Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0109

Kommissionens forordning (EF) nr. 109/2005 af 24. januar 2005 om definitionen af medlemsstaternes økonomiske område med henblik på gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser

OJ L 21, 25.1.2005, p. 3–4 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 327M , 5.12.2008, p. 274–277 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 01 Volume 005 P. 175 - 176
Special edition in Romanian: Chapter 01 Volume 005 P. 175 - 176
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 003 P. 86 - 87

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/109/oj

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 109/2005

af 24. januar 2005

om definitionen af medlemsstaternes økonomiske område med henblik på gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det fremgår af artikel 2, stk. 7, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2) at der ved bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) forstås bruttonationalindkomsten i markedspriser, således som den beregnes af Kommissionen efter reglerne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). ENS fra 1995 (ENS 95), der erstatter to tidligere nationalregnskabssystemer fra henholdsvis 1970 og 1979, blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (3), og var indeholdt i bilaget hertil. Fra budgetåret 2002 har BNI opgjort efter ENS 95 været anvendt i forbindelse med egne indtægter.

(2)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes indsendelse af BNI-data og procedurer for og kontrol af beregningen af BNI og om nedsættelse af BNI-udvalget.

(3)

For at kunne definere bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 er det nødvendigt at præcisere den i ENS 95 anvendte definition af økonomisk område.

(4)

Med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (4), er medlemsstaternes økonomiske område defineret i Kommissionens beslutning 91/450/EØF, Euratom (5). En tilsvarende definition bør fastlægges i forbindelse med BNI.

(5)

De i denne foranstaltning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra BNI-udvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 tillægges begrebet »økonomisk område« den betydning, som fremgår af afsnit 2.05 og 2.06 i bilag A til forordning (EF) nr. 2223/96, mens der ved begrebet »geografisk territorium« forstås de områder, der er opført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1.

(2)  EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.

(3)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).

(4)  EFT L 49 af 21.2.1989, s. 26. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(5)  EFT L 240 af 29.8.1991, s. 36. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.


BILAG

Medlemmernes område:

Kongeriget Belgiens område

Den Tjekkiske Republiks område

Kongeriget Danmarks område, bortset fra Færøerne og Grønland

Forbundsrepublikken Tysklands område

Republikken Estlands område

Den Hellenske Republiks område

Kongeriget Spaniens område

Den Franske Republiks område, bortset fra de lande og oversøiske territorier, som den har overherredømme over, jf. bilag II til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

Irlands område

Den Italienske Republiks område

Republikken Cyperns område

Republikken Letlands område

Republikken Litauens område

Storhertugdømmet Luxembourgs område

Republikken Ungarns område

Republikken Maltas område

Kongeriget Nederlandenes område, bortset fra de lande og oversøiske territorier, som det har overherredømme over, jf. bilag II til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

Republikken Østrigs område

Republikken Polens område

Den Portugisiske Republiks område

Republikken Sloveniens område

Den Slovakiske Republiks område

Republikken Finlands område

Kongeriget Sveriges område

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område.


Top