EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000L0084

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid

OJ L 31, 2.2.2001, p. 21–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Estonian: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Latvian: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Lithuanian: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Hungarian Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Maltese: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Polish: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Slovak: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Slovene: Chapter 12 Volume 002 P. 118 - 119
Special edition in Bulgarian: Chapter 12 Volume 002 P. 33 - 34
Special edition in Romanian: Chapter 12 Volume 002 P. 33 - 34
Special edition in Croatian: Chapter 12 Volume 002 P. 152 - 153

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/84/oj

32000L0084

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid

EF-Tidende nr. L 031 af 02/02/2001 s. 0021 - 0022


Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF

af 19. januar 2001

om sommertid

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets ottende direktiv 97/44/EF af 22. juli 1997 om bestemmelser vedrørende sommertid(4) blev der indført en fælles dato og et fælles klokkeslæt for sommertidsperiodens begyndelse og ophør i alle medlemsstater i 1998, 1999, 2000 og 2001.

(2) Da medlemsstaterne anvender bestemmelser om sommertid, er det vigtigt for det indre markeds funktion, at der fortsat fastsættes en fælles dato og et fælles klokkeslæt for sommertidsperiodens begyndelse og ophør inden for Fællesskabet.

(3) Den sommertidsperiode, som medlemsstaterne anser for mest hensigtsmæssig, er perioden fra slutningen af marts til slutningen af oktober. Denne periode bør derfor bibeholdes.

(4) Inden for visse sektorer, ikke blot transportsektoren og kommunikationssektoren, men også andre industrisektorer, kræves en langsigtet, stabil planlægning, for at de kan fungere hensigtsmæssigt. Der bør derfor indføres bestemmelser af ikke nærmere fastlagt varighed om sommertidsperiodens begyndelse og ophør. Ved artikel 4 i direktiv 97/44/EF er det fastsat, at Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. januar 2001 skal vedtage den ordning, der skal gælde fra 2002.

(5) For klarhedens skyld bør tidspunktet for sommertidsperiodens begyndelse og ophør fastsættes og offentliggøres hvert femte år for de følgende fem år.

(6) Anvendelsen af dette direktiv bør endvidere følges på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og hvori der gøres rede for, hvordan bestemmelserne påvirker alle berørte sektorer. Rapporten udarbejdes på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges inden udløbet af den fastsatte frist.

(7) Da en fuldstændig harmonisering af datoerne for sommertidsperiodens begyndelse og ophør af hensyn til transport- og kommunikationssektoren ikke i tilstrækkelig grad kan gennemføres af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(8) Af geografiske årsager bør de fælles bestemmelser om sommertid ikke gælde for medlemsstaternes oversøiske territorier -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved "sommertidsperioden" den periode af året, hvor uret stilles 60 minutter frem i forhold til tiden resten af året.

Artikel 2

Fra 2002 begynder sommertidsperioden i alle medlemsstater kl. 1.00 om morgenen, verdenstid (UTC), den sidste søndag i marts.

Artikel 3

Fra 2002 ophører sommertidsperioden i alle medlemsstater kl. 1.00 om morgenen, verdenstid (UTC), den sidste søndag i oktober.

Artikel 4

Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende(5), første gang på tidspunktet for offentliggørelsen af dette direktiv og derefter hvert femte år, en meddelelse med angivelse af datoerne for sommertidsperiodens begyndelse og ophør for de følgende fem år.

Artikel 5

Kommissionen aflægger senest den 31. december 2007 rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om, hvordan dette direktiv påvirker de berørte sektorer.

Rapporten udarbejdes på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen senest den 30. april 2007.

På baggrund af konklusionerne i rapporten forelægger Kommissionen i givet fald passende forslag.

Artikel 6

Dette direktiv gælder ikke for medlemsstaternes oversøiske territorier.

Artikel 7

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2001.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

B. Ringholm

Formand

(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 136.

(2) Udtalelse af 29.11.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.12.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Rådets afgørelse af 20.12.2000.

(4) EFT L 206 af 1.8.1997, s. 62.

(5) EFT C 35 af 2.2.2001.

Top