32001R1644

Rådets forordning (EF) nr. 1644/2001

af 7. august 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 2398/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan og om suspension af anvendelsen heraf for import med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der skal træffes af EF på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger(1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(2) ("grundforordningen"),

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1) Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 2398/97(3) en endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan ("den endelige forordning"). Den endelige forordning trådte i stedet for Kommissionens forordning (EF) nr. 1069/97 af 12. juni 1997 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan(4) ("den midlertidige forordning").

B. RAPPORT VEDTAGET AF TVISTBILÆGGELSESORGANET I WTO

(2) Den 12. marts 2001 vedtog tvistbilæggelsesorganet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) en rapport fra appelorganet og en panelrapport som ændret ved appelorganets rapport om sagen "De Europæiske Fællesskaber - antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld fra Indien" (rapporterne).

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(3) Den pågældende varer er bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Indien, Pakistan og Egypten henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302 21 00*81, 6302 21 00*89 ), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302 22 90*19 ), ex 6302 31 10 (Taric-kode 6302 31 10*90 ), ex 6302 31 90 (Taric-kode 6302 31 90*90 ), ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302 32 90*19 ). Rapporterne har ingen indflydelse på undersøgelsesresultaterne i den endelige forordning vedrørende den pågældende vare og samme vare.

D. REVIDEREDE UNDERSØGELSESRESULTATER BASERET PÅ RAPPORTERNE

1. Indledende bemærkning

(4) Kommissionen omvurderede undersøgelsesresultaterne, idet der blev taget hensyn til henstillingerne i rapporterne på grundlag af oplysninger, der var indhentet under den oprindelige undersøgelse, der fandt sted i 1996/97. Omvurderingen viser, at der stadig foregår skadelig dumping, men dog på lavere niveauer.

Undersøgelsen af dumping omfattede perioden fra 1. juli 1995 til 30. juni 1996 ("undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af de parametre, der var relevante for skadesvurderingen, dækkede perioden fra den 1. januar 1992 til udgangen af undersøgelsesperioden (30. juni 1996). Denne periode vil blive omtalt som "den betragtede periode".

2. Dumping

2.1. Indledning

(5) I denne del er anført de omvurderede undersøgelsesresultater, der er baseret på henstillingerne i rapporterne vedrørende:

a) fastsættelse af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA & G) samt fortjeneste i henhold til artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen med henblik på beregnede normale værdier, og

b) anvendelse af den såkaldte "nulsatsning", når den vejede gennemsnitlige toldmargen fastlægges.

(6) Alle de andre beregningsmetoder er de samme som i den oprindelige undersøgelse. For yderligere oplysninger henvises til ovennævnte midlertidige forordning og endelige forordning.

2.2. Stikprøver

(7) Der gøres opmærksom på, at i betragtning af det store antal eksportører i de berørte lande blev det under den oprindelige undersøgelse besluttet at anvende stikprøveteknikker i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

2.3. Indien

(8) Da kun én virksomhed ud af de fem i hovedstikprøven for Indien havde et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg, og de rentable hjemmemarkedstyper udgjorde mindre end 80 %, men over 10 % af det samlede hjemmemarkedssalg, var de beløb for SG & A-omkostninger og fortjeneste, der blev benyttet ved beregningen af den normale værdi, de faktiske omkostninger, der var påløbet i denne virksomheds normale handel, jf. artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

(9) For at følge henstillingerne i rapporterne og bestemmelserne i artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen var de beløb for SG & A-omkostninger og fortjeneste for de øvrige fire virksomheder, der blev benyttet ved beregningen af den normale værdi, det vejede gennemsnit af de beløb, som ovennævnte selskab med et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg og en reservevirksomhed, som også havde et repræsentativt samlet hjemmemarkedssalg, rent faktisk havde pådraget sig og opnået. Det skal bemærkes, at salg, der ikke er foregået i normal handel, ikke blev holdt udenfor, når det skulle fastsættes, hvor stor en fortjenstmargen der kunne tillægges de øvrige fire virksomheder.

(10) Det har ikke været nødvendigt med andre ændringer med hensyn til de oprindelige undersøgelsesresultaters vedkommende for så vidt angår eksportpris og justeringer ifølge artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(11) Den vejede gennemsnitlige beregnede normale værdi efter type sammenlignedes med den vejede gennemsnitlige eksportpris efter type, som fastsat ovenfor. I overensstemmelse med henstillingerne i rapporterne blev der ikke benyttet en nulsatsning ved beregningen af den samlede dumpingmargen for hver enkelt virksomhed.

(12) De reviderede dumpingmargener i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse er for Indiens vedkommende:

>TABELPOSITION>

(13) Samarbejdende selskaber, der ikke udvalgtes til stikprøven for Indien, tildeltes den gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven, vejet på grundlag af deres eksportomsætning til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 6, i grundforordningen sås der ved beregningen af denne gennemsnitlige dumpingmargen bort fra konstaterede nul- og bagatelmargener. Denne reviderede dumpingmargen for Indien i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse er på 5,7 %.

(14) For ikke-samarbejdsvillige virksomheder i Indien fastsattes en revideret dumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. Samarbejdsniveauet under den oprindelige undersøgelse var højt. Det må derfor anses for rimeligt at sætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige virksomheder til det samme som den højeste fastsatte dumpingmargen for en virksomhed i stikprøven. Det ville nemlig være at belønne manglende samarbejdsvilje, hvis det blev antaget, at den dumpingmargen, der sættes for eksportører/producenter, som ikke samarbejdede, skulle være lavere end den højeste margen, der er fundet for en samarbejdsvillig eksportør/producent. Denne reviderede restdumpingmargen for Indien i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse er på 9,8 %.

2.4. Egypten og Pakistan

(15) Undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for import med oprindelse i Egypten og Pakistan er ikke blevet revideret. De pågældende dumpingmargener fremgår af betragtning 29-31 i den endelige forordning.

3. Erhvervsgren i Fællesskabet og stikprøver

(16) Undersøgelsesresultaterne vedrørende definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet og dennes status er fortsat upåvirkede af konklusionerne i rapporterne (se betragtning 34 i den endelige forordning). Det samme gælder for stikprøverne af erhvervsgrenen i Fællesskabet (se betragtning 58-61 i den midlertidige forordning).

4. Skade

4.1. Indledende bemærkning

(17) Rapporterne når frem til den konklusion, at Fællesskabet ikke handlede i overensstemmelse med WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel ("antidumpingaftalen")

i) ved i dets analyse af erhvervsgrenens situation at tage oplysninger om producenter, som ikke tilhører erhvervsgrenen i Fællesskabet ifølge Rådets definition, med i overvejelserne

ii) ved at undlade at evaluere alle relevante faktorer, der måtte have indflydelse på situationen for erhvervsgrenen i Fællesskabet, og især alle de faktorer, der er anført i artikel 3, stk. 4, i antidumpingaftalen. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at fastsættelsen af produktivitet, lagerbeholdninger, kapacitetsudnyttelse, muligheden for at rejse kapital eller investeringer, likviditet, lønninger samt størrelsen af dumpingmargener ikke var udførligt beskrevet i den midlertidige og den endelige forordning.

Panelet gav også udtryk for den holdning, at import, som kunne tilskrives en producent/eksportør, som man havde fundet ikke foretog dumping, ikke kunne anses for at falde ind under begrebet "dumpingimport" i forbindelse med skadesanalyser. Men eftersom Indien ikke havde gjort indsigelse mod skadesresultaterne på dette grundlag, og der ikke var fundet nogen indiske producenter, som ikke havde foretaget dumping, nåede panelet ikke frem til konklusioner i den henseende. Kravet fra Indien om, at transaktioner, hvor der ikke var tale om dumping, skulle udelades fra skadesanalysen, blev afvist som uberettiget.

(18) Konklusionerne om skade i den oprindelige undersøgelse blev igen undersøgt i lyset af panelets konklusioner. Det blev også undersøgt, hvorvidt udeladelsen af indiske eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumping, ville have ført til ændringer i skadeskonklusionerne. Resultaterne af denne fornyede undersøgelse fremgår af nedenstående.

(19) Den i betragtning 62 i den midlertidige forordning anførte fremgangsmåde blev revideret, idet oplysningerne om producenter, som ikke tilhørte erhvervsgrenen i Fællesskabet, blev holdt uden for. I nærværende forordning blev oplysningerne analyseret som følger:

i) for erhvervsgrenen i Fællesskabet, for tendenser vedrørende produktion, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og vækst. Dataene stammede fra gennemgangen af svarene på spørgeundersøgelsen fra de 17 producenter i stikprøven og fra oplysninger indhentet om de øvrige 18 producenter, der hører ind under erhvervsgrenen i Fællesskabet.

ii) for fællesskabsproducenterne i stikprøven, for tendenser vedrørende priser og rentabilitet, likviditet, muligheden for at rejse kapital eller investeringer, lagerbeholdninger, kapacitetsudnyttelse, lønninger og produktivitet, på grundlag af ovennævnte svar på spørgeskemaundersøgelsen.

Desuden blev dumpingmargenens størrelse undersøgt.

4.2. Forbruget i Fællesskabet

(20) Resultaterne i betragtning 63 i den midlertidige forordning er fortsat upåvirkede af henstillingerne i rapporterne. Der gøres opmærksom på, at forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare (som målt ved produktion plus import minus eksport) faldt fra omkring 200000 tons i 1992 til omkring 186000 tons i undersøgelsesperioden, et fald på ca. 7 %.

4.3. Kumulation, mængde, markedsandel og priser for importen fra de berørte tre lande

(21) I den oprindelige undersøgelse fandt man, at dumpingimporten fra de berørte tre lande steg fra 33825 tons i 1992 til 46656 tons i undersøgelsesperioden, dvs. en stigning på 38 % i den betragtede periode. I samme periode steg markedsandelen af dumpingimporten fra 16,9 % til 25,1 % (se betragtning 67 i den midlertidige forordning).

(22) Hvis importen fra eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumping, udelades, vil stigningen i mængden af dumpingimport stadig være signifikant, som det fremgår af nedenstående tabel, nemlig på 30 %. Markedsandelen af den resterende import steg med 40 % i den betragtede periode. Det var stadigvæk mere end 21 % af markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

(23) Desuden gøres der opmærksom på, at priserne i den betragtede periode på importen fra Indien og Egypten rent faktisk faldt med op til 18 % (se betragtning 80 i den midlertidige forordning). Dette fald ændres ikke markant, hvis import fra indiske eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumpingimport, udelades.

(24) I undersøgelsesperioden lå prisunderbudsniveauet for dumpingimporten med oprindelse i Indien på mellem 13,8 % og 40,7 %, udtrykt i procent af fællesskabserhvervsgrenens justerede gennemsnitlige priser, og det påvirkes heller ikke, hvis import fra eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumpingimport, udelades. Der gøres opmærksom på, at for Pakistans vedkommende lå prisunderbudsniveauet på mellem 27,9 % og 34,4 % og for Egyptens vedkommende på mellem 23,8 % og 53,7 %.

4.4. Fællesskabserhvervsgrenens situation

4.4.1. Almindelige bemærkninger

(25) Der gøres opmærksom på, at i undersøgelsesperioden blev det fastslået, at ikke alle de skadesfaktorer, der er anført i artikel 3, stk. 4, i antidumpingaftalen (artikel 3, stk. 5, i grundforordningen), havde haft en indvirkning på fællesskabserhvervsgrenens situation. Dette gjaldt lagerbeholdninger og produktionskapacitet.

(26) Desuden blev det også fastslået, at nogle faktorer i realiteten var nært forbundet med en række skadesfaktorer, som var nærmere beskrevet i forordningerne. Dette gjaldt især for produktivitet sammen med produktion og beskæftigelse, og likviditet og afkast af investeringer sammen med rentabilitet. Derfor var det kun udviklingen af de vigtigste skadesfaktorer, der blev taget op i den midlertidige og den endelige forordning.

(27) Udersøgelsesresultaterne nedenfor vedrører kun erhvervsgrenen i Fællesskabet som defineret i betragtning 34 i den endelige forordning. De under nr. ii) i betragtning 17 anførte indikatorer er blevet fastlagt på stikprøveniveau.

4.4.2. Lagerbeholdninger og produktionskapacitet

(28) Det blev fastslået, at disse indikatorer ikke havde nogen indflydelse på fællesskabserhvervsgrenens situation.

(29) For lagerbeholdninger er der to årsager hertil. For det første finder produktionen (f.eks. af trykte mønstre) ofte sted efter eller i forventning om ordrer fra private kunder, hvorved muligheden for udelukkende at producere til lagerbeholdninger begrænses. For det andet finder lagervurderingen ofte sted den 31. december, hvilket er når højsæsonen for sengelinnedsektoren er ved at rinde ud. Der kan være store lagerudsving fra år til år, alene på grund af store ordrer, der fragår lageret den 30. december den ene sæson og 2. januar den næste sæson. Der kunne ganske vist konstateres en vis stigning i lagerbeholdningen hos nogle virksomheder, men hverken klageren eller nogen fællesskabsproducent i stikprøven anførte stigning i lagerbeholdningen som bevis for, at der var forvoldt skade. En stigning i lagerbeholdningen i denne sektor kan således være tegn på stigning i faktiske, forventede ordrer snarere end på usolgt produktion.

(30) Med hensyn til produktionskapacitet er erhvervsgrenen i Fællesskabet karakteriseret ved et stort antal meget fleksible små og mellemstore virksomheder. Det er relativt let at købe og sælge maskiner eller anvende dem til andre produkter. Under disse omstændigheder var det yderst vanskeligt at opnå pålidelige tal for produktionskapaciteten i den betragtede periode i den foreliggende sag. Undersøgelsen viste imidlertid, at mange af producenterne var i stand til at opretholde en høj kapacitetsudnyttelsesgrad, og at de endog måtte lægge overskudsproduktion ud til underleverandører for at kunne have en høj udnyttelse også i betrængte perioder.

4.4.3. Produktion, beskæftigelse og produktivitet

(31) Resultaterne i betragtning 81 og 91 i den midlertidige forordning vedrørende produktion og beskæftigelse i erhvervsgrenen i Fællesskabet bekræftes. Erhvervsgrenen i Fællesskabet var i stand til at forøge sin samlede produktion af sengelinned fra 39370 tons i 1992 til 42781 tons i undersøgelsesperioden, altså en stigning på 8,7 %. I mellemtiden faldt beskæftigelsen med 5,3 %. Denne udvikling konstateredes også hos producenterne i stikprøven.

(32) En kombination af disse to faktorer kan forklare den forbedrede produktivitet for fællesskabsproducenterne i stikprøven i den betragtede periode.

>TABELPOSITION>

4.4.4. Lønninger

(33)

>TABELPOSITION>

På trods af faldet i antallet af ansatte steg den samlede lønsum til ansatte, der direkte arbejder i sengelinnedsektoren med 7 % i den betragtede periode. Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 6 % fra 1993 indtil udgangen af undersøgelsesperioden, men skal ses i forhold til en stinging på 5,5 % i forbrugerpriserne i Fællesskabet i samme periode (se betragtning 86 i den midlertidige forordning).

4.4.5. Salgsmængde, markedsandel og prisudvikling

(34) Tallene for salgsmængde, værdi, markedsandel og prisudvikling, som de fremgår af betragtning 82-88 i den midlertidige forordning, er for fællesskabsproducenterne i stikprøven, medmindre andet er anført. De bekræftes hermed.

(35) I den betragtede periode steg fællesskabserhvervsgrenens salg svagt fra 36205 tons til 36553 tons, en stigning på 1 %. I den periode steg dens markedsandel også lidt, fra 18,1 % til 19,7 % på grund af mere salg af nicheprodukter af høj værdi.

>TABELPOSITION>

4.4.6. Rentabilitet, likviditet og afkast af investeringer

(36) Resultaterne i betragtning 89 i den midlertidige forordning vedrørende rentabilitet bekræftes. Rentabiliteten for erhvervsgrenen i Fællesskabet faldt fra 3,6 % til 1,6 % af omsætningen i den betragtede periode, altså et fald på mere end 50 %. Med andre ord svandt fællesskabserhvervsgrenens fortjeneste ind fra 10 mio. ECU i 1992 til 4,6 mio. ECU i undersøgelsesperioden, altså et fald på omkring 5,4 mio. ECU i løbet af den betragtede periode.

(37) Likviditeten i erhvervsgrenen i Fællesskabet udviklede sig på følgende måde:

>TABELPOSITION>

(38) Fra 1992 til undersøgelsesperioden blev likviditeten ved med at være positiv, men den faldt med 28 % eller med omkring 7 mio. ECU. Således fulgte likviditeten og rentabiliteten i erhvervsgrenen i Fællesskabet samme faldende tendens i den betragtede periode.

(39) Med hensyn til afkast af investeringer viste undersøgelsen, at vedligeholdelsen af produktionsmaskinerne var hovedmålet for fællesskabserhvervsgrenens investeringer i den betragtede periode:

>TABELPOSITION>

(40) Den almindelige tendens for afkastet af investeringer svarer til tendensen for rentabiliteten.

4.4.7. Evnen til at rejse kapital

(41) I den betragtede periode steg den kapital, der blev rejst med bankkreditter af erhvervsgrenen i Fællesskabet med 3 %.

>TABELPOSITION>

(42) I undersøgelsesperioden var der ingen krav fra erhvervsgrenen i Fællesskabet eller noget tegn på, at erhvervsgrenen havde problemer med at rejse den kapital, der var nødvendig til dens virksomhed. I betragtning af at der ikke blev foretaget større investeringer af erhvervsgrenen i Fællesskabet, kan det med rimelighed formodes, at de fleste af kreditterne blev benyttet til at finansiere den daglige virksomhed i sengelinnedsektoren. Det ekstra behov for kreditter i undersøgelsesperioden kan sandsynligvis begrundes med den faldende likviditet.

4.4.8. Vækst og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(43) Det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens vækst var særlig negativ mellem 1994 og undersøgelsesperioden med hensyn til salgsmængde (- 1173 tons). Væksten i markedsandelen var meget begrænset i samme periode (+ 0,2 procentpoint) og var endda negativ mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Samtidig var væksten i lavprisdumpingimportens markedsandel hele tiden positiv og var betydelig. Mellem 1994 og undersøgelsesperioden steg dumpingimporten med 35 % (+ 10315 tons), og væksten i markedsandel var høj, nemlig 6,2 procentpoint.

(44) Ved vurderingen af faktorer, som påvirkede hjemmemarkedspriserne, fokuserede analysen hovedsagelig på den faldende efterspørgsel og priserne på råbomuld.

Det fremgik klart af undersøgelsen, at det tomrum, der var forårsaget af fabrikslukninger i Fællesskabet og faldet i importen fra visse tredjelande i den betragtede periode, blev fyldt ud af importen fra de pågældende lande, der for størstedelens vedkommende fandtes at have fundet sted til dumpingpriser. Da dumpingimportens priser var de laveste priser hos alle de erhvervsdrivende, som solgte sengelinned på fællesskabsmarkedet, konkluderes det, at faldet i efterspørgslen ikke i sig selv havde afgørende virkning på priserne, især EF-erhvervsgrenens priser.

(45) Prisen på råbomuld, som kan tegne sig for op til 15 % af de samlede omkostninger for sengelinned, steg betydeligt i den betragtede periode. Under redelige markedsforhold ville producenterne normalt have kunnet overvælte denne omkostningsstigning på kunderne. Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne gøre dette i det foreliggende tilfælde.

(46) Det bemærkes også, at der var et betydeligt prisunderbud, jf. betragtning 24.

4.4.9. Dumpingmargenens størrelse

(47) For så vidt angår indvirkningerne på fællesskabserhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de berørte lande.

4.5. Konklusion om skade

(48) Undersøgelsen viste klart, at importen fra de berørte lande steg markant i den betragtede periode. Målt i mængde var stigningen helt oppe på 38 % eller 12800 tons, og deres markedsandel steg med 8,2 procentpoint.

(49) Undersøgelsen viste også, at priserne på den pågældende import faldt betydeligt, og at der var tale om signifikant prisunderbud fra alle tre lande. Priserne faldt med op til 18 %, og der blev fundet underbudsmargener på fra 11,9 % til 53,7 %.

(50) Det lykkedes ganske vist erhvervsgrenen i Fællesskabet, som tidligere defineret, at forøge produktionen og svagt øge salgsmængden og markedsandelen ved at koncentrere sig mere om salg af nicheprodukter af høj værdi, men den led under faldende og utilstrækkelig rentabilitet, hvilket hovedsageligt skyldtes, at priserne ikke var i stand til at afspejle omkostningsstigningerne for råbomuld eller holde trit med inflationen af priserne på forbrugsvarer. Skadesindikatorerne for rentabiliteten, som f.eks. likviditet og afkast af investeringer, viste også en faldende tendens. Det samme gjaldt beskæftigelsen.

(51) Ud fra dette og især på grund af den faldende og utilstrækkelige rentabilitet og pristryk, som erhvervsgrenen i Fællesskabet led under, bekræftes resultaterne i den endelige forordning, hvoraf det fremgår, at erhvervsgrenen i Fællesskabet havde lidt væsentlig skade.

5. Årsagssammenhæng

5.1. Indledning

(52) Ud fra ovenstående resultater vedrørende dumping og skade blev der ligeledes foretages en fornyet undersøgelse af analysen af årsagssammenhængen i den midlertidige og den endelige forordning.

(53) Ifølge panelets og appelorganets henstillinger skulle der kunne påvises en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og situationen for erhvervsgrenen i Fællesskabet, dvs. de ovennævnte 35 producenter. Derfor blev oplysningerne om eksisterende producenter, som ikke hørte under erhvervsgrenen i Fællesskabet, eller producenter, som i forvejen lukkede deres sengelinnedoperationer ned (se betragtning 105, 109 og 110 i den midlertidige forordning), ikke anset for at være relevante for analysen af årsagssammenhængen.

5.2. Dumpingimportens følgevirkninger

(54) Der gøres opmærksom på, at dumpingimporten fra de berørte tre lande steg med 12800 tons i absolutte tal og med 38 % i procent (9200 tons eller 30 %, hvis importen fra eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumping, udelades). Dumpingimportens markedsandel steg i den betragtede periode fra 16,9 % til 25,1 %, altså med 8,2 procentpoint (fra 15,3 % til 21,4 %, altså 6,1 procentpoint, hvis importen fra eksportører, som man fandt ikke havde foretaget dumping, udelades). I undersøgelsesperioden var dens vejede gennemsnitlige underbudsmargen på omkring 29 %.

(55) Fællesskabserhvervsgrenens salg steg med 348 tons, og dens markedsandel steg fra 18,1 % til 19,7 %, altså med 1,6 procentpoint. Fællesskabserhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspris forblev i det store og hele uforandret.

(56) Der gøres også opmærksom på (i betragtning 97 i den midlertidige forordning), at markedet for sengelinned er kendetegnet ved varesubstitutionsmuligheder og gennemsigtighed. Store indkøbere i Fællesskabet af sengelinned, som kan sikre en høj produktionskapacitet og derfor have visse stordriftsfordele, er meget prisfølsomme. Ud fra dette kan det konkluderes, at de lave priser, som tilbydes af de berørte eksporterende producenter, sammen med deres betydelige og voksende markedsandel har udøvet et løbende nedadgående pres på priserne på fællesskabsmarkedet.

(57) Til trods for den kendsgerning, at det lykkedes for erhvervsgrenen i Fællesskabet at flytte produktionen og salget til nichemarkeder for højværdivarer for at bevare produktions- og salgsniveauet, steg de gennemsnitlige salgspriser således ikke.

(58) Som anført i betragtning 99 i den midlertidige forordning var pristryk og deraf følgende faldende rentabilitet de vigtigste indikatorer, hvorpå det kunne konkluderes, at erhvervsgrenen i Fællesskabet led væsentlig skade. I betragtning af sammenfaldet i tid mellem forværringen af fællesskabserhvervsgrenens situation og den markante stigning i dumpingimporten til lave priser bekræftes det, at der var en direkte forbindelse mellem denne import og den konstaterede væsentlige skade. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 96-99 i den midlertidige forordning kan derfor bekræftes.

5.3. Følgevirkningerne af andre faktorer

(59) Følgevirkningerne af andre faktorer på fællesskabserhvervsgrenens situation blev ligeledes undersøgt.

5.3.1. Stigning i råvarepriser

(60) Undersøgelsesresultaterne i betragtning 102 og 103 i den midlertidige forordning kan bekræftes.

5.3.2. Udviklingen i forbruget i Fællesskabet

(61) Der gøres opmærksom på, at visse eksportører foreslog, at en af fællesskabserhvervsgrenen lidte skade skulle tilskrives det løbende fald i det samlede forbrug af den pågældende vare, der udgjorde 7 % mellem 1992 og undersøgelsesperioden.

Undersøgelsen viste, at fællesskabserhvervsgrenens salg steg svagt med 348 tons, importen fra andre tredjelande til priser, der lå under fællesskabserhvervsgrenens priser, steg med over 5000 tons, og dumpingimporten fra de berørte tre lande steg med omkring 12800 tons. Det var især fællesskabsproducenter, som ikke hørte ind under fællesskabserhvervsgrenen, der mærkede indvirkningen af det faldende forbrug.

(62) Desuden skal der gøres opmærksom på, at det lykkedes for erhvervsgrenen i Fællesskabet at øge sit salg af nicheprodukter ved at tilpasse og udvide sit eksisterende udvalg af varer til bestemte markedssegmenter. Det er således klart, at erhvervsgrenen i Fællesskabet næsten ikke, om overhovedet, var påvirket af udviklingen i forbruget i Fællesskabet.

5.3.3. Import fra andre tredjelande

(63) Resultaterne i betragtning 100 og 101 i den midlertidige forordning forbliver upåvirkede.

5.3.4. Konkurrence fra ikke-klagende producenter i Fællesskabet

(64) Resultaterne i betragtning 107 og 108 i den midlertidige forordning forbliver upåvirkede.

5.4. Konklusion om årsagssammenhæng

(65) Ovenstående analyse viser, at der er en klar og direkte forbindelse mellem stigningen i mængden og priseffekten af dumpingimporten og den væsentlige skade, der er påført erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(66) Undersøgelsen har vist, at de berørte lande øgede deres eksport med 38 % eller med 12800 tons. Det svarer til en stigning i markedsandelen på 8,2 procentpoint. Det er klart, at tilstedeværelsen af stigende mængder af import til lave priser havde en betydelig indvirkning på det samlede marked.

(67) Selv om det lykkedes erhvervsgrenen i Fællesskabet at øge salgsmængden lidt takket være mere salg af nicheprodukter af høj værdi, er det klart, at importen fra de berørte lande forhindrede denne erhvervsgren i at få en større del af det marked, som var overladt fra andre tredjelande og fællesskabsproducenter i den betragtede periode.

(68) Den direkte sammenhæng mellem følgevirkningen af dumpingimporten og den skade, som erhvervsgrenen i Fællesskabet har lidt, viser sig yderligere ved høje underbudsmargener, hvilket kan forklare de berørte landes forøgede markedsandel. Det underbygges også af den indvirkning, som faldet i importprisen havde på erhvervsgrenen i Fællesskabet. Priserne blev trykket, og rentabiliteten faldt fra 3,6 % i 1992 til 1,6 % i løbet af undersøgelsesperioden.

(69) Analysen af virkningerne af andre faktorer end dumpingimporten på fællesskabserhvervsgrenens situation har ligeledes bekræftet ovennævnte direkte årsagssammenhæng.

(70) Følgelig bekræftes konklusionen i betragtning 43 i den endelige forordning om, at dumpingimporten fra Egypten, Indien og Pakistan har forvoldt væsentlig skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet.

6. Fællesskabets interesser

(71) Indholdet og konklusionerne i betragtning 44-46 i den endelige forordning forbliver upåvirkede af rapporterne.

E. ÅRSAGER TIL SUSPENSION AF FORANSTALTNINGERNE

(72) Som vist ovenfor fremgår det af en udførlig undersøgelse af de kendsgerninger, der var konstateret i den oprindelige undersøgelse, hvor der er taget hensyn til henstillingerne i rapporterne, at importen fra Egypten, Indien og Pakistan stadig foregik til dumpingpriser med heraf følgende skade. Til trods for dette mener Rådet ikke, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte med at opkræve told for eksport fra Indien af de årsager, der er angivet nedenfor.

(73) Der gøres opmærksom på, at resultaterne er baseret på oplysninger, der blev indsamlet i 1996/97.

(74) En mere vidtgående undersøgelse af indvirkningen af henstillingerne i rapporterne ville have krævet, at anvendelsen af de forskellige alternative muligheder (f.eks. andre metoder til beregning af SG & A og fortjeneste, som anført i artikel 2, stk. 6, litra b) og c), i grundforordningen), bortset fra dem, der i rapporterne blev fundet uanvendelige, skulle være taget op til undersøgelse. Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt i dette tilfælde, eftersom der ikke var indhentet de fornødne oplysninger i den oprindelige undersøgelse. Således blev det inden udgivelsen af rapporterne ikke anset for relevant hverken at indhente sådanne oplysninger eller at bruge dem til verifikationen. Fastsættelsen af fortjenstmargenen i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi for eksportører uden tilstrækkeligt salg i normal handel er baseret på en metode, som der blev slået til lyd for i rapporten fra appelorganet. Rådet mener dog ikke, at denne metode, som er fremhævet af appelorganet, er hensigtsmæssig i dette særlige tilfælde, ikke mindst fordi den medfører diskriminerende behandling af eksportører, hvis egen fortjenstmargen er udnyttet, og eksportører, som falder ind under artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen (dvs. for hvem der anvendes det vejede gennemsnit af SG & A og fortjenstmargener for andre eksportører). Det er også i modstrid med princippet om generelt at basere den normale værdi på tal for salg, der er sket i normal handel.

(75) Under disse ganske særlige omstændigheder blev det anset for at være bedst at ændre den endelige forordning med de dumpingmargener, der fremgår af betragtning 12-14, som i alle tilfælde er lavere end skadesmargenerne, og at suspendere opkrævningen af told til de ovennævnte satser for at give alle berørte interesserede parter mulighed for at indsende oplysninger/bemærkninger og i givet fald anmode om at få genoptaget undersøgelsen.

(76) Alle direkte berørte parter, dvs. de indiske myndigheder, de indiske eksportører og deres sammenslutning samt erhvervsgrenen i Fællesskabet i særdeleshed, modtog oplysninger om de omvurderede resultater, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra disse parter blev taget med i overvejelserne, men har ikke ændret ved de konklusioner, man er nået frem til i denne forordning.

(77) Alle anmodninger om undersøgelser samt bemærkninger og oplysninger indsendes skriftligt til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B og C

TERV 0/13

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel Fax (32-2) 295 65 05 Telex COMEU B 21877.

(78) Hvis der ikke bliver indledt en undersøgelse senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning på grundlag af en anmodning om undersøgelse fra en af de interesserede parter, udløber antidumpingforanstaltningen automatisk for import med oprindelse i Indien. Hvis der bliver indledt en sådan undersøgelse inden ovennævnte seks måneder, fortsætter suspensionen under den fornyede undersøgelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 2398/97 ændres således:

1) I stk. 2 er toldsatsen for Indien 9,8 % (Taric-tillægskode 8900 ).

2) I stk. 3 er toldsatsen for Indien 5,7 % (Taric-tillægskode 8042 ).

3) I stk. 4 er toldsatserne for indiske virksomheder som følger:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

1. Anvendelse af den i artikel 1 anførte antidumpingtold suspenderes herved for import med oprindelse i Indien.

2. Den i artikel 1 anførte antidumpingtold udløber seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning for Indiens vedkommende, medmindre der er blevet indledt en undersøgelse inden denne dato. Under en sådan fornyet undersøgelse forbliver anvendelsen af antidumpingforanstaltningen i henhold til stk. 1 suspenderet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2001.

På Rådets vegne

L. Michel

Formand

(1) EFT L 201 af 26.7.2001, s. 10.

(2) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

(3) EFT L 332 af 4.12.1997, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 554/2000 (EFT L 68 af 16.3.2000, s. 1).

(4) EFT L 156 af 13.6.1997, s. 11.