Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001L0006

Kommissionens direktiv 2001/6/EF af 29. januar 2001 om tredje tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (EØS-relevant tekst)

OJ L 30, 1.2.2001, p. 42–42 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Estonian: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Latvian: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Lithuanian: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Hungarian Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Maltese: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Polish: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Slovak: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369
Special edition in Slovene: Chapter 07 Volume 005 P. 369 - 369

No longer in force, Date of end of validity: 08/04/2003; stiltiende ophævelse ved 32003L0029

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/6/oj

32001L0006

Kommissionens direktiv 2001/6/EF af 29. januar 2001 om tredje tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 030 af 01/02/2001 s. 0042 - 0042


Kommissionens direktiv 2001/6/EF

af 29. januar 2001

om tredje tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/62/EF(2), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilaget til direktiv 96/49/EF indeholder reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane, almindeligvis benævnt RID, i udgaven gældende fra den 1. juli 1999.

(2) RID ajourføres hvert andet år, og en ændret udgave heraf vil derfor træde i kraft den 1. juli 2001 med en overgangsperiode frem til 31. december 2002, dog således, at overgangsperioden for farligt gods i klasse 7 (radioaktive stoffer) udløber den 31. december 2001.

(3) Det er derfor nødvendigt at ændre bilaget til direktiv 96/49/EF.

(4) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i artikel 9 i direktiv 96/49/EF omhandlede udvalg for transport af farligt gods -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 96/49/EF affattes således:

"BILAG

Bilaget omfatter bestemmelserne i "det internationale reglement for befordring af farligt gods med jernbane" (RID), der optræder som bilag I til appendiks B til COTIF, udgave gældende fra den 1. juli 2001, dog således, at udtrykkene "kontraherende part" og "staterne eller jernbanerne" ersattes med "medlemsstat"

NB:

Den kodificerede 2001-udgave af RID offentliggøres, så snart teksten foreligger på alle de officielle fællesskabssprog."

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 31. december 2002 hvad angår farligt gods i andre klasser. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2001.

På Kommissionens vegne

Loyola De Palacio

Næstformand

(1) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 25.

(2) EFT L 279 af 1.11.2000, s. 44.

Top