EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1687

Kommissionens forordning (EF) nr. 1687/2005 af 14. oktober 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), for så vidt angår tilpasning af visse gebyrer EØS-relevant tekst.

OJ L 271, 15.10.2005, p. 14–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 321M, 21.11.2006, p. 19–21 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 09 Volume 002 P. 202 - 204
Special edition in Romanian: Chapter 09 Volume 002 P. 202 - 204
Special edition in Croatian: Chapter 09 Volume 002 P. 113 - 115

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/03/2016; stiltiende ophævelse ved 32015R2424

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1687/oj

15.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1687/2005

af 14. oktober 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), for så vidt angår tilpasning af visse gebyrer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1), særlig artikel 139, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 139, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 fastsættes størrelsen af de gebyrer, der skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter »Harmoniseringskontoret«, på en sådan måde, at provenuet heraf i princippet sikrer, at Harmoniseringskontorets budget balancerer.

(2)

Harmoniseringskontorets indtægter ventes at stige betydeligt på mellemlang sigt, bl.a. som følge af betalingen af gebyrerne for fornyelse af EF-varemærker.

(3)

Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker (herefter »Madrid-protokollen«), der er godkendt ved Rådets afgørelse 2003/793/EF (2), og forvaltningen af den elektroniske registreringsprocedure bør forenkle proceduren og reducere omkostningerne ved proceduren. Den effektive forvaltning af Harmoniseringskontoret fører også til et fald i udgifterne.

(4)

Det forekommer derfor rimeligt at nedsætte gebyrerne for at sikre den fornødne balance på budgettet og for samtidig at lette brugernes adgang til systemet. Det bør dog bemærkes, at det stadig er berettiget at have et vist overskud, da det gør det muligt at klare mere eller mindre uforudsigelige situationer og at undgå uønskede underskud.

(5)

Gebyrerne bør derfor ændres, så der opnås en samlet nedsættelse på ca. 35-40 mio. EUR om året. Nedsættelsen bør fordeles mellem på den ene side ansøgnings- og registreringsgebyret og på den anden side fornyelsesgebyret. Der bør desuden fastsættes et nedsat gebyr for elektronisk ansøgning.

(6)

Udviklingen af de vigtigste indikatorer vil blive fulgt med jævne mellemrum for at sikre, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

(7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget vedrørende Gebyrer, Gennemførelsesbestemmelser og Sagsbehandling for Appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2869/95 foretages følgende ændringer:

1)

Tabellen i artikel 2 ændres således:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Et grundgebyr for ansøgning om registrering af et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2; regel 4, litra a)

900«.

b)

Som punkt 1b indsættes:

»1b.

Et grundgebyr for elektronisk ansøgning om registrering af et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2; regel 4, litra a)

750«

c)

Punkt 2-4 affattes således:

»2.

Et gebyr for hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et individuelt varemærke) (artikel 26, stk. 2; regel 4, litra a)

150

3.

Et grundgebyr for ansøgning om registrering af et fællesmærke (artikel 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 4, litra a), sammenholdt med regel 42)

1 300

4.

Et gebyr for hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et fællesmærke) (artikel 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 4, litra b), sammenholdt med regel 42)

300«.

d)

Punkt 7-10 affattes således:

»7.

Et grundgebyr for registrering af et individuelt varemærke (artikel 45; regel 23, stk. 1, litra a))

850

8.

Et gebyr for hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et individuelt varemærke) (artikel 45; regel 23, stk. 1, litra b))

150

9.

Et grundgebyr for registrering af et fællesmærke (artikel 45, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 23, stk. 1, litra a), sammenholdt med regel 42)

1 700

10.

Et gebyr for hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et fællesmærke) (artikel 45, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 23, stk. 1, litra b), sammenholdt med regel 42)

300«.

e)

Punkt 12-15 affattes således:

»12.

Et grundgebyr for fornyelse af et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1; regel 30, stk. 2, litra a))

1 500

12a.

Et grundgebyr for elektronisk fornyelse af et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1; regel 30, stk. 2, litra a))

1 350

13.

Et gebyr for fornyelse af hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et individuelt varemærke) (artikel 47, stk. 1; regel 30, stk. 2, litra b))

400

14.

Et grundgebyr for fornyelse af et fællesmærke (artikel 47, stk. 1, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 30, stk. 2, litra a), sammenholdt med regel 42)

3 000

15.

Et gebyr for fornyelse af hver vareklasse eller klasse af tjenesteydelser ud over tre (for et fællesmærke) (artikel 47, stk. 1, sammenholdt med artikel 64, stk. 3; regel 30, stk. 2, litra b), sammenholdt med regel 42)

800«.

2)

I artikel 5, stk. 1, udgår litra b) og c).

3)

Artikel 8 ændres således:

a)

I stk. 1 udgår litra b) og c).

b)

I stk. 3 udgår litra a), nr. i) og iii).

4)

I artikel 11, stk. 3, affattes litra a) og b) således:

»a)

for et individuelt varemærke: 1 450 EUR, i givet fald med tillæg af 300 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre

b)

for et fællesmærke som omhandlet i regel 121, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95: 2 700 EUR, i givet fald med tillæg af 600 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre.«

5)

I artikel 12, stk. 2, affattes litra a) og b) således:

»a)

for et individuelt varemærke: 1 200 EUR med tillæg af 400 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre

b)

for et fællesmærke som omhandlet i regel 121, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95: 2 700 EUR med tillæg af 800 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre.«

6)

I artikel 13, stk. 1, affattes litra a) og b) således:

»a)

for et individuelt varemærke: 850 EUR med tillæg af 150 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre

b)

for et fællesmærke: 1 700 EUR med tillæg af 300 EUR pr. vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre.«

Artikel 2

Ændres de i artikel 2, 11 og 12 nævnte gebyrer, finder følgende overgangsordning anvendelse:

1)

Det gebyr, der skal betales for ansøgning om registrering af et EF-varemærke, herunder i givet fald klassegebyrerne, er det, der er fastsat i den forordning, der er gældende på tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EF) nr. 40/94.

2)

Det gebyr, der skal betales for registrering af et EF-varemærke, herunder i givet fald klassegebyrerne, er det, der er fastsat i den forordning, der er gældende på tidspunktet for fremsendelsen af meddelelsen i henhold til regel 23, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95.

3)

Det gebyr, der skal betales for indgivelse af en hvilken som helst anden ansøgning eller begæring eller udfærdigelse af et hvilken som helst andet dokument, er det, der er fastsat i den forordning, der er gældende på betalingstidspunktet.

4)

Det i artikel 11 og 12 nævnte gebyr er det, der er fastsat i henhold til de fælles gennemførelsesbestemmelser til Madrid-arrangementet og Madrid-protokollen.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2005.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 4221/2004 (EUT L 70 af 9.3.2004, s. 1).

(2)  EUT L 296 af 14.11.2004, s. 20.

(3)  EFT L 303 af 15.12.1995, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1042/2005 (EUT L 172 af 5.7.2005, s. 22).


Top