32000R2852

Rådets forordning (EF) nr. 2852/2000

af 22. december 2000

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Indien og Republikken Korea og om endelig opkrævning af den midlertidige told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Midlertidige foranstaltninger

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1472/2000(2) ("forordningen om midlertidig told") indførtes der midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af korte syntetiske fibre af polyester ("polyesterfibre") henhørende under KN-kode 5503 20 00 og med oprindelse i Indien og Republikken Korea.

2. Efterfølgende procedure

(2) Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold fremsatte flere parter skriftlige bemærkninger. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ("grundforordningen") fik de parter, der anmodede herom, mulighed for at blive hørt mundtligt. Parterne blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, og at der sker en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(3) De interesserede parters rettidigt fremsatte mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.

(4) Visse interesserede parter hævdede, at Kommissionen havde benyttet ukorrekte og vilkårlige kriterier for indledelse af undersøgelsen. De hævdede endvidere, at indledningen af en ny procedure mod Republikken Korea to måneder efter afslutningen af en tidligere procedure (se betragtning 7 i forordningen om midlertidig told) var i modstrid med konklusionen i den pågældende undersøgelse om, at det ikke var sandsynligt, at der igen ville forekomme dumping. I denne forbindelse skal det bemærkes, at konklusionen om, at det ikke var sandsynligt, at der igen ville forekomme dumping, var baseret på undersøgelsesresultater vedrørende en undersøgelsesperiode på 12 måneder, som udløb i september 1997, dvs. to år før indledningen af den aktuelle procedure. Desuden undersøgte Kommissionen de nye beviser, der blev fremlagt i klagen fra august 1999, og fandt dem tilstrækkelige til at indlede den aktuelle undersøgelse.

(5) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at træffe endelige afgørelser.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE

(6) En brugersammenslutning hævdede, at meddelelsen om indledning af den aktuelle undersøgelse ikke omfattede typer af polyesterfibre til andre anvendelsesformål end spinding, og at disse typer polyesterfibre derfor ikke burde have været omfattet af proceduren.

(7) Det skal bemærkes, at såvel indledningsmeddelelsen som klagen klart gengiver beskrivelsen af den relevante KN-kode, der omfatter alle typer polyesterfibre, som importeres fra de eksporterende producenter i de pågældende lande og fremstilles af EF-erhvervsgrenen, uanset deres anvendelsesformål. Formuleringen af beskrivelsen af den relevante KN-kode blev forstået korrekt af alle interesserede parter i proceduren undtagen den nævnte brugersammenslutning, der gentog en påstand, der allerede var blevet afvist i en tidligere undersøgelse af importen af polyesterfibre fra Australien, Indonesien og Thailand, jf. forordning (EF) nr. 1522/2000(3).

(8) Nogle interesserede parter fremførte, at der under alle omstændigheder burde skelnes mellem polyesterfibertyper, der anvendtes til formål, der involverede spinding (også kaldet "vævede polyesterfibre" eller "vævede fibre"), og polyesterfibre, der anvendtes til andre formål (også kaldet "ikke-vævede polyesterfibre", "fibrefill" eller "ikke-vævede fibre"), da disse typer havde forskellige specifikke grundlæggende fysiske egenskaber, der var afgørende for varens endelige anvendelsesformål. Det fremførtes derfor, at importerede fibre burde være genstand for certifikater udstedt af neutrale laboratorier, der attesterede disse egenskaber. Det blev desuden påstået, at der kun var meget begrænset indbyrdes udskiftelighed - om overhovedet nogen - mellem vævede og ikke-vævede polyesterfibre, og at denne udskiftelighed kun vedrørte visse typer fibre, der oprindeligt havde været beregnet til vævede polyesterfibre, men som kan benyttes som ikke-vævede polyesterfibre. Hvis ikke-vævede fibre ikke var udelukket fra en undersøgelse, burde de i det mindste have været behandlet i en særskilt undersøgelse.

(9) For så vidt angår anvendelsen af den pågældende vare konstateredes der betydelig overlapning, substituering og konkurrence mellem forskellige typer polyesterfibre. Det fremgår af undersøgelsen, at der ikke er nogen klar skillelinje mellem de forskellige typer, der kan etablere en unik forbindelse mellem fysiske vareegenskaber og varens anvendelsesformål, og de foreliggende beviser gør det derfor ikke muligt at foretage en skelnen mellem varer på dette grundlag. I denne forbindelse understreges det også, at resultaterne af uafhængige laboratorieanalyser ikke på nogen måde kan bestemme varens endelige anvendelsesformål. De forskellige pågældende typer polyester bør derfor anses for at være en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(10) På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at de modtagne bemærkninger om definitionen af den pågældende vare ikke omstøder konklusionerne i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told. Disse konklusioner, der er i overensstemmelse med de konklusioner, der er draget for den samme vare i tidligere undersøgelser, bekræftes derfor.

C. DUMPING

1. Indien

(11) Da der ikke er fremsat bemærkninger til beslutningen om ikke at foretage stikprøver blandt indiske eksporterende producenter, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 20 til 25 i den midlertidige forordning.

1.1. Normal værdi

(12) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger anmodede en eksporterende producent om, at produktionsomkostningerne for visse varetyper af sekundær kvalitet, som solgtes på hjemmemarkedet, blev nedjusteret i forbindelse med prøvningen af, hvorvidt salget havde fundet sted i normal handel. Denne anmodning kan ikke imødekommes, da selskabet opgav identiske produktionsomkostninger for forskellige kvaliteter af hver varetype i sin besvarelse af spørgeskemaet.

(13) Der blev ikke fremført andre krav i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. Konklusionerne i betragtning 46 i den midlertidige forordning bekræftes.

1.2. Eksportpris

(14) Der blev ikke fremført krav i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen. Konklusionerne i betragtning 47 i den midlertidige forordning bekræftes.

1.3. Sammenligning

(15) Efter vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte en eksporterende producent, at de varetyper, der solgtes på hjemmemarkedet, og de typer, der eksporteredes til Fællesskabet, havde forskellige fysiske og tekniske egenskaber og forskellige endelige anvendelsesformål. Selskabet anmodede derfor om en justering for fysiske egenskaber og fremlagde nye oplysninger til støtte herfor. Det konstateredes, at de nye oplysninger, der blev fremlagt efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, vedrørte yderligere egenskaber ved varen, som Kommissionen aldrig havde bedt om, eller som var identificeret af selskabet i dets besvarelse af spørgeskemaet. I denne fase af undersøgelsen var det ikke muligt at ændre grundlaget for varesammenligningen, som er fastsat i specifikationstabellen i Kommissionens spørgeskema og gælder alle samarbejdsvillige eksporterende producenter. Desuden var de nye oplysninger i modstrid med tidligere modtagne oplysninger, og anmodningen om en justering for fysiske egenskaber blev derfor afvist.

(16) En anden eksporterende producent fremførte, at der burde ses bort fra forskelle som følge af fibrenes tykkelse, udtrykt i denier eller decitex, og at alle varetyper derfor burde behandles som en type. I denne forbindelse sammenlignes varer fremstillet af alle eksporterende producenter type for type som defineret i Kommissionens spørgeskema, så der sikres en retfærdig og meningsfuld sammenligning mellem varer solgt på hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Argumentet om at begrænse sammenligningen til en varetype kan derfor ikke godkendes.

(17) En eksporterende producent fremlagde nye oplysninger til støtte for et krav om toldgodtgørelse, der var blevet afvist af Kommissionen i den foreløbige fase. Denne anmodning kan ikke imødekommes, da disse oplysninger ikke var blevet afgivet rettidigt, selv om der var blevet anmodet om dem i spørgeskemaet, og de kunne derfor ikke verificeres.

(18) Den samme eksporterende producent fremførte yderligere, at eftersom der allerede var ført bevis for anmodningen om en justering for toldgodtgørelse i forbindelse med en tidligere procedure, der blev indledt for ca. ti år siden (Rådets forordning (EØF) nr. 54/93(4)), burde kravet ikke undersøges igen. I denne forbindelse skal det erindres, at alle antidumpingprocedurer vurderes individuelt og undersøges på grundlag af de særlige faktuelle og retlige omstændigheder ved hver enkelt procedure, der kan være forskellige fra sag til sag. Som nævnt i den foregående betragtning underbyggede denne eksporterende producent ikke sine påstande i forbindelse med denne undersøgelse. Navnlig blev det ikke påvist, at samme vare beregnet til forbrug på hjemmemarkedet var pålagt told i undersøgelsesperioden. Påstanden afvistes derfor.

(19) I forbindelse med spørgsmålet om toldgodtgørelse hævdede to eksporterende producenter, at denne justering burde indrømmes automatisk, så snart tolden var blevet refunderet på eksportsiden, og at spørgsmålet om, hvorvidt denne told var indbefattet på hjemmemarkedssiden, var irrelevant. Ifølge artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen kan der kun foretages en toldjustering, når to betingelser opfyldes kumulativt: for det første skal det påvises, at samme vare og materialer, der fysisk indgår heri, er pålagt importafgifter, når varen er bestemt til forbrug i eksportlandet, og for det andet skal disse importafgifter refunderes (eller ikke opkræves), når varen eksporteres til Fællesskabet. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan der ikke indrømmes en justering for toldgodtgørelse.

(20) En eksporterende producent hævdede, at visse importafgifter indgik i den vare, der solgtes på hjemmemarkedet, med et beløb, der var større end det beløb, som Kommissionen benyttede ved de foreløbige undersøgelsesresultater. Denne yderligere påstand blev undersøgt, og det konstateredes, at der faktisk var betalt importafgifter for visse materialer, der indgik i den på hjemmemarkedet solgte vare, med et beløb, der lå over det tidligere fastsatte beløb. De foreløbige beregninger blev derfor revideret.

(21) Denne eksporterende producents nye krav om en yderligere justering af importafgifter for et materiale, der er importeret og betalt af et med producenten forretningsmæssigt forbundet selskab, kan imidlertid ikke accepteres, da anmodningen hverken blev fremsat rettidigt eller påvistes at påvirke prissammenligneligheden, og desuden kunne de nye oplysninger, der blev fremlagt i denne forbindelse, ikke kontrolleres i denne fase af undersøgelsen.

(22) En eksporterende producent hævdede, at som følge af den indiske regerings politik til fremme af etablering af fabrikker i mindre udviklede områder var selskaber fritaget for at betale skyldig omsætningsafgift til staten, og den anmodede om en justering herfor. De afgivne oplysninger viser, at alle salgsfakturaer vedrørende varer fra disse fritagne fabrikker erklærer, at staten ikke vil opkræve nogen omsætningsafgift, samt at køberen ikke er berettiget til at kræve nogen godtgørelse, udligning eller refusion af omsætningsafgift. Under disse omstændigheder kan der ikke indrømmes nogen justering, da der ikke er betalt nogen omsætningsafgift. I tilfælde, hvor salgsfakturaer vedrørende varer fremstillet af andre fabrikker inkluderede omsætningsafgifter betalt til staten, fandtes det imidlertid, at en justering var berettiget, og beregningerne blev revideret i overensstemmelse hermed.

(23) En eksporterende producent hævdede, at betalingen af indkomstskat kun vedrørte fortjenesten på hjemmemarkedet og ikke på importmarkedet og således påvirkede prissammenligneligheden. I denne forbindelse skal det bemærkes, at indkomstskatten udgør en afgift på selskabets eventuelle fortjeneste og derfor beregnes med tilbagevirkende kraft ved udgangen af hvert finansår. Den kan derfor ikke tages i betragtning ved fastsættelse af prisen. Desuden fremlagde selskabet ingen dokumentation for, at skatten var inkluderet i hjemmemarkedsfakturaerne. Denne påstand blev derfor afvist.

1.4. Dumpingmargen

(24) Sammenligningen mellem den som fornødent reviderede vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype ab fabrik viste, at der forekom dumping for alle de undersøgte eksporterende producenter. Da der var en høj grad af samarbejdsvilje, fastsættes dumpingmargenen for alle andre selskaber til den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(25)

>TABELPOSITION>

2. Republikken Korea

2.1. Normal værdi

(26) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte tre eksporterende producenter, at udelukkelsen af "lokalt eksportsalg" fra de lister over hjemmemarkedssalget, der benyttedes til at fastsætte den normale værdi, var forkert eller urimeligt.

(27) De fremførte, at udelukkelsen var i modstrid med bestemmelserne i artikel 2 i grundforordningen og med Kommissionens normale praksis, og at den var uforenelig med den fremgangsmåde, der blev benyttet af andre WTO-medlemslande. To af disse eksporterende producenter fremførte desuden, at Kommissionen ikke havde gjort rede for det retlige grundlag for, at der ikke var taget hensyn til dette salg.

(28) De eksporterende producenter anførte endvidere, at Kommissionen i tidligere procedurer vedrørende Republikken Korea (f.eks. udløbsundersøgelsen vedrørende polyesterfibre, jf. forordning (EF) nr. 1728/1999(5), og undersøgelsen vedrørende tråd af rustfrit stål, jf. forordning (EF) nr. 1600/1999(6) og Kommissionens afgørelse 1999/483/EF(7)) ikke havde gjort indsigelse mod de eksporterende producenters kategorisering af "lokalt eksportsalg" i opgørelsen over hjemmemarkedssalget, og i et angivet tilfælde havde anmodet om, at dette salg blev indføjet på listen over hjemmemarkedssalget.

(29) Kommissionen finder, at de specifikke administrative ordninger, der gælder for det "lokale eksportsalg", hvorved dette salg ikke er genstand for indenlandsk omsætningsafgift, sædvanligvis faktureres i dollars og betales med remburser samt er omfattet af toldgodtgørelsesordninger, dokumenterede, at dette salg fandt sted gennem en specifik eksportorienteret salgskanal med en særlig markedssituation. De pågældende eksporterende producenter identificerede specifikt dette salg i deres regnskaber som værende bestemt til at indgå i eksportvarer. I betragtning af den særlige markedssituation konkluderedes det, at dette "lokale eksportsalg" ikke havde fundet sted i normal handel, og at en inddragelse af dette salg i beregningen af den normale værdi derfor ikke ville muliggøre en korrekt og retfærdig sammenligning med eksportprisen, jf. artikel 2 i grundforordningen. Kommissionen accepterer ikke, at det tidligere har været praksis udtrykkeligt at medtage et sådant salg ved beregningen af den normale værdi. Medregningen af dette salg i tidligere procedurer kan være udtryk for, at det ikke var specifikt identificeret, eller at en medregning ikke ansås for at have nogen væsentlig betydning for resultaterne. I dette tilfælde er det "lokale eksportsalg" af de ovenfor anførte årsager imidlertid ikke medtaget på den liste over hjemmemarkedssalget, som blev benyttet til at fastsætte den normale værdi.

(30) En eksporterende producent fremførte, at visse råmaterialer blev købt fra en forretningsmæssigt forbundet leverandør til almindelige markedspriser, og at Kommissionen derfor ikke var berettiget til at fastsætte en højere markedsværdiskøbspris og øge produktionsomkostningerne tilsvarende. Selskabet fremførte endvidere, at justeringen under alle omstændigheder var for vidtgående, da den ikke tog hensyn til tekniske og prismæssige forskelle mellem de råmaterialer, der hovedsagelig blev købt fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør, og tilsvarende råmaterialer købt fra andre leverandører.

(31) Det konstateredes, at forbindelsen med leverandøren havde en sådan karakter, at den eksporterende producent ville være i stand til at udøve en betydelig indflydelse på købsprisen. Da gennemsnitsprisen for de råmaterialer, der blev købt fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør, desuden var betydeligt lavere end gennemsnitsprisen for samme råmaterialer købt fra ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører, og da købsprisen syntes at medføre tab for leverandøren, fandtes råmaterialepriserne at være upålidelige overførselspriser. Under disse omstændigheder er den beregningsmetode, der blev benyttet til at fastsætte en normal købspris ved at øge prisen på de råmaterialer, der blev købt fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør, i forhold til den vejede gennemsnitlige forskel i købsprisen på de råmaterialer, der blev købt fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør og fra ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører, blevet bibeholdt.

(32) En eksporterende producent fremførte, at den normale værdi for en varetype burde have været baseret på hjemmemarkedsprisen snarere end på en beregnet værdi. Dette argument blev godtaget, da det konstateredes, at denne varetype var blevet solgt i repræsentative mængder, og at næsten alle salgstransaktioner havde været rentable, og beregningerne blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(33) En eksporterende producent fremførte, at Kommissionen fejlagtigt havde afvist den nettokursgevinst, der indgik i de salgs-, general- og administrationsudgifter, som blev benyttet til at fastsætte de samlede produktionsomkostninger, i forbindelse med fastsættelsen af den beregnede normale værdi og prøvningen af, hvorvidt salget havde fundet sted i normal handel. Selskabet fremførte yderligere, at dette burde genovervejes, fordi en del af kursgevinsten var realiseret, og at omsætningen desuden var det mest hensigtsmæssige grundlag for fordelingen af nettokursgevinsten på forskellige markeder.

(34) Det konstateredes, at kursgevinsten hovedsagelig vedrørte omregningsgevinster på genopgørelsen over langfristede passiver i udenlandsk valuta og ikke produktionen og salget i normal handel på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden (1. oktober 1998 til 30. september 1999). Da sådanne kursgevinster eller -tab ikke tages i betragtning i antidumpingundersøgelser, uanset om de er realiseret eller ej, blev argumentet afvist.

2.2. Eksportpris

(35) En eksporterende producent fremførte, at dens forretningsmæssigt forbundne selskab i Fællesskabet kun spillede en mindre rolle i forbindelse med salget til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, og at det derfor ikke var berettiget at fratrække en fortjeneste ved beregningen af eksportprisen. Selskabet fremførte endvidere, at der ikke var noget grundlag for fastsættelsen af den benyttede fortjenstmargen. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, omfatter de faktorer, for hvilke der bør foretages justeringer med henblik på at beregne eksportprisen, en rimelig fortjenstmargen. Kommissionen finder på baggrund af oplysninger fra samarbejdsvillige uafhængige importører, at den fortjeneste, som blev fratrukket med henblik på beregning af eksportprisen, var rimelig. Kravet afvises derfor.

(36) Der blev ikke fremført andre krav i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen. Konklusionerne i betragtning 54 i den midlertidige forordning bekræftes derfor.

2.3. Sammenligning

(37) En eksporterende producent fremførte, at selskabet fejlagtigt havde inkluderet de samme justeringer for kreditomkostninger i forskellige kolonner i listen over eksportsalget, og at Kommissionen derfor talte fradragene med to gange ved fastsættelsen af eksportprisen med henblik på en retfærdig sammenligning med den normale værdi. De kreditomkostninger, som selskabet havde oplyst i besvarelsen af spørgeskemaet i forbindelse med de betalingsfrister, der var aftalt for hver transaktion, blev undersøgt, og påstanden blev accepteret, hvor dette var berettiget.

(38) En eksporterende producent fremførte, at grundlaget for Kommissionens beregning undervurderede toldgodtgørelsesbeløbet, da det var baseret på den betalte told på importen af råmaterialer, der fysisk indgik i den samme vare, og ikke på den toldgodtgørelse, der blev modtaget for eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Selskabet fremførte endvidere, at Kommissionens beregning urimeligt var baseret på den told, der var betalt i de første otte måneder af undersøgelsesperioden, divideret med den samlede importerede mængde i hele undersøgelsesperioden. Dette sidste argument blev afvist, da det beløb, der betaltes i undersøgelsesperioden, var lavere end det refunderede beløb, jf. artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen. Som ønsket af selskabet blev toldgodtgørelsen pr. kg dog genberegnet på grundlag af importmængden for de første otte måneder.

(39) En anden eksporterende producent fremførte, at Kommissionen ved beregningen af toldgodtgørelsen pr. kg kun burde have divideret den samlede importtold, der påløb ved køb af visse importerede råmaterialer, med den importerede mængde råmaterialer og ikke med den samlede mængde råmaterialer, der var fremskaffet såvel lokalt som ved import. Kommissionen finder, at det toldgodtgørelsesbeløb, der skal fratrækkes den normale værdi, bør være baseret på den gennemsnitlige told, der indgår i omkostningerne ved hjemmemarkedssalget, da der i den på hjemmemarkedet solgte vare vil indgå råmaterialer, der er købt såvel på hjemmemarkedet som importeret. Denne påstand blev derfor afvist.

(40) To eksporterende producenter fremførte, at den fremgangsmåde, som Kommissionen fulgte, når den afviste krævede justeringer for kreditomkostninger efter et system med åbne konti, fordi betalingerne ikke klart kunne sammenkædes med fakturaerne, var uden retsgrundlag. Det var imidlertid ikke muligt at verificere, at betalinger, der havde fundet sted i henhold til systemet med åbne konti, var blevet foretaget i overensstemmelse med aftalte betalingsbetingelser. Under disse omstændigheder var der ingen grund til at antage, at der var taget hensyn til kontraktmæssige betalingsbetingelser som en faktor ved fastsættelsen af priserne, og påstandene blev derfor afvist.

2.4. Dumpingmargen

(41) Sammenligningen mellem den som fornødent reviderede vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype ab fabrik viste, at der forekom dumping for alle de undersøgte eksporterende producenter. Da der var en høj grad af samarbejdsvilje, fastsættes dumpingmargenen for alle andre selskaber til den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(42) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater underrettede to eksporterende producenter, Samyang Corporation og SK Chemicals Co. Ltd, Kommissionen om, at de ville fusionere deres polyesterrelaterede erhvervsaktiviteter i et fællesejet firma, nemlig Huvis Corporation. Disse eksporterende producenter gav efter anmodning fra Kommissionen yderligere oplysninger om disse ændrede omstændigheder, og som følge deraf besluttedes det, at der burde fastsættes en enkelt endelig dumpingmargen for Huvis Corporation. Denne dumpingmargen blev derfor fastsat som det vejede gennemsnit af de to pågældende eksportørers reviderede dumpingmargener. Dumpingmargenen for det forretningsmæssigt forbundne handelsselskab i Korea blev fastsat på samme niveau som dumpingmargenen for Huvis Corporation.

(43)

>TABELPOSITION>

D. SKADE

1. Proceduremæssige spørgsmål

(44) Det hævdedes, at ved at kombinere de to antidumpingprocedurer vedrørende Republikken Korea og Indien var det uretfærdigt at fastsætte den samme undersøgelsesperiode med henblik på undersøgelsen af en eventuel skadevoldende dumping forårsaget af importen fra disse lande. For så vidt angår sidstnævnte land betød dette, at de tre sidste måneder i 1999 blev udeladt, og det blev fremført, at i betragtning af stigningerne i oliepriserne ville dette have en virkning på resultaterne af undersøgelsen af salgspriserne, produktionsomkostningerne og rentabiliteten i skadesundersøgelsen.

(45) Det skal erindres, at sammenlægningen af procedurerne vedrørende Indien og Republikken Korea skete af administrative årsager, som nævnt i betragtning 8 i forordningen om midlertidig told. Valget af undersøgelsesperioden er dækket af artikel 6, stk. 1, i grundforordningen, der bl.a. fastsætter, at undersøgelsesperioden normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. For Indiens vedkommende blev undersøgelsen indledt i december 1999. Undersøgelsesperioden kunne således højst være flyttet med to måneder. Det skal også erindres, at importen fra de to lande kan vurderes kumulativt, da betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen er opfyldt (se betragtning 65 i forordningen om midlertidig told). For at tage hensyn til de betænkeligheder, der lå til grund for påstanden, analyseredes endelig indflydelsen af øgede omkostninger til råmaterialer i 1999, og der blev foretaget en sammenligning med undersøgelsesperioden.

(46) Det fremgik af undersøgelsen, at priserne på de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af polyesterfibre, nemlig terephthalatsyre (PTA) og monoethylenglykol (MEG), steg både i 1999 og i undersøgelsesperioden. Det fremgik også, at salgspriserne i Fællesskabet for polyesterfibre var 2,6 % højere i 1999 end i undersøgelsesperioden. Til trods for disse undersøgelsesresultater fandtes EF-erhvervsgrenen at være mere rentabel i undersøgelsesperioden end i 1999.

(47) Nogle eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen ikke havde kontrolleret de oplysninger, der var afgivet af EF-erhvervsgrenen. I denne forbindelse bekræftes det, at betydelige dele af de af EF-erhvervsgrenen afgivne oplysninger allerede var blevet kontrolleret under en relateret antidumpingprocedure. Nøjagtigheden af alle andre oplysninger, der blev modtaget fra EF-erhvervsgrenen, er blevet undersøgt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 8, i grundforordningen.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(48) Det fremgår af betragtning 63 i forordningen om midlertidig told, at det ikke fandtes, at de to producenter i Fællesskabet, som var forretningsmæssigt forbundne med indonesiske eksporterende producenter, var afskærmet fra dumpingens virkninger, i urimelig grad nød godt af dumpingen eller endda deltog i den. I denne forbindelse hævdede nogle eksporterende producenter, at der ikke burde tages hensyn til de to selskaber ved vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation, idet de henviste til andre antidumpingsager, nemlig vedrørende magnetplader, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 534/94 og (EF) nr. 2426/95(8) og mikrobølgeovne, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1645/95(9).

(49) Det skal bemærkes, at enhver udelukkelse af EF-producenter fra definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet kun kan berettiges på grundlag af de faktiske forhold i hver enkelt sag. I dette tilfælde blev der ikke fremsat bemærkninger vedrørende kendsgerningerne i sagen, og der blev ikke fremlagt beviser, der kunne underbygge kravet om en udelukkelse af de to producenter. Ovennævnte anmodning er således ikke begrundet og afvises derfor.

(50) Nogle eksporterende producenter anmodede endvidere om, at en anden EF-producent ikke blev anset for at være en del af EF-erhvervsgrenen som følge af denne producents forbindelse med en importør beliggende uden for Fællesskabet, men dog ikke i et af de pågældende lande. Det hævdedes, at denne producent i Fællesskabet forvoldte EF-erhvervsgrenen skade ved at importere polyesterfibre fra den forretningsmæssigt forbundne importør.

(51) For det første fandt Kommissionen ingen bevis for import af polyesterfibre fra denne importør i den betragtede periode, nemlig fra 1996 til undersøgelsesperioden. Desuden er det forhold, at en producent i Fællesskabet er forretningsmæssigt forbundet med en importør uden for Fællesskabet, ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en sådan producent fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes definitionen af EF-erhvervsgrenen i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told.

3. Importen af syntetiske polyesterfibre til Fællesskabet fra de pågældende lande

3.1. Kumulativ vurdering af importen

(52) To indiske eksporterende producenter hævdede, at en kumulativ vurdering af importen var uberettiget, da både væksten i importen fra Indien og dens absolutte mængde var ubetydelig i forhold til importen fra Korea og EF-erhvervsgrenens salg. Det blev også fremført, at de indiske eksporterende producenter måtte anses for at følge priserne og ikke fastsætte dem. Ifølge Eurostats tal var importen fra Indien desuden mindre end angivet i forordningen om midlertidig told.

(53) Disse argumenter blev analyseret i lyset af bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. I denne forbindelse skal det erindres, at den konstaterede dumpingmargen for Indien er over ubetydelighedsgrænsen. Desuden er den importerede mængde med oprindelse i Indien ikke ubetydelig, da den lå over de minimis-niveauet i undersøgelsesperioden.

(54) Væksten i importen i perioden fra 1996 til undersøgelsesperioden er endnu mere udtalt for importen fra Indien (en stigning på ca. 600 %) end for importen fra Korea (en stigning på ca. 300 %). For så vidt angår det gennemsnitlige prisniveau for importen fra Indien, lå det konsekvent under de koreanske eksporterende producenters priser i perioden fra 1996 til undersøgelsesperioden, og det faldt endnu mere. Dette tyder ikke på en prisfølgeradfærd. For så vidt angår uoverensstemmelsen mellem Eurostats tal og Kommissionens undersøgelsesresultater har Fællesskabets institutioner endelig baseret deres undersøgelsesresultater på kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer, da der rapporteredes om en større import end angivet i Eurostats statistikker. De indiske eksporterende producenters påstande afvises derfor.

3.2. Import fra Republikken Korea

(55) En eksporterende producent hævdede, at visse ikke-dumpede importerede varer med oprindelse i Republikken Korea ikke burde være omfattet af skadesanalysen.

(56) I denne forbindelse er det Kommissionens praksis at vurdere virkningerne af dumpingimporten på landsplan, når dumpingmargenen for hele landet (der repræsenterer en vejet gennemsnitlig margen, som omfatter alle undersøgte selskaber) er fundet at ligge over ubetydelighedsgrænsen i henhold til artikel 9, stk. 3, i grundforordningen.

3.3. Prisunderbud

(57) En eksporterende producent hævdede, at beregningen af skadesmargener på grundlag af kategorier, der grupperede forskellige typer polyesterfibre, var uberettiget, da der i spørgeskemaerne var anmodet om yderligere oplysninger om individuelle polyesterfibertypers egenskaber. Selskabet hævdede desuden, at de nærmere oplysninger om individuelle transaktioner blev ignoreret, og at det var forkert at udelukke negative underbud fra det samlede beregningsresultat.

(58) Efter en fornyet undersøgelse af de forskelle, der blev tilskrevet egenskaber såsom længde, tykkelse, strækforlængelse, brudstyrke, krepning, krympning, glans og spindefinish, konkluderes det, at varetyperne inden for de definerede kategorier var tilstrækkeligt sammenlignelige. På dette grundlag bekræftes det, at det er relevant at behandle spørgsmålet om underbud på varekategoriniveau. Desuden opnås der et repræsentativt resultat med hensyn til antallet af transaktioner, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i grundforordningen. Kommissionen finder endvidere, at der faktisk blev taget hensyn til oplysningerne om hver transaktion ved prissammenligningen. Det bekræftes imidlertid, at der ikke blev kompenseret for de beløb, der ikke lå under EF-erhvervsgrenens priser ved den endelige sammenligning på varekategoriniveau. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev ovennævnte påstande afvist.

(59) En eksporterende producent anmodede om, at der blev foretaget en justering af dens cif-priser ved underbudsberegningen, fordi en sådan justering var nævnt i klagen.

(60) I denne forbindelse bør det erindres, at Kommissionen indsamlede oplysninger ved hjælp af spørgeskemaer og kontrollerede dem ved besøg på stedet, og den benyttede sig ikke af tallene i klagen.

Det konstateredes imidlertid, at tolden fejlagtigt var blevet udeladt i underbudsberegningerne vedrørende to indiske eksporterende producenter. Samtidig blev en anmodning om ændring af vægtningsmetoden og et specifikt niveau for handelsjustering også accepteret. Underbudsmargenerne for de to indiske eksporterende producenter blev følgelig ændret i overensstemmelse hermed.

(61) Idet der er taget hensyn til det lavere underbud, som konstateredes for en anden indiske eksporterende producent (jf. betragtning 75), viser beregningerne et underbud på mellem 0 % og 27,7 % for Indien og på mellem 14,8 % og 56,7 % for Republikken Korea. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen var 19,9 % for Indien og 23,3 % for Republikken Korea.

4. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1. Generelt

(62) Det blev af nogle eksporterende producenter hævdet, at undersøgelsen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation ifølge artikel 3, stk. 4, i WTO's antidumpingaftale krævede en evaluering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har betydning for denne erhvervsgrens situation.

(63) Denne undersøgelse skulle omfatte faktorer, der ikke er omhandlet i forordningen om midlertidig told, såsom virkningerne af dumpingmargenens størrelse, produktivitet, afkast af investeringer, likviditet, lønninger, vækst og mulighederne for at tilvejebringe kapital. I denne forbindelse fandtes følgende:

4.1.1. Virkningerne af dumpingmargenens størrelse

(64) For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de pågældende lande.

4.1.2. Produktivitet

(65) EF-erhvervsgrenens produktivitet, beregnet som produktionen af den pågældende vare pr. ansat, viser en forbedring fra 92,1 tons i 1996 til 127,1 tons i undersøgelsesperioden (+ 38 %). Denne forbedring er hovedsagelig en følge af faldet i beskæftigelsen, der er beskrevet i betragtning 85 i forordningen om midlertidig told.

4.1.3. Afkast af investeringer

(66) Afkastet af investeringerne blev beregnet som forholdet mellem nettofortjenesten før skatter og ekstraordinære poster og den bogførte nettoværdi af investeringerne i forbindelse med den pågældende vare. Afkastet af investeringerne for den pågældende vare steg fra 4,6 % i 1996 til 16,7 % i 1997 og 25,7 % i 1998. Det faldt derefter til 5,5 % i undersøgelsesperioden. Udviklingen i denne indikator minder om udviklingen i rentabiliteten, der er beskrevet i betragtning 81 til 83 i forordningen om midlertidig told.

4.1.4. Likviditet

(67) EF-erhvervsgrenens likviditet i forbindelse med den pågældende vare steg betydeligt fra 1996 til 1997 (+ 84 %) og fra 1997 til 1998 (+ 28 %) som følge af de gode resultater i disse to år. Fra 1998 til undersøgelsesperioden faldt likviditeten med 60 % og nåede et niveau, der lå 6 % under niveauet i 1996. Forbedringen af likviditeten i 1997 og 1998 er mindre udtalt end forbedringen af rentabiliteten. For undersøgelsesperioden er likviditeten desuden mindre end i 1996, hvorimod nettofortjenesten og rentabiliteten er højere.

4.1.5. Lønninger

(68) Lønninger udgør en del af analysen af produktionsomkostningerne som beskrevet i betragtning 79 og 80 i forordningen om midlertidig told. EF-erhvervsgrenens lønninger steg med 10 % fra 1996 til 1997, men faldt betydeligt fra 1997 til 1998 og undersøgelsesperioden, hvor det absolutte lønniveau lå henholdsvis 24 % og 23 % lavere end i 1996.

4.1.6. Vækst

(69) Væksten på markedet for den pågældende vare er omhandlet i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told. Den (negative) vækst i EF-erhvervsgrenens markedsandel er nævnt i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told.

4.1.7. Evnen til at rejse kapital

(70) For så vidt angår evnen til at tilvejebringe kapital anses den nuværende likviditet i gennemsnit stadig som tilstrækkelig til at foretage de nødvendige investeringer i udskiftninger. Afmatningen på markedet har imidlertid haft negative følger for EF-erhvervsgrenens evne til at tiltrække yderligere ekstern finansiering i form af banklån eller øget engagement fra aktionærernes side til indledning af nye projekter. Især når der fremstilles andre varer, falder sammenligningen af afkastet af investeringer i polyesterfibre med investeringer i sådanne andre varer ugunstigt ud, hvilket forvolder vanskeligheder ved tildeling af budgetmidler til den pågældende vare.

4.1.8. Konklusion

(71) Kommissionen finder, at alle faktorer og forhold, som var af afgørende betydning for en meningsfuld analyse af EF-erhvervsgrenens situation, blev analyseret i forordningen om midlertidig told. Beskrivelsen i betragtning 65 til 70 af de indikatorer, der ikke er omhandlet i forordningen om midlertidig told, styrker faktisk konklusionerne i forordningen om midlertidig told.

4.1.9. Lagre

(72) En eksporterende producent fremførte, at den sammenligning, som Kommissionen foretog i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told vedrørende lagerbeholdningerne ved udgangen af 1998 og udgangen af 1999, var ukorrekt og i modstrid med grundforordningen. Det hævdedes, at en sammenligning af lagerbeholdningerne ved udgangen af september 1999 med lagerbeholdningerne ved udgangen af 1998 var den eneste gyldige, upartiske og objektive metode til at analysere udviklingen i lagrene af polyesterfibre.

(73) I denne forbindelse henledes opmærksomheden på lageropbygningens sæsonprægede karakter i polyesterfiberindustrien. Lagerbeholdningerne svinger i løbet af kalenderåret, og en sammenligning af lagerbeholdningerne mellem 1998 og undersøgelsesperioden giver kun mening, hvis der benyttes samme tidspunkter af året. Lagerbeholdningerne ved udgangen af 1998 (31. december) kan derfor ikke sammenlignes med lagerbeholdningerne ved udgangen af undersøgelsesperioden (30. september).

4.2. Produktionsomkostninger

(74) En eksporterende producent fremførte, at produktionsomkostningerne for en producent, som var del af EF-erhvervsgrenen, var så høje i forhold til de øvrige producenters omkostninger, at de ikke kunne benyttes ved fastsættelsen af underbudsmargenen.

(75) De omkostninger, der af hvert selskab var tilskrevet den pågældende vare, blev kontrolleret af Kommissionen. Der fandtes ingen grund til at udelukke noget selskab fra underbudsberegningen på grundlag af dets absolutte produktionsomkostningsniveau.

(76) En anden eksporterende producent hævdede, at en producent, som fremstiller polyesterfibre af dimethylterephthalat (DMT) og MEG i stedet for af PTA og MEG, burde udelukkes, da dette angiveligt ikke var den billigste produktionsmetode.

(77) På grundlag af ræsonnementet i betragtning 75 kan hverken produktionsprocessen som sådan eller de dertil knyttede produktionsomkostninger udgøre kriterier, som kan begrunde, at selskaber skal udelukkes fra at være omfattet af undersøgelsen.

4.3. Konklusion

(78) På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at de nævnte argumenter og påstande ikke kan ændre konklusionerne i forordningen om midlertidig told. Indholdet af betragtning 86 til 90 i forordningen om midlertidig told og konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, bekræftes derfor.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Dumpingimportens følgevirkninger

(79) En eksporterende producent hævdede, at den eneste faktor, der forklarede EF-erhvervsgrenens lave rentabilitet i undersøgelsesperioden, var råmaterialepriserne og ikke dumpingimportens følgevirkninger. Det hævdedes også, at forbedringen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra 2,30 % til 3,38 % i perioden fra 1996 til undersøgelsesperioden udelukkede, at der var forvoldt skade som følge af dumpingimport i denne periode.

(80) Det skal bemærkes, at tilstedeværelsen af varer importeret til dumpingpriser udøvede et nedadgående tryk på salgspriserne på fællesskabsmarkedet, således at salgspriserne ikke på korrekt vis kunne afspejle stigninger i råmaterialepriserne.

(81) For så vidt angår den begrænsede stigning i rentabiliteten fra 1996 til undersøgelsesperioden fremgår det af undersøgelsen, at forbedringen af rentabiliteten hovedsagelig skyldtes den omstruktureringsproces, som EF-erhvervsgrenen havde gennemført. Dette omfattede også en mindskelse af salgs-, general- og administrationsomkostningerne.

(82) Som omhandlet i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told vedrørende konklusionerne om EF-erhvervsgrenens økonomiske situation kan den lave rentabilitet, som denne erhvervsgren opnåede, ikke anses for tilfredsstillende. Den må tværtimod anses for urimeligt lav som følge af dumpingimportens pristrykkende følger. Det faldende salg, tabet af markedsandel, mindskelsen af produktionskapaciteten og beskæftigelsen samt væksten i lagerbeholdningerne var yderligere negative indikatorer.

(83) Konklusionen i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(84) Det blev endvidere hævdet af en eksporterende producent, at importen fra Republikken Korea ikke kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen nogen skade, da der allerede havde været antidumpingforanstaltninger i kraft i størstedelen af tidsrummet fra januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden. De endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af polyesterfibre med oprindelse i Republikken Korea blev ophævet i august 1999 forordning (EF) nr. 1728/99(10).

(85) Det skal erindres, at foranstaltningerne over for importen af polyesterfibre med oprindelse i Republikken Korea blev ophævet, fordi Kommissionen efter resultaterne af en udløbsundersøgelse, som dækkede perioden fra 1. januar 1996 til 30. september 1997, fandt, at der ikke var sandsynlighed for fornyet dumping. I undersøgelsesperioden for den aktuelle procedure konstateredes det imidlertid, at der forekom dumping, og nævnte argument er derfor ikke gyldigt.

2. Anden import

(86) En eksporterende producent hævdede, at Kommissionen også burde have undersøgt eventuelle virkninger af importen fra Polen, Tyrkiet og Den Tjekkiske Republik.

(87) På grundlag af oplysninger fra Eurostat blev det fastslået, at de priser, hvortil disse varer blev indført til Fællesskabet, lå betydeligt over de priser, hvortil varer fra de af undersøgelsen omfattede lande blev importeret (fra 12,3 % til 30,5 % i undersøgelsesperioden). Der var derfor ingen grund til at klassificere denne import i samme importprisinterval som for de lande, der er omfattet af undersøgelsen, eller til at finde, at en eventuel skade forvoldt af denne import kunne have brudt årsagssammenhængen mellem den konstaterede skade og den dumping, der blev foretaget af eksporterende producenter i de pågældende lande.

3. Konklusion

(88) Konklusionen i betragtning 102 i forordningen om midlertidig told om, at dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, bekræftes derfor.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(89) Da der ikke blev modtaget bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes konklusionerne om EF-erhvervsgrenens interesser i betragtning 104 til 106 i forordningen om midlertidig told.

2. Virkningen på importører og brugere

(90) Det blev af en brugersammenslutning og også separat af en bruger, som var medlem af denne sammenslutning, hævdet, at visse typer polyesterfibre ikke solgtes af producenter i Fællesskabet, og at brugerne derfor var tvunget til at købe varen uden for Fællesskabet. En anden bruger hævdede, at producenterne i Fællesskabet ikke kunne dække behovet i Fællesskabet.

(91) Det fremgik af undersøgelsen, at selv om visse typer polyesterfibre ikke blev fremstillet af EF-erhvervsgrenen i visse perioder, betyder dette ikke, at EF-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at fremstille disse typer. Der ville faktisk kun være behov for mindre tilpasninger, såsom udskiftning af en spindedyse samt udeladelse eller tilføjelse af et tilsætningsstof, der kun kræver begrænsede investeringer. Visse typer polyesterfibre var ikke til rådighed på bestemte tidspunkter, fordi EF-producenterne ikke kunne levere de pågældende mængder til de lave priser, som brugerne var villige til at betale.

(92) For så vidt angår forbruget i Fællesskabet vil varer importeret fra de pågældende lande i betragtning af den foreslåede tolds størrelse fortsat kunne komme ind på fællesskabsmarkedet, om end ikke til dumpingpriser. For så vidt angår EF-erhvervsgrenens priser er det sandsynligt, at de vil stige, men denne stigning burde være begrænset, da der også forekommer import fra andre lande. I betragtning af ovenstående vil antidumpingforanstaltningerne ikke skade EF-brugernes valg- og forsyningsmuligheder.

(93) Der er anmodet om en præcisering af betragtning 109 i forordningen om midlertidig told med den begrundelse, at de foreslåede foranstaltninger kan have til følge, at brugernes produktionsomkostninger stiger med mellem 0,6 % og 1,2 %.

(94) På grundlag af oplysninger fra de få samarbejdsvillige brugere i Fællesskabet fandtes det, at virkningerne af antidumpingforanstaltninger over for polyesterfibre med oprindelse i Indien og Republikken Korea på deres produktionsomkostninger ville ligge mellem 0,6 % og 1,2 %. Dette resultat blev fundet ved hensyntagen til polyesterfibres betydning for produktionsomkostningerne til disse brugeres færdige varer, den gennemsnitlige midlertidige antidumpingtold på importen fra Republikken Korea og Indien samt den koreanske og indiske imports markedsandel i forhold til forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(95) Det er klart, at graden af en bestemt brugers afhængighed følger af omfanget af dens import fra de pågældende lande og eksporterende producenter og af dens egen omkostningsstruktur. Den nævnte gennemsnitlige virkning gælder derfor et selskab med repræsentative gennemsnitlige køb fra alternative kilder, hvor Republikken Korea og Indien tegner sig for 14,7 %.

(96) Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række brugere i Fællesskabet, at en indførelse af antidumpingtold ville have negative virkninger for deres konkurrencedygtighed på markederne for varer i senere produktionsled og i sidste ende ville true deres overlevelse. Efter deres opfattelse vil en indførelse af antidumpingtold afføde prisstigninger, som brugerne ville skulle afspejle i priserne på varer i senere produktionsled. Denne udvikling vil igen forårsage en stigning i importen af mere forarbejdede varer til lavere priser fra andre tredjelande og fra de lande, som er omfattet af denne undersøgelse, og vil tvinge visse EF-producenter af slutprodukter fra senere produktionstrin, hvori der indgår polyesterfibre, til at flytte produktionen uden for Fællesskabet.

(97) Analysen af den maksimale gennemsnitlige virkning af de foreslåede foranstaltninger på brugerne tyder imidlertid på, at det ikke var sandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil udløse en væsentlig stigning i importen til Fællesskabet af billige varer fra senere produktionstrin. Denne konklusion er også nået i mangel på dokumentation for denne påstand fra de pågældende brugere, og der er heller ikke konstateret sådanne virkninger i forbindelse med tidligere foranstaltninger vedrørende polyesterfibre. Det skal desuden bemærkes, at vævede færdigvarer (f.eks. til brug til beklædningsgenstande og boligtekstiler) falder ind under de kvantitative begrænsninger i ordningen for tekstilkontingenter.

(98) Da undersøgelsen af bemærkningerne fra brugerselskaberne ikke fører til nye konklusioner, bekræftes overvejelserne om de foreslåede foranstaltningers sandsynlige virkning på brugerne i betragtning 109 og 111 i forordningen om midlertidig told.

3. Konklusion

(99) De nye argumenter, som blev modtaget vedrørende fastsættelsen af Fællesskabets interesser, anses ikke for at kunne omstøde konklusionen om, at der ikke findes tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. De foreløbige undersøgelsesresultater bekræftes derfor.

G. ENDELIG TOLD

(100) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Indien og Republikken Korea forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

1. Skadestærskel

(101) Som beskrevet i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told blev der fastsat et ikke-skadevoldende prisniveau, som ville dække EF-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger og en rimelig fortjeneste, som ville blive opnået, hvis der ikke forekom dumpingimport fra de pågældende lande.

(102) Nogle eksporterende producenter fremførte, at 6 % burde anvendes som en rimelig fortjeneste, og henviste til sager vedrørende polyesterfibre og tekstureret garn af endeløse polyesterfibre (PTY), som lå forud for undersøgelsen vedrørende Australien og de øvrige lande. I sidstnævnte procedure var den rimelige fortjeneste imidlertid blevet fastsat til 10 %, hvilket også var tilfældet i den aktuelle undersøgelse. Andre eksporterende producenter fremførte, at den rimelige fortjeneste burde være endnu lavere, f.eks. 4 %, da EF-erhvervsgrenens samlede rentabilitet var bedre nu end på tidspunktet for de tidligere procedurer, jf. forordning (EF) nr. 1490/96(11) vedrørende Belarus og forordning (EF) nr. 2160/96(12) vedrørende Indonesien og Thailand.

(103) Det skal bemærkes, at Kommissionen i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told anførte, at en margen på 10 % burde anses for at være den fortjeneste, der kunne være blevet opnået, hvis der ikke var forekommet dumpingimport.

(104) Det fortjenstniveau, der anses for rimeligt, fastsættes på grundlag det niveau, som EF-erhvervsgrenen sandsynligvis ville kunne opnå, hvis der ikke forekommer skadevoldende dumping. Da der i tidligere undersøgelser var tale om andre undersøgelsesperioder, og da de pristrykkende virkninger af dumping, som konstateredes i disse sager, var anderledes, er der ingen grund til at antage, at EF-erhvervsgrenen ville have opnået samme fortjenstniveau. Tidligere fortjenstniveauer er derfor ikke nødvendigvis relevante i den aktuelle sag. I denne forbindelse henvises der endvidere til ræsonnementet i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told.

(105) Konklusionen i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

2. Toldens form og størrelse

(106) Antidumpingtolden bør i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen svare til dumpingmargenerne, medmindre skadesmargenerne er lavere. Dette er tilfældet for alle selskaber, undtagen et.

>TABELPOSITION>

(107) Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber blev fastsat på grundlag af resultaterne af den aktuelle undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen med hensyn til de pågældende selskaber. Disse toldsatser (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for "alle andre selskaber") finder således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt med navn og adresse i forordningens dispositive del, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre selskaber".

(108) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen(13) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

H. OPKRÆVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

(109) I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der konstateredes for de eksporterende producenter, og af alvoren af den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet, findes det nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumping i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2000(14), opkræves endeligt med satsen for den endelige told, hvis dette beløb er lig med eller mindre end den midlertidige told. I modsat fald bør kun beløbet for den midlertidige told opkræves endeligt. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

(110) Efter fusioneringen af Samyang Corporations og SK Chemicals Co. Limiteds polyesteraktiviteter i et fællesejet selskab, Huvis Corporation, bør den endelige opkrævning af den midlertidigt indførte told for disse selskaber ske med den toldsats, der er endeligt indført for Huvis Corporation.

I. TILSAGN

(111) Efter indførelsen af midlertidig antidumpingtold afgav en eksporterende producent i Indien et pristilsagn i henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(112) Kommissionen finder, at tilsagnet fra Reliance Industries Limited kan godtages, da det afhjælper de skadelige virkninger af dumpingen. De regelmæssige og detaljerede rapporter, som selskabet har forpligtet sig til at aflægge til Kommissionen, vil endvidere muliggøre en effektiv overvågning, og selskabet har en sådan struktur, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er meget begrænset.

For at sikre en effektiv overholdelse og overvågning af tilsagnet er toldfritagelsen betinget af, at der ved fremsættelse af en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnet fremlægges en handelsfaktura, der indeholder de i bilaget anførte oplysninger, således at toldmyndighederne kan afgøre, om forsendelserne i tilstrækkelig grad svarer til handelsdokumentet. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal antidumpingtolden betales med den relevante sats.

(113) Hvis tilsagnet formodes brudt, brydes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, henhørende under KN-kode 55032000 og med oprindelse i Indien og Republikken Korea.

2. Den endelige told fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende selskaber:

>TABELPOSITION>

3. Uanset artikel 1, stk. 1, finder den endelige told ikke anvendelse på import, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 2.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Varer fremstillet af følgende selskab og importeret i overensstemmelse med stk. 2 undtages for den i artikel 1 omhandlede told:

>TABELPOSITION>

2. Varer importeret i henhold til Taric-tillægskode A212 undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at de er fremstillet og direkte eksporteret (dvs. faktureret og sendt) til et selskab, der handler som importør i Fællesskabet, af det selskab, som er anført i stk. 1, forudsat at den handelsfaktura, der fremlægges for de relevante toldmyndigheder samtidig med anmodningen om overgang til fri omsætning, indeholder de i bilaget anførte oplysninger.

3. Toldfritagelsen er yderligere betinget af, at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

Artikel 3

1. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på import med oprindelse i Indien og Republikken Korea i henhold til forordning (EF) nr. 1472/2000, opkræves med den toldsats, der er indført endeligt ved nærværende forordning. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

2. For så vidt angår Samyang Corporation og SK Chemicals Co. Ltd. opkræves de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, med den toldsats for Huvis Corporation, der er endeligt indført ved denne forordning. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold for Huvis Corporation, frigives.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2000.

På Rådets vegne

C. Pierret

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

(2) EFT L 166 af 6.7.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1899/2000 (EFT L 228 af 8.9.2000, s. 24).

(3) EFT L 175 af 14.7.2000, s. 10.

(4) EFT L 9 af 15.1.193, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 907/97 (EFT L 131 af 23.5.1997, s. 1).

(5) EFT L 204 af 4.8.1999, s. 3.

(6) EFT L 189 af 22.7.1999, s. 19.

(7) EFT L 189 af 22.7.1999, s. 50.

(8) EFT L 68 af 11.3.1994, s. 5, og EFT L 249 af 17.10.1995, s. 3.

(9) EFT L 156 af 7.7.1995, s. 5.

(10) EFT L 204 af 4.8.1999, s. 3.

(11) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 13.

(12) EFT L 289 af 12.11.1999, s. 14. Ændret ved forordning (EF) nr. 1822/98 (EFT L 236 af 22.8.1998, s. 3).

(13) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat B, TERV - 0/13, Rue de la Loi/Wetstraat 200, B-1049 Brussels/Bruxelles.

(14) EFT L 16 af 21.1.2000, s. 30.

BILAG

Oplysninger på handelsfakturaer, der anvendes ved salg for hvilke, der er afgivet tilsagn

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede handelsfaktura:

1. Fakturaens nummer

2. Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan toldbehandles ved Fællesskabets grænse (som anført i forordningen)

3. En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

- varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet af den pågældende eksporterende producent)

- KN-kode

- mængde (i antal kg).

4. En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

- pris pr. kg

- betalingsbetingelser

- leveringsbetingelser

- samlede rabatter og nedslag.

5. Navnet på det selskab, der handler som importør, og til hvilket fakturaen er udstedt direkte af selskabet.

6. Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt fakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

"Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af. ... [selskabet], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved beslutning nr. 818/2000/EF. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte."