EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999L0053

Kommissionens direktiv 1999/53/EF af 26. maj 1999 om ændring af bilag III til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

OJ L 142, 5.6.1999, p. 29–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/07/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1999/53/oj

31999L0053

Kommissionens direktiv 1999/53/EF af 26. maj 1999 om ændring af bilag III til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 142 af 05/06/1999 s. 0029 - 0029


KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/53/EF

af 26. maj 1999

om ændring af bilag III til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/2/EF(2), særlig artikel 13, stk. 2, tredje led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens direktiv 92/76/EØF(3), senest ændret ved direktiv 98/100/EF(4), blev Grækenland og Frankrig (Korsika) midlertidig anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til ukendte ikke-europæiske skadegørere på frugter af Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. og hybrider heraf, og Italien blev også midlertidig anerkendt som beskyttet zone med hensyn til ikke-europæiske skadegørere på frugter af Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. og hybrider heraf, undtagen Citrus paradisi Macf.; ved Kommissionens direktiv 95/40/EF(5) blev denne midlertidige anerkendelse kun forlænget til den 1. april 1996; bestemmelserne i direktiv 77/93/EØF vedrørende de nævnte beskyttede zoner er derfor forældede og bør ophæves af klarhedshensyn;

(2) denne ændring er i overensstemmelse med anmodningerne fra de pågældende medlemsstater;

(3) bilag III til direktiv 77/93/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed;

(4) de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I del B i bilag III til direktiv 77/93/EØF udgår punkt 2 og 3.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. juli 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 20.

(2) EFT L 15 af 21.1.1998, s. 34.

(3) EFT L 305 af 21.10.1992, s. 12.

(4) EFT L 351 af 29.12.1998, s. 35.

(5) EFT L 182 af 2.8.1995, s. 14.

Top