Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0725

2000/725/EF: Kommissionens beslutning af 20. november 2000 om afvisning af at indsætte tecnazen i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (meddelt under nummer K(2000) 3354) (EØS-relevant tekst)

OJ L 292, 21.11.2000, p. 30–31 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 031 P. 7 - 8
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 035 P. 135 - 136
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 035 P. 135 - 136
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 045 P. 61 - 62

Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force., Date of effect: 01/01/1001

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/725/oj

32000D0725

2000/725/EF: Kommissionens beslutning af 20. november 2000 om afvisning af at indsætte tecnazen i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (meddelt under nummer K(2000) 3354) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 292 af 21/11/2000 s. 0030 - 0031


Kommissionens beslutning

af 20. november 2000

om afvisning af at indsætte tecnazen i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof

(meddelt under nummer K(2000) 3354)

(EØS-relevant tekst)

(2000/725/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/10/EF(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/1999(4), særlig artikel 7, stk. 3a, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2230/95(6), blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92, for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, udpegning af rapporterende medlemsstater og identifikation af anmelderne af de enkelte aktive stoffer.

(2) Tecnazen er et af de 90 aktive stoffer, der er omfattet af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

(3) I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92 forelagde Det Forenede Kongerige, der er rapporterende medlemsstat, den 15. maj 1996 Kommissionen en rapport om sin vurdering af de oplysninger, anmelderen havde fremlagt efter artikel 6, stk. 1, i samme forordning.

(4) Efter at have modtaget rapporten fra den rapporterende medlemsstat foranstaltede Kommissionen høringer af eksperter fra medlemsstaterne og af anmelderen (Hickson & Welch) som fastsat i artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(5) Rapporten er blevet gennemgået af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Plantesundhed. Gennemgangen blev afsluttet den 12. april 2000 i form af Kommissionens revisionsrapport om tecnazen i henhold til artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 3600/92.

(6) Det fremgår af vurderingerne, at de forelagte oplysninger ikke godtgør, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktive stof, opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 91/414/EØF.

(7) Anmelderen underrettede Kommissionen og den rapporterende medlemsstat om, at han ikke længere ønskede at deltage i arbejdsprogrammet for dette aktive stof. De supplerende oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i direktiv 91/414/EØF fuldt ud, vil således ikke blive indsendt.

(8) Det er derfor ikke muligt at indsætte dette aktive stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(9) Der må fastsættes en begrænset frist til at bortskaffe, opbevare, afsætte eller anvende bestående lagre, jf. artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF.

(10) Denne beslutning er ikke til hinder for, at Kommissionen på et senere tidspunkt træffer foranstaltninger for dette aktive stof under Rådets direktiv 79/117/EØF(7).

(11) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tecnazen indsættes ikke som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

Artikel 2

Medlemsstaterne sørger for:

1) at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder tecnazen, tilbagekaldes senest seks måneder fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning

2) at der fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder tecnazen, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

Artikel 3

Medlemsstaterne giver den kortest mulige frist til at bortskaffe, opbevare, afsætte eller anvende bestående lagre, jf. artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF, og højst 20 måneder fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2) EFT L 57 af 2.3.2000, s. 28.

(3) EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.

(4) EFT L 244 af 16.9.1999, s. 41.

(5) EFT L 107 af 28.4.1994, s. 8.

(6) EFT L 225 af 22.9.1995, s. 1.

(7) EFT L 33 af 8.2.1979, s. 36.

Top