EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1555

Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager

OJ L 193, 3.8.1996, p. 1–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 019 P. 316 - 319
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 019 P. 141 - 144
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 019 P. 141 - 144

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2007; ophævet ved 32007R1580

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1555/oj

31996R1555

Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager

EF-Tidende nr. L 193 af 03/08/1996 s. 0001 - 0004


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1363/95 (2), særlig artikel 24, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge forordning (EØF) nr. 1035/72 kan der ved indførsel til tolden i den fælles toldtarif af visse produkter henhørende under nævnte forordning pålægges en tillægsimporttold (»tillægstold«), hvis de betingelser, der følger af artikel 5 i landbrugsaftalen (3), opfyldes, undtagen når indførslen ikke kan forstyrre EF-markedet, eller når virkningerne ville stå i misforhold til det tilstræbte mål;

tillægstolden kan pålægges, bl.a. hvis den indførte mængde af de pågældende produkter, der er fastlagt på grundlag af de importlicenser, der er udstedt af medlemsstaterne, eller efter procedurer, der er indført i forbindelse med en præferenceaftale, overskrider en udløsningsmængde, der ifølge artikel 5, stk. 4, i landbrugsaftalen er fastsat pr. produkt og pr. anvendelsesperiode;

tillægstolden kan kun pålægges produkter, der indføres uden for toldkontingenter, der oprettes i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen, og produkter, hvis tarifering, der foretages efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 3223/94 (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2933/95 (5), medfører anvendelse af den højeste specifikke toldsats; produkter der er omfattet af præferencer vedrørende indgangspris, skal fritages for tillægstold, for så vidt deres tarifering ikke medfører anvendelse af den højeste specifikke toldsats;

for indførsler, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold og specifik told, bør der ved beregningen af tillægstolden tages hensyn til disse præferencer;

produkter, der er under transport til Fællesskabet, er ligeledes fritaget for tillægstolden; det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte særlige bestemmelser for dem;

indførelsen af ordningen med importlicenser foregriber ikke ordningens udskiftning med en procedure for hurtig edb-registrering af indførsler, så snart denne procedure juridisk og i praksis kan iværksættes; der vil blive foretaget en evaluering i denne forbindelse den 31. december 1997;

Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den i artikel 24, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1035/72 omhandlede tillægsimporttold, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan pålægges de i bilaget anførte produkter på de i nærværende forordning fastsatte betingelser.

Artikel 2

Udløsningsmængderne og perioderne for hvert af de i bilaget anførte produkter fastsættes hvert år.

Artikel 3

1. Så snart det konstateres, at den mængde, der er indført af et af de i bilaget anførte produkter, for hvilket den særlige beskyttelsesklausul finder anvendelse, og hvis mængde fastlægges på grundlag af de udstedte importlicenser, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1035/72 eller efter procedurer, der er indført i forbindelse med en præferenceaftale, i en given periode overskrider den udløsningsmængde, der er fastsat efter artikel 2, pålægger Kommissionen en tillægstold.

2. Tillægstolden pålægges produkter, der indføres i henhold til en importlicens, der er udstedt efter den dato, hvor tolden pålægges, samt produkter, der indføres efter nævnte dato i tilfælde af anvendelse af den i stk. 1 omhandlede procedure, der er indført i forbindelse med en præferenceaftale, hvis:

- deres tarifering, der foretages efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 3223/94, medfører anvendelsen af de højeste specifikke toldsatser, der gælder for indførsler fra den pågældende oprindelse

- indførslen foretages i den periode, hvor tillægstolden opkræves.

Artikel 4

1. Den tillægstold, der pålægges i henhold til artikel 3, er lig med en tredjedel af den told, der opkræves for det pågældende produkt ifølge den fælles toldtarif.

2. For indførsler, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægstolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 3, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 5

1. Fritaget for tillægstold er:

a) produkter, der indføres i henhold til toldkontingenter, der er anført i bilag 7 til den kombinerede nomenklatur;

b) produkter, der er under transport til Fællesskabet, jf. stk. 2.

2. Som under transport til Fællesskabet betragtes produkter, der:

- har forladt oprindelseslandet inden beslutningen om pålæggelsen af tillægstolden, og

- transporteres i henhold til et transportdokument, der er gyldigt fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i Fællesskabet, og som er udfærdiget inden pålæggelsen af nævnte tillægstold.

3. De pågældende fører til toldmyndighedernes tilfredshed bevis for, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.

Myndighederne kan dog anse produkterne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for pålæggelsen af tillægstolden, når et af følgende dokumenter fremlægges:

- i tilfælde af søtransport konnossement, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden nævnte dag

- i tilfælde af jernbanetransport fragtbrev, der er antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden nævnte dato

- i tilfælde af vejtransport fragtaftale ad landevej (CMR) eller et andet transitdokument, der er udfærdiget i oprindelseslandet inden nævnte dato, hvis betingelserne i de bilaterale eller multilaterale ordninger, der er aftalt i forbindelse med fællesskabsforsendelse eller fælles forsendelse, overholdes

- i tilfælde af lufttransport luftfragtbrev, hvoraf det fremgår, at flyselskabet har overtaget produkterne inden nævnte dato.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 132 af 16. 6. 1995, s. 8.

(3) EFT nr. L 336 af 23. 12. 1994, s. 22.

(4) EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 66.

(5) EFT nr. L 307 af 20. 12. 1995, s. 21.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top