EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0344

2001/344/EF: Kommissionens beslutning af 19. april 2001 om en dispensationsanmodning fra Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (meddelt under nummer K(2001) 1096)

OJ L 122, 3.5.2001, p. 30–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/344/oj

32001D0344

2001/344/EF: Kommissionens beslutning af 19. april 2001 om en dispensationsanmodning fra Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (meddelt under nummer K(2001) 1096)

EF-Tidende nr. L 122 af 03/05/2001 s. 0030 - 0030


Kommissionens beslutning

af 19. april 2001

om en dispensationsanmodning fra Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

(meddelt under nummer K(2001) 1096)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2001/344/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/40/EF(2), særlig artikel 8, stk. 2, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den dispensationsanmodning, som Luxembourg indgav den 21. juli 2000, og som Kommissionen modtog den 27. juli 2000, indeholder de i artikel 8, stk. 2, litra c), i direktiv 70/156/EØF krævede oplysninger. Anmodningen omhandler installering af LPG-udstyr på tre typer motorkøretøjer af klasse M1.

(2) Den i anmodningen anførte begrundelse, hvorefter sådant udstyr ikke opfylder kravene i de relevante direktiver, især Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer(3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/102/EF(4), og Rådets direktiv 70/221/EØF af 20. marts 1970 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beholdere for flydende brændstof og afskærmning bagtil mod underkøring på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil(5), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/8/EF(6), er korrekt.

(3) Der er udført prøver i overensstemmelse med ovennævnte direktiver med både benzin og LPG; med begge typer brændstof blev grænseværdierne overholdt, idet der måltes lavere emissioner af forurenende stoffer med LPG; niveauet for miljøbeskyttelse er dermed mindst lige så højt som for benzin.

(4) Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer i brug kan medlemsstaterne gennemføre en regelmæssig prøvning af anlæggets tæthed ved et tryk, som mindst svarer til driftstrykket.

(5) De pågældende EF-direktiver vil blive ændret, således at der kan produceres køretøjer, der anvender LPG som brændstof.

(6) Den i denne beslutning fastsatte foranstaltning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved direktiv 70/156/EØF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmodning, som Luxembourg har indgivet vedrørende dispensation for produktion og markedsføring af tre typer køretøjer af klasse M1, der anvender LPG som brændstof, imødekommes.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2001.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.

(2) EFT L 203 af 10.8.2000, s. 9.

(3) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1.

(4) EFT L 334 af 28.12.1999, s. 43.

(5) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 23.

(6) EFT L 106 af 3.5.2000, s. 7.

Top