EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1896

Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2005 af 18. november 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 887/2005 om åbning af en krisedestillation i henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for visse vine i Grækenland

OJ L 302, 19.11.2005, p. 33–33 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1896/oj

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/33


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1896/2005

af 18. november 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 887/2005 om åbning af en krisedestillation i henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for visse vine i Grækenland

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 33, stk. 1, litra f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 887/2005 (2) blev der åbnet en krisedestillation i henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 for visse vine fremstillet i Grækenland.

(2)

Da det er første gang, at der er anvendt krisedestillation i Grækenland, er der konstateret visse problemer med at starte ordningen. Nogle producenter vil måske ikke kunne nå at deltage i destillationen inden for den fastsatte frist, selv om de ønsker det. For at sikre, at ordningen anvendes effektivt, bør den periode for indgåelse af leveringskontrakter, der er fastsat i forordning (EF) nr. 887/2005, derfor forlænges til den 31. januar 2006.

(3)

Forordning (EF) nr. 887/2005 bør ændres tilsvarende.

(4)

Forordningen bør anvendes fra den 15. november 2005, så det sikres, at foranstaltningen anvendes uden afbrydelse.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 887/2005 affattes således:

»1.   Den mængde vin, som er omfattet af de godkendte kontrakter, skal leveres til destilleri senest den 31. januar 2006. Den fremstillede alkohol skal leveres til interventionsorganet i henhold til artikel 6, stk. 1, senest den 15. marts 2006.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. november 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 179 af 14.7.1999 s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EUT L 148 af 11.6.2005, s. 34.


Top