Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0001

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst)

OJ L 33, 4.2.2006, p. 82–85 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 07 Volume 015 P. 106 - 109
Special edition in Romanian: Chapter 07 Volume 015 P. 106 - 109
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 007 P. 108 - 111

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/1/oj

4.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/82


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/1/EF

af 18. januar 2006

om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 84/647/EØF af 19. december 1984, om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (3) er blevet ændret væsentligt (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Makroøkonomisk set vil anvendelsen af udlejningskøretøjer i visse situationer åbne mulighed for optimal ressourcefordeling og vil samtidig begrænse spildet af produktionsfaktorer.

(3)

Mikroøkonomisk set vil anvendelsen af udlejningskøretøjer til godstransport tilføre tilrettelæggelsen af transporten et element af smidighed og vil således øge virksomhedernes produktivitet.

(4)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I forbindelse med dette direktiv forstås ved:

a)

»køretøj«: et motorkøretøj, en påhængsvogn, en sættevogn eller et vogntog der udelukkende er bestemt til godstransport

b)

»udlejningskøretøj«: et køretøj, der mod vederlag og i et givet tidsrum stilles til rådighed for en virksomhed, der udfører godstransport ad landevej for fremmed eller for egen regning, på grundlag af en kontrakt indgået med den virksomhed, der stiller køretøjet til rådighed.

Artikel 2

1.   Hver medlemsstat tillader på sit område, at der i trafik mellem medlemsstaterne anvendes køretøjer, der er lejet af virksomheder, som er etableret på en anden medlemsstats område, såfremt:

a)

køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat

b)

kontrakten kun vedrører udlejning af et køretøj uden fører og ikke er ledsaget af en kontrakt indgået med samme virksomhed om beskæftigelse af personale til at føre eller ledsage køretøjet

c)

udlejningskøretøjet i hele lejeperioden udelukkende står til rådighed for den virksomhed, der skal benytte det

d)

udlejningskøretøjet føres af ansatte i den virksomhed, som benytter det.

2.   Overholdelse af de i stk. 1, litra a)-d) nævnte betingelser godtgøres ved følgende dokumenter, som skal forefindes i køretøjer:

a)

lejekontrakten eller et bekræftet uddrag af denne kontrakt, hvori bl.a. er anført udlejerens navn, lejerens navn, lejekontraktens dato og varighed samt kendetegn for køretøjet

b)

såfremt det ikke er føreren selv, der har lejet køretøjet, førerens ansættelseskontrakt eller et bekræftet uddrag af denne kontrakt, hvori bl.a. er anført arbejdsgiverens navn, den ansattes navn, ansættelseskontraktens dato og varighed, eller en nylig udstedt lønseddel.

De under litra a) og b) omhandlede dokumenter kan i givet fald erstattes af et tilsvarende dokument, der er udstedt af medlemsstatens kompetente myndigheder.

Artikel 3

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres virksomheder kan anvende udlejningskøretøjer, der er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i deres lande, til godstransport ad landevej på samme betingelser som dem, der gælder for anvendelse af disse virksomheders egne køretøjer, såfremt betingelserne i artikel 2 er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne kan undtage transport for egen regning med køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 6 tons, fra bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 4

Dette direktiv berører ikke sådanne bestemmelser i en medlemsstat, ved hvilke der med hensyn til anvendelse af udlejningskøretøjer er fastsat lempeligere betingelser end de i artikel 2 og 3 anførte.

Artikel 5

Med forbehold af artikel 2 og 3 berører dette direktiv ikke anvendelsen af reglerne vedrørende:

a)

markedsordningen for godstransport ad landevej for fremmed eller egen regning, herunder navnlig markedsadgang og fastsættelse af kvoter for transportkapaciteten

b)

priser og betingelser inden for godstransport ad landevej

c)

prisdannelsen for udlejning

d)

indførsel af køretøjer

e)

betingelserne for adgang til at kunne udleje køretøjer, herunder erhvervsmæssig udlejning.

Artikel 6

Direktiv 84/647/EØF ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og bør læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 18. januar 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

H. WINKLER

Formand


(1)  EUT C 108 af 30.4.2004, s. 56.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 10.2.2004 (EUT C 97 E af 22.4.2004, s. 66) og Rådets afgørelse af 8.12.2005.

(3)  EFT L 335 af 22.12.1984, s. 72. Ændret ved direktiv 90/398/EØF (EFT L 202 af 31.7.1990, s. 46).

(4)  Jf. bilag I, del A.


BILAG I

Del A

Ophævet direktiv med ændring

(jf. artikel 6)

Rådets direktiv 84/647/EØF

(EFT L 335 af 22.12.1984, s. 72)

Rådets direktiv 90/398/EØF

(EFT L 202 af 31.7.1990, s. 46)

Del B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 6)

Direktiv

Seneste gennemførelsesdato

Direktiv 84/647/EØF

30. juni 1986

Direktiv 90/398/EØF

31. december 1990


BILAG II

Sammenligningstabel

Direktiv 84/647/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, indledende sætning

Artikel 1, indledende sætning

Artikel 1, første led

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, andet led

Artikel 1, litra b)

Artikel 2, indledende sætning

Artikel 2, stk. 1, indledende sætning

Artikel 2, nr. 1)-4)

Artikel 2, stk. 1, litra a)-d)

Artikel 2, nr. 5), første afsnit, indledende sætning

Artikel 2, stk. 2, første afsnit, indledende sætning

Artikel 2, nr. 5), første afsnit, litra a) og b)

Artikel 2, stk. 2, første afsnit, litra a) og b)

Artikel 2, nr. 5), andet afsnit

Artikel 2, stk. 2, andet afsnit

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4

Artikel 5, indledende sætning

Artikel 5, indledende sætning

Artikel 5, første led

Artikel 5, litra a)

Artikel 5, andet led

Artikel 5, litra b)

Artikel 5, tredje led

Artikel 5, litra c)

Artikel 5, fjerde led

Artikel 5, litra d)

Artikel 5, femte led

Artikel 5, litra e)

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 9

Artikel 8

Bilag I

Bilag II


Top