EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0706

2001/706/EF: Kommissionens beslutning af 27. september 2001 om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til indførsel af visse dyr og produkter heraf fra Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien i forbindelse med bluetongue (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 2944)

OJ L 260, 28.9.2001, p. 37–38 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/12/2003; ophævet ved 32003D0845

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/706/oj

32001D0706

2001/706/EF: Kommissionens beslutning af 27. september 2001 om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til indførsel af visse dyr og produkter heraf fra Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien i forbindelse med bluetongue (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 2944)

EF-Tidende nr. L 260 af 28/09/2001 s. 0037 - 0038


Kommissionens beslutning

af 27. september 2001

om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til indførsel af visse dyr og produkter heraf fra Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien i forbindelse med bluetongue

(meddelt under nummer K(2001) 2944)

(EØS-relevant tekst)

(2001/706/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(1), senest ændret ved direktiv 96/43/EF(2), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er bekræftet udbrud af bluetongue i Bulgarien ved grænsen til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(2) Der er konstateret udbrud af bluetongue i Grækenland nær grænsen til Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(3) Situationen omkring bluetongue i de ovenfor nævnte tredjelande kan udgøre en alvorlig trussel mod dyresundheden i Fællesskabet.

(4) Fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue er fastlagt i Rådets direktiv 2000/75/EF(3).

(5) Yderligere foranstaltninger om iagttagelsesdistrikter og overvågningsområder i Fællesskabet i forbindelse med bluetongue er fastlagt i Kommissionens beslutning 2001/138/EF(4). I overensstemmelse med denne beslutning er der indført sygdomsbekæmpende foranstaltninger i visse områder af Fællesskabet, som er angivet i bilag II, og som er præget af samme sygdomssituation som i de ovenfor nævnte tredjelande.

(6) Det er nødvendigt at forbyde import af levende dyr og visse animalske produkter af arter, der er modtagelige for bluetongue (alle drøvtyggere), og at åbne mulighed for at fravige dette forbud ved import til de områder, der er angivet i bilag II til beslutning 2001/138/EØF. Disse foranstaltninger skal fastlægges på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med de gældende foranstaltninger i Fællesskabet.

(7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne tillader ikke import af levende dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, og som hidrører fra eller er indført gennem Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

2. Medlemsstaterne tillader ikke import af sæd, embryoner og æg fra dyrearter, der er modtagelige for bluetongue, og som hidrører fra Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Artikel 2

1. Uanset artikel 1 kan medlemsstater, hvis område eller dele heraf er angivet i bilag II til beslutning 2001/138/EF, tillade direkte import af levende dyr, sæd, embryoner og æg af arter, der er modtagelige for bluetongue, og som hidrører fra eller er indført gennem Albanien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien, i de områder, der er angivet i bilaget, forudsat at dette ikke bringer deres status, for så vidt angår bluetongue, i fare.

2. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om kriterierne for indrømmelse af den i stk. 1 omhandlede undtagelse.

Artikel 3

Medlemsstaterne ændrer deres handelsforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(2) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1.

(3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.

(4) EFT L 50 af 21.2.2001, s. 17.

Top