Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002L0097

Kommissionens direktiv 2002/97/EF af 16. december 2002 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester (2,4-D, triasulfuron og thifensulfuronmethyl) i og på korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst)

OJ L 343, 18.12.2002, p. 23–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 037 P. 492 - 499
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 045 P. 240 - 247
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 045 P. 240 - 247

No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32005R0396

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/97/oj

32002L0097

Kommissionens direktiv 2002/97/EF af 16. december 2002 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester (2,4-D, triasulfuron og thifensulfuronmethyl) i og på korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 343 af 18/12/2002 s. 0023 - 0030


Kommissionens direktiv 2002/97/EF

af 16. december 2002

om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester (2,4-D, triasulfuron og thifensulfuronmethyl) i og på korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/79/EF(2), særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse(3), senest ændret ved direktiv 2002/79/EF, særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager(4), senest ændret ved direktiv 2002/79/EF, særlig artikel 7,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(5), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/81/EF(6), særlig artikel 4, stk. 1, litra f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De aktive stoffer 2,4-D, triasulfuron og thifensulfuronmethyl (de pågældende aktive stoffer) blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF ved Kommissionens direktiv 2001/103/EF(7), 2000/66/EF(8) og 2001/99/EF(9) til anvendelse som herbicid, men uden angivelse af særlige forhold med betydning for afgrøder, som kan behandles med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer.

(2) Optagelsen af disse aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF var baseret på en vurdering af de oplysninger, der var forelagt om det foreslåede anvendelsesformål. Nogle medlemsstater har forelagt oplysninger om dette anvendelsesformål i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF. De foreliggende oplysninger er blevet gennemgået og er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes maksimalgrænseværdier.

(3) Findes der ingen EF-maksimalgrænseværdi eller midlertidig maksimalgrænseværdi, skal medlemsstaterne fastsætte en midlertidig national maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF, inden plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer, kan godkendes.

(4) Med henblik på optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF afsluttedes den tekniske og videnskabelige vurdering i form af Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om de pågældende aktive stoffer. Rapporterne blev afsluttet den 2. oktober 2001 for 2,4-D, den 13. juli 2000 for triasulfuron og den 29. juni 2001 for thifensulfuronmethyl. Heri fastsættes den accepterede daglige indtagelse (ADI) for 2,4-D til 0,05 mg/kg legemsvægt pr. dag, for triasulfuron til 0,01 mg/kg legemsvægt pr. dag og for thifensulfuronmethyl til 0,01 mg/kg legemsvægt pr. dag. Forbrugernes livslange eksponering for fødevarer behandlet med de pågældende aktive stoffer er blevet vurderet efter de procedurer, der følges i EF. Det er desuden sket under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af WHO(10), og den udtalelse, som Den Videnskabelige Komité for Planter(11) har afgivet om den anvendte metodologi. Det konkluderes, at de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke giver anledning til overskridelse af ADI. Der blev ikke fundet akutte toksiske virkninger, som kræver fastsættelse af en akut referencedosis, under de vurderinger og drøftelser, der gik forud for optagelsen af de pågældende aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(5) For at beskytte forbrugerne mod at blive eksponeret for rester i eller på produkter, for hvilke der ikke er givet nogen godkendelse, bør de midlertidige maksimalgrænseværdier sættes til bestemmelsesgrænseværdien for alle de produkter, der er omfattet af direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF.

(6) Fastsættelsen af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til dets bilag VI. Fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at udvikle yderligere anvendelsesformål for de pågældende aktive stoffer. Derefter bør de midlertidige maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive.

(7) Bilagene til direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres.

(8) Kommissionen gav Verdenshandelsorganisationen meddelelse om udkastet til dette direktiv, og der er under udarbejdelsen af direktivet blevet taget hensyn til de modtagne kommentarer. Kommissionen vil undersøge muligheden for at fastsætte importtolerancer for maksimalgrænseværdier for bestemte kombinationer af pesticider og afgrøder, hvis der forelægges acceptable data.

(9) Dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Følgende maksimalgrænseværdier for pesticidrester indsættes i del A i bilag II til direktiv 86/362/EØF:

">TABELPOSITION>"

Artikel 2

Følgende maksimalgrænseværdier for pesticidrester indsættes i del B i bilag II til direktiv 86/363/EØF:

">TABELPOSITION>"

Artikel 3

De i bilaget til nærværende direktiv angivne maksimalgrænseværdier for rester af de pågældende aktive stoffer indsættes i bilag II til direktiv 90/642/EØF.

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse bestemmelser anvendes fra den 1. juli 2003.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37.

(2) EFT L 291 af 28.10.2002, s. 1.

(3) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43.

(4) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

(5) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(6) EFT L 276 af 12.10.2002, s. 28.

(7) EFT L 313 af 30.11.2001, s. 37.

(8) EFT L 276 af 28.10.2000, s. 35.

(9) EFT L 304 af 21.11.2001, s. 14.

(10) "Guidelines for predicting dietary intake of pesticide residues (revised), prepared by the GEMS/Food Programme in collaboration with the Codex Committee on Pesticide Residues", offentliggjort af World Health Organisation 1997 (WHO/FSF/FOS/97.7).

(11) Den Videnskabelige Komité for Planters udtalelse om spørgsmål om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF af 14. juli 1998 (http://europa.eu.int/comm/ dg24/health/sc/scp/ out21_en.html).

BILAG

">TABELPOSITION>"

Top