11.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/64

(1)

Visse bestemmelser i rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester fastsætter indførelsen af nødvendige og passende omkostningsregnskabssystemer, nemlig artikel 9, 11 og 13 samt artikel 6, stk. 1, sammenholdt med bilag I, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (2), artikel 17, artikel 18, stk. 1, og bilag VII, afsnit 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet) (3), og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.

(2)

Operatører, som af den nationale tilsynsmyndighed er meddelt som havende en stærk markedsposition (i det følgende benævnt »meddelte operatører«) på et relevant marked som følge af en analyse gennemført i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, kan pålægges forpligtelser om opsplitning af regnskaber og/eller indførelse af et omkostningsregnskabssystem. Formålet med at pålægge disse forpligtelser er at gøre transaktioner mellem operatører mere gennemsigtige og/eller at fastslå de faktiske omkostninger for ydede tjenester. Herudover kan de nationale tilsynsmyndigheder anvende regnskabsopsplitning og indførelse af omkostningsregnskabssystemer som et supplement til anvendelsen af andre reguleringstiltag (f.eks. vedrørende transparens, ikke-diskrimination, omkostningsbaserede priser) på meddelte operatører.

(3)

Denne henstilling ajourfører Kommissionens henstilling 98/322/EF af 8. april 1998 om samtrafik på et liberaliseret telemarked (Del 2 — Opsplitning af regnskaber og omkostningsberegning) (4) efter anvendelsen af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation (25. juli 2003). Denne ajourføring er nødvendig, fordi rammebestemmelserne fra 2002 medførte vigtige ændringer i lovpakken fra 1998, f.eks. et udvidet anvendelsesområde for rammebestemmelserne, en anden tilgang til pålæggelsen af ex ante-forpligtelser, et andet anvendelsesområde for de særlige bestemmelser vedrørende omkostningsregnskaber og regnskabsopsplitning og anvendelse af princippet om teknologineutralitet.

(4)

Henstillingens overordnede mål er at fremme anvendelsen af konsekvente regnskabsprincipper og metoder på EU-niveau under inddragelse af de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer med omkostningsregnskabssystemer og regnskabsopsplitning, og at forbedre gennemsigtigheden af regnskabssystemer, metoder, udarbejdede data samt revisions- og indberetningsprocessen til gavn for alle berørte parter.

(5)

Operatører kan både udøve deres virksomhed på markeder, hvor de er udpeget som havende en stærk markedsposition, og på markeder med konkurrence, hvor de ikke er udpeget som havende en stærk markedsposition. De nationale tilsynsmyndigheder kan have brug for oplysninger om markeder, hvor operatører ikke har en stærk markedsposition, for at kunne varetage deres reguleringsopgaver. Når en meddelt operatør med en stærk markedsposition på ét eller flere markeder pålægges en forpligtelse til regnskabsopsplitning, kan denne forpligtelse omfatte markeder, hvor operatøren ikke har en stærk markedsposition, f.eks. for at sikre datasammenhæng.

(6)

Alle obligatoriske metoder i forbindelse med omkostningsregnskaber eller regnskabsopsplitning, navnlig hvor de danner grundlag for priskontrolbeslutninger, bør specificeres, så de fremmer effektive investeringer og potentielt konkurrenceforvridende adfærd afdækkes, herunder navnlig margenklemmer, og bør være i overensstemmelse med den nationale tilsynsmyndigheds politiske målsætninger jf. artikel 8 i direktiv 2002/21/EF.

(7)

Indførelsen af nye eller ajourførte omkostningsberegningsmetoder kan være udtryk for, at de nuværende niveauer for lovfastsatte takster og/eller prisordninger ikke er passende eller ikke svarer til de faktiske forhold. Hvis en national tilsynsmyndighed mener, at der er behov for en korrektion, så bør der tages behørigt hensyn til det kommercielle og økonomiske miljø, således at man undgår risici og usikkerhed på de relevante markeder. F.eks. kunne eventuelle korrektioner i denne forbindelse spredes over et rimeligt tidsrum.

(8)

De nationale tilsynsmyndigheder kan være nødt til at tilpasse parametrene for omkostningsberegningsmetoden for at nå disse mål, når der indføres et regnskabssystem, som anvender en fremadrettet metode (som f.eks. langsigtede differensomkostninger), der ikke bygger på afholdte omkostninger men på løbende omkostninger, hvor aktiverne f.eks. genværdiansættes på grundlag af omkostningerne ved at bruge tilsvarende moderne infrastruktur bygget med den bedste tilgængelige teknologi. Hvor det er nødvendigt, bør både »top-down«- og »bottom-up«-metoden bruges. Regnskabssystemer bør baseres på princippet om omkostningskausalitet, som det f.eks. er tilfældet ved aktivitetsbaseret omkostningsfordeling (ABC-metoden).

(9)

Når der anvendes regnskaber baseret på aktuelle omkostninger (CCA-metoden) for netaktiver som abonnentledninger, som anses for at være svære at udskifte på mellemlangt sigt, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle tilpasse parametre som kapitalomkostninger, afskrivningsprofiler, tillæg og tidsvariable komponenter tilsvarende for at opnå en konsekvent anvendelse af omkostningsberegningsmetoderne.

(10)

Når indførelsen af et omkostningsregnskabssystem pålægges i henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 2002/19/EF, skal omkostningsfordelingsmetoderne have en detaljeringsgrad, som tydeliggør forholdet mellem omkostninger og takster for netkomponenter og tjenester; det er tillige nødvendigt, at der stilles en beskrivelse til rådighed af det grundlag, hvorpå direkte og indirekte henførbare omkostninger er blevet fordelt mellem forskellige konti.

(11)

Denne henstilling giver retningslinjer for, hvordan omkostningsregnskaber og regnskabsopsplitning kan implementeres under de nye rammebestemmelser fra 2002. Kommissionens henstilling 98/322/EF giver retningslinjer for, hvordan omkostningsregnskaber og regnskabsopsplitning implementeres under rammebestemmelserne fra 1998. Henstillingen fra 1998 gælder fortsat i situationer, hvor medlemsstaterne ikke har afsluttet gennemgangen af gældende forpligtelser vedrørende omkostningsregnskaber og regnskabsopsplitning jf. artikel 16 i direktiv 2002/21/EF.

(12)

Hvor medlemsstaterne anvender en kompensationsordning, der indebærer pengeoverførsler, bestemmer del B i bilag IV til forsyningspligtdirektivet, at disse overførsler skal ske på en transparent, objektiv, ikke-diskriminerende og rimelig måde. For at opfylde disse krav bør alle kompensationer, som modtages for levering af forsyningspligtydelser, behørigt indberettes i systemerne for regnskabsopsplitning.

(13)

For så vidt angår finansiering af forsyningspligtydelser, berører denne henstilling ikke Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (5).

(14)

Anvendelsen af principperne i denne henstilling berører ikke medlemsstaternes og virksomhedernes pligt til fuldt ud at overholde EU's konkurrenceregler.

(15)

Kommissionens henstilling 2002/590/EF af 16. maj 2002 om »Revisorers uafhængighed i EU: Grundlæggende principper« (6) tilvejebringer solide rammer, som kan anvendes til efterprøvning af revisorers uafhængighed i relevante tilfælde.

(16)

De europæiske tilsynsmyndigheders gruppe (ERG) (7) har afgivet en udtalelse om revisionen af Kommissionens henstilling om opsplitning af regnskaber og omkostningsberegning fra 1998, som omfatter et detaljeret bilag om omkostningsberegning og regnskabsopsplitning,

1)

Denne henstilling vedrører systemer til opsplitning af regnskaber og omkostningsberegning, som gennemføres af operatører, der af den nationale tilsynsmyndighed er udpeget som havende en stærk markedsposition på relevante markeder efter en markedsanalyse, der er udført i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF. Denne type operatører er i det følgende benævnt »meddelte operatører«.

Formålet med at pålægge en forpligtelse til at implementere et omkostningsregnskabssystem er at sikre, at meddelte operatører anvender retfærdige, objektive og transparente kriterier ved allokering af deres omkostninger til tjenester i situationer, hvor de er underlagt priskontrol eller skal anvende omkostningsbaserede priser.

Hensigten med at pålægge en forpligtelse til opsplitning af regnskaber er at tilvejebringe mere detaljerede oplysninger end dem, der kan udledes af den meddelte operatørs lovpligtige regnskaber, således at de afspejler præstationerne i de forskellige dele af den meddelte operatørs virksomhed lige så nøjagtigt, som hvis disse dele blev drevet som enkeltvirksomheder, og — i forbindelse med vertikalt integrerede virksomheder — at forebygge diskrimination til fordel for egne aktiviteter og konkurrenceforvridende krydssubsidier.

2)

Det anbefales, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger deres meddelte operatører at opdele driftsomkostninger, investeret kapital og indtægter ned til mindst det niveau, der kræves i henhold til principperne om forholdsmæssighed, gennemskuelighed og reguleringsmålsætninger jf. national eller EU-lovgivning.

Det anbefales, at fordelingen af omkostninger, investeret kapital og indtægter sker i overensstemmelse med princippet om omkostningskausalitet (f.eks. aktivitetsbaseret omkostningsfordeling (»ABC-metoden«)).

De meddelte operatørers omkostningsregnskabssystemer og regnskabsopsplitning skal kunne bruges til indberetning af lovpligtige finansielle oplysninger med sigte på at demonstrere fuld opfyldelse af lovkrav. Det anbefales, at systemernes evne hertil vurderes ud fra de kvalitative kriterier relevans, pålidelighed, sammenlignelighed og væsentlighed.

Det anbefales, at de nationale tilsynsmyndigheder kontrollerer omkostningsregnskabs- og regnskabsopsplitningssystemers tilstrækkelighed og effektivitet; systemerne kan gøres til genstand for offentlig høring.

3)

Det anbefales, at en national tilsynsmyndighed ved vurderingen af et omkostningsregnskabssystems faciliteter og specifikationer kontrollerer, om den meddelte operatørs omkostningsregnskabssystem er i stand til at analysere og præsentere omkostningsdata på en måde, der støtter reguleringsmålsætninger. Den meddelte operatørs omkostningsregnskabssystem bør navnlig være i stand til at skelne mellem direkte omkostninger (8) og indirekte omkostninger (9).

Det anbefales, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de har vedtaget en beslutning om et omkostningsregnskabssystem, der bygger på aktuelle omkostninger, fastsætter klare frister og et basisår for deres meddelte operatørers gennemførelse af nye omkostningsregnskabssystemer baseret på løbende omkostninger.

Et nøgleelement i metoden til regnskabsaflæggelse baseret på aktuelle omkostninger (CCA-metoden) er værdiansættelse af netaktiverne til forventet værdi eller nutidsværdi for en effektiv operatør, dvs. den værdi, som tilsvarende operatører skulle betale, såfremt markedet var stærkt konkurrencebetonet. Det forudsætter, at afskrivningsbeløbene, der er inkluderet i driftsomkostningerne, beregnes på grundlag af nutidsværdiansættelse af ækvivalente aktiver. Følgelig er indberetning af investeret kapital også nødt til at ske på grundlag af aktuelle omkostninger. Der kan være behov for at tilpasse andre omkostninger for at afspejle et aktivs nutidige anskaffelsespris og dets driftsmæssige omkostningsgrundlag. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan værdiansættelse af netaktiver til forventet værdi eller nutidsværdi suppleres med brugen af en omkostningsregnskabsmetode, f.eks. med langsigtede differensomkostninger (LRIC).

Det anbefales, at nationale tilsynsmyndigheder tager behørigt hensyn til pris- og konkurrencespørsmål, der kan opstå i forbindelse med CCA-metoden, f.eks. ved ubundtet adgang til abonnentledninger.

Det anbefales, at nationale tilsynsmyndigheder behørigt tager højde for yderligere tilpasning af finansielle oplysninger ved hjælp af effektivitetsfaktorer, navnlig i tilfælde hvor omkostningsdata anvendes som grundlag for prisafgørelser, da brugen af omkostningsregnskabssystemer (også selv om der anvendes CCA-værdier) måske ikke fuldt ud afspejler faktiske eller relevante omkostninger (10). Effektivitetsfaktorer kan udledes af evalueringer af andre nettopologier og -arkitektur, afskrivningsteknikker og teknologi, som anvendes eller påtænkes anvendt i nettet.

4)

Det anbefales, at meddelte operatører, som skal indberette opsplitning af regnskaber, afleverer en resultatopgørelse og en opgørelse over investeret kapital for hver af de enheder, som aflægger lovpligtige regnskaber (baseret på relevante markeder og tjenester). Priser for interne ydelser eller køb mellem markeder og tjenester skal fremgå tilstrækkelig tydeligt til at dokumentere overholdelsen af krav vedrørende ikke-diskrimination. Kravene til regnskabsaflæggelse med opsplitning af regnskaber kan gøre det nødvendigt at udarbejde og fremlægge oplysninger for markeder, hvor en operatør ikke har en stærk markedsposition.

Af hensyn til dataintegriteten og en konsekvent regnskabsaflæggelse anbefales det, at de finansielle opgørelser i disse særskilte obligatoriske regnskaber indarbejdes i en samlet resultatopgørelse og en opgørelse over investeret kapital for virksomheden som helhed. En afstemning af de særskilte lovpligtige regnskaber med operatørens egne vedtægtsbestemte regnskaber er også påkrævet. Disse opgørelser bør revideres af en uafhængig revisor eller underkastes en konformitetskontrol af den nationale tilsynsmyndighed (forudsat, at der er personale til rådighed med passende kvalifikationer).

5)

Det anbefales, at de nationale tilsynsmyndigheder stiller tilstrækkeligt detaljerede relevante regnskabsoplysninger fra meddelte operatører til rådighed for interesserede parter. De fremlagte oplysninger bør være så detaljerede, at man kan forvisse sig om, at der ikke har fundet utilbørlig diskriminering sted mellem udbud af tjenester internt og tjenester, der udbydes eksternt, og de bør give mulighed for at identificere de gennemsnitlige omkostninger for tjenester og den metode, der er brugt til at beregne omkostningerne. De nationale tilsynsmyndigheder skal tage behørigt hensyn til beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger, når der stilles oplysninger til rådighed til disse formål.

I denne henseende vil den meddelte operatørs offentliggørelse af tilstrækkeligt detaljerede omkostningsopgørelser, der viser f.eks. de gennemsnitlige omkostninger for netkomponenter, øge gennemsigtigheden og konkurrenternes tillid til, at der ikke eksisterer konkurrenceforvridende krydssubsidier. Dette anses for særlig vigtigt i forbindelse med engrostjenester. Retningslinjer for opfyldelse af krav til regnskabsaflæggelse og offentliggørelse af oplysninger findes i bilaget.

6)

Visse virksomheder kan blive udpeget som forsyningspligtudbydere i henhold til artikel 8 i forsyningspligtdirektivet og kan underlægges lovfæstet kontrol af detailtakster i overensstemmelse med artikel 17 i forsyningspligtdirektivet. Det anbefales for de medlemsstater, som har ordninger til finansiering af forsyningspligtydelser, at alle bidrag, som udpegede virksomheder modtager som led i en kompensationsordning, fremgår i regnskabsopsplitningssystemerne.

7)

Disse regnskabsmæssige retningslinjer vedrører lovpligtig indberetning, og de tilsigter ikke at erstatte nogen anden form for obligatorisk opgørelse, som en medlemsstat måtte forlange.

8)

Denne henstilling tages op til revision senest tre år efter anvendelsesdatoen.

9)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.