbygning med faste vægge, som er permanent og vandtæt forbundet med dækket

39.

»styrehus«: et rum, hvor alle de til styring af fartøjet nødvendige betjenings- og overvågningsinstrumenter forefindes

40.

»beboelse«: et rum, der er bestemt til brug for de personer, der normalt bor om bord, og som omfatter kabysser, proviantrum, toiletter, baderum, vaskerum, vestibuler og gange, men ikke styrehuset

41.

»passagerområde«: område om bord, der er beregnet til passagerer, og lukkede områder såsom saloner, kontorer, butikker, frisørsaloner, tørrerum, vaskerum, saunaer, toiletter, baderum, gange, forbindelsesgange og åbne trapperum

42.

»kontrolcenter«: et styrehus, et område, der indeholder en nødgenerator eller dele heraf, eller et område med et center, der er konstant bemandet med ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, ligesom for brandalarmeringsudstyr, fjernbetjening af døre eller brandspjæld

43.

»trapperum«: en indvendig trappeskakt eller elevatorskakt

44.

»salon«: et beboelsesrum eller passagerområde. Om bord på passagerfartøjer betragtes kabysser ikke som saloner

45.

»kabys«: et rum med et komfur eller lignende kogeapparat

46.

»lagerrum«: et rum til oplagring af brandfarlige væsker eller et rum med et areal på over 4 m2 til oplagring af proviant

47.

»lastrum«: en del af fartøjet, begrænset for og agter af skotter, der åbnes eller lukkes ved hjælp af lugedæksler, og som er beregnet til transport af stykgods eller styrtgods eller til at indeholde tanke, som ikke er indbygget i skibsskroget

48.

»fast tank«: en tank, som er forbundet med fartøjet, og hvis vægge udgøres enten af selve skibsskroget eller af vægge, som ikke er fastgjort til skibsskroget

49.

»arbejdsplads«: et område, hvor besætningen udfører sit arbejde, herunder landgangsbroer, lastebomme og både

50.

»gang«: et område, der er beregnet til normal personfærdsel eller lasttransport

51.

»sikkert område«: et område, der udvendig er afgrænset af en lodret flade, der i en afstand på 1/5 BWL løber parallelt med skroget ved den dybeste lastevandlinje

52.

»mønstringsområder«: områder på fartøjet, der er særligt beskyttede, og hvor passagerer samles i tilfælde af fare

53.

»evakueringsområder«: dele af fartøjets mønstringsområder, hvorfra personer kan evakueres.

 

Skibstekniske udtryk

54.

»dybeste lastevandlinje«: vandlinjeplanet ved den størst tilladte nedlastning, hvormed den flydende struktur må sejle

55.

»sikkerhedsafstand«: afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt, hvorover den flydende struktur ikke anses for vandtæt

56.

»resterende sikkerhedsafstand«: den lodrette afstand ved krængning mellem vandoverfladen og det laveste punkt på den neddykkede side, hvorover fartøjet ikke længere anses for vandtæt

57.

»fribord (f)«: afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt på rælingen eller, hvis der ikke er nogen ræling, gennem det laveste punkt på skibssidens overkant

58.

»resterende fribord«: den lodrette afstand — hvis fartøjet krænger — mellem vanoverfladen og dækkets overflade på det laveste punkt på den neddykkede side eller, hvis dæk ikke findes, på det laveste punkt på den faste skibssides overflade

59.

»nedsænkningslinje«: en teoretisk linje trukket på yderklædningen mindst 10 cm under skotdækket og mindst 10 cm under laveste ikke-vandtætte punkt af skibssiden. Hvis skotdæk ikke findes, anvendes en linje trukket mindst 10 cm under den laveste linje, hvortil yderklædningen er vandtæt

60.

»vandfortrængning (∇)«: fartøjets neddykkede rumfang i m3

61.

»deplacement (Δ)«: fartøjets fulde vægt i t med last

62.

»blokkoefficient (CB)«: forholdet mellem fartøjets vandfortrængning og produktet af længde LWL, bredde BWL og dybgang T

63.

»lateralplan over vandet (AV)«: fartøjets lateralplan over vandlinjen i m2

64.

»skotdæk«: det dæk, hvortil de foreskrevne vandtætte skotter er ført op, og hvorfra fribord måles

65.

»skot«: en væg af en vis højde, normalt lodret, der inddeler fartøjet og er afgrænset af fartøjets bund, skibsklædningen eller andre skotter

66.

»tværskibs skot«: et tværgående skot, som går fra den ene side af skibet til den anden

67.

»væg«: en flade, som opdeler rum, normalt i lodret plan

68.

»skillevæg«: en væg, som ikke er vandtæt

69.

»længde (L)«: skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd

70.

»længde overalt (LOA)«: den flydende strukturs maksimale længde i m med alle faste installationer såsom dele af styresystemet eller fremdrivningsanordningerne, mekaniske indretninger eller lignende

71.

»vandlinjelængde (LWL)«: skrogets længde i m målt ved den dybeste lastevandlinje

72.

»bredde (B)«: skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)

73.

»bredde overalt (BOA)«: den flydende strukturs maksimale bredde i m med alle faste installationer såsom skovlhjul, fenderbælter, mekaniske indretninger o.l.

74.

»vandlinjebredde (BWL)«: skrogets bredde i m udvendig fra ydersiden af skrogets yderklædning ved fartøjets dybeste lastevandlinje

75.

»højde (H)«: den korteste lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens laveste punkt og dækkets laveste punkt i borde

76.

»dybgang (T)«: den lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens laveste punkt og den dybeste lastevandlinje

77.

»forreste perpendikulær«: den lodrette linje gennem forreste punkt af skrogets skæring med den dybeste lastevandlinje

78.

»sidedækkets frie bredde«: afstanden mellem den lodrette linje, som går gennem den mest fremspringende del af sidedækkets lugekarm, og den lodrette linje, som går gennem inderkanten af skridsikringen (lønning, skridliste) på yderkanten af sidedækket.

 

Styresystem

79.

»styresystem«: alt nødvendigt udstyr til at styre fartøjet og til at opnå den manøvreevne, som er foreskrevet i kapitel 5

80.

»ror«: roret eller rorene og stammen, inklusive kvadrant og forbindelsesled til styremaskinen

81.

»styremaskine«: den del af styresystemet, som bevæger roret

82.

»drivaggregat«: styremaskinens drivenhed mellem energikilden og styremaskinen

83.

»energikilde«: energitilførsel til styrekontrolsystemet og styremaskinen fra skibets elinstallation, fra batterierne eller fra en maskine af forbrændingstypen

84.

»styrekontrolsystem«: komponenter og kredsløb til styring af et maskindrevet drivaggregat

85.

»styremaskinens drivaggregat«: kontrolsystem for styremaskinen, drivaggregatet og energikilden

86.

»hånddrevet styreenhed«: et system, hvorved roret aktiveres ved en manuel betjening af håndrattet via en mekanisk transmission uden yderligere energikilde

87.

»håndhydraulisk styring«: manuel styring med hydraulisk transmission

88.

»drejehastighedsregulator«: udstyr, som automatisk sikrer og fastholder en bestemt drejehastighed for fartøjet i overensstemmelse med forvalgte værdier

89.

»styrehus indrettet til énmandsradarstyring«: et styrehus, der er indrettet således, at fartøjet ved radarnavigation kan manøvreres af én person.

 

Konstruktionsdeles og materialers egenskaber

90.

»vandtæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af vand

91.

»søsprøjt- og vejrtæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de under normale omstændigheder kun lader en meget lille vandmængde trænge ind

92.

»gastæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af gas og dampe

93.

»ikke-brændbar«: et stof, som hverken kan brænde eller afgive brændbare dampe i sådanne mængder, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 °C

94.

»brandhæmmende«: et materiale, som kun vanskeligt kan antændes, eller hvis overflade i hvert fald hindrer spredning af flammer, jf. artikel 15.11, stk. 1, litra c)

95.

»brandmodstandsevne«: en egenskab ved konstruktionselementer eller anordninger som certificeret ved afprøvningsprocedurer i henhold til artikel 15.11, stk. 1, litra d)

96.

»FTP-kode«: International Code for the Application of Fire Test Procedures i henhold til beslutning MSC.61(67) truffet af Komitéen for Sikkerhed på Søen under IMO.

 

Andre definitioner

97.

»godkendt klassifikationsselskab«: klassifikationsselskab, der er anerkendt i henhold til kriterierne og procedurerne i direktivets bilag VII

98.

»radaranlæg«: elektronisk navigationsudstyr til detektion og visning af omgivelserne og trafikken

99.

»indlands-ECDIS«: et standardiseret system til visning af elektroniske søkort over indre vandveje og tilknyttede oplysninger, der viser udvalgte oplysninger fra leverandørspecifikke elektroniske søkort over indre vandveje og eventuelt oplysninger fra andre sensorer på fartøjet

100.

»indlands-ECDIS-udstyr«: udstyr til visning af elektroniske søkort over indre vandveje, der kan fungere i to forskellige modes, nemlig information mode og navigation mode

101.

»information mode«: anvendelse af indlands-ECDIS alene til informationsformål uden radar overlejring

102.

»navigation mode«: anvendelse af indlands-ECDIS med radar overlejring med henblik på navigation af en flydende struktur

103.

»ombordværende personale«: alle ansatte om bord på et passagerfartøj, der ikke er besætningsmedlemmer

104.

»bevægelseshæmmede personer«: personer, der har særlige problemer med at benytte offentlig transport, såsom ældre og handicappede og personer med sensoriske handicap, kørestolsbrugere, gravide kvinder og personer, der rejser med små børn

105.

»fællesskabscertifikat«: et certifikat, der udstedes til et fartøj af et medlemslands kompetente myndighed som bevis på, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv.

Artikel 1.02

(Uden indhold)

Artikel 1.03

(Uden indhold)

Artikel 1.04

(Uden indhold)

Artikel 1.05

(Uden indhold)

Artikel 1.06

Midlertidige forskrifter

Når det anses for bydende nødvendigt, kan der efter proceduren i artikel 19, stk. 2, vedtages forskrifter af midlertidig karakter med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling i transporten ad indre vandveje, således at bestemmelserne i dette direktiv kan fraviges før en forventet ændring af direktivet eller for at give mulighed for forsøg. Forskrifterne skal offentliggøres og må højst gælde i tre år. De skal træde i kraft i alle medlemsstaterne samtidig og ophæves på samme betingelser i alle medlemsstaterne.

Artikel 1.07

Administrative retningslinjer

For at gøre gennemførelsen af dette direktiv lettere og ensartet kan der fastsættes bindende administrative retningslinjer for inspektionen efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

KAPITEL 2

PROCEDURE

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

1.   Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.

2.   Inspektionsorganerne består af en formand og eksperter.

Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:

a)

en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre vandveje

b)

en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses maskiner

c)

en søfartsekspert, som er indehaver af et skibsførerbevis.

3.   Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den stat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring.

4.   Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor.

Artikel 2.02

Anmodning om inspektion

1.   Proceduren for indsendelse af anmodning om inspektion og fastsættelse af sted og dato for denne henhører under de myndigheder, som udsteder fællesskabscertifikatet. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres sådan, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indsendelse af anmodningen.

2.   Ejeren af en flydende struktur, som ikke er omfattet af dette direktiv, eller dennes repræsentant kan anmode om et fællesskabscertifikat. En sådan anmodning skal efterkommes, hvis fartøjet opfylder forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 2.03

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

1.   Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.

2.   Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et godkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 15, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.

Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget.

3.   Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur.

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

Foreløbigt fællesskabscertifikat

1.   Den kompetente myndighed kan udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat for:

a)

flydende strukturer beregnet til sejlads til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed med henblik på at opnå et fællesskabscertifikat

b)

flydende strukturer, for hvilke fællesskabscertifikatet er midlertidigt inddraget, jf. artikel 2.07 eller artikel 12 og 16

c)

flydende strukturer, hvis fællesskabscertifikat er under udfærdigelse, efter at de er blevet inspiceret med positivt resultat

d)

flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et fællesskabscertifikatet som omhandlet i del I af bilag V

e)

flydende strukturer, som er beskadigede og derfor ikke længere er i overensstemmelse med fællesskabscertifikatet

f)

flydende anlæg eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler, gør tilladelsen til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådant fællesskabscertifikat

g)

flydende strukturer, som afviger fra bestemmelserne i del II, jf. artikel 2.19, stk. 2.

2.   Det foreløbige fællesskabscertifikat udfærdiges efter modellen i del III i bilag V, når sødygtigheden af den flydende struktur, det flydende anlæg eller det flydende materiel synes at være sikret på tilfredsstillende vis.

Certifikatet skal indeholde de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og er gyldigt:

a)

i de i stk. 1, litra a) og d) til f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for en passende frist, der ikke må overstige en måned

b)

i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum

c)

i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde i seks måneder. Det foreløbige fællesskabscertifikat kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil udvalget har truffet beslutning.

Artikel 2.06

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode

1.   For fællesskabscertifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst:

a)

fem år for passagerfartøjer

b)

ti år for alle andre flydende strukturer.

Gyldighedsperioden skal være anført på fællesskabscertifikatet.

2.   For fartøjer, som allerede er i fart før inspektionen, fastsætter den kompetente myndighed fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 2.07

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet

1.   Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af det officielle nummer, indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.

2.   Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i fællesskabscertifikatet.

3.   Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et fællesskabscertifikat, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet.

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Periodisk inspektion

1.   Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet af deres fællesskabscertifikats gyldighedsperiode.

2.   I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed på begrundet anmodning af ejeren eller dennes repræsentant uden yderligere inspektion forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode med højst seks måneder. Denne forlængelse skal meddeles skriftligt og skal opbevares om bord på den flydende struktur.

3.   Den kompetente myndighed fastsætter fællesskabscertifikatets nye gyldighedsperiode på grundlag af resultaterne af denne inspektionen.

Gyldighedsperioden skal anføres på fællesskabscertifikatet, og den myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet, skal underrettes herom.

4.   Hvis man i stedet for at forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode erstatter det med et nyt, skal det gamle fællesskabscertifikat returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.

Artikel 2.10

Frivillig inspektion

Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.

En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen og udstedelsen af fællesskabscertifikatet efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.

Artikel 2.16

Oplysninger

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et fællesskabscertifikat, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af fællesskabscertifikatet til de pågældende.

Artikel 2.17

Register for fællesskabscertifikater

1.   De kompetente myndigheder nummererer de fællesskabscertifikater, som de udsteder. De fører register i henhold til bilag VI over alle udstedte fællesskabscertifikater.

2.   De kompetente myndigheder opbevarer original eller genpart af alle fællesskabscertifikater, som de har udstedt, og anfører på disse alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af fællesskabscertifikater.

Artikel 2.18

Officielt nummer

1.   Den kompetente myndighed, der har udstedt et fællesskabscertifikat, anfører på fællesskabscertifikatet det officielle nummer, som er tildelt den flydende struktur af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor dens indregistreringssted eller hjemhavn er beliggende.

For så vidt angår flydende strukturer fra tredjelande skal det officielle nummer, der anføres på fællesskabscertifikatet, tildeles af den kompetente myndighed, der udsteder fællesskabscertifikatet.

Disse forskrifter gælder ikke for fritidsfartøjer.

2.   (Uden indhold)

3.   (Uden indhold)

4.   Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal ansøge de kompetente myndigheder om tildeling af det officielle nummer. Det påhviler ligeledes rederen eller dennes repræsentant at påføre det officielle nummer, som er anført i fællesskabscertifikatet, og at fjerne det, så snart det er blevet ugyldigt.

Artikel 2.19

Ækvivalens og undtagelser

1.   Når bestemmelserne i del II foreskriver anvendelse eller tilstedeværelse af bestemte materialer, installationer eller udstyr om bord på en flydende struktur eller visse konstruktionsmæssige foranstaltninger eller visse indretninger, kan den kompetente myndighed tillade anvendelse eller tilstedeværelse af andre materialer eller installationer eller andet udstyr om bord på den pågældende flydende struktur eller andre konstruktionsmæssige foranstaltninger eller indretninger, hvis disse er anerkendt som ækvivalente efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

2.   Har udvalget ikke efter proceduren i artikel 19, stk. 2, truffet afgørelse om ækvivalens, jf. stk. 1, kan den kompetente myndighed udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat.

Inden en måned efter udstedelsen af det foreløbige fællesskabscertifikat underretter de kompetente myndigheder efter proceduren i artikel 2.05, stk. 1, litra g), udvalget med angivelse af den flydende strukturs navn og officielle nummer, afvigelsens art samt den stat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har hjemhavn.

3.   Den kompetente myndighed kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, udstede et fællesskabscertifikat på forsøgsbasis og med en begrænset gyldighedsperiode for en bestemt flydende struktur med tekniske fornyelser, som afviger fra forskrifterne i del II, forudsat at disse fornyelser frembyder tilsvarende sikkerhed.

4.   Ækvivalens og undtagelser, jf. stk. 1 og 3, skal anføres i fællesskabscertifikatet. Kommissionen skal underrettes herom.

DEL II

KAPITEL 3

FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING

Artikel 3.01

Grundregel

Fartøjerne skal være bygget i henhold til den bedste praksis på skibsbygningsområdet.

Artikel 3.02

Styrke og stabilitet

1.   Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det normalt udsættes for.

a)

For nybyggede fartøjer eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke skal tilstrækkelig styrke dokumenteres ved fremlæggelse af en konstruktionsberegning. Denne beregning kræves ikke, hvis der fremlægges et klassifikationscertifikat eller en erklæring fra et godkendt klassifikationsselskab.

b)

Ved inspektion, jf. artikel 2.09, skal mindstetykkelsen af pladerne til bund, sump og yderklædning kontrolleres som angivet i det følgende.

For fartøjer af stål er mindstetykkelsen tmin det største af resultaterne af følgende beregninger:

1)

for fartøjer med en længde på over 40 m: tmin = f · b · c (2,3 + 0,04 L) (mm)

for fartøjer med længde højst 40 m: tmin = f · b · c (1,5 + 0,06 L) (mm), dog mindst 3,00 mm

2)

Formula

hvor:

a

=

spanteafstand (mm)

f

=

spanteafstandsfaktor:

f

=

1 for a < 500 mm

f

=

1 + 0,0013 (a – 500) for a > 500 mm

b

=

faktor for plader til bund, yderklædning eller sump

b

=

1,0 for plader til bund og yderklædning

b

=

1,25 for plader til sump

f = Til beregning af mindstetykkelsen af pladerne til yderklædningen kan f sættes lig 1 for spanteafstanden. Dog må mindstetykkelsen af pladerne til sumpen under ingen omstændigheder være mindre end af pladerne til bund og yderklædning.

c

=

faktor bestemt af konstruktionstype:

c

=

0,95 for fartøjer, som har dobbelt bund og hulrum ved slagene, og hvor skillevæggen mellem hulrummet ved slagene og lastrummet er lodret under skansebeklædningen

c

=

1,0 for alle andre konstruktionstyper

c)

For fartøjer med langskibs spanter, dobbelt bund og hulrum ved slagene kan den mindsteværdi for pladetykkelse, som er beregnet efter formlerne i litra b), reduceres til en beregnet værdi for tilstrækkelig skrogstyrke, der er certificeret af et godkendt klassifikationsselskab (langskibs, tværskibs og lokal styrke).

Hvis tykkelsen af pladerne til bund, sump eller yderklædning kommer under den således fastsatte tilladte værdi, skal pladerne udskiftes.

De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier, hvori der er taget hensyn til normal, ensartet slitage, og de forudsætter, at der er anvendt skibsbygningsstål, at de indvendige strukturkomponenter som spanter, bundstokke, bærende langskibs og tværskibs konstruktion er i god stand, og at skroget ikke viser tegn på overbelastning af dets langskibs styrke.

Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader repareres eller udskiftes. Dog kan det tillades, at der lokalt i små områder forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de beregnede værdier.

2.   Når et andet materiale end stål er anvendt til bygning af skroget, skal det ved beregning godtgøres, at skrogstyrken (langskibs, tværskibs og lokal styrke) svarer mindst til den styrke, der ville være opnået ved brug af stål under forudsætning af en mindstetykkelse i henhold til stk. 1. Hvis der fremlægges et klassecertifikat eller en erklæring, der er udstedt af et godkendt klassifikationsselskab, skal en godtgørelsesberegning ikke foretages.

3.   Fartøjernes stabilitet skal svare til den anvendelse, de er bestemt til.

Artikel 3.03

Skrog

1.   På følgende steder skal der forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller, hvis der ikke er noget dæk, med rælingen:

a)

et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det lastede fartøj stadig er flydedygtigt med en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm i tilfælde af vandfyldning af det vandtætte rum foran kollisionsskottet.

Som hovedregel anses forskriften i stk. 1 for opfyldt, hvis kollisionsskottet er placeret i en afstand på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m målt fra den forreste perpendikulær ved den dybeste lastevandlinje.

Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning.

Afstanden kan reduceres til 0,03 L. I så fald skal opfyldelsen af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de tilstødende rum alle anses for at være vandfyldte.

b)

et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med en længde L på over 25 m.

2.   Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets anvendelse, må ikke være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder ikke for ankergrej.

3.   Beboelse, maskinrum, kedelrum og arbejdsrum, som er en del heraf, skal være adskilt fra lastrummene af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.

4.   Beboelse skal være gastæt adskilt fra maskinrum, kedelrum og lastrum og skal have direkte adgang fra dækket. Hvis en sådan adgang ikke findes, skal der findes en nødudgang, der fører direkte ud til dækket.

5.   De i stk. 1 og 3 foreskrevne skotter og den i stk. 4 foreskrevne rumadskillelse må ikke have åbninger.

Dog kan der tillades døre i agterpeakskottet og gennemføring af især aksler og rørledninger, når de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og af rumadskillelsen ikke berøres. Dørene i agterpeakskottet skal på begge sider være forsynet med en let læselig påskrift med følgende ordlyd:

»Døren skal lukkes straks efter brug«.

6.   Vandindtag og afløb samt disses rørledninger skal være udført således, at utilsigtet indtrængning af vand i fartøjet ikke kan forekomme.

7.   Forskibet skal være bygget således, at ankre hverken helt eller delvis rager ud over yderklædningen.

Artikel 3.04

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum

1.   Maskin- og kedelrum skal være indrettet således, at betjening, service og vedligeholdelse af udstyret kan ske let og sikkert.

2.   Bunkerrum til flydende brændstof og smøreolie og passagerområder og beboelsesrum må ikke have fælles overflader, som under normal fart er under statisk væsketryk.

3.   Skotter, lofter og døre i maskin- og kedelrum samt bunkerrum skal være udført i stål eller et andet tilsvarende ikke-brændbart materiale.

Isoleringsmateriale, der anvendes i maskinrum, skal være beskyttet mod indtrængning af brændstof og brændstofdampe.

Alle åbninger i vægge, lofter og døre i maskinrum, kedelrum og bunkerrum skal kunne lukkes udefra. Låseanordningerne skal være udført i stål eller et tilsvarende ikke-brændbart materiale.

4.   Maskin- og kedelrum og andre rum, hvortil der kan afgives brændbare eller giftige gasser, skal have tilstrækkelig ventilation.

5.   Trapper og lejdere, der giver adgang til maskin- og kedelrum samt bunkerrum, skal være solidt fastgjort og udført i stål eller et andet slagfast, ikke-brændbart materiale.

6.   Maskin- og kedelrum skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.

Den anden udgang kan undværes, hvis

a)

maskin- eller kedelrummets samlede dørkareal (gennemsnitslængde. gennemsnitsbredde ved dørkbeklædningen) ikke er over 35 m2, og

b)

flugtvejen fra hvert punkt, hvor service og vedligeholdelse skal foretages, til udgangen eller til foden af trappen tæt ved den udgang. som fører ud til det fri, ikke er længere end 5 m, og

c)

der er placeret en ildslukker ved det servicepunkt, der er længst fra udgangsdøren, hvilket som undtagelse fra artikel 10.03, stk. 1, litra e), ligeledes gælder, når maskinernes installerede effekt ikke er over 100 kW.

7.   Det højst tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i forhold til den nødvendige vedligeholdelse under normal drift af anlægget.

KAPITEL 4

SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER

Artikel 4.01

Sikkerhedsafstand

1.   Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.

2.   For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med søsprøjt- og vejrtætte anordninger, og for fartøjer, som sejler med utildækkede lastrum, øges sikkerhedsafstanden således, at hver af disse åbninger befinder sig mindst 500 mm fra den dybeste lastevandlinje.

Artikel 4.02

Fribord

1.   For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring og overbygninger er sikkerhedsafstanden 150 mm.

2.   For fartøjer med spring og overbygninger beregnes fribordet ved følgende formel:

Formula

hvor:

α

er en korrektionskoefficient, der tager hensyn til alle overbygninger

βv

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af overbygninger på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

βa

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af overbygninger på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L

Sev

er det faktiske spring fortil i mm

Sea

er det faktiske spring bagtil i mm.

3.   Koefficienten α beregnes ved følgende formel:

Formula

hvor:

lem

er den faktiske længde i m af overbygningerne i fartøjets midterdel svarende til halvdelen af fartøjets længde L

lev

er den faktiske længde i m af en overbygning i den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

lea

er den faktiske længde i m af en overbygning i den bageste fjerdedel af fartøjets længde L.

Den faktiske længde af en overbygning beregnes ved følgende formel:

Formula

Formula

hvor:

l

er den faktiske længde af overbygningen i m

b

er den faktiske bredde af overbygningen i m

B1

er fartøjets bredde i m målt på ydersiden af yderklædningens lodrette plader i højde med dækket ud for midten af overbygningen

h

er højden af overbygningen i m. For lugerne fås h dog ved at trække halvdelen af sikkerhedsafstanden i henhold til artikel 4.01, stk. 1 og 2, fra højden af skansebeklædningen. h må under ingen omstændigheder sættes til over 0,36 m.

Hvis

Formula

hhv.

Formula

er under 0,6, skal overbygningens faktiske længde le sættes til nul.

4.   Koefficienterne bv og ba beregnes ved følgende formler:

Formula

Formula

5.   Det faktiske spring for/agter Sev/Sea beregnes ved følgende formler:

 

Sev = Sv · p

 

Sea = Sa · p

hvor:

Sv

er det faktiske spring for i mm; dog kan Sv ikke være over 1 000 mm

Sa

er det faktiske spring agter i mm; dog kan Sa ikke være over 500 mm

p

er en koefficient, som beregnes ved følgende formel:

Formula

x

er abscissen, målt fra spidsen af det punkt, hvor springet er 0,25 Sv /Sa (se diagram)

Image

Koefficienten p kan dog ikke være over 1.

6.   Hvis βa · Sea er større end βv · Sev, skal størrelsen af βv · Sev sættes til størrelsen af βa · Sea.

Artikel 4.03

Minimumsfribord

Under hensyntagen til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumsfribordet ikke være under 0 mm.

Artikel 4.04

Dybgangsmærker

1.   Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at både forskrifterne for minimumsfribord og forskrifterne for mindste sikkerhedsafstand er overholdt. Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgrunde fastsætte en større værdi for sikkerhedsafstand eller fribord. Den dybeste lastevandlinje skal mindst fastlægges for zone 3.

2.   Den dybeste lastevandlinje angives med let læselige og uudslettelige dybgangsmærker.

3.   Dybgangsmærkerne for zone 3 skal bestå af et rektangel, der er 300 mm langt og 40 mm højt, og hvis basislinje er vandret og falder sammen med den tilladte dybeste lastevandlinje. Dybgangsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant rektangel.

4.   Fartøjer skal have mindst tre par dybgangsmærker, hvoraf det ene par anbringes på midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en sjettedel af længden.

Dog er det

a)

for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par mærker i en afstand fra henholdsvis for og agter på en fjerdedel af længden

b)

for fartøjer, der ikke er beregnet til godstransport, tilstrækkeligt med et par mærker anbragt omkring fartøjets midte.

5.   Mærker eller angivelser, der efter en ny inspektion ophører med at være gyldige, skal under inspektionsorganets tilsyn slettes eller mærkes som ikke længere værende gyldige. Hvis et dybgangsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under inspektionsorganets tilsyn.

6.   Når et fartøj er blevet målt i henhold til 1966-konventionen om måling af fartøjer til sejlads på indre vandveje, og amningsmærkerne opfylder dette direktivs bestemmelser, træder disse mærker i stedet for dybgangsmærkerne; dette skal anføres i fællesskabscertifikatet.

7.   For fartøjer, som besejler andre zoner af indre vandveje end zone 3 (zone 1, 2 og 4), skal de forreste og bageste par dybgangsmærker, jf. stk. 4, suppleres med en lodret linje, hvorpå der sættes en eller, for flere zoner, flere dybgangslinjer 150 mm, som er rettet mod fartøjets bov, i forhold til dybgangsmærket for zone 3.

Denne lodrette linje og den vandrette linje skal være 30 mm brede. Ved siden af det mod skibets bov rettede dybgangsmærke skal de pågældende zonenumre angives med en typestørrelse, der er 60 mm høj × 40 mm dyb (jf. figur 1).

Figur 1

Image

Artikel 4.05

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt

Hvis et fartøjs dybeste lastevandlinje for zone 3 er fastlagt under forudsætning af, at lastrummene kan lukkes således, at de er søsprøjt- og vejrtætte, og hvis afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og overkanten af skansebeklædningen er under 500 mm, skal der fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med utildækkede lastrum.

Fællesskabscertifikatet skal forsynes med følgende påtegning:

»Når lastrummenes luger er helt eller delvis udækkede, må fartøjet kun nedlastes indtil … mm under dybgangsmærkerne for zone 3.«

Artikel 4.06

Dybgangsskalaer

1.   Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side agter; fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.

2.   Nulpunktet for hver dybgangsskala skal måles lodret på denne i et plan parallelt med den dybeste lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en sådan findes. Den lodrette afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne inddeling skal foretages på hver dybgangsskala fra let vandlinje op til 100 mm over den dybeste lastevandlinje, ved hjælp af kørnermærker eller indmejslede mærker og males som en synlig stribe i to skiftende farver. Inddelingen skal være angivet med tal ved siden af skalaen for hver fem decimeter og øverst på skalaen.

3.   De to amningsskalaer agter, der er anbragt i henhold til den konvention, der er nævnt i artikel 4.04, stk. 6, kan træde i stedet for dybgangsskalaerne på betingelse af, at de har en inddeling i overensstemmelse med ovenstående forskrifter, eventuelt suppleret med tal, der angiver dybgangen.

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01

Generelt

Fartøjer og konvojer skal have tilstrækkelig sejldygtighed og manøvreevne.

Fartøjer, som er uden maskinkraft og beregnet til at blive slæbt, skal opfylde de særlige forskrifter, der fastsættes af inspektionsorganet.

Fartøjer, som er forsynet med maskinkraft, samt konvojer skal opfylde forskrifterne i artikel 5.02-5.10.

Artikel 5.02

Sejladsprøver

1.   Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved sejladsprøver. Specielt skal opfyldelse af forskrifterne i artikel 5.06-5.10 undersøges.

2.   Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra prøverne, når opfyldelse af forskrifterne vedrørende sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.

Artikel 5.03

Prøveområde

1.   De sejladsprøver, der er nævnt i artikel 5.02, skal finde sted i områder af de indre vandveje, som er udpeget af de kompetente myndigheder.

2.   Disse prøveområder skal befinde sig på en — om muligt lige — strækning på 2 km med strømmende eller stillestående vand, som har en tilstrækkelig bredde og tydelig afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.

3.   Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og strømmens gennemsnitshastighed i sejlområdet ved forskellige vandstande, skal kunne måles af inspektionsorganet.

Artikel 5.04

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver

Ved sejladsprøver skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til mindst 70 % af deres tonnage, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger vandret. Foretages prøverne med mindre last, skal godkendelsen til nedstrømssejlads begrænses til denne last.

Artikel 5.05

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

1.   Ved sejladsprøver kan alt udstyr, som er nævnt i fællesskabscertifikatets punkt 34 og 52, og som kan betjenes fra styrehuset, anvendes, bortset fra anker.

2.   Bovankre kan dog anvendes ved opstrøms drejemanøvre, jf. artikel 5.10.

Artikel 5.06

Foreskrevet hastighed (fremad)

1.   Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/h gennem vandet. Dette krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.

2.   Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne og på red.

3.   Inspektionsorganet skal kontrollere, om det tomme fartøjs hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet. Hvis dette kan bekræftes, skal følgende tekst anføres i fællesskabscertifikatets punkt 52:

»Fartøjets hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet.«

Artikel 5.07

Standseevne

1.   Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive manøvredygtige.

2.   For fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m kan ovennævnte standseevne erstattes af drejeevne.

3.   Standseevnen skal påvises ved standsemanøvrer, som udføres i et prøveområde, jf. artikel 5.03, og drejeevnen ved drejemanøvrer i henhold til artikel 5.10.

Artikel 5.08

Bakevne

Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den efterfølges af en sejladsprøve ved baksejlads.

Artikel 5.09

Undvigeevne

Fartøjer og konvojer skal kunne foretage en rettidig undvigemanøvre. Undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03.

Artikel 5.10

Drejeevne

Fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m skal kunne dreje rettidigt.

Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevne.

Drejeevnen skal påvises ved opstrøms drejemanøvrer.

KAPITEL 6

STYRESYSTEM

Artikel 6.01

Generelle forskrifter

1.   Fartøjer skal være udstyret med et pålideligt styresystem, som mindst sikrer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

2.   Kraftaktiverede styresystemer skal være konstrueret således, at roret ikke utilsigtet kan ændre retning.

3.   Det samlede styresystem skal være konstrueret med henblik på en permanent krængning på op til 15° og omgivende temperaturer fra –20 °C til +50 °C.

4.   Styresystemets dele skal være dimensioneret således, at de altid tåler de påvirkninger, som de udsættes for ved normal brug. De ydre kræfter, som roret påvirkes af, må ikke hindre styremaskinens og drivaggregatets funktion.

5.   Styresystemet skal have et kraftaktiveret drivaggregat, hvis dette er nødvendigt som følge af den kraft, der skal til for at aktivere roret.

6.   En styremaskine med et kraftaktiveret drivaggregat skal være forsynet med en overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af drivaggregatet.

7.   Gennemføringen af rorstammerne skal være konstrueret således, at den forhindrer spredning af forurenende smøremidler i vandet.

Artikel 6.02

Styremaskinens drivaggregater

1.   Hvis styremaskinen har et kraftaktiveret drivaggregat, skal der i tilfælde af svigt eller forstyrrelse af styremaskinens drivaggregat kunne indkobles et andet uafhængigt drivaggregat eller et hånddrevet drivaggregat inden for fem sekunder.

2.   Hvis indkobling af det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat ikke sker automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt indgreb fra rorgængerens side.

3.   Det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat skal også sikre den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

Artikel 6.03

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen

1.   Der må ikke kunne tilsluttes andre energiforbrugende anordninger til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen. Når der findes to uafhængige drivaggregater, kan en sådan tilslutning dog tillades til det ene af aggregaterne, hvis de energiforbrugende anordninger er tilsluttet til returledningen og kan afbrydes fra drivaggregatet ved en spærreanordning.

2.   Hvis der findes to hydrauliske drivaggregater, skal der være en hydraulikbeholder for hver af de to aggregater. Dog kan dobbelte beholdere accepteres. Hydraulikbeholderne skal være udstyret med en alarmanordning, som overvåger, om oliestanden kommer under det laveste niveau, der er nødvendigt for en pålidelig funktion.

3.   Der behøver ikke være dobbelt styreventil, hvis denne kan betjenes manuelt eller med håndhydraulisk betjening fra styrehuset.

4.   Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt være sikret mod mekanisk beskadigelse eller beskadigelse ved brand.

5.   For så vidt angår hydrauliske drivaggregater kræves der ikke noget separat rørsystem for det andet aggregat, hvis det er sikret, at de to aggregater fungerer uafhængigt, og hvis rørsystemet kan holde til et tryk på mindst 1,5 gang det maksimale driftstryk.

6.   Hydraulikslanger er kun tilladt, når de er nødvendige for at dæmpe vibrationer eller sikre fri bevægelighed af delene. De skal være konstrueret til et tryk, som mindst er lig det maksimale driftstryk.

Artikel 6.04

Energikilde

1.   Styresystemer med to kraftaktiverede drivaggregater skal have mindst to energikilder.

2.   Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede drivaggregat ikke er konstant til rådighed under farten, skal der være et buffersystem med tilstrækkelig kapacitet til at supplere energiforsyningen i den tid, der kræves til start.

3.   For elektriske energikilder må ingen anden energiforbrugende anordning forsynes fra styresystemets hovedstrømforsyning.

Artikel 6.05

Hånddrevet drivaggregat

1.   Rattet på et hånddrevet drivaggregat må ikke være drevet af det kraftaktiverede drivaggregat.

2.   I alle rorvinkler skal rattets returnering være blokeret ved automatisk indkobling af det hånddrevne drivaggregat.

Artikel 6.06

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller

1.   For rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, hvor retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal der være to af hinanden uafhængige aktiveringssystemer mellem styrehuset og propellen, der opfylder forskrifterne i artikel 6.01-6.05 med de fornødne ændringer.

Sådanne systemer er ikke omfattet af dette stykke, medmindre de er nødvendige for at opnå den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5, eller kun er nødvendige i forbindelse med standseprøven.

2.   Er der tale om to eller flere af hinanden uafhængige rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, er det andet aktiveringssystem ikke nødvendigt, forudsat at fartøjet ved systemsvigt bevarer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

Artikel 6.07

Indikatorer og kontrolanordninger

1.   Rorvinklen skal være tydeligt angivet ved styrepositionen. Er rorvinkelindikatoren elektrisk, skal den have egen strømforsyning.

2.   Ved styrepositionen skal der være mindst følgende indikatorer og kontrolanordninger:

a)

for oliestand i hydraulikbeholdere i overensstemmelse med artikel 6.03, stk. 2, og for det hydrauliske systems driftstryk

b)

for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet

c)

for svigt af strømforsyningen til drivaggregaterne

d)

for svigt af drejehastighedsregulatoren

e)

for svigt af det foreskrevne buffersystem.

Artikel 6.08

Drejehastighedsregulatorer

1.   Drejehastighedsregulatorer og deres komponenter skal opfylde forskrifterne i artikel 9.20.

2.   Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal angives ved styrepositionen ved en grøn kontrollampe.

Svigt af eller utilladelige svingninger i forsyningsspændingen og utilladeligt fald i gyroskopets rotationshastighed skal være overvåget.

3.   Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på styrepositionen tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer der er tilsluttet. Skift fra ét system til et andet skal kunne ske øjeblikkeligt. Drejehastighedsregulatoren må ikke have indvirkning på disse styresystemer.

4.   Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige strømforbrugende anordninger.

5.   Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsindikatorer, der anvendes i drejehastighedsregulatorer, skal opfylde bestemmelserne vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje, jf. bilag IX.

Artikel 6.09

Godkendelsesprocedure

1.   Det installerede styresystems overensstemmelse skal kontrolleres af et inspektionsorgan. Til dette formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:

a)

beskrivelse af styresystemet

b)

tegninger og oplysninger vedrørende drivaggregaterne og styrekontrolsystemet

c)

oplysninger om styremaskinen

d)

elektrisk kredsløbsdiagram

e)

beskrivelse af drejehastighedsregulatoren

f)

brugsanvisning for styresystemet.

2.   Hele styresystemets funktion skal kontrolleres ved en sejladsprøve. Hvis der installeres en drejehastighedsregulator, skal det kontrolleres, at en fastlagt kurs kan holdes og kursændringer gennemføres sikkert.

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01

Generelt

1.   Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under farten kan udføre sin opgave.

2.   Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau målt i højde med rorgængerens hoved ved styrestedet ikke overstige 70 dB(A).

3.   For styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal rorgængeren kunne udføre sine opgaver i siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter samt alle betjeningsorganer, som er nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt således, at rorgængeren bekvemt kan benytte dem under farten uden at forlade sin plads og uden at tage blikket fra radaren.

Artikel 7.02

Frit udsyn

1.   Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.

2.   For rorgængeren må det ikkesynlige felt foran fartøjet, når dette tomt, med halvdelen af forsyninger, men uden ballast, ikke være over to fartøjers længde eller 250 m, afhængigt af hvilken afstand, der er kortest, til vandoverfladen over en bue fra tværs på hver side frem til ret forud i forhold til fartøjet.

Optiske og elektroniske midler til mindskelse af det ikke synlige område må ikke tages i betragtning ved inspektionen.

Med henblik på yderligere at nedbringe områder med begrænset udsyn må der kun anvendes passende elektroniske anordninger.

3.   Det frie synsfelt fra rorgængerens normale post skal være mindst 240o af horisonten, hvoraf mindst 140o skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.

Der må ikke findes vinduesrammer, master eller overbygning i rorgængerens normale synsretning.

Selv når der er frit udsyn på 240o af horisonten, kan inspektionsorganet kræve andre foranstaltninger, især montering af passende optiske eller elektroniske hjælpemidler, hvis der ikke er tilstrækkeligt udsyn agterud.

Den nederste kant af vinduerne i siden skal være så lav som muligt, mens den øverste kant af vinduerne i siden og agter skal sidde så højt som muligt.

Når det skal afgøres, om forskrifterne i denne artikel om udsyn fra styrehuset er opfyldt, antages rorgængeren at have en øjenhøjde på 1 650 mm over dækket ved styrestedet.

4.   Den øverste kant af de vinduer i styrehuset, der vender forud, skal være så høj, at en person på styrestedet med en øjenhøjde på 1 800 mm har et frit udsyn fremad på mindst 10 grader over horisontalplanet i øjenhøjde.

5.   Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det forreste vindue.

6.   De i styrehuset anvendte ruder skal være af sikkerhedsglas og have en transparens på mindst 75 %.

For at undgå refleksion skal broens forruder være blændfri og skrånende i forhold til det lodrette plan fra toppen i en vinkel på mindst 10° og højest 25°.

Artikel 7.03

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger

1.   De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle skibet, skal let kunne bringes i brugsstilling. Denne stilling skal fremgå utvetydigt.

2.   Kontrolinstrumenter skal være let læselige. Deres belysning skal være trinløst variabel, lige til de er helt slukket. Belysningskilderne må ikke være generende eller virke hindrende for aflæsning af kontrolinstrumenterne.

3.   Der skal forefindes en anordning til afprøvning af advarsels- og indikatorlamperne.

4.   Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel indikatorlampe til angivelse af anlæggets funktion skal være grøn.

5.   Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal angives ved røde advarselslamper.

6.   Når en rød advarselslampe begynder at lyse, skal der samtidig afgives et akustisk signal. Akustiske alarmsignaler kan bestå af et enkelt fælles signal. Lydtrykket af dette signal skal være mindst 3 dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj ved styrepladsen.

7.   Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse skal den akustiske alarm kunne bringes til ophør. Et sådant ophør må ikke hindre funktionen af alarmen for andre driftsforstyrrelser. Røde advarselslamper må ikke slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er afhjulpet.

8.   Kontrol- og indikatoranordninger skal automatisk skifte til en anden energiforsyning, hvis deres energiforsyning afbrydes.

Artikel 7.04

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem

1.   Betjening og overvågning af hovedmaskiner og styresystem skal kunne ske fra styrepladsen. Hovedmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra styrepladsen, og som driver en skrue med vendbare blade, som kan betjenes fra styrepladsen, behøver kun kunne startes og standses fra maskinrummet.

2.   Hver hovedmaskine betjenes med et enkelt håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Bevægelse af håndtaget i retning mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens bevægelse af håndtaget i retning mod agterstavnen skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af sejlretning finder sted gennem håndtagets neutralstilling. Håndtaget skal stå fast i neutralstilling.

3.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens rotationshastighed være angivet.

4.   De i artikel 6.07, stk. 2, artikel 8.03, stk. 2, og artikel 8.05, stk. 13 foreskrevne indikator- og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.

5.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal fartøjets styreapparat betjenes ved hjælp af et håndtag. Håndtaget skal let kunne betjenes med hånden. Håndtagets stilling i forhold til fartøjets længdeakse skal nøje svare til rorbladets stilling. Håndtaget skal kunne slippes i en vilkårlig stilling, uden at rorets stilling ændrer sig. Neutralstillingen skal være tydelig mærkbar.

6.   På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal eventuelle bovror eller særlige ror, navnlig til baksejlads, være styret af særlige håndtag, der med de fornødne ændringer svarer til forskrifterne i stk. 5.

Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der i konvojer anvendes styresystemer fra andre flydende strukturer end dem, der fremdriver konvojen.

7.   Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering af drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden at den valgte hastighed ændres.

Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det kan placeres tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de øvrige stillinger. Skalaen skal være forsynet med trinløst variabel belysning.

8.   Fjernbetjeningssystemer for hele styresystemet skal være fast monteret og placeret således, at den valgte kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles, skal det være forsynet med en indikator, der angiver, om systemet er »i drift« eller »ikke i drift«. Placering og anvendelse af betjeningsorganerne skal være funktionel.

For hjælpestyreanordninger såsom aktive bovpropeller kan ikkefastmonterede fjernbetjeningssystemer godkendes, forudsat at man fra styrehuset til hver en tid med en overordnet tilkoblingsanordning kan overtage kontrollen over hjælpesystemet.

9.   For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller bovpropeller kan tilsvarende anordninger godkendes til betjenings-, indikator- og kontrolanordninger.

Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre- og fremdrivningsanordninger. Indikatoranordningens stilling skal for hvert enkelt anlæg tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet eller stråleretningen.

Artikel 7.05

Navigationslys, lys- og lydsignaler

1.   I denne artikel forstås ved:

a)

»navigationslys«: top-, side og agterlanterner, lys synlige til alle sider, blinkende blåt lys, kraftigt og hurtigtblinkende gult lys til højhastighedsfartøjer samt blåt lys til transport af farligt gods

b)

»lyssignaler«: lys som ledsager lydsignaler og lys i blå skilte.

2.   Til kontrol af navigationslys skal der forefindes elektriske indikatorlamper eller andre tilsvarende anordninger i styrehuset, hvis sådan kontrol ikke direkte kan foretages fra styrehuset.

3.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal der til kontrol af navigationslys og lyssignaler være monteret indikatorlamper på instrumenttavlen. Navigationslysets afbrydere skal være sammenbygget med indikatorlamperne eller anbragt ved siden af disse.

Arrangement og farve af indikatorlamperne for navigationslys og lyssignaler skal svare til den faktiske farve af de pågældende signallys og lyssignaler.

Manglende funktion af et navigationslys eller lyssignal skal bevirke, at den tilsvarende indikatorlampe enten slukker eller på anden måde afgiver et signal.

4.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal det være muligt at betjene lydsignalerne med fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet »kom ikke nærmere«, i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne.

5.   Navigationslys skal opfylde forskrifterne i bilag IX, del I.

Artikel 7.06

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

1.   Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal være af en type, der er godkendt af de ansvarlige myndigheder. Bestemmelserne vedrørende montering og funktionsprøvning af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer i henhold til bilag IX skal være overholdt. ECDIS til indre vandveje, der kan anvendes i navigation mode, betragtes som radaranlæg. Endvidere skal kravene til ECDIS til indre vandveje være opfyldt.

Drejehastighedsindikatoren skal være placeret foran rorgængeren i dennes synsfelt.

2.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person:

a)

må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens synsretning, når rorgængeren er på sin normale post

b)

skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning uanset lysforholdene uden for styrehuset

c)

skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under radarbilledet eller indgå som en del af dette.

Artikel 7.07

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person

1.   For fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal modtagelse af meddelelser fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler og sending ske gennem en fast mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske med trykknap.

Mikrofoner til disse sendefunktioner må ikke kunne anvendes til det offentlige kommunikationsnet.

2.   På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person og som er udstyret med radiotelefonanlæg til det offentlige kommunikationsnet, skal modtagelse kunne finde sted på rorgængerens plads.

Artikel 7.08

Internt kommunikationsudstyr om bord

På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal der være internt kommunikationsudstyr.

Følgende kommunikationsforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:

a)

med forenden af fartøjet eller af konvojen

b)

med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen direkte kommunikation er mulig fra styrepladsen

c)

med mandskabets opholdsrum

d)

med skibsførerens kahyt.

For alle disse interne kommunikationsforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og sending gennem fast mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen kan være en radiotelefonforbindelse.

Artikel 7.09

Alarmanlæg

1.   Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsrum, maskinrum og, i givet fald, særskilte pumperum.

2.   Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off-kontakt, som styrer alarmsignalet; afbrydere, som selv returnerer til off-position når de slippes, kan ikke godkendes.

3.   Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.

I maskinrum og pumperum skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt til alle sider og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.

Artikel 7.10

Opvarmning og ventilation

Styrehuset skal være udstyret med et effektivt og regulerbart opvarmnings- og ventilationsanlæg.

Artikel 7.11

Anlæg til betjening af hækankre

På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, og som er over 86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrene fra sin plads.

Artikel 7.12

Sænkbare styrehuse

Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.

Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskrift finder ikke anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem passende konstruktionsmæssige foranstaltninger.

Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.

Artikel 7.13

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person

For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person, skal fællesskabscertifikatet have følgende påtegning:

»Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person.«

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01

Generelle bestemmelser

1.   Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være konstrueret, udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.

2.   Anlæg, som kræver løbende kontrol, navnlig dampkedler og andre trykbeholdere og hjælpeudstyr dertil samt elevatorer, skal opfylde reglerne i en af Fællesskabets medlemsstater.

3.   Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C, må være monteret.

Artikel 8.02

Sikkerhedsanordninger

1.   Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt tilgængelige for manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er beskæftiget dermed, for fare. De skal kunne sikres mod utilsigtet igangsætning.

2.   Hovedmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal være udstyret med sikkerhedsanordninger.

3.   Maskiner, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i nødstilfælde kunne standses også fra et sted uden for de rum, hvor de er monteret og uden for maskinrummet.

4.   Om nødvendigt skal samlinger i rør til fremføring af brændselsolie, smøreolie og olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer samt varmesystemer undersøges eller på anden passende måde beskyttes for at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre antændelseskilder. Der skal være så få samlinger som muligt i sådanne rørsystemer.

5.   Udvendige højtryksrør til fremføring af brændstof til dieselmotorer mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i et højtryksrør. Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en brændstofledning, idet der dog ikke kræves alarm for motorer med højst to cylindre. Det er ikke nødvendigt med dobbeltvæggede rørsystemer i forbindelse med motorer på åbent dæk, der driver ankerspil eller kapstanspil.

6.   Isolering af motordelene skal opfylde forskrifterne i artikel 3.04, stk. 3, andet afsnit.

Artikel 8.03

Fremdrivningsanordninger

1.   Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og hurtig måde.

2.   Følgende parametre skal være overvåget af passende anordninger, som udløser en alarm, når et kritisk niveau nås:

a)

hovedmaskinernes kølevandstemperatur

b)

olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter

c)

olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer.

3.   For fartøjer med kun én hovedmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk bortset fra beskyttelse mod overdrejning.

4.   For fartøjer med kun én hovedmaskine må denne maskine kun være forsynet med en automatisk anordning, der nedsætter motorhastigheden, hvis en automatisk nedsættelse af motorhastigheden angives både med optisk og akustisk signal i styrehuset, og anordningen til nedsættelse af motorhastigheden kan slås fra ved rorgængerens plads.

5.   Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til spredning af forurenende smøremidler.

Artikel 8.04

Maskinernes udstødningsrør

1.   Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.

2.   Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængning af udstødningsgas i de forskellige rum. Udstødningsrør, som er ført gennem opholdsrum eller styrehus, skal i disse rum være forsynet med en ekstra gastæt beskyttelseskappe. Mellemrummet mellem udstødningsrøret og denne kappe skal åbne til det fri.

3.   Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan forårsage brand.

4.   I maskinrum skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for maskinrum kan beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.

Artikel 8.05

Brændstoftanke, rør og tilbehør

1.   Flydende brændstof skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandbestandighed anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som på fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en kapacitet på højst 12 l. Brændstoftanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken brændstof eller brændstofdampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til udtagning af brændstof eller udtømning af vand, skal have automatisk lukning.

3.   Brændstoftanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Brændstoftanke og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   For påfyldningsrør for tanke til brændstoffer skal åbningen være beliggende på dækket, dog med undtagelse af dagtanke. Påfyldningsrøret skal være forsynet med lukning i overensstemmelse med europæisk standard EN 12827:1999.

Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et punkt over dækket og er anbragt således, at indtrængning af vand ikke er mulig. Udluftningsrørets tværsnitsareal skal være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

Når brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnitsarealet af forbindelsesrøret være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

7.   Brændstoffordelerrør skal umiddelbart ved afgangen fra tanken være forsynet med en lukkeanordning, som kan betjenes fra dækket.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på maskinen.

8.   Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

9.   Brændstoftanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

10.

a)

Brændstoftanke skal være sikret mod brændstofudløb under bunkring ved hjælp af passende tekniske anordninger, som forefindes om bord og skal være anført i fællesskabscertifikatet under punkt 52.

b)

Ved bunkring fra bunkringssteder, som gennem egne tekniske anordninger forhindrer brændstofudløb om bord under bunkring, finder forskrifterne under litra a) og stk. 11 ikke anvendelse.

11.   Har brændstoftankene automatisk afbryder, skal sensorerne afbryde påfyldningen ved en fyldningsgrad på 97 %; disse anordninger skal være udført med fejlsikring (»failsafe«).

Såfremt føleren aktiverer en elektrisk kontakt, som ved et binært signal kan afbryde den elektriske kreds, der udgår fra bunkringsstedet og forsynes derfra, skal signalet kunne overføres til bunkringsstedet ved hjælp af et vandtæt tilslutningsstik i overensstemmelse med IEC-publikation 60309-1:1999 for jævnstrøm 40 til 50 V, kendingsfarve hvid, jordkontakt placeret i kl. 10.

12.   Med henblik på rensning og inspektion skal brændstoftanke være forsynet med åbninger med tætsluttende lukning.

13.   Brændstoftanke, som direkte forsyner hovedmaskiner og samt maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet, skal være forsynet med en anordning, som afgiver et optisk og akustisk signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er tilstrækkelig til sikker drift.

Artikel 8.06

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

1.   Smøreolie skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Tanke til smøreolie må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Tanke til smøreolie samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken smøreolie eller dampe fra smøreolie utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.   Tanke til smøreolie må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Tanke til smøreolie og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Smøreolietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   Smøreolierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.   Tanke til smøreolie skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.07

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

1.   Olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer opbevares i ståltanke, der enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Sådanne olietanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Sådanne olietanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken olie eller oliedampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.   Olietanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Sådanne olietanke og disses armaturer må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Sådanne olietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   Olierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.   Sådanne olietanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.08

Lænseanlæg

1.   Hvert vandtæt rum skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke anvendelse på rum, som normalt er lufttæt tillukket under farten.

2.   Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme rum. Mindst den ene af disse skal være maskindrevet. For fartøjer med fremdrivningseffekt under 225 kW eller dødvægt under 350 t, samt for fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport og har en vandfortrængning under 250 m3, er én hånddrevet eller maskindrevet pumpe dog tilstrækkelig.

Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte rum.

3.   Mindsteydelsen Q1 af den første lænsepumpe beregnes ved formlen:

 

Q1 = 0,1 · d1 2 (l/min).

d1 beregnes ved formlen:

Formula

Mindsteydelsen Q2 af den anden lænsepumpe i l/min beregnes ved formlen:

 

Q2 = 0,1 · d2 2 (l/min).

d2 beregnes ved formlen:

Formula

Dog behøver størrelsen af d2 ikke sættes højere end størrelsen af d1.

Til bestemmelse af Q2 sættes l til længden af de længste vandtætte rum.

I ovennævnte formler er:

l

længden af det pågældende vandtætte rum, i (m)

d1

den beregnede indvendige diameter af hovedlænserøret, i (mm)

d2

den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen, i (mm).

4.   Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter, som mindst er lig d1 i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal mindst være lig d2 i mm.

For fartøjer med længde under 25 m kan størrelserne d1 og d2 nedsættes til 35 mm.

5.   Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.

6.   Alle lænsbare fladbundede rum med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter til styrbord og ét til bagbord.

7.   Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med lettilgængelig automatisk lukkeanordning.

8.   Lænsetilslutningerne til de forskellige rum skal være tilsluttet hovedgrenrøret gennem en kontraventil med afspærring.

For rum eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke anvendelse på lastrum, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i sådanne lastrum skal ved hjælp af fast monterede, af lænserørene uafhængige ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller mellemrør, som kan tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i bunden af lastrummet.

9.   Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.

10.   For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af lastrum, som er beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med lukkeanordninger, som i lukket stand plomberes af et inspektionsorgan. Antal og placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet i fællesskabscertifikatet.

11.   Lukning af disse lukkeanordninger anses for at svare til plombering i henhold til stk. 10. Nøglen eller nøglerne til lukkeanordningerne markeres i overensstemmelse hermed og opbevares på et afmærket og let tilgængeligt sted i maskinrummet.

Artikel 8.09

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

1.   Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord. Maskinrummets bund anses for beholder i denne henseende.

2.   Til opsamling af spildolie skal der i maskinrummet forefindes en eller flere særlige beholdere, hvis kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængden af spildolien i oliesumpen i alle maskiner af forbrændingstypen og alle monterede gear samt hydraulisk olie i hydrauliktanke.

Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1305:1996.

3.   For fartøjer, som alene anvendes på korte strækninger, kan inspektionsorganet indrømme undtagelse fra forskrifterne i stk. 2.

Artikel 8.10

Støj frembragt af fartøjer

1.   Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og udstødningsstøj, skal dæmpes med passende midler.

2.   Den af fartøjet frembragte støj under sejlads må ikke overstige 75 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

3.   Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

KAPITEL 8a

(Uden indhold)

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01

Generelle bestemmelser

1.   Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige forskrifter, anses sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i overensstemmelse med en gældende europæisk standard eller i overensstemmelse med forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.

De relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.

2.   Om bord skal forefindes følgende dokumenter, forsynet med inspektionsorganets forevisningspåtegning:

a)

oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg

b)

kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle med angivelse af de vigtigste tekniske data såsom strømstyrke og mærkestrøm for sikringer og afbrydere

c)

effektangivelse for elektrisk maskineri og installationer

d)

kabeltyper med angivelse af ledernes tværsnitsareal.

For flydende strukturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig om bord, men skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.

3.   Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og indendørs temperaturer fra 0 °C til +40 °C og på dæk fra –20 °C til +40 °C. De skal kunne fungere fejlfrit inden for disse grænser.

4.   De elektriske og elektroniske installationer og anordninger skal være lettilgængelige og lette at vedligeholde.

Artikel 9.02

Elektricitetsforsyningsanlæg

1.   På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme fra mindst to energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden energikilde er i stand til i mindst 30 minutter at opretholde forsyningen til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til sikker sejlads.

2.   Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets dimensionering er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende samtidighedsfaktor.

3.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til styresystem (roranlæg).

Artikel 9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

De fast monterede dele af en installation skal som minimum have en type beskyttelse i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Placering

Mindstekrav til beskyttelse

(iflg. IEC-publ. 60529:1992)

Generatorer

Motorer

Transformere

Fordelings-

og

afbrydertavler

Anlæggets materialer

Belysning

Servicerum, maskinrum, rum til styremaskine

IP 22

IP 22

 (1)IP 22

 (1)  (2)IP 22

IP 44

IP 22

Lastrum

 

 

 

 

IP 55

IP 55

Rum til akkumulatorer og maling

 

 

 

 

 

IP 44 u.

(Ex) (3)

Åbne dæk, åbne styrepladser

 

IP 55

 

IP 55

IP 55

IP 55

Lukket styrehus

 

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

Opholdsrum, bortset fra sanitetsrum og våde rum

 

 

 

IP 22

IP 20

IP 20

Sanitetsrum og våde rum

 

IP 44

IP 44

IP 44

IP 55

IP 44

Artikel 9.04

Eksplosionssikring

I rum, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige gasblandinger, således rum til akkumulatorer eller rum til opbevaring af letantændelige produkter, tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne rum må der ikke installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater. I eksplosionssikringen skal der være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser eller gasblandinger, der kan dannes (eksplosionsgruppe, temperaturklasse).

Artikel 9.05

Beskyttelsesjord

1.   For installationer med spænding over 50 V kræves beskyttelsesjord.

2.   Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med, og som ved normal brug ikke er under spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysningsanordninger, skal jordforbindes særskilt i det omfang, de ikke er i elektrisk forbindelse med skroget som følge af deres montering.

3.   Huset til mobile og transportable strømforbrugende anordninger skal forbindes med en særskilt jordleder, som ved normal brug ikke er spændingsførende, og som er indbygget i strømforsyningskablet.

Denne forskrift finder ikke anvendelse ved brug af en beskyttende transformator til adskillelse af kredsene eller til apparater med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering).

4.   Tværsnitsarealet af jordlederne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:

Tværsnit af ydre leder

(mm2)

Minimumstværsnit af jordleder

i isolerede kabler

(mm2)

monteret separat

(mm2)

fra 0,5 til 4

samme tværsnit som af ydre leder

4

fra mere end 4 til 16

samme tværsnit som af ydre leder

samme tværsnit som af ydre leder

fra mere end 16 til 35

16

16

fra mere end 35 til 120

halvdelen af den ydre leders tværsnit

halvdelen af den ydre leders tværsnit

over 120

70

70

Artikel 9.06

Højst tilladte spænding

1.   Følgende værdier af spændingen må ikke overskrides:

Installationens art

Højst tilladte spænding

Jævnstrøm

Enfaset vekselstrøm

Trefaset vekselstrøm

a.

El- og varmeinstallationer, herunder almindelige stik

250 V

250 V

500 V

b.

Anlæg til belysning, kommunikation, ordrer og information, herunder almindelige stik

250 V

250 V

c.

Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes på åbne dæk eller i trange rum, som er fugtige eller består af metal — bortset fra kedler og tanke:

 

 

 

1.

sædvanligvis

50 V (4)

50 V (4)

2.

ved anvendelse af en beskyttende skilletransformer, som kun forsyner én anordning

250 V (5)

3.

ved anvendelse af udstyr med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering)

250 V

250 V

4.

ved anvendelse af fejlstrømsafbryder med fejlstrøm ≤ 30 mA

250 V

500 V

d.

Mobile el-forbrugende anordninger som elektriske installationer i containere, motorer, mobile ventilatorer og pumper, der normalt ikke håndteres under pasningen, og hvoraf de berøringstilgængelige ledende dele er jordforbundet med en leder indbygget i forbindelseskablet, og som foruden denne leder er forbundet til skroget enten i kraft af deres placering eller med en særskilt leder

250 V

250 V

500 V

e.

Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes i kedler og tanke

50 V (4)

50 V (4)

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 og under forudsætning af, at de krævede beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:

a)

for elinstallationer, hvis effekt kræver det

b)

til specialanlæg på fartøjet som f.eks. radio og tænding.

Artikel 9.07

Fordelingssystemer

1.   Til jævnstrøm og énfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:

a)

med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (L1/N/PE)

b)

med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som f.eks. installation til start af forbrændingsmotorer, eller til katodisk beskyttelse)(L1/PEN)

c)

med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE).

2.   For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:

a)

med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget (L1/L2/L3/N/PE) = (TN-S) eller (it-net)

b)

med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PE = (it-net))

c)

systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem skroget; dette skal dog ikke være tilladt for endekredsene (L1/L2/L3/PEN).

3.   Inspektionsorganet kan tillade brug af andre systemer.

Artikel 9.08

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net

1.   Strømforsyningsledninger, der fra forsyningsnet på land eller andre eksterne net forsyner fartøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning på fartøjet gennem fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser. Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for trækkraft.

2.   Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er over 50 V. Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.

3.   Anordningerne til omskiftning skal være monteret således, at fartøjets egne generatorer ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet eksternt net. Der tillades kortvarig parallel funktion af de to systemer, for at der kan skiftes mellem dem, uden at spændingen afbrydes.

4.   Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.

5.   På hovedtavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.

6.   Der skal være monteret indikatorer, som giver mulighed for at sammenligne tilslutningen og fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og faserækkefølge af trefaset vekselstrøm.

7.   Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:

a)

hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning

b)

strømmens art og mærkespænding samt, for vekselspænding, frekvensen.

Artikel 9.09

Levering af strøm til andre fartøjer

1.   Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning. Anvendes der stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm til andre fartøjer, skal det ved hjælp af anordninger (som f.eks. afbrydere eller låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan ske, når tilslutningen ikke er spændingsførende.

2.   Kabeltilslutningerne må ikke udsættes for trækkraft.

3.   Artikel 9.08, stk. 3 til 7, finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 9.10

Generatorer og motorer

1.   Generatorer, motorer og deres terminalbokse skal være tilgængelige for kontrol, måling og reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres placering (se artikel 9.03).

2.   Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en hjælpekraftenhed beregnet til en anden funktion, skal være konstrueret til de udsving i omdrejningshastighed, som kan optræde under driften.

Artikel 9.11

Akkumulatorer

1.   Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved skibets bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er udsat for stærk varme, ekstrem kulde, søstænk eller damp.

De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsrum eller i lastrum. Denne forskrift gælder ikke akkumulatorer i transportabelt udstyr eller akkumulatorer, der til opladning kræver mindre effekt end 0,2 kW.

2.   Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis af den maksimale ladestrøm og akkumulatorens mærkespænding under hensyn til ladeanordningens ladekarakteristik) skal være monteret i et særligt lokale. Hvis de er placeret på dækket, kan det være tilstrækkeligt at anbringe dem