EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0562

97/562/EF: Kommissionens beslutning af 28. juli 1997 om særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Thailand (EØS-relevant tekst)

OJ L 232, 23.8.1997, p. 9–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 021 P. 347 - 349
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 022 P. 110 - 112
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 022 P. 110 - 112

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2007; ophævet ved 32006R1664

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/562/oj

31997D0562

97/562/EF: Kommissionens beslutning af 28. juli 1997 om særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Thailand (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 232 af 23/08/1997 s. 0009 - 0011


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. juli 1997 om særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Thailand (EØS-relevant tekst) (97/562/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (1), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 9, stk. 3, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

I den thailandske lovgivning er »Ministry of Agriculture and Cooperatives, Department of Fisheries (Fish Inspection and Quality Control Division) - (FIQCD)« ansvarligt for sundhedsinspektion af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle og for tilsyn med hygiejne- og sundhedsbetingelserne i forbindelse med produktionen; den samme lovgivning giver FIQCD beføjelse til at forbyde høstning af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle fra visse områder;

FIQCD og laboratorierne under denne instans er i stand til effektivt at kontrollere anvendelsen af de love, der er gældende i Thailand;

de kompetente myndigheder i Thailand har forpligtet sig til regelmæssigt og hurtigt at meddele Kommissionen data om forekomst af plankton indeholdende toksiner i høstningsområderne;

de kompetente myndigheder i Thailand har givet officielle forsikringer vedrørende overholdelsen af kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/492/EØF og med krav svarende til dette direktivs krav vedrørende klassifikation af produktions- og genudlægningsområder, godkendelse af ekspeditionscentre og renseanlæg samt kontrol af folkesundheden og overvågning af produktionen;

Thailand opfylder kravene for optagelse på listen over tredjelande, der opfylder de i artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 91/492/EØF omhandlede betingelser for ligestilling;

Thailand ønsker at eksportere frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til Fællesskabet, som er blevet steriliseret eller varmebehandlet i overensstemmelse med kravene i Kommissionens beslutning 93/25/EØF (2), ændret ved beslutning 97/275/EF (3);

med henblik herpå er det nødvendigt at fastlægge de produktionsområder, hvorfra toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle kan høstes og eksporteres til Fællesskabet;

de særlige importbetingelser gælder, uden at dette dog foregriber beslutninger truffet i henhold til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (4), senest ændret ved direktiv 95/22/EF (5);

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

»Ministry of Agriculture and Cooperatives, Department of Fisheries (Fish Inspection and Quality Control Division) - (FIQCD)« er den kompetente myndighed i Thailand for kontrol med og attestering af, at toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle opfylder kravene i direktiv 91/492/EØF.

Artikel 2

Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Thailand, som er beregnet til konsum, skal stamme fra et af de i bilaget anførte godkendte produktionsområder.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. L 16 af 25. 1. 1993, s. 22.

(3) EFT nr. L 108 af 25. 4. 1997, s. 52.

(4) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1.

(5) EFT nr. L 243 af 11. 10. 1995, s. 1.

BILAG

PRODUKTIONSOMRÅDER, DER OPFYLDER KRAVENE I KAPITEL I, PUNKT 1, I BILAGET TIL RÅDETS DIREKTIV 91/492/EØF

>TABELPOSITION>

Top