EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31998Y0420(01)
Special Report No 2/98 on the Commission's Decisions of 23 April 1997 and 30 July 1997 on the clearance of accounts for 1993 of guarantee expenditure for agriculture of the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund (EAGGF), accompanied by the Commission's replies (Submitted pursuant to Article 188C(4)(2) of the EC Treaty)
Særberetning nr. 2/98 om Kommissionens beslutninger af 23. april 1997 og 30. juli 1997 om afslutning af regnskaberne over de udgifter for regnskabsåret 1993, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, med Kommissionens svar (i henhold til artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit, i EF-traktaten)
Særberetning nr. 2/98 om Kommissionens beslutninger af 23. april 1997 og 30. juli 1997 om afslutning af regnskaberne over de udgifter for regnskabsåret 1993, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, med Kommissionens svar (i henhold til artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit, i EF-traktaten)
OJ C 121, 20.4.1998, p. 1–18
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
In force
Særberetning nr. 2/98 om Kommissionens beslutninger af 23. april 1997 og 30. juli 1997 om afslutning af regnskaberne over de udgifter for regnskabsåret 1993, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, med Kommissionens svar (i henhold til artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit, i EF-traktaten)
EF-Tidende nr. C 121 af 20/04/1998 s. 0001 - 0018
SÆRBERETNING nr. 2/98 om Kommissionens beslutninger af 23. april 1997 og 30. juli 1997 om afslutning af regnskaberne over de udgifter for regnskabsåret 1993, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, med Kommissionens svar (i henhold til artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit, i EF-traktaten) (98/C 121/01) 1. INDLEDNING 1.1. I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (1) afslutter Kommissionen inden udløbet af det følgende år de årsregnskaber, medlemsstaterne har forelagt over de betalinger, de har afholdt under EUGFL, Garantisektionen. Formålet er at sikre, at der kun finansieres udgifter, der er lovlige og afholdt i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser. Med dette for øje foretager den ansvarlige tjeneste i Kommissionen (GD VI) stedlig kontrol af udgifterne i medlemsstaterne. Påviste fejl og svagheder meddeles medlemsstaterne, som har mulighed for at svare. Der finder senere bilaterale drøftelser sted, hvor Kommissionens tjenester og medlemsstaterne kan gøre rede for deres synspunkter. Kommissionen meddeler så medlemsstaterne sine konklusioner, hvorefter forligsproceduren kan gå i gang (jf. punkt 5.1-5.6). Herefter udarbejder Kommissionen en sammenfattende rapport (2) og forelægger den for EUGFL-komitéen, før den vedtager den endelige beslutning om regnskabsafslutning. Af forskellige årsager blev den endelige beslutning om afslutning af regnskaberne for regnskabsåret 1993 først vedtaget i juli 1997. 1.2. Medlemsstaterne bemyndiger de udbetalende organer til at afholde betalinger, der finansieres af Fonden, og ansvaret for at føre tilsyn med disse organer påhviler først og fremmest medlemsstaterne. I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (3) skal en medlemsstat sikre sig, at de af Fonden finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført, og at de er gennemført i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser. Da medlemsstaterne imidlertid ikke foretager tilstrækkelig kontrol, må Kommissionen sætte omfattende ressourcer ind på dette område. Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1287/95 (4), som blev anvendt for første gang i forbindelse med regnskabsåret 1996, blev ansvarsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne defineret klarere, og dermed vil regnskabsafslutningsprocessen fremover måske kunne fremskyndes. 1.3. I sin foregående beretning om Kommissionens regnskabsafslutningsprocedure gjorde Retten rede for resultaterne af sin undersøgelse, og i betragtning af de konstaterede forholds alvorlige karakter besluttede den at undersøge Kommissionens beslutninger om afslutningen af regnskaberne for regnskabsåret 1993. Retten har gennemgået GD VI's sammenfattende rapporter og rapporter om revisionsbesøg samt den dertil knyttede korrespondance med medlemsstaterne. Retten har haft drøftelser med repræsentanter for såvel UCLAF (5) som forligsorganet og har endvidere gennemgået rapporterne fra Generaldirektorat XX - Finanskontrol (GD XX). I forbindelse med denne revision har Retten ikke aflagt revisionsbesøg i medlemsstaterne. 2. FINANSIEL ANALYSE 2.1. Kommissionens første beslutning af 23. april 1997 (6) omfattede korrektioner på 540,2 mio. ECU (jf. tabel 1) vedrørende 1993-udgifterne. Pr. 23. april 1997 kunne en del af 1993-udgifterne stadig give anledning til forligsproceduren, eller proceduren var endnu ikke afsluttet, og derfor vedtog Kommissionen endnu en beslutning den 30. juli 1997 (7), hvorved der fastsattes yderligere korrektioner på 107,6 mio. ECU (jf. tabel 1). Dermed blev der i disse to beslutninger fastsat korrektioner på i alt 647,8 mio. ECU i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993. Beslutningen om regnskabsafslutning for 1992 omfattede imidlertid også 106,9 mio. ECU vedrørende 1993, og korrektionerne for 1993 androg derfor 754,7 mio. ECU. >TABELPOSITION> 2.2. Det fremgår af tabel 2, at de største korrektioner for 1993 vedrører mælk og mejeriprodukter (som det var tilfældet for 1992) fulgt af korrektioner vedrørende eksportrestitutioner. Tilsammen tegnede disse to kategorier sig for 481,9 mio. ECU eller næsten 64 % af samtlige korrektioner for 1993 (efter korrektion for udgifter, som indgik i regnskabsafslutningen for 1992, men som vedrører eksportrestitutioner for 1993). Sammenlignet med 1992 faldt værdien af de finansielle korrektioner for 1993 vedrørende mælk med 40 %. Eksportrestitutioner, som er et område, hvor risikoen for uregelmæssigheder er relativ høj, tegnede sig for næsten en tredjedel af EUGFL-budgettet. >TABELPOSITION> 2.3. I tabel 3 gives en detaljeret oversigt pr. medlemsstat over de udgifter, som Kommissionen ikke har anerkendt i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for regnskabsårene 1992 og 1993, hvori også er medregnet 106,9 mio. ECU, som ikke blev anerkendt i 1992, men som vedrører regnskabsåret 1993. Fra 1992 til 1993 faldt de samlede ikke-anerkendte udgifter fra 788,2 mio. ECU til 754,7 mio. ECU (eller fra 2,6 % til 2,3 % af de samlede anmeldte udgifter, der var omfattet af regnskabsafslutningen for 1993). 1 565,9 mio. ECU (jf. punkt 8.1) svarende til 4,8 % af de samlede anmeldte udgifter blev imidlertid udelukket fra regnskabsafslutningen for 1993, og der vil blive foretaget regnskabsafslutning for dem senere. Af de medlemsstater, som tegnede sig for den højeste procentsats ikke-anerkendte udgifter i forbindelse med afslutningen for 1992, bedredes situationen i 1993 for Irland (hvor de ikke-anerkendte udgifter faldt fra 6,3 % til 0,2 %) og for Spanien (fra 7,1 % til 4,6 %). I Grækenland lå procentsatsen uændret på ca. 2,5 %. Situationen forværredes imidlertid i Italien (fra 8,3 % til 8,6 %) og i Frankrig (fra 0,9 % til 1,1 %). >TABELPOSITION> 2.4. I første halvår af 1997 (den periode, hvor beslutningerne om afslutning af regnskaberne for 1993 blev vedtaget) var Kommissionen klar over, at der også skulle foretages korrektioner for i alt ca. 68,3 mio. ECU for regnskabsåret 1994, men den traf ikke umiddelbart beslutning om at tilbagesøge disse beløb. Der kan nu gå yderligere tolv måneder, før beløbene bliver tilbagebetalt. Det drejer sig bl.a. om følgende tilfælde: (a) præfinansiering af oksekød og korn i Belgien (9,5 mio. ECU), Tyskland (17,3 mio. ECU), Frankrig (29,7 mio. ECU), Italien (2,4 mio. ECU) og Nederlandene (7,5 mio. ECU) (b) frugt og grøntsager i Spanien (8) og i Italien (9) til et beløb af næsten 1,9 mio. ECU. 3. KOMMISSIONENS METODOLOGI Personaleressourcer 3.1. Europa-Parlamentet pegede allerede i beslutningen om decharge for afslutningen af EUGFL-regnskaberne for regnskabsåret 1991 (10) på personaleproblemet i Kommissionen. Senere har Parlamentet i beslutningen af 21. februar 1997 (11) om udsættelsen af decharge for regnskabsafslutningen for EUGFL for regnskabsåret 1992 understreget, at det tillægger dette spørgsmål stor betydning, og opfordret Kommissionen til at udvide den afdeling, der er ansvarlig for regnskabsafslutningen, med 15 stillinger. Retten har konstateret, at Kommissionen mellem 21. februar 1997 og 31. december 1997 havde tildelt afdelingen én ny stilling. Risikoanalyse 3.2. På grund af personalemanglen spillede risikoanalyse også ved regnskabsafslutningen for 1993 en væsentlig rolle ved fordelingen af ressourcerne, men der blev ikke udarbejdet en samlet arbejdsplan for 1993. Man fulgte dog stort set den samme fremgangsmåde for 1993 som for 1992. 3.3. I særberetningen om regnskabsafslutningen for regnskabsåret 1992 (12) bemærkede Retten, at risikoanalysen blev foretaget pr. marked og ikke på centralt plan. Dette betød, at man prioriterede og planlagde arbejdet efter de personaleressourcer, der var disponible til hvert enkelt marked, og ikke efter, hvor store beløb der stod på spil, eller de relative risici forbundet med de forskellige markeder. For 1993 skulle de revisionshold, der var ansvarlige for de forskellige markeder, imidlertid fortsat udarbejde de detaljerede revisionsplaner og risikoanalyser pr. marked, men de fik i det mindste de oplysninger og den vejledning fra centralt hold, de havde brug for i planlægningen af deres arbejde. 3.4. Kommissionen sørger nu også i højere grad for, at der bliver foretaget revision på stedet af alle vigtige markeder, der bedømmes som værende forbundet med risiko, og i de vigtigste af de berørte modtagerlande. Når der ses bort fra mælk og mejeriprodukter (jf. punkt 3.7, litra a)), lå dækningsgraden for stedlig revision af medlemsstaternes foranstaltninger inden for et interval fra næsten 61 % for frugt og grøntsager til over 85 % for olier og fedtstoffer. 3.5. Der blev lagt mere vægt end tidligere på at dække foranstaltningerne vedrørende eksportrestitutioner. Kommissionens revision omfattede præfinansiering af eksportrestitutioner, efterfølgende kontrol i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 (13) og i en vis udstrækning foranstaltninger vedrørende varer uden for bilag II (14). 3.6. Som et led i regnskabsafslutningen foretog Kommissionen revision i henhold til forordning (EØF) nr. 386/90 (15) om toldkontrol. Det fremgår af resultaterne af revisionen, at der i de fleste besøgte medlemsstater ikke var tilstrækkeligt personale med de fornødne kvalifikationer og tilstrækkelig erfaring inden for de ofte meget komplicerede områder (f.eks. varer uden for bilag II). Der forefandtes heller ikke retningslinjer for toldstedernes og de udbetalende organers arbejdsopgaver og beføjelser i de enkelte medlemsstater. Disse faktorer gav anledning til de mange problemer, der blev konstateret. 3.7. Den valgte fremgangsmåde indebærer, at der ikke foretages regelmæssig kontrol af alle andre mindre omfattende markedsforanstaltninger og heller ikke af alle medlemsstater. Når nogle medlemsstater eller nogle mindre omfattende foranstaltninger ikke regelmæssigt underkastes stedlig kontrol, vil der altid være risiko for, at det varer meget længe, før væsentlige svagheder, fejl eller systematisk misbrug af ordninger under de forskellige foranstaltninger opdages. Adskillige udgiftskategorier var ikke omfattet af 1993-revisionen, heraf var de vigtigste: (a) Udgifter til interventioner i sektoren for mælk og mejeriprodukter - (2 923,8 mio. ECU): Selv om der var tale om et betragteligt beløb, og det tidligere har været påkrævet at fastsætte betydelige korrektioner på dette område, blev der ikke foretaget risikoanalyse. Årsagen var, at hele det disponible personale var sat af til opfølgningen af konsekvenserne af Rådets beslutning om mælkekvoter i Italien, Grækenland og Spanien og mælkekvoteordningen, der blev indført i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1992 (16). Andre udgiftskategorier blev derfor kun dækket i meget begrænset omfang, og der blev ikke udarbejdet nogen revisionsplan med prioriterede mål for revision af 1993-udgifterne. Der blev heller ikke foretaget revision i Belgien, som tegnede sig for næsten 6 % af det samlede 1993-budget for sektoren for mælk og mejeriprodukter. (b) Tørret foder (267,9 mio. ECU): Denne foranstaltning blev ikke revideret i Frankrig, Nederlandene og Tyskland (som til sammen tegnede sig for 74 % af markedet). (c) Bomuld (183,6 mio. ECU): På grund af såvel personalemangel som tidnød er det mindst fem år siden, der er foretaget stedlig revision af bomuldsstøtten i Spanien. (d) Fisk (32,4 mio. ECU): Fisk tegner sig for en begrænset andel af udgifterne, og derfor er markedet ikke blevet kontrolleret de sidste 7-8 år. (e) Præfinansiering af eksportrestitutioner (15,0 mio. ECU): I februar 1996 var det tre år siden, der var foretaget stedlig revision af præfinansiering af eksportrestitutioner i Det Forenede Kongerige, selv om der var konstateret åbenbare problemer i andre medlemsstater. Gennemførelsen af revisionen 3.8. Kommissionen gennemførte det meste af den oprindeligt planlagte revision i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993. Den bestræbte sig også på at forbedre kommunikationen mellem GD VI og GD XX og de øvrige involverede tjenester. 3.9. GD VI udarbejdede et computerprogram (17), der skulle gøre det muligt for medarbejderne hele tiden at følge med i revisionsbesøgene og i resultaterne af revisionsarbejdet i medlemsstaterne. Det var imidlertid begrænset, hvor meget GD VI kunne bruge dette program, fordi oplysningerne i de forskellige datafelter ikke var fyldestgørende. 3.10. Når der konstateres problemer, kan det tage op til tre år, før Kommissionen aflægger yderligere revisionsbesøg for at evaluere problemernes fulde effekt (18) og løse dem. Og selv om der foreligger bevis for væsentlige kontrolsvagheder i forbindelse med specifikke foranstaltninger, betyder det ikke altid, at Kommissionen også foretager kontrol i andre, endnu ikke besøgte medlemsstater (19). 3.11. Det blev konstateret, at der i gennemsnit går fem måneder - i nogle tilfælde tolv måneder -, før rapporterne med resultaterne af revisionsbesøgene fremsendes til medlemsstaterne, hvilket i nogle tilfælde er en forbedring i forhold til tidligere år. Der kan imidlertid stadig ske forbedringer på dette område. 3.12. Retten har tidligere påpeget i en udtalelse og en særberetning (20) om regnskabsafslutningen, at Kommissionen bør indføre edb-værktøjer, som bl. a. kunne gøre det muligt at anvende statistisk stikprøveudvælgelse. Under 1993-regnskabsafslutningen blev der anvendt »monetary unit sampling« (MUS) ved kontrol af de udbetalende organer og, hvor det har været muligt, ved systemtest på stedet, medmindre det af praktiske grunde (f.eks. når medlemsstaterne overførte de fornødne elektroniske data for sent) ikke var muligt. 4. KOMMISSIONENS KORREKTIONER 4.1. I forbindelse med Kommissionens regnskabsafslutning for 1993-udgifterne blev der fastsat tre former for korrektioner: faste korrektioner, diverse ad hoc-korrektioner og regnskabsmæssige korrektioner. Faste korrektioner 4.2. De faste korrektioner blev anvendt efter regler, der er fastsat i et kommissionsdokument (21) godkendt af EUGFL-komitéen. I overensstemmelse med dette dokument blev der fastsat faste korrektioner på 2 %, 5 % eller 10 % alt efter, hvor alvorlige de konstaterede systemsvagheder var. Når medlemsstaten har truffet korrigerende foranstaltninger - og de virker -, tager Kommissionen kun hensyn hertil i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken af de tre satser (2, 5 eller 10 %) der skal anvendes. Under ganske særlige forhold kan der anvendes højere satser, som det skete på Korsika, hvor der blev fastsat en korrektion på 25 % i forbindelse med besætningspræmier. 4.3. Retten bemærkede allerede i sin foregående beretning (22), at det kun er nødvendigt at anvende faste korrektioner, når systemsvaghedernes faktiske finansielle effekt ikke kan fastslås. Desuden bør de anvendes konsekvent og på en gennemsigtig måde. Den 8. december 1997 udsendte Kommissionen officielt nye retningslinjer for anvendelsen af faste korrektioner. I disse retningslinjer er der som krævet af Europa-Parlamentet i beslutning vedtaget den 21. februar 1997 (23) indført en ny og højere korrektionssats på 25 %. 4.4. Ligesom ved regnskabsafslutningen for 1992 blev der fastsat mange faste korrektioner. Af et samlet beløb på 647,8 mio. ECU (jf. tabel 1) var 265,1 mio. ECU eller 41 % faste korrektioner. 53 % af det samlede beløb for faste korrektioner var korrektioner på 10 %, 16 % var på 5 % og 14 % var på 2 %. 8 % var en kombination af de forskellige satser, og 9 % var morarenter på 1 % pr. dag eller 10 % pr. måned. 4.5. Fordi der ikke er defineret klare kriterier, fastsættes en korrektionssats fortsat på grundlag af ret subjektive vurderinger. Følgende eksempler viser, at Kommissionens beslutninger ikke altid er konsekvente: (a) I forbindelse med mælk og mejeriprodukter blev der fastsat følgende endelige faste korrektioner af udgifterne til foranstaltninger for markedsudvikling (budgetkonto B1-2062): Irland 10 %, Tyskland 2 % og Det Forenede Kongerige 2 %. Som følge af en tidligere rapport fra forligsorganet havde Kommissionen besluttet at nedsætte korrektionen for Det Forenede Kongerige fra 5 til 2 %. Det synes imidlertid ikke helt logisk at anvende en korrektionssats på 2 % for Det Forenede Kongerige, eftersom Rettens analyse af Kommissionens rapporter viser, at der formentlig var flere systemsvagheder i Det Forenede Kongerige end i Tyskland. Tyskland har senere anlagt sag ved EF-Domstolen til prøvelse af Kommissionens beslutning. (b) For Irlands vedkommende havde Kommissionen oprindeligt påtænkt en korrektion vedrørende oksekød på 2 %, fordi der ikke anvendtes korrekte forseglingsprocedurer. Denne korrektion blev imidlertid også opgivet, hvorimod der blev fastsat en korrektion på 5 % for Tysklands og Italiens vedkommende for de samme svagheder. 4.6. I en sag vedrørende støtte til fremme af forbruget af olivenolie i Portugal blev der oprindeligt foreslået en korrektion på 15 %, men den blev senere nedsat til 10 %, fordi forligsorganet bemærkede, at den rapport, der var udarbejdet efter revisionsbesøget, ikke godtgjorde, at der var tale om helt usædvanlige forhold, som kunne berettige en korrektion på 15 %, og at der ikke var taget behørigt hensyn til efterfølgende forbedringer. Retten bemærker, at de efterfølgende forbedringer ikke alene berettiger en nedsættelse af korrektionen fra 15 % til 10 %, eftersom de først blev iværksat efter udgangen af 1993. Ad hoc-korrektioner 4.7. Kommissionen fastsatte også korrektioner på grundlag af det anslåede omfang af faktiske finansielle tab. I mindst et tilfælde ser det imidlertid ud, som om medlemsstaterne ikke altid er blevet behandlet lige. De nationale myndigheder i Portugal og Irland havde i forbindelse med kontrol af moderfårspræmier svarende til en budgetpost på 225,3 mio. ECU foretaget fysisk kontrol og konstateret, at antallet af anmeldte moderfår var højere end det faktiske antal. I Irland havde landmændene inden for ti dage efter moderfårenes forsvinden fremlagt dokumentation, som de nationale myndigheder havde accepteret som fyldestgørende bevis, mens Kommissionen senere havde afvist denne dokumentation. I Portugal blev sammenlignelige dokumenter imidlertid accepteret af de nationale myndigheder og senere af Kommissionen. I konsekvens heraf blev der foreslået en begrænset korrektion for Irland (1,4 mio. ECU) beregnet på grundlag af den konstaterede difference (24), men der blev ikke fastsat nogen korrektion for Portugal. 5. SAGER, HVOR FORLIGSORGANET BLEV INDDRAGET 5.1. Der er pr. definition ingen direkte sammenhæng mellem beløbet for faste korrektioner og de tab, der påføres EUGFL-budgettet. Selv om der anvendes statistisk stikprøveudtagning, er det ofte umuligt at beregne det finansielle tabs faktiske omfang. Når en sag har været indbragt for forligsorganet (25), behandler embedsmændene i Kommissionen den igen og ændrer undertiden opfattelse af, hvor alvorlig en overtrædelse der er tale om, og dermed af, hvor store korrektioner der bør fastsættes. 5.2. Der blev i alt forelagt 29 sager for forligsorganet (jf. tabel 4). Tre sager kunne ikke behandles, fordi beløbene lå under minimumsgrænsen på 0,5 mio. ECU, og en blev trukket tilbage. >TABELPOSITION> 5.3. Forligsproceduren har medført yderligere forsinkelser på op til seks måneder i den samlede regnskabsafslutningsproces. Den supplerende beslutning, der blev vedtaget den 30. juli 1997, var en følge af, at forligsorganet endnu ikke havde færdigbehandlet to omfattende sager den 23. april 1997, hvor Kommissionen vedtog den første beslutning. Yderligere seks anfægtede korrektioner vedrørende tillægsafgiften for mælk kunne ikke behandles i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993, fordi drøftelserne ikke var afsluttet, da den anden beslutning blev vedtaget. 5.4. På grundlag af erfaringerne fra det første hele år, hvor forligsorganet havde fungeret, udarbejdede Kommissionen i oktober 1996 et oplæg om den nuværende ordning. Kommissionen besluttede imidlertid, at det efter kun ét helt års erfaring endnu var for tidligt at foretage en fuldstændig vurdering af forligsproceduren. Kommissionen besluttede derfor den 15. juli 1997 at forlænge forligsorganets medlemmers mandat med yderligere tre år frem til år 2000. 5.5. Man havde oprindeligt håbet, at oprettelsen af forligsorganet ville begrænse antallet af sager, der indbringes for EF-Domstolen. I tabel 4 gives en oversigt over sager, der er indbragt for Domstolen, men det er for tidligt at afgøre, om forligsproceduren virkelig har mindsket antallet af sager, der skal behandles ved Domstolen. Når der er afsagt endelige domme, vil det også blive klart, hvilken betydning der tillægges forligsorganets rapporter. 5.6. Der bør oprettes en pålidelig database over sager forelagt for forligsorganet og sager indbragt for EF-Domstolen og også over beløbene for foreslåede finansielle korrektioner. Der findes i dag to databaser, en i forligsorganet og en i Kommissionen. De er ikke indbyrdes forbundne, og der mangler dermed for øjeblikket et vigtigt styrings- og analyseværktøj. 6. TILFÆLDE, HVOR DER IKKE BLEV FASTSAT KORREKTIONER, ELLER HVOR KORREKTIONERNE VAR UTILSTRÆKKELIGE 6.1. I nogle tilfælde blev der ikke fastsat korrektioner, eller korrektionerne var utilstrækkelige, selv om der forelå beviser for, at medlemsstaternes systemer var behæftet med svagheder: (a) Produktionsstøtte for olivenolie - Italien 6.2. Fra april 1996 til marts 1997 aflagde GD VI fire besøg i Italien, hvorunder der blev konstateret væsentlige kontrolsvagheder på dette område. GD XX konstaterede under to revisionsbesøg i 1995 og 1996, at svaghederne også vedrørte 1993. Det ville derfor formentlig have været hensigtsmæssigt at fastsætte en korrektion for 1993 (1993-budgetudgifterne androg ca. 700 mio. ECU). (b) Støtte til fremme af forbruget af olivenolie - Grækenland 6.3. Kommissionen har erkendt, at der var stor risiko for uregelmæssigheder i forbindelse med støtte til fremme af forbruget af olivenolie (26). Grækenland var den tredjestørste modtager (og tegnede sig for næsten 97 mio. ECU). Alligevel aflagde Kommissionen ingen revisionsbesøg i denne medlemsstat i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993. Kommissionen har forsøgt at retfærdiggøre dette med, at der allerede var aflagt en række revisionsbesøg i Grækenland, og at yderligere revisionsbesøg ikke havde været i overensstemmelse med princippet om, at medlemsstaterne skal behandles lige. Retten mener imidlertid, at risikoanalysen viste, at det havde været berettiget at foretage revisionsbesøg i forbindelse med 1993-regnskabsafslutningen. I juli 1996 koncentreredes revisionsarbejdet udelukkende om regnskabsårene 1994 og 1995, og der blev konstateret væsentlige svagheder ved forvaltningen af ordningen. Kontrolsystemerne i Grækenland ændredes ikke radikalt fra 1993 til 1995, og det bekræfter, at der burde have været aflagt revisionsbesøg vedrørende 1993. Derfor burde Kommissionen formentlig have fastsat omfattende korrektioner for 1993. (c) De nationale myndigheders efterfølgende kontrol i henhold til forordning (EØF) nr. 4045/89 (27) - Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien og Grækenland 6.4. Kommissionen konstaterede under sine undersøgelser, at omfanget af kontrollen i Tyskland og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning (udgifter på i alt 3 163 mio. ECU for regnskabsåret 1993) ikke fremgik klart af rapporterne fra disse medlemsstater. Der blev konstateret lignende forhold i Grækenland (87 mio. ECU vedrørende 1993). Kommissionen foreslog imidlertid ingen finansielle korrektioner for disse medlemsstaters vedkommende. 6.5. For Italiens vedkommende (hvor udgifterne for 1993 beløb sig til i alt 1 011 mio. ECU) viste resultaterne af revisionsarbejdet i 1994 vedrørende regnskabsåret 1992, at forordningen ikke var anvendt korrekt. Der blev imidlertid ikke fastsat nogen korrektion for 1993, selv om man formentlig ville have kunnet konstatere de samme problemer. (d) Omkostninger forbundet med administration af præmier for moderfår og geder - Grækenland 6.6. Kommissionen konstaterede, at de græske myndigheder i strid med reglerne tilbageholdt 2 % af præmierne for moderfår og geder til dækning af omkostninger forbundet med administration af denne foranstaltning. I 1993 androg dette beløb ca. 3,4 mio. ECU. I nogle tilfælde var der opkrævet moms, hvorved den samlede procentsats var nået op på 2,4 % eller mere. Denne praksis strider mod artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (28), men der blev ikke fastsat en finansiel korrektion. 6.7. Korrektioner er ofte blevet nedsat eller endog trukket tilbage, når den berørte medlemsstat har kunnet påvise, at der er truffet korrigerende foranstaltninger til at rette op på konstaterede svagheder, men det er også sket, når en sådan korrigerende foranstaltning er blevet iværksat længe efter det regnskabsår, revisionen vedrørte. I punkt 6.8-6.11 beskrives sager, hvor korrektionerne blev trukket tilbage. (a) Tilbagekøb af ferskner, nektariner og citrusfrugter fra markedet med henblik på destruktion - Grækenland 6.8. Kommissionen fastsatte ingen korrektioner for 1993 vedrørende tilbagekøb med henblik på destruktion af ferskner, nektariner og citrusfrugter fra det græske marked, skønt der var bevis for, at kontrolprocedurerne var behæftet med alvorlige mangler. Kommissionen sendte en skrivelse til de græske myndigheder og foreslog, at der blev taget »generelt forbehold« med hensyn til 1992- og 1993-udgifterne. De græske myndigheder svarede, at de ville sørge for, at systemerne fremover ville fungere bedre (29). Senere meddelte Kommissionen de græske myndigheder, at den fortsat betvivlede kvaliteten og effektiviteten af den kontrol, der blev foretaget, og at der stadig var behov for væsentlige forbedringer. Selv om der oprindeligt var blevet foreslået en korrektion på 10 % for citrusfrugter (3 mio. ECU) for 1992 og 1993, meddelte Kommissionen senere de græske myndigheder, at det foreslåede »generelle forbehold« for 1992 og 1993 var blevet ophævet. Årsagen var, at der ved stedlig revision i 1995 var konstateret forbedringer af kontrolsystemerne. Forbedringer foretaget i 1995 kan imidlertid umuligt have haft indvirkning på regnskabsåret 1993. (b) Bomuld - Grækenland 6.9. I særberetningen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 1992 (30) bemærkede Retten, at de nødvendige forbedringer af det mangelfulde system først blev indført fra og med produktionsåret 1993/94. Kommissionen fastsatte ingen finansiel korrektion for 1993, selv om der var klare beviser for, at kontrolsystemerne stadig burde forbedres. Det var derfor sandsynligvis berettiget at fastsætte en korrektion (de anmeldte udgifter androg 543 mio. ECU) (31). Der blev ikke fastsat nogen finansiel korrektion, fordi de græske myndigheder havde skærpet deres forvaltnings- og kontrolprocedurer. Den arbejdsgruppe, de græske myndigheder oprettede sammen med Kommissionen specielt med henblik på at sørge for indførelse af en skærpet kontrolordning, holdt imidlertid først sit første møde den 21. november 1994. På dette møde fremlagde Kommissionen et dokument, hvoraf det fremgik, at kontrollen på stedet i det store og hele stadig var mangelfuld i november 1994. (c) Tørret foder - Det Forenede Kongerige 6.10. Ved regnskabsafslutningen for 1992 blev der for Det Forenede Kongeriges vedkommende fastsat en korrektionssats på 5 % på grund af systemsvagheder i ordningen for støtte til produktion af tørret foder. Der blev ikke fastsat nogen korrektion for Det Forenede Kongerige for 1993, hvor den udbetalte støtte i alt androg 11,0 mio. ECU. Det Forenede Kongeriges korrigerende foranstaltninger trådte først i kraft i 1994. (d) Præmier for moderfår/geder - Spanien 6.11. Kommissionen foretog en undersøgelse i Spanien af præmier for moderfår/geder for regnskabsåret 1993 og konstaterede en række alvorlige mangler ved kontrollen af mælkeproducenternes anmeldelser. På grundlag af denne undersøgelse overvejede Kommissionen at fastsætte en fast korrektion på 10 %, eller 2,3 mio. ECU. I 1995 forbedrede de spanske myndigheder systemerne, og derfor blev den »foreslåede« korrektion nedsat til 5 %. Efter forligsproceduren besluttede Kommissionen at fastsætte en fast korrektion for 1993 på 2 %. 6.12. 1993-regnskaberne for 23 udbetalende organer i medlemsstaterne blev revideret af private revisionsfirmaer, som Kommissionen havde pålagt at afstemme de årlige udgiftsanmeldelser med de underliggende regnskabsbilag og at undersøge de udbetalende organers interne organisation. Revisionsarbejdet varierede fra medlemsstat til medlemsstat og var mere omhyggeligt udført i nogle tilfælde end i andre. Rapporterne indeholdt nyttige beskrivelser af systemerne, og revisorerne påviste ret alvorlige kontrolsvagheder i de udbetalende organer i Nederlandene, Danmark, Italien og Grækenland. De fleste af de væsentligste revisionsresultater blev senere nævnt i de sammenfattende rapporter for 1993 (32), men på anbefaling af Kommissionens juridiske tjeneste fastsattes der ingen finansielle korrektioner. 6.13. I en række tilfælde var beløbene ikke blevet udelukket fra regnskabsafslutningen for 1993 og tilbagesøgt. Retten konstaterede følgende eksempler: (a) På grund af verserende retssager mellem købere/producenter og de kompetente myndigheder om anfægtede betalinger vedrørende tillægsafgiften for mælk har det i en række tilfælde ikke været muligt at inkassere supplerende beløb, som er fratrukket i medlemsstaterne. Først når alle de implicerede medlemsstater har fremsendt de fornødne supplerende oplysninger til Kommissionen, kan det fastlægges endeligt, hvor store beløb der skal korrigeres. Selv om Kommissionen kunne have behandlet nogle af medlemsstaterne allerede i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993, valgte den ikke at gøre det, fordi den ønsker at behandle alle medlemsstater lige. Der blev foreslået to omfattende korrektioner vedrørende tillægsafgifter for mælk i Frankrig (17,4 mio. ECU) og Nederlandene (1,4 mio. ECU), som ikke blev fastsat endeligt. Den 30. juli 1997 var forhandlingerne med medlemsstaterne stadig ikke afsluttet. (b) I Spanien blev der i 1993 indført en støtteordning for ophør med mælkeproduktion - sigtet var at få omlagt produktionen og nedbragt antallet af marginale producenter. Efter et revisionsbesøg udarbejdede Kommissionen en rapport, hvori den foreslog en korrektion på ca. 0,8 mio. ECU. Senere blev det besluttet at vente med at fastlægge det skyldige beløb nøjagtigt, til programmet var afsluttet. Tilbagesøgning af dette beløb blev forsinket og udskudt til regnskabsafslutningen for 1994. 7. UREGELMÆSSIGHEDER OG INDDRIVELSER 7.1. I artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (33) er det fastsat, at, medmindre der er tale om uregelmæssigheder eller forsømmelser, som medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for, dækkes de finansielle følger af uregelmæssigheder eller forsømmelser over fællesskabsbudgettet. 7.2. Siden begyndelsen af 1995 har UCLAF (34) haft ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder i landbrugssektoren. Det er også UCLAF, der fremsætter forslag om, at ikke inddrevne beløb eventuelt skal debiteres fællesskabsbudgettet. Tidligere lå ansvaret for denne opgave hos GD VI-G4. 7.3. UCLAF's arbejde omtales i Kommissionens første sammenfattende rapport af 31. december 1996, hvori resultaterne af kontrolbesøg i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993 behandles (35). Der var vedhæftet en tabel med 88 sager, der vedrørte i alt 23,5 mio. ECU, og hvor der var angivet det beløb, der skulle inddrives i hver medlemsstat. I en senere udgave af 15. april 1997 (36) var det angivet, at det var blevet besluttet at udskyde den endelige beslutning og trække de pågældende tal tilbage, fordi medlemsstaterne havde klaget over, at de bilaterale drøftelser ikke havde været indgående nok. Det fremgik af et sidste addendum til rapporten (37), dateret den 30. juni 1997, at der ikke var sket videre i sagen, og det blev foreslået at udsætte sagen indtil regnskabsafslutningen for 1994. Som følge heraf blev 23,5 mio. ECU, som endnu ikke var afregnet, ikke omfattet af korrektionerne for 1993. 7.4. Hele sagen bunder først og fremmest i uenighed i Kommissionen om ansvarsfordelingen mellem GD VI og UCLAF. Først i juni 1996 næsten 18 måneder efter, at UCLAF fik tillagt sine nuværende ansvarsområder, begyndte de berørte tjenester at drøfte indbyrdes, hvordan procedurerne bedst kunne afklares. Beløbene blev ikke tilbagesøgt til tiden, fordi der var uklarhed om, hvilken af tjenesterne der var ansvarlig for at iværksætte tilbagesøgningsprocedurerne. Følgende sag, som drejede sig om et beløb på 0,4 mio. ECU, og som vedrører Belgien, er endnu et eksempel på denne manglende koordination: I slutningen af februar 1997 underrettede UCLAF fejlagtigt GD VI om, at det pågældende beløb skulle omfattes af regnskabsafslutningen for 1993. Retten konstaterede senere, at denne sag allerede var blevet behandlet og beløbet tilbagesøgt i forbindelse med revisionen med henblik på regnskabsafslutningen for regnskabsåret 1990. Hverken GD VI eller UCLAF havde opdaget dette. Kommissionen bør sørge for, at de udarbejdede lister over sager er korrekte. 7.5. UCLAF omtalte i sin beretning for 1996 (38) 1 508 sager vedrørende i alt 548,5 mio. ECU (39). Det svarede til 71 % af værdien af de uregelmæsigheder vedrørende EUGFL-Garantifonden, der var blevet meddelt før 1993, og hvor beløbene ikke var tilbagesøgt pr. 31. december 1996. Disse sager var indberettet i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 (40) af 4. marts 1991. De resterende sager, som i værdi repræsenterede 29 % af samtlige sager, der oprindeligt var meddelt i henhold til bestemmelserne i denne forordning, var blevet afgjort inden for de seneste fire år. Af disse 29 % var 17 % allerede blevet tilbagesøgt hos de endelige støttemodtagere, mens 4 % skulle debiteres medlemsstaterne og de resterende 8 % EUGFL. 7.6. 263,6 mio. ECU, svarende til 48 % af de 548,5 mio. ECU, der endnu ikke var tilbagesøgt, var genstand for verserende retssager i medlemsstaterne. Yderligere 28,2 mio. ECU (5 % af de endnu ikke tilbagesøgte midler) vedrørte sager, hvor medlemsstaterne havde anmodet om at få fordringerne registreret som uerholdelige. På grundlag af meddelelser fremsendt før 31. december 1993 kunne den endelige saldo for sager, der endnu ikke var gjort rede for, opgøres til 256,7 mio. ECU, hvilket svarede til 47 % (i værdi) af samtlige udestående sager, hvor beløbene endnu ikke var inddrevet. Dette tal på 256,7 mio. ECU svarer til 33 % af samtlige meddelte sager. 8. UDGIFTER, DER BLEV UDELUKKET (UDSKILT) FRA REGNSKABSAFSLUTNINGEN FOR 1993 8.1. Retten har undersøgt de 1 565,9 mio. ECU, som blev udelukket (udskilt) fra regnskabsafslutningen for 1993. En række forhold, der vedrører 1 459 mio. ECU af dette beløb, beskrives nedenfor i punkt 8.2-8.4: (a) 1 369,3 mio. ECU i udligningstilskud udbetalt i form af forskud til producenter af oliefrø 8.2. Da de endelige betalinger vedrørende 1993-høsten af oliefrø først blev foretaget i marts/april/maj 1994, besluttede Kommissionen at udskyde behandlingen af alle udgifter vedrørende disse forskud til regnskabsafslutningen for 1994. Denne beslutning kan diskuteres, fordi forskuddene blev betalt over EUGFL-budgettet for 1993. (b) 73,3 mio. ECU vedrørende suspekte forhold i forbindelse med interventionsolivenolie - Italien 8.3. Dette beløb var allerede tidligere blevet udelukket fra regnskabsafslutningen for 1992, fordi der stadig var retslige undersøgelser i gang. Sagen blev endelig afgjort den 14. juli 1997, men beløbet blev ikke omfattet af den endelige beslutning om regnskabsafslutning af 30. juli 1997. (c) 16,4 mio. ECU vedrørende nedlæggelse af vinarealer - Italien 8.4. Udgifter på i alt 16,4 mio. ECU blev udelukket fra regnskabsafslutningen for 1992. De italienske myndigheder svarede ikke på to henvendelser, som Kommissionen sendte i 1996 (41), og hvori den udbad sig detaljeret redegørelse for resultaterne af en særlig undersøgelse, de italienske myndigheder havde foretaget af ulovlig beplantning i Italien. Kommissionen kunne derfor ikke færdiggøre sit arbejde. Regnskabsafslutningen for dette beløb blev udskudt endnu et år til regnskabsafslutningen for 1994. I forbindelse med beslutningerne om regnskabsafslutning for 1994 bør Kommissionen overveje, om det er muligt at lægge renter på det udestående beløb, fordi de italienske myndigheder har forsinket sagen. 9. KONKLUSION 9.1. Denne særberetning offentliggøres på et tidspunkt, hvor hele regnskabsafslutningsprocessen er inde i en overgangsperiode, og hvor der samtidig foretages regnskabsafslutninger i henhold til de gamle regler (regnskabsårene 1993-1995) og til den nye lovgivning (fra og med regnskabsåret 1996). 9.2. I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (42) skal regnskaberne for et bestemt år afsluttes inden udløbet af det følgende år (43). Beslutningerne om regnskabsafslutning for 1993 blev, ligesom det var tilfældet med beslutningerne for de to foregående år, vedtaget med mere end to års forsinkelse. Det betød, at 647,8 mio. ECU blev tilbagesøgt til Fællesskabet senere end nødvendigt. Det fremgår heller ikke af beslutningen om afslutning af regnskaberne for 1993, at et beløb på ca. 19,6 mio. ECU vedrørende en række programmer for mælk endnu ikke er tilbagesøgt (jf. punkt 6.13). 9.3. Kommissionen har fortsat personalemangel, og dette problem bør hurtigst muligt løses (jf. punkt 3.1). 9.4. Kommissionen bør overveje, om det er muligt at lægge renter på udestående beløb, når medlemsstaterne ikke handler inden for en rimelig tidsfrist (jf. punkt 8.4). 9.5. Kommissionen har virkelig forsøgt at dække næsten alle de vigtigste markedsforanstaltninger, der blev bedømt som værende forbundet med risiko (jf. punkt 3.4). Der blev navnlig foretaget indgående undersøgelser af det væsentlige område eksportrestitutioner. Kommissionen gennemførte det meste af det oprindeligt planlagte arbejde (jf. punkt 3.8), og kommunikationen mellem de forskellige tjenestegrene i Kommissionen og koordineringen af deres arbejde er blevet bedre - det gælder dog ikke UCLAF (jf. punkt 7.4). Den valgte metode indebar imidlertid, at der ikke blev foretaget regelmæssig revision af alle andre mindre omfattende markedsforanstaltninger og af samtlige medlemsstater (jf. punkt 3.7). 9.6. I nogle tilfælde, der vedrørte en budgetpost på i alt 5 058 mio. ECU (jf. punkt 6.2-6.5), havde Kommissionen imidlertid ikke fastsat finansielle korrektioner, selv om den sad inde med alle de fornødne oplysninger. Endvidere blev korrektioner svarende til 68,3 mio. ECU udskudt til 1998 og vil blive behandlet i forbindelse med regnskabsafslutningen for 1994 (jf. punkt 2.4). 9.7. Kommissionen bør sørge for at koordinere inddrivelse af beløb vedrørende uregelmæssigheder bedre. Sådanne beløb, som burde have været omfattet af beslutningerne om regnskabsafslutning for 1993 (anslået værdi ca. 23,5 mio. ECU), er blevet udskudt. Hertil kommer, at andre store beløb vedrørende tidligere år stadig ikke er tilbagesøgt (jf. punkt 7.3-7.6). 9.8. Oprettelsen af forligsorganet har betydet, at medlemsstaterne de sidste to år har kunnet indgå i en dialog og føre indgående drøftelser med Kommissionen. Kommisionen mener ikke, at der kan foretages en fuldstændig vurdering af forligsproceduren før udløbet af en treårig prøveperiode (jf. punkt 5.4). 9.9. Retten gentager, at det ikke er hensigtsmæssigt at sænke satsen for de faste korrektioner med den begrundelse, at der efter regnskabsafslutningen er foretaget systemforbedringer. Kommissionen burde have fastholdt de foreslåede korrektioner (jf. punkt 4.6, 6.2-6.3, 6.5, 6.8-6.11). Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 19. februar 1998. På Revisionsrettens vegne Bernhard FRIEDMANN Formand (1) Kategorien »andet« tegner sig for mindre end 1 % af det samlede beløb og omfatter frugt og grøntsager, jordudtagning, sukker og andre foranstaltninger. (2) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. (3) Dok. VI/5210/96 af 15. april 1997 og Dok. VI/5360/97 af 30. juni 1997. (4) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. (5) EFT L 125 af 8.6.1995. (6) Kommissionens Generalsekretariat, Direktorat F - Koordinering af bedrageribekæmpelse. (7) Kommissionens beslutning 97/333/EF (EFT L 139 af 30.5.1997, s. 30). (8) Kommissionens beslutning 97/608/EF (EFT L 245 af 9.9.1997, s. 20). (9) Revisionsbesøg i Spanien fra 12.-16. september 1994, revision af udligningstilskud til tilbagekøb af tomater. (10) Revisionsbesøg i Italien fra 13.-17. marts 1995, revision af forarbejdning af citrusfrugter. (11) EFT C 141 af 13.5.1996, s. 107, punkt 7. (12) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 185. (13) Revisionsrettens særberetning nr. 1/97, EFT C 52 af 21.2.1997, punkt 2.3. (14) EFT L 388 af 30.12.1989. (15) Produkter uden for bilag II til traktaten. (16) EFT L 42 af 16.2.1990. (17) Rådets forordning (EF) nr. 1288/95, EFT L 125 af 8.6.1995. (18) En database med navnet »Avancement des travaux - exercice 19XX«. (19) Sag om tillægsafgift på mælk i Irland. (20) Sager om afsætningsfremmende foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og Irland. (21) EFT C 10 af 15.1.1996 og EFT C 52 af 21.2.1997. (22) Dok. VI/216/93 rev. 1 af 12.9.1994. (23) EFT C 52 af 21.2.1997. (24) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 186. (25) Denne korrektion figurerer i tabel 1 i rubrikken »Kød og fisk« - Irland. (26) Jf. Revisionsrettens særberetning om regnskabsafslutning for regnskabsåret 1992 (EFT C 52 af 21.2.1997, punkt 3.1-3.4). (27) Jf. DG VI/G3's revisionsplan »Matières Grasses - Plan d'activité 1995/97« af 31.12.1994, punkt 3.1. (28) EFT L 388 af 30.12.1989. (29) »Udgifter til administration og personale, der afholdes af medlemsstaterne og af modtagerne af støtte fra Fonden, bæres ikke af Fonden« (EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13). (30) Rettens årsberetning for regnskabsåret 1994 (EFT C 303 af 14.11.1995, kapitel 2). (31) Revisionsrettens særberetning nr. 1/97 (EFT C 52 af 21.2.1997). (32) Det fremgår af Kommissionens sammenfattende rapport for 1992, at »de nye instruktioner (for bomuld) reelt ikke blev anvendt før høståret 1993/94 og senere høstår.« Dok. VI/6355/95. (33) Dok. VI/5210/96 af 15. april 1997 og Dok. VI/5360/97 af 30. juni 1997. (34) I artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 hedder det: »Tilbagebetales de nævnte beløb ikke fuldt ud, bærer Fællesskabet de finansielle følger af uregelmæssighederne eller forsømmelserne; dette gælder ikke for uregelmæssigheder eller forsømmelser, som medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for«, EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. (35) UCLAF (Direktorat F - Koordinering af bedrageribekæmpelse) hører under Kommissionens Generalsekretariat. (36) Kapitel 6 i Kommissionens dokument VI/5210/96-FR af 31.12.1996 (udarbejdet af GD VI/G3 - Regnskabsafslutning). (37) Kapitel 6 i Kommissionens dokument VI/5210/96-EN af 15.4.1997 (udarbejdet af GD VI.A.I.3 - EUGFL-regnskabsafslutning). (38) Kapitel 6 i Kommissionens dokument VI/5210/96-FR af 30.6.1997 (udarbejdet af GD VI.A.I.3 - EUGFL-regnskabsafslutning). (39) KOM(97) 200 endelig udg. af 6.5.1997. (40) Tabel 8 i UCLAF's beretning for 1996. (41) EFT L 67 af 14.3.1991, s. 11. (42) Anmodninger fremsendt den 14. juni 1996 og en rykker sendt den 26. november 1996. (43) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. (44) I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 afslutter Kommissionen efter høring af Komitéen for Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget inden udløbet af det følgende år regnskaberne på grundlag af årsregnskabet med de for dets afslutning nødvendige bilag fremsendt af medlemsstaterne. KOMMISSIONENS SVAR 3. KOMMISSIONENS METODE Personaleressourcer 3.1. Kommissionen tildeler i løbet af 1998 regnskabsafslutningsafdelingen størsteparten af de ekstra stillinger, som Europa-Parlamentet anbefaler. Risikoanalyse 3.2. Revisionsbesøgene for regnskabsåret 1993 var planlagt i forlængelse af det arbejde, der blev indledt i regnskabsåret 1992 og i overensstemmelse med risikoanalysen for dette regnskabsår. 3.7. (a) Mælkekvoteordningen blev faktisk betragtet som den væsentligste risiko inden for mejerisektoren, idet det har været nødvendigt at fastsætte betydelige korrektioner på dette område i regnskabsårene 1989 til 1993. 3.7. (b) En omfattende undersøgelse af producentlandene er for nylig blevet foretaget på grundlag af oplysningerne fra 1992-årsregnskabet. Undersøgelsen resulterede i en reform af den fælles markedsordning for tørret foder med henblik på at styrke kontrolfunktionen. Som med enhver ny markedsordning har medlemsstaterne fået en overgangsperiode til at kunne tilpasse sig ordningen. 3.7. (c) Spaniens bomuldsproduktion er blevet kontrolleret fra regnskabsåret 1995. 3.7. (d) Som opfølgning på Rettens bemærkning i kapitel 3 i dens årsberetning for 1994 har Kommissionen udført en generel undersøgelse af kontrolfunktionen i fiskerisektoren med særlig henvisning til udligningsgodtgørelsen for tunfisk. Undersøgelsen blev foretaget under ledelse af GD XIV og omfattede aktiviteter i Spanien, Frankrig og Portugal. Afdelingen med ansvar for regnskabsafslutningen blev konsulteret og oplyst om udviklingen, og der forudses en finansiel korrektion på PTA 52 391 965 under regnskabsafslutningsproceduren for regnskabsåret 1994. I betragtning af det lave udgiftsniveau på fiskeriområdet set i forhold til EUGFL, garantisektionens udgifter og det faktum, at Kommissionen har udført en generel undersøgelse på området, forekommer det ikke påkrævet at vende tilbage i den nærmeste fremtid. Gennemførelsen af revisionen 3.10. Planen over kontrolbesøg, der er udarbejdet på grundlag af risikoanalysen, er ændret i mindst muligt omfang. 4. KOMMISSIONENS KORREKTIONER Faste korrektioner 4.5. (a) Det er korrekt anført i revisionsrapporten, at de endelige faste korrektioner i afslutningen af regnskabsåret 1993 for salgsfremmende foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter var: Irland 10 %, Tyskland 2 % og Det Forenede Kongerige 2 %. Under forligsproceduren vedrørende de salgsfremmende foranstaltninger i Det Forenede Kongerige accepterede Kommissionen en nedsættelse af den faste korrektion fra 5 % til 2 %. Denne nedsættelse blev baseret på en ny vurdering af effektiviteten af overvågningen af de salgsfremmende foranstaltninger i henhold til forordningerne (EØF) nr. 585/93 og (EØF) nr. 595/93, og navnlig på risikoen for, at programmerne ikke blev tilpasset i løbet af kontraktperioden med henblik på at sikre, at kampagnens mål blev nået. Det samme gjorde sig gældende i den tyske mejerisektor. 4.5. (b) Korrektionerne for Tyskland og Italien blev begrundet med en række alvorlige svagheder i den fysiske kontrol af oksekød ved overgangen til præfinansieringsordningen og under oplagring. Utilstrækkelige forseglingsprocedurer udgjorde kun en del af disse svagheder. I Irland konstateredes det, at den fysiske kontrol var mere effektiv, navnlig den fysiske kontrol af 10 % ved overgangen til præfinansieringsordningen. 4.6. Forligsorganet har vurderet, at de »særlige omstændigheder«, der er gjort gældende, ikke berettiger til en korrektionssats på mere end 10 %. Kommissionen har godkendt forligsorganets holdning på dette område, uanset at Portugal senere har indført forbedringer. Ad hoc-korrektioner 4.7. Korrektionerne for Irland (1992 til 1994) stammer fra manglende iværksættelse af retlige sanktioner, da ansøgere ikke fremlagde tilfredsstillende forklaringer for et manglende antal får på inspektionstidspunktet. Situationen i Portugal var ikke så entydig, og det blev vurderet, at en korrektion i den forbindelse ikke var berettiget. 5. SAGER, HVOR FORLIGSORGANET BLEV INDDRAGET 5.6. Kommissionen følger Rettens forslag og samler alle data i forbindelse med sager forelagt for forligsorganet og sager indbragt for EF-Domstolen i én tabel. 6. TILFÆLDE, HVOR DER IKKE BLEV FASTSAT KORREKTIONER, ELLER HVOR KORREKTIONERNE VAR UTILSTRÆKKELIGE 6.2. og 6.3. Ved regnskabsafslutningsbeslutningerne for 1993 havde Kommissionens arbejde ikke nået et stade, der gjorde det muligt at konkludere noget om udgifternes berettigelse i den omhandlede sektor. Det begrænsede antal ansatte i den kompetente tjenestegren var den væsentligste årsag til, at kontrolbesøgene i de to medlemsstater blev udskudt. Kommissionen var talrigt repræsenteret i Grækenland under dens generelle kontrol af sektoren for vegetabilske fedtstoffer, som spillede en væsentlig rolle med hensyn til effektiviteten af de græske myndigheders kontrol af sektoren. Manglerne i Grækenlands forbrugsstøttesektor skyldes i hovedsagen manglende sanktioner i de tilfælde, hvor en kontrol har afsløret uregelmæssigheder, og dette emne behandles i regnskabsafslutningen for 1994 og herefter. 6.4. Grundet uklare rapporter kan Kommissionen ikke tage stilling til, om kontrolarbejdet er udført i henhold til forordning (EØF) nr. 4045/89, og derfor kan en fastsættelse af korrektioner ikke retfærdiggøres. Kontrolarbejdets effektivitet undersøges i øjeblikket under kontrolbesøg hos støttemodtagere i medlemsstaterne. 6.5. De finansielle korrektioner, der forudsås i 1994, vedrører kontrolprogrammerne i 1993/94 i medlemsstaterne, som igen vedrører udgifter, som er anmeldt i regnskabsåret 1992, hvilket var det første år, hvor programmerne blev kontrolleret af regnskabsafslutningsrevisorer. 6.6. Det er Kommissionens opfattelse, at korrektioner for gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration kun kan anvendes på grundlag af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt forbyder tilbageholdelser i den udbetalte støtte, som det er tilfældet i andre støtteordninger, og ikke på grundlag af artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70. Uden specifikke bestemmelser var der ingen mulighed for at foretage korrektioner til udgifterne til moderfårspræmier, som Grækenland havde anmeldt. 6.8. De græske myndigheder indtog en konstruktiv holdning i arbejdet med at forbedre forskellige aspekter af procedurerne til anerkendelse og overvågning af producentorganisationer såvel som af systemet til tilbagetrækning af produkter fra markedet. Det blev i lyset af dette besluttet at hæve det forbehold, der tidligere blev taget. De korrektioner, der blev foreslået, vedrører de faktisk kontrollerede år, og de er derfor holdbare. 6.9. Det er korrekt, at de græske myndigheders positive og konstruktive holdning i forbindelse med det blandede styringsudvalgs arbejde har medvirket til, at Kommissionen vedtog en positiv stilling. Den væsentligste grund til ikke at foretage korrektioner er imidlertid, at kontrollen i vidt omfang er blevet udført i henhold til bestemmelser gældende siden udgangen af 1992, og at ex post kontrollerne af bærplantager har afdækket uregelmæssigheder til et beløb af 3 mio. ECU. Derfor var det vanskeligt at argumentere for en samlet korrektion. 6.10. I betragtning af udgifternes beskedne størrelse og da Det Forenede Kongeriges myndigheder havde afhjulpet de konstaterede mangler, blev der ikke udført nogen kontrol for regnskabsåret 1993. 6.11. Den oprindeligt planlagte faste korrektion på 10 % blev nedsat til 5 % hovedsageligt på grund af de statistikker, som Spanien fremlagde i afslutningsprocedurens dialogfase, der viste, at risikoen for tab af fondsmidler var ringe. Indførelsen af forbedringer i det spanske kontrolsystem i 1995 blev tillagt nogen vægt, men i betragtning af den ringe risiko for tab, gav retningslinjerne for fastlæggelse af faste korrektioner ikke Kommissionen noget belæg for en fast korrektion på 10 %. I kølvandet på forligsorganets konklusioner, som udtalte sig imod en korrektion på mere end 2 %, indvilgede Kommissionen i at reducere sit forslag yderligere. 6.12. Reformen af regnskabsafslutningen, der trådte i kraft i 1996, giver retsgrundlag for en korrektion baseret på manglerne i den regnskabsmæssige kontrol. 6.13 a) Spørgsmålet om de omstridte tillægsafgifter har været genstand for en omfattende brevveksling med de berørte medlemsstater og for besøg på stedet for præcist at fastslå størrelsen af de afgifter, der var blevet indkrævet for sent. Rettens bemærkning om, at det var muligt allerede ved 1993-regnskabsafslutningen at behandle nærmere bestemte medlemsstater var ikke gennemførlig i betragtning af den tid, der ville have krævet at udføre dette arbejde samt de bilaterale procedurer og forligsprocedurerne. 6.13 b) Dette opkøbsprogram blev finansieret af et forskud, der var bogført over 1989-regnskabsafslutningen, og der blev udbetalt yderligere fællesskabsbistand inden for rammerne af 1992-regnskabsafslutningen. Foranstaltningen blev truffet i henhold til Kommissionens og Ministerrådets fælles aftale af 21. oktober 1994 om spørgsmålet vedrørende mælkekvoter i Spanien og Italien. Som følge af Revisionsrettens kritiske bemærkninger tilvejebragte Rådet et retsgrundlag for programmet ved vedtagelse af Rådets forordning (EF) nr. 1288/95. EUGFL kontrollen har vist, at den faktisk opkøbte og betalte mængde ligger lidt under den samlede mængde, der kan tilbagekøbes, men da nogle ansøgninger endnu skal afgøres, og nogle udbetalinger har vist sig at være uberettigede, er det nødvendigt at afvente den sidste udbetaling (1998) for endeligt at kunne fastlægge det beløb, der skal tilbagesøges. Under deres kontrolbesøg den 23.-27. juni 1997 fulgte EUGFL-revisorerne programmets udvikling ved at efterprøve betalingen for 1995, 1996 og 1997. Af kontrollen fremgik det, at det beløb, der skal tilbagesøges, er mindsket fra 134,1 mio. PTA til 83,2 mio. PTA, idet der er sket en stigning i afgjorte klager, hvor dommen er afsagt til fordel for producenterne. Eftersom der endnu udestår klager, er det stadigt muligt, at yderligere appelansøgninger afgøres, og af denne ene grund, nemlig at det ikke er muligt at fastslå det nøjagtige beløb, der skal tilbagesøges, inden den sidste betaling (1998), er der ikke foretaget nogen korrektion i 1993. Havde Kommissionen fulgt Rettens opfordring, skulle den allerede ved afslutningen af 1994-regnskabet have tilbagebetalt forskellen til Spanien, det vil sige 50,9 mio. PTA. 7. UREGELMÆSSIGHEDER OG INDDRIVELSER 7.1 til 7.5. Der kan ikke fremsættes forslag om at afslutte et regnskab uden at tilbyde den berørte medlemsstat en bilateral procedure og eventuelt en forligsprocedure. En beslutning om reguleringer i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, som Retten henviser til, træffes ved afslutningen af disse procedurer, der udføres hurtigst muligt af GD VI på basis af et begrundet forslag fremsat af UCLAF. De nævnte sager vil om muligt blive afgjort inden for proceduren til afslutning af 1994-årsregnskabet. 8. UDGIFTER, DER IKKE BLEV OMFATTET AF REGNSKABSAFSLUTNINGEN FOR 1993 8.2. De forskud, der er udbetalt inden september måned 1993 i henhold til artikel 7 litra a) i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2294/92, er blevet udelukket fra regnskabsafslutningen, så Kommissionen bevarer retten til at medregne de nævnte beløb i en korrektion i det tilfælde, hvor kontrollen af produktionsårets samlede udgifter viser, at dette er berettiget. Dog anvendes denne procedure ikke, såfremt et forskud i sig selv ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne. I dette tilfælde træffes beslutningen om eventuelle finansielle konsekvenser for det regnskabsår, hvor dette forskud blev udbetalt. 8.3. Som Retten forklarer, blev denne sag afgjort den 14. juli 1997, medens Kommissionens beslutning er dateret 30. juli 1997. Derfor var det ifølge sagens natur ikke muligt at lade afgørelsen indgå i den endelige beslutning om regnskabsafslutning 1993, idet de bilaterale procedurer og en eventuel forligsprocedure skal respekteres. 8.4. Den finansielle korrektion af udgifterne på 16,4 mio. ECU, der er blevet udelukket fra regnskabsafslutningen for 1992 og 1993, tages med i regnskabsafslutningsproceduren for 1994. Kommissionen har ingen hjemmel til at opkræve renter af udestående beløb. 9. KONKLUSIONER 9.2. Som Revisionsretten anfører i punkterne 3.8 til 3.12 i sin beretning, kræver arbejdet med regnskabsafslutningen overholdelse af talrige procedurer, navnlig indsamlingen af oplysninger fra medlemsstaterne og eventuel behandling af sagerne i forligsorganet. Antallet af procedurer, som skal overholdes, vanskeliggør arbejdet med at få afsluttet et regnskabsår ved udgangen af det følgende år. Dette gælder frem til regnskabsafslutningen for 1995. Et af målene med den reform, der trådte i kraft i 1996, er at afkorte beslutningsfristerne. 9.3. Dette problem vil i vidt omfang være afhjulpet i løbet af 1998. 9.4. Kommissionen har intet retsgrundlag for at opkræve renter af udestående beløb. 9.6 til 9.8. På grund af procedurernes varighed er det under arbejdet med regnskabsafslutningen nødvendigt at tage alle nye oplysninger i betragtning, som tilføjes i løbet af behandlingen. Nogle medlemsstater afventer åbningen af forligsproceduren, inden de forelægger yderligere oplysninger. Dette indebærer, at Kommissionens oprindelige forslag til korrektion kan revideres i nedadgående retning eller helt frafaldes. Forbindelserne og koordineringen mellem Kommissionens tjenestegrene styrkes stadig mere. Disse bestræber sig i vidt omfang på at tilbagesøge alle beløb, der af den ene eller anden årsag udestår fra tidligere regnskabsafslutninger. 9.9. Kommissionens retningslinjer for faste korrektioner blev ændret den 8. december 1997 med henblik på at indføje Rettens princip om, at faste korrektionssatser ikke bør nedsættes som en anerkendelse af, at der på et senere tidspunkt er foretaget forbedringer af systemerne. Det må imidlertid erindres, at en finansiel korrektion kun kan fastsættes i de tilfælde, hvor der konstateres manglende overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, og korrektionen skal stå i forhold til fondens finansielle tab eller dens risiko for tab. Hvis medlemsstaten kan godtgøre, at de to betingelser ikke er opfyldte, skal enhver planlagt korrektion frafaldes.