EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0354

2002/354/EF: Rådets beslutning af 25. april 2002 om tilpasning af del III og tilføjelse af et bilag 16 i de fælles konsulære instrukser

OJ L 123, 9.5.2002, p. 50–52 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Estonian: Chapter 19 Volume 004 P. 244 - 246
Special edition in Latvian: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Lithuanian: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Hungarian Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Maltese: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Polish: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Slovak: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Slovene: Chapter 19 Volume 004 P. 243 - 245
Special edition in Bulgarian: Chapter 19 Volume 003 P. 239 - 241
Special edition in Romanian: Chapter 19 Volume 003 P. 239 - 241
Special edition in Croatian: Chapter 19 Volume 012 P. 19 - 21

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 04/04/2010; stiltiende ophævelse ved 32009R0810

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/354/oj

32002D0354

2002/354/EF: Rådets beslutning af 25. april 2002 om tilpasning af del III og tilføjelse af et bilag 16 i de fælles konsulære instrukser

EF-Tidende nr. L 123 af 09/05/2002 s. 0050 - 0052


Rådets beslutning

af 25. april 2002

om tilpasning af del III og tilføjelse af et bilag 16 i de fælles konsulære instrukser

(2002/354/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger(1),

under henvisning til Kongeriget Belgiens initiativ, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Harmoniseringen af visumpolitikken indebærer navnlig, at regler med hensyn til procedurer og betingelser for visumudstedelse fastlægges i Schengen-reglerne. Det forekommer logisk, at det skema til ansøgning om visum, der indleder proceduren for behandling af visumansøgningen, og som samtidig støtter kontrollen med, at betingelserne for behandlingen er opfyldt, er et ensartet dokument, der anvendes af alle medlemsstaternes konsulære tjenester.

(2) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(3) For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne beslutning en udbygning af Schengen-reglerne, og den falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(2).

(4) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland og Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige eller Irland -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Følgende punktum tilføjes efter første punktum i del III, punkt 1, i de fælles konsulære instrukser: "Ansøgningen om ensartet visum indgives ved hjælp af et harmoniseret ansøgningsskema, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 16."

Artikel 2

Modellen til harmoniseret ansøgningsskema til indgivelse af en ansøgning om ensartet visum, der er gengivet i bilaget til denne beslutning, bliver bilag 16 til de fælles konsulære instrukser.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2003.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2002.

På Rådets vegne

M. Rajoy Brey

Formand

(1) EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.

(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

BILAG

"BILAG 16

>PIC FILE= "L_2002123DA.005103.TIF">

>PIC FILE= "L_2002123DA.005201.TIF">"

Top