Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0033

Kommissionens direktiv 2006/33/EF af 20. marts 2006 om ændring af direktiv 95/45/EF for så vidt angår sunset yellow FCF (E 110) og titandioxid (E 171) (EØS-relevant tekst)

OJ L 82, 21.3.2006, p. 10–13 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 330M , 28.11.2006, p. 285–288 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 053 P. 38 - 41
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 053 P. 38 - 41
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 030 P. 225 - 228

No longer in force, Date of end of validity: 29/01/2009; ophævet ved 32008L0128

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/33/oj

21.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 82/10


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/33/EF

af 20. marts 2006

om ændring af direktiv 95/45/EF for så vidt angår sunset yellow FCF (E 110) og titandioxid (E 171)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (1), særlig artikel 3, stk. 3, litra a),

efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (2) er der fastsat renhedskriterier for de farvestoffer, der er opregnet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (3).

(2)

Sunset yellow FCF (E 110) er ved direktiv 94/36/EF godkendt som et farvestof til brug i visse fødevarer. Det er videnskabeligt dokumenteret, at der under visse omstændigheder som en urenhed kan dannes Sudan I (1-(phenylazo)-2-naphthalenol) under fremstillingen af sunset yellow. Sudan I er et farvestof, der ikke er godkendt, og som er et uønsket stof i fødevarer. Dets forekomst i sunset yellow bør derfor begrænses til en mængde, der ligger under detektionsgrænsen, dvs. 0,5 mg/kg. Renhedskriterierne for sunset yellow FCF (E 110) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Der bør tages hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for tilsætningsstoffer, således som de er fastsat i Codex Alimentarius af den fælles FAO/WHO-ekspertgruppe for tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives — JECFA). JECFA har iværksat et systematisk program med henblik på at erstatte testen for tungmetaller (som bly) i alle eksisterende specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer med passende grænseværdier for de enkelte relevante tungmetaller. Disse grænseværdier for sunset yellow FCF (E 110) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Titandioxid (E 171) er ved direktiv 94/36/EF godkendt som et farvestof til brug i visse fødevarer. Titandioxid kan fremstilles som krystaller i anatase- eller rutilform. Rutil-titandioxid i form af plader adskiller sig fra anatase med hensyn til såvel struktur som optiske egenskaber (perlemorsskær). Der er et teknologisk behov for at anvende pladeformen af rutil-titandioxid som farvestof i fødevarer og i overtræksfilm til kosttilskudstabletter. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet erklærede den 7. december 2004, at anvendelse af rutil-titandioxid i pladeform eller amorf form ikke ville give sikkerhedsproblemer. Renhedskriterierne for titandioxid (E 171) bør derfor ændres, så de omfatter stoffet i form af såvel anatase som rutil.

(5)

Direktiv 95/45/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 95/45/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 10. april 2007. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 226 af 22.9.1995, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/47/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 24).

(3)  EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.


BILAG

Del B i bilaget til direktiv 95/45/EF ændres således:

1)

Teksten vedrørende sunset yellow FCF (E 110) affattes således:

»E 110 SUNSET YELLOW FCF

Synonymer

C.I. Food Yellow 3, Orange Yellow S

Definition

Sunset Yellow FCF består hovedsagelig af dinatrium 2-hydroxy-1-(4-sulfonatophenylazo)naphthalen-6-sulfonat og andre farvestoffer samt natriumchlorid og/eller natriumsulfat som de vigtigste ufarvede komponenter.

Beskrivelsen af Sunset Yellow FCF gælder natriumsaltet. Calcium- og kaliumsaltet er også tilladt.

Klasse

Monoazo

Colour Index nummer

15985

EINECS-nummer

220-491-7

Kemisk navn

Dinatrium 2-hydroxy-1-(4-sulfonatophenylazo)naphthalen-6-sulfonat

Kemisk formel

C16H10N2Na2O7S2

Molekylmasse

452,37

Indhold

Indeholder mindst 85 % farvestof i alt beregnet som natriumsalt.

E1 % 1 cm 555 ved ca. 485 nm i vandig opløsning ved pH 7.

Beskrivelse

Orangerødt pulver eller granulat

Identifikation

A.

Spektrometri

Maksimum ved ca. 485 nm i vand ved pH 7

B.

Orange opløsning i vand

 

Renhedsgrad

Vanduopløselige stoffer

Ikke over 0,2 %

Andre farvestoffer

Ikke over 5,0 %

1-(Phenylazo)-2-naphthalenol (Sudan I)

Ikke over 0,5 mg/kg

Andre organiske stoffer end farvestoffer

 

4-aminobenzen-1-sulfonsyre

3-hydroxynaphthalen-2,7-disulfonsyre

6-hydroxynaphthalen-2-sulfonsyre

7-hydroxynaphthalen-1,3-disulfonsyre

4,4′-diazoaminodi(benzensulfonsyre)

6,6′-oxydi(naphthalen-2-sulfonsyre)

Ikke over 0,5 % tilsammen

Ikke-sulfonerede primære aromatiske aminer

Ikke over 0,01 % (beregnet som anilin)

Ether-opløselige stoffer

Ikke over 0,2 % i neutral væske

Arsen

Ikke over 3 mg/kg

Bly

Ikke over 2 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 1 mg/kg«

2)

Teksten vedrørende titandioxid (E 171) affattes således:

»E 171 TITANDIOXID

Synonymer

C.I. Pigment White 6

Definition

Titandioxid består stort set kun af rent anatase- og/eller rutil-titandioxid, som kan være coated med små mængder af aluminiumoxid og/eller siliciumdioxid til forbedring af produktets teknologiske egenskaber.

Klasse

Uorganisk

Colour Index nummer

77891

EINECS-nummer

236-675-5

Kemisk navn

Titandioxid

Kemisk formel

TiO2

Molekylmasse

79,88

Indhold

Indeholder mindst 99 % på aluminiumoxid- og siliciumdioxidfri basis.

Beskrivelse

Hvidt til svagt farvet pulver

Identifikation

Opløselighed

Uopløseligt i vand og organiske opløsningsmidler. Opløses langsomt i flussyre og varm koncentreret svovlsyre

Renhedsgrad

Tørringstab

Ikke over 0,5 % (105 oC, tre timer)

Glødetab

Ikke over 1,0 % beregnet på grundlag af indholdet af ikke-flygtige stoffer (800 oC)

Aluminiumoxid og/eller siliciumdioxid

Ikke over 2,0 % tilsammen

Stoffer, der er opløselige i 0,5N HCI

Ikke over 0,5 % beregnet på aluminiumoxid- og siliciumdioxidfri basis; for produkter, der indeholder aluminiumoxid og/eller siliciumdioxid, tillige højst 1,5 % på basis af handelsvaren

Vandopløselige stoffer

Ikke over 0,5 %

Cadmium

Ikke over 1 mg/kg

Antimon

Ikke over 50 mg/kg ved fuldstændig opløsning

Arsen

Ikke over 3 mg/kg ved fuldstændig opløsning

Bly

Ikke over 10 mg/kg ved fuldstændig opløsning

Kviksølv

Ikke over 1 mg/kg ved fuldstændig opløsning

Zink

Ikke over 50 mg/kg ved fuldstændig opløsning«


Top