EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31994D0807

94/807/EF: Rådets beslutning af 23. november 1994 om et særprogram for forskning og teknologisk udvikling herunder demonstration inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (1994-1998)

OJ L 334, 22.12.1994, p. 109–120 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 11 Volume 037 P. 188 - 199
Special edition in Swedish: Chapter 11 Volume 037 P. 188 - 199

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1994/807/oj

31994D0807

94/807/EF: Rådets beslutning af 23. november 1994 om et særprogram for forskning og teknologisk udvikling herunder demonstration inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (1994-1998)

EF-Tidende nr. L 334 af 22/12/1994 s. 0109 - 0120
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 37 s. 0188
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 37 s. 0188


RAADETS BESLUTNING af 23. november 1994 om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling herunder demonstration inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (1994-1998) (94/807/EF)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse nr. 1110/94/EF (4) vedtaget det fjerde rammeprogram for Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) for perioden 1994-1998, som bl. a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer; naervaerende beslutning tager hensyn til begrundelsen i praeamblen til naevnte afgoerelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

det beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, udgoer 540 mio. ECU; bevillingerne for hvert enkelt regnskabsaar fastlaegges af budgetmyndigheden med forbehold af, at der er midler til raadighed inden for de finansielle overslag, og at betingelserne i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse nr. 1110/94/EF er opfyldt;

for at styrke det videnskabelige og tekniske grundlag i Den Europaeiske Union er der ogsaa behov for et passende samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, der bygger paa princippet om gensidig fordel; et saadant samarbejde kan styrke den europaeiske industris konkurrenceevne;

samarbejdet kan bidrage til gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker over for tredjelande;

det er noedvendigt at forbedre samarbejdet med andre fora for videnskabeligt og teknologisk samarbejde i Europa;

der boer ydes et bidrag til bevarelsen af det videnskabelige potentiale i de central- og oesteuropaeiske lande og i de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen samt at bidrage til disse landes oekonomiske og sociale udvikling under hensyntagen til grundforskningens betydning i denne forbindelse;

samarbejdet med ikke-europaeiske industrilande boer fremmes, hvor det viser sig gavnligt;

det er noedvendigt at bidrage til udviklingen af det videnskabelige og tekniske potentiale i udviklingslandene; FTU-samarbejde kan bane vejen for industrielt samarbejde med disse lande;

Faellesskabets samarbejde med tredjelande og internationale organisationer kan, med stoette fra andre faellesskabsinstrumenter saasom PHARE, TACIS og Den Europaeiske Udviklingsfond, bidrage til at forbedre levevilkaarene for indbyggerne i de paagaeldende lande inden for rammerne af en udvikling, der tilgodeser naturens balance;

et oeget videnskabeligt og teknologisk samarbejde kan medvirke til at tage store internationale udfordringer op f. eks. inden for sundhed, ernaering om miljoebeskyttelse og kan bidrage til at loese regionale og globale problemer;

aktiviteterne i forbindelse med det tekniske og videnskabelige samarbejde paa internationalt plan, herunder dem, der tidligere blev gennemfoert uden for rammeprogrammet, boer samles i et og samme program for at sikre en sammenhaengende strategi;

der er behov for en bedre koordinering med andre faellesskabsforanstaltninger;

programmet kan bidrage betydeligt til fremme af vaekst, styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af beskaeftigelsen i Faellesskabet, som beskrevet i hvidbogen: »Vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse«;

indholdet af det fjerde rammeprogram for Faellesskabets FTU-aktioner er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i saerprogrammet fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer;

i henhold til afgoerelse nr. 1110/94/EF er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme en overordnet harmonisk udvikling under fuld hensyntagen til oensket om teknisk-videnskabelig kvalitet; dette program skal bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

Faellesskabet boer kun stoette FTU-aktiviteter af hoej kvalitet;

de regler for virksomheders, forskningscentres (herunder Det Faelles Forskningscenter (FFC)) og universiteters deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, som Raadet fastsaetter i henhold til traktatens artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

der boer fastsaettes foranstaltninger, som fremmer deltagelsen af europaeisk erhvervsliv, herunder smaa og mellemstore virksomheder, i dette program;

Kommissionens indsats for at forenkle og fremskynde gennemfoerelses- og udvaelgelsesprocedurerne og goere dem mere gennemsigtige maa fortsaettes med henblik paa at fremme ivaerksaettelsen af programmet og goere det lettere for virksomheder, isaer smaa og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter at komme til at deltage i en FTU-aktivitet paa faellesskabsplan;

dette program vil bidrage til at styrke synergien mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer af forskningscentre, universiteter og virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter;

det internationale samarbejde med tredjelande boer gennemfoeres dels paa centraliseret vis under dette program og dels som led i saerprogrammerne under den foerste foranstaltning, og de forskellige aktiviteter skal koordineres;

dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse inden for dette program i det omfang, det er noedvendigt af hensyn til en tilfredsstillende gennemfoerelse af programmet;

der boer foretages en analyse af de eventuelle sociooekonomiske konsekvenser af programmet;

der boer foretages en loebende og systematisk kontrol med de fremskridt, der goeres inden for programmet, for om noedvendigt at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling paa omraadet; der boer ogsaa foretages en uafhaengig evaluering af programmets fremskridt, saaledes at det noedvendige baggrundsmateriale kan vaere disponibelt ved fastlaeggelsen af maalene for det femte FTU-rammeprogram; endelig boer der ved programmets afslutning foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, som beskrevet i bilag I, vedtages for en periode, som loeber fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning til den 31. december 1998.

Artikel 2

1. Det beloeb, der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program, beloeber sig til 540 mio. ECU, herunder hoejst 10 % til personale- og driftsudgifter.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Budgetmyndigheden fastsaetter bevillinger, der skal afsaettes i hvert regnskabsaar under hensyntagen til de midler, der er til raadighed inden for de finansielle overslag, samt i overensstemmelse med betingelserne i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse nr. 1110/94/EF og under hensyntagen til principperne for forsvarlig forvaltning, der er omhandlet i artikel 2 i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

Artikel 3

1. De generelle regler for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelse nr. 1110/94/EF.

2. Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidlingen af forskningsresultater er fastsat i de foranstaltninger, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

3. De naermere bestemmelser for gennemfoerelsen af programmet ud over dem, der er naevnt i stk. 1 og 2, er anfoert i bilag III.

4. Der kan i henhold til programmet ydes finansiel stoette fra Faellesskabet til juridiske enheder fra tredjelande som omhandlet i bilag I, punkt A.2 og C, der deltager i FTU-aktiviteter under programmet.

Artikel 4

1. Kommissionen overvaager, bl. a. for at sikre en omkostningseffektiv gennemfoerelse af programmet, loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I, og praeciseret i arbejdsprogrammet. Den undersoeger navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne overvaagningsproces.

2. For at bidrage til den evaluering af Faellesskabets aktioner, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelse nr. 1110/94/EF, og under overholdelse af tidsplanen i det paagaeldende stykke lader Kommissionen uafhaengige eksperter gennemfoere en ekstern vurdering af den indsats, der er gjort inden for de omraader, der er omfattet af dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for vurderingen.

3. Ved programmets afslutning lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I og med den vejledende fordeling af de finansielle midler i bilag II; arbejdsprogrammet ajourfoeres om noedvendigt. Programmet indeholder noeje angivelser vedroerende:

- de videnskabelige og teknologiske maal samt forskningsopgaverne

- tidsplanen for gennemfoerelsen, herunder tidspunkterne for indkaldelse af projektforslag

- de foreslaaede finansielle og forvaltningsmaessige foranstaltninger samt hovedlinjerne i andre foranstaltninger, herunder forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger

- foranstaltninger med henblik paa koordinering med andre FTU-aktiviteter paa dette omraade, isaer inden for rammerne af andre saerprogrammer, og i givet fald med henblik paa at sikre en bedre vekselvirkning med aktivititer, der gennemfoeres inden for andre programmer som f. eks. EUREKA og COST

- foranstaltninger med henblik paa koordinering med andre relevante faellesskabsaktiviteter, der gennemfoeres inden for rammerne af Den Euriopaeiske Unions politik for udvikling og oekonomisk samarbejde (som f. eks. PHARE, TACIS, LOME)

- foranstaltninger til formidling, beskyttelse og udnyttelse af resultaterne af FTU-aktivititer, der gennemfoeres inden for programmet.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse inden for en frist, som formandskabet kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

4. Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

5. Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

6. Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2 til 6, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det i artikel 5, stk. 1, omhandlede arbejdsprogram

- indholdet af indkaldelsen af projektforslag

- vurderingen af FTU-aktiviteter, som oenskes finansieret af Faellesskabet, og det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets bidrag til hver af disse aktiviteter, saafremt dette beloeb udgoer 0,15 mio. ECU eller derover

- justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag II

- specifikke regler for Faellesskabets finansielle deltagelse i de forskellige planlagte aktiviteter

- de naermere regler og udvaelgelseskriterier ved programevalueringen

- enhver aendring af de regler, der er anfoert i bilag III

- deltagelse af juridiske personer fra tredjelande og internationale organisationer i projekter.

2. Naar Faellesskabets bidrag udgoer mindre end 0,15 mio. ECU, jf. stk. 1, tredje led, underretter Kommissionen udvalget om projekterne og resultatet af vurderingen heraf.

3. Kommissionen underretter regelmaessigt udvalget om udviklingen i gennemfoerelsen af det samlede program.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. november 1994.

Paa Raadets vegne

J. BORCHERT

Formand

(1) EFT nr. C 228 af 17. 8. 1994, s. 188 og EFT nr. C 262 af 20. 9. 1994, s. 25.(2) EFT nr. C 205 af 25. 7. 1994.(3) Udtalelse afgivet den 14. og 15. september 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(4) EFT nr. L 126 af 18. 5. 1994, s. 1.

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MAAL OG INDHOLD Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Den anden foranstaltning under rammeprogrammet gennemfoeres ved hjaelp af dette saerprogram, som er struktureret saaledes, at det afspejler forskellene mellem samarbejdet med udviklingslandene og samarbejdet med andre tredjelande, herunder landene i Central- og OEsteuropa og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen.

BAGGRUND Denne foranstaltning er et redskab for FTU-samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer. Den skal i kraft af et maalrettet FTU-samarbejde og i synergi med Faellesskabets andre eksterne foranstaltninger primaert tjene til at tilfoere Faellesskabets FTU-aktiviteter en vaerdi, styrke dets videnskabelige og teknologiske grundlag og understoette gennemfoerelsen af andre politikker. Den skal desuden bidrage til at forbedre samordningen med andre faellesskabsinstrumenter og synergien med medlemsstaternes aktiviteter for at undgaa overlapning og faa udstukket mere praecise rammer for Faelleskabets indsats paa grundlag af naerhedsprincippet. Der boer udvikles en samlet EU-strategi for det videnskabelige og teknologiske samarbejde med tredjelande, der omfatter alle de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

Samarbejdet udvikles i dialog med alle de beroerte parter og baseres paa princippet om gensidig fordel for at oprette langvarige forbindelser. Dette vil ikke blot sige en direkte eller kortfristet gensidig fordel, saadan som den ses af deltagerne i et projekt, men ogsaa en langsigtet eller indirekte fordel for Faellesskabet, hvad angaar videnskabelige og teknologiske maal, herunder industriel konkurrenceevne.

I tilknytning til samarbejdsaktiviteterne vil der systematisk blive sat ind paa at foelge og analysere udviklingen i tredjelandenes FTU-politik og deres mekanismer til gennemfoerelse af den, saa Faellesskabets samarbejdspolitik kan afpasses derefter og blive til stoerst mulig gavn for Faelleskabet og dets partnere. Indsamling og analyse af information om udviklinger uden for Faellesskabet (f. eks. med hensyn til videnskabelige og teknologiske valg) koordineres noeje med tilsvarende aktiviteter under programmet for maalrettet sociooekonomisk forskning.

Alle ikke-nukleare samarbejdsaktiviteter og aktiviteter under de foregaaende rammeprogrammer samt APAS-foranstaltningerne vil blive integreret i dette program. Samarbejdet gennemfoeres ved hjaelp af forskellige velfokuserede foranstaltninger i overensstemmelse med de foreslaaede maal og koncentreres om fire store maalgrupper:

- andre fora for videnskabeligt og teknologisk samarbejde i Europa, herunder internationale organisationer

- landene i Central- og OEsteuropa og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen

- ikke-europaeiske industrilande

- udviklingslandene.

Der forudses en taettere forbindelse mellem de videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktioner og foranstaltningerne paa uddannelsesomraadet.

I spoergsmaal om intellektuel ejedomsret foelges de retningslinjer, der blev vedtaget i faellesskab af Raadet og Kommissionen den 26. juni 1992.

FTU-AKTIVITETER A. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde i Europa og med internationale organisationer Ifoelge aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES) fik seks ud af de syv EFTA-lande mulighed for at deltage i alle ikke-nukleare saerprogrammer under det tredje rammeprogram. Aftalen er senere blevet tilpasset (1)for at aabne mulighed for, at disse lande fuldt ud kan deltage i det fjerde rammeprogram. Andre vesteuropaeiske lande uden for EOES vil kunne blive tilknyttet i kraft af bilaterale aftaler i overensstemmelse med traktaten.

1. Samarbejde med andre europaeiske fora for videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Formaalet er at skabe stoerre sammenhaeng, bedre oekonomi og oeget effektivitet i den europaeiske forskningsindsats under fuld hensyntagen til de nationale programmer og aktiviteter i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade som helhed via COST, EUREKA og forbindelser med europaeiske intenationale organisationer for videnskabeligt og teknologisk samarbejde samt relevante organisationer paa verdensplan. Paa denne maade vil man fremme udviklingen af videnskabelige og tekniske vidennet, som raekker ud over Faellesskabets graenser.

COST

COST-aktionerne, der supplerer faellesskabsprogrammernes projekter, er i fuld ekspansion og vil fortsat spille en pionerrolle for indkredsningen af nye vidneskabelige samarbejdsemner i Europa. Et af eksemplerne herpaa er den sociooekonomiske forskning. En af COST's stadig vigtigere roller kunne vaere at integrere videnskabsmaend fra Central-og OEsteuropa og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen i en bredere europaeisk sammenhaeng, bl. a. ved deltagelse fra aktion til aktion af videnskabsmaend fra stater, der ikke er medlemmer af COST. Muligheden for at forbedre deres adgang til COST-aktioner vil blive undersoegt. Desuden boer vurderingen af de igangvaerende og kommende COST-aktioner, udnyttelsen af resultaterne og foroegelsen af samarbejdets effektivitet betragtes som prioriteter i de kommende aar.

Det er hensigten fortsat at fremme den planlagte udvikling af COST-ativiteterne og at give den noedvendige bistand til de forskellige udvalge sekretariater og den internationale koordinering. Opbakningen fra COST-landene ses af, at de er villige til at stille nationale eksperter til raadighed til ledelse af nogele af sekretariaterne.

EUREKA

Forbindelsen mellem EUREKA og Faellesskabets FTU-rammeprogram er lagt an paa, at de saerlige aspekter af de to programmer respekteres, idet EUREKA er mere egnet til stoette for FTU, som er naermere markedet. Paa Det Europaeiske Raads moede i Edinburgh i december 1992 understregedes noedvendigheden af, at synergien mellem dem oeges.

Den seneste udvikling inden for Faellesskabet og EUREKA aabner nye muligheder og konkretiserer en faelles hensigt om at udvide samordningen, der skal vaere pragmatisk og fastlaegges fra projekt til projekt.

Ved den konkrete ivaerksaettelse af denne faelles politik, vil foelgende maal blive respekteret:

- informationsudvekslingen og en smidig samordning mellem de to fora vil blive sikret i kraft af det net, der tidligere er etableret mellem de ansvarlige for faellesskabsprogrammerne og koordinatorerne for EUREKA-projekterne

- en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende raadgivnings- og informationsformidlingsnet, fra saavel Faellesskabets side (VALUE, energifremmecentre osv.) som EUREKA's og medlemsstaternes side, for at oege aabenheden over for industrien og forskningsverdenen og isaer over for de smaa og mellemstore virksomheder.

Praekonkurrencemaessigt arbejde inden for EUREKA-projekterne, som er i overensstemmelse med de relevante videnskabelige og teknologiske maal, er stoetteberettiget som led i saerprogrammerne under den foerste foranstaltning i overensstemmelse med procedurerne for disse. Resultaterne af faellesskabsprojekter kunne tages i betragtning inden for EUREKA-projekter, der befinder sig paa et stadium naermere markedet.

Internationale organisationer og institutioner, der beskaeftiger sig med videnskab og teknologi

Formaalet er at skabe oeget sammenhaeng i forskningen i Europa ved en taettere koordinering med de europaeiske og internationale, statslige og ikke-statslige videnskabelige organisationer og med de forskningsnet, de ofte har etableret. Forbindelserne med European Science Foundation (ESF), Den Europaeiske Organisation for Nuklear Forskning (CERN), Den Europaeiske Rumorganisation (ESA), Det Europaeiske Molekylaerbiologiske Laboratorium(EMBL), Det Europaeiske Sydobservatorium (ESO), Det Europaeiske Synkrotronstraalingscenter(ESRF), Institut Laue & Langevin (ILL) og andre vil blive forbedret for at indkredse faelles interesser.

Medlemsstaterne boer have mere systematiske droeftelser om videnskabs- og teknologispoergsmaal inden for de internationale organisationer.

I veldefinerede tilfaelde kan der forudses samarbejdsaktiviteter med relevante europaeiske videnskabelige organisationer med henblik paa gensidig deltagelse i projekter af faelles ineresse. Dette vil ikke saa meget gaelde disse organisationers hovedaktivitetsfelt som en faelles udnyttelse af en ofte unik ekspertviden paa omraader afledt af deres hovedaktiviteter.

2. Samarbejde med de central- og oesteuropaeiske lande og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen

Hovedformaalet er at bidrage til bevarelse af disse landes videnskabelige og teknologiske potentiale med henblik paa at rette forskningen mod de samfundsmaessige behov og dermed genopbygge produktionssystemerne og forbedre livskvaliteten i disse samfund. Faellesskabet vil kunne drage fordel af et saadant samarbejde i og med, at det vil kunne faa adgang til de undertiden meget avancerede resultater af forskningen i oestlandene.

Formaalene med disse foranstaltninger kan sammenfattes i tre punkter.

- Stablisering af FTU-potentialet: Det er foerst og fremmest hensigtsmaessigt at bidrage til bevarelsen af de hoejt kvalificerede menneskelige ressourcer og det eksisterende udstyr under hensyn til de igangvaerende strukturreformer inden for videnskab og teknologi i disse lande.

Formaalet er at undgaa, at de bedste forskere forlader sektoren for at rejse til udlandet eller soege over i et andet erhverv. Det haster derfor med at fremme et videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der kan fungere som katalysator for en langsigtet indsats: OEstlandenes forskere boer tilknyttes hoejteknologiforskningen, f. eks. inden for de avancerede teknologier, der er paakraevet til etablering af landenes fremtidige infrastruktur. Der boer skabes kontakt mellem forskerne og industrien for saaledes at fremme disse landes integration i de europaeiske og internationale markeder. Der boer laegges saerlig vaegt paa udviklingen af menneskelige samt datamatiserede FTU-kommunikationsnet (f. eks. i forbindelse med COSINE).

- Bidrag til loesningen af de vigtigste sociale, oekonomiske og miljoemaessige problemer, der goer sig gaeldende i oestlandene, i kraft af maalrettet teknisk, videnskabelig og sociooekonomisk FTU.

Her boer naevnes foelgende eksempler:

1) Ressourceudnyttelsen og produktionsmoenstrene i oestlandene har medfoert en forringelse af miljoeet, der raekker ud over landenes og verdensdelens graenser. Det er vigtigt, at der hurtigt findes en faelles loesning paa saadanne omraader som rationel udnyttelse af energiressourcerne.

2) For at den informationsstruktur, der findes i oestlandene, kan blive kompatibel med infrastrukturen i Den Europaeiske Union, boer forskningsaktiviteterne paa dette omraade supplere og stoette hinanden.

3) Bekaempelse af miljoe- og sundhedsproblemer af regional eller lokal karakter i de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen, bl. a. som foelge af stoerre ulykker.

4) FTU til forbedring af industriens og landbrugets konkurrenceevne.

- Intensivering af samarbejdet paa FTU-omraader, hvor disse lande placerer sig blandt de bedste paa verdensplan. Flere af disse lande har et meget hoejt videnskabeligt niveau, men dette potentiale er ikke altid blevet udnyttet til at stimulere den oekonomiske udvikling. For at oestlandene bedre kan faa indpas paa verdensmarkedet, skal der laegges saerlig vaegt paa at fremme deres deltagelse i det standardforberedende arbejde paa saadanne industrielle omraader som informationsteknologi og telekommunikation, avancerede materialer, energi (f. eks. ved brug af de »energifremmecentre«, der inden for rammerne af THERMIE-programmet er oprettet i disse lande), og deltagelsen i formidlings- og nyttiggoerelsesaktiviteterne under den tredje foranstaltning.

Samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen skal gennemfoeres i kraft af:

- FTU-saerforanstaltninger, der skal opfylde specifikke behov, og som skal specificeres naermere i arbejdsprogrammet i samraad med de beroerte tredjelande med henblik paa gensidig fordel. Dette omfatter ledsageforanstaltninger vedroerende udvikling af menneskelige ressourcer, f. eks. forskningsuddannelse og FTU-ledelse.

- Den Internationale Sammenslutning for Fremme af Samarbejde med Forskere i de Nye Uafhaengige Stater i det Tidligere Sovjetunionen (INTAS), forudsat at der indgaas en ny aftale mellem medlemmerne heraf om dens fortsaettelse. Hvis Faellesskabet skal deltage i INTAS ud over den 31. december 1995, kraever det, at Raadet traeffer afgoerelse herom.

- AAbning af saerprogrammerne under det fjerde rammeprogram for deltagelse fra disse lande, herunder de lande, som har indgaaet en associeringsaftale med Den Europaeiske Union.

Denne indsats vil supplere medlemsstaternes indsats, og der vil blive soerget for naert samarbejde og synergivirkning med PHARE- og TACIS-programmerne. Disse programmer vil kunne stoette innovation, udveksling af oplysninger, levering af udstyr og deltagelse i andre saerprogrammer. Denne indsats vil ogsaa bidrage til at udvikle synergivirkninger mellem medlemsstaternes foranstaltninger paa omraadet, f. eks. ved at lette udvekslingen af oplysninger.

Samarbejdet mellem Faellesskabet og landene i Central- og OEsteuropa og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen inden for rammerne af denne indsats vil ogsaa kunne fremme det regionale samarbejde mellem disse lande.

Hvor det er muligt, kan synergien med verdensomspaendende initiativer af global interesse (f. eks. klimaaendringer) fremmes.

B. Samarbejde med ikke-europaeiske industrilande Formaalet er at fremme Faellesskabets interesser, bl. a. ved at soerge for, at retningslinjerne for Faellesskabets industriforskning kommer til at stemme overens med de potentielle internationale markeder for de fremtidige anvendelser, saaledes at den europaeiske industris konkurrenceevne forbedres, og dens indsats optimeres ved opsoegning af eller lettelse af adgangen til de videnskabelige og teknologiske kilder i de paagaeldende lande. Naar der tilstraebes en saadan adgang, haenger det sammen med, at disse hoejt industrialiserede lande har FTU- aktiviteter, der ligner eller supplerer Faellesskabets aktiviteter.

I andre tilfaelde er samarbejdet med disse lande en forudsaetning for realisering af store forskningsprojekter »megavidenskab«. Det er baggrunden for det multilaterale samarbejde og samordningen f. eks. inden for rammerne af OECD eller af multilaterale projekter. Dertil kommer deltagelse i forskning til forberedelse af internationale standarder.

Dialogen om den videnskabelige politik med disse lande vil blive intensiveret, hvilket eventuelt vil kunne foere til et samarbejde paa grundlag af en sektoraftale eller en aftale om et bredere videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Da de paagaeldende lande er baade partnere og konkurrenter for Faellesskabet, er det imidlertid noedvendigt at vaere selektiv paa samarbejdsomraaderne og koncentrere sig om enkelte velvalgte sektorer ud fra Faellesskabets prioriteter.

Dette samarbejde bygger paa en vis smidighed med hensyn til samarbejdsformerne, der kan bestaa i samordning, informations- og ekspertudveksling, programmer for stipendier til forskning ved udenlandske laboratorier, faelles projekter eller undersoegelser og eventuelt en egentlig gensidig deltagelse i hinandens forskningsprogrammer fra projekt til projekt eller paa anden maade som besluttet af Raadet.

Der overfoeres ingen midler til ikke-europaeiske industrilande. Hvad angaar store forskningsprojekter tages kun samordning og deltagelse i undersoegelsesfaser i betragtning med henblik paa stoette under denne foranstaltning.

Denne del af programmet hjaelper ogsaa med til at understoette Faellesskabets udenrigspolitik og sikrer alle medlemsstaterne den fordel, at de har lige adgang til de udenlandske videnskabelige og teknologiske kilder.

Der vil blive sat staerkt ind paa at fremme foranstaltninger, der letter adgangen til og formidlingen af en saadan information.

C. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med udviklingslandene Hovedformaalet med dette samarbejde er at give udviklingslandene, der befinder sig paa vidt forskellige udviklingsstadier, mulighed for at vaere med til at tilvejebringe viden og ny teknologi til loesning af deres specifikke problemer og til at opnaa en baeredygtig oekonomisk udvikling.

Heraf foelger to strategier:

1) gennem uddannelse og de forbindelser, der knyttes mellem forskere og deres institutioner, maa der satses paa at bevare og oege udviklingslandenes kapacitet inden for forskning og teknologisk udvikling, specielt hvad angaar de menneskelige og institutionelle ressourcer, samtidig med at der laegges vaegt paa at styrke forbindelserne med de sektorer, der er ansvarlige for produktudvikling og distribution

2) forskerne i Europa maa have mulighed for at bevare og forbedre deres kompetence paa de videnskabelige omraader, der er af relevans for udviklingslandenes problemer, navnlig miljoe, foedevarer og sundhed.

Til virkeliggoerelse af dette generelle maal vil nord-syd, nord-nord og syd-syd samarbejde blive fremmet.

Formidling og nyttiggoerelse af forskningsresultater vil blive gennemfoert i tilknytning til den tredje foranstaltning. I oevrigt skal indsatsen gennemfoeres i synergi med andre faellesskabspolitikker, hvad angaar udvikling og oekonomisk samarbejde.

For at naa dette maal under hensyntagen til princippet om en baeredygtig udvikling vil forskningsaktiviteterne blive rettet mod nedenstaaende tre omraader, der er indbyrdes forbundne og af stor betydning i hovedparten af udviklingslandene. Hvor det er relevant, laegges der vaegt paa de tvaergaaende aspekter:

- Baeredygtig forvaltning af vedvarende naturressourcer, f. eks. skov, hav og andre vandmiljoeer, vand, jord og den biologiske mangfoldighed, med saerlig vaegt paa vekselvirkningerne mellem dem og forholdet mellem udnyttelse og bevarelse, herunder miljoebeskyttelse. Endvidere omfatter dette omraade problemer, der spaender ind over naturressourcer, energiproduktion og -forbrug, sociooekonomiske og demografiske faktorer samt aspekter vedroerende bosaettelser.

- Forbedring af landbrugsproduktionen og den agroindustrielle produktion under hensyntagen til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og en baeredygtig forvaltning af de vedvarende naturressourcer. Det drejer sig om forbedring af planterne og plantebeskyttelsen, saa de i hoejere grad tilpasses miljoebetingelserne, og der foelgelig kan opnaas en bedre udnyttelse af de arealer, der er til raadighed; husdyrbrug, med saerlig vaegt paa en bedre beskyttelse af dyrenes helbred, forbedring af racerne og baeredygtig foder- og foedevareproduktion; akvakultur, med henblik paa at fremme udviklingen af denne sektor og dens integration i miljoeet; forbedring af foedevarekvaliteten og -sikkerheden og af oplagringen og forarbejdningen af produkterne, saa de nu betydelige tab undgaas; analyse af produktions- og markedspolitikker og -systemer og betingelserne for optimering af landbruget.

- Befolkning og sundhed, med vaegt paa begraensning af udbredelsen af de hyppigst forekommende sygdomme i udviklingslandene, ernaering, forbedring af sundhedssystemerne og befolknings- og byudviklingens samt migrationens konsekvenser for miljoeet og sundheden. Det drejer sig om forskning i vacciner, sygdomsbiologi og -vektorer og udvikling af nye diagnosemetoder og medikamenter; forskning vedroerende befolkningsforhold og forplantningssundhed, sundhedssystemer og behandlingsmetoder under hensyntagen til de saerlige betingelser og den oekonomiske og sociale baggrund i udviklingslandene.

Prioriteterne paa hvert af disse omraader vil blive naermere afgraenset ved opstillingen af arbejdsprogrammet, der finder sted i taet samarbejde med de beroerte udviklingslande og Kommissionens tjenestegrene og under hensyn til de aktioner, der foretages af de relevante internationale fora ( f. eks. WHO, CGIAR og FAO). Arbejdsprogrammet fastlaegges efter regioner (grupper af udviklingslande, f. eks. Middelhavsomraadet) og med tilstraekkelig fleksibilitet til, at der kan tages hensyn til de saerlige oekologiske, demografiske, sundhedsmaessige, oekonomiske og sociale forhold i de enkelte regioner saavel som EU's politik for udvikling og oekonomisk samarbejde.

Denne foranstaltning boer ogsaa goere det lettere for fremtraedende institutioner i udviklingslandene at komme med i internationle forskningsaktiviteter, som ifoelge sagens natur er globale og skal behandles globalt frem for regionalt, f. eks. drivhuseffekten,, forurening, oerkendannelse og kontrol med byvaeksten, smitsomme sygdomme, pandemier, sundhedsplejens sociale dimension og vurdering og bevarelse af naturressourcerne.

Da der er meget store forskelle i udviklingsniveauet i visse lande, kan der fastlaegges yderligere prioriterede omraader af gensidig interesse paa omraader som kommunikationsteknologi, informationsteknologi, industriteknologi, materialeteknologi og bioteknologi, og der kan oprettes forbindelser med henblik paa et egentligt samarbejde med Faellesskabets forskningsgrupper og -net. Der boer laegges saerlig vaegt paa udviklingen af menneskelige samt datamatiserede FTU-kommunikationsnet (f. eks. i forbindelse med COSINE). Hvor der er mulighed for et saadant samarbejde, boer det overvejes at aabne andre saerprogrammer paa grundlag af en sektoraftale, som Raadet skal traeffe afgoerelse om.

I betragtning af denne forsknings samarbejdsdimension og partnerskabets karakter vil den i hovedsagen blive ivaerksat ved faelles projekter med omkostningsdeling. I saerlige tilfaelde kan der blive tale om samordnede aktioner. De tilknyttede forskningsnet vil ogsaa spille en vigtig rolle, og det samme gaelder alt, hvad der vedroerer videnskabelig igangsaetning, moeder, seminarer eller konferencer. De faelles forskningskontrakter og foelgeforanstaltningerne bliver de vigtigste redskaber til at realisere uddannelsesaktiviteterne som led i denne foranstaltning, idet nettene paa sin vis er et middel til videreuddannelse og kontrakterne en ramme, der sikrer, at uddannelsen bliver udnyttet efter hensigten.

Samarbejdet med udviklingslandene gennemfoeres i noeje koordinering med andre faellesskabsinitiativer eller andre samarbejdsfora, f. eks. Lomé-konventionen, den nye Middelhavspolitik og forordningen om finansiel og faglig bistand til og oekonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika. Derved sikres en nyttig vekselvirkning mellem paa den ene side indsatsen og resultaterne af disse foranstaltninger og paa den anden side samarbejdet som led i Faelleskabets FTU-politik.

(1) Det Blandede EOES-Udvalgs afgoerelse nr. 10/94 om aendring af protokol 31 til EOES-aftalen.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF MIDLERNE

"" ID="1">Omraade A1

Samarbejde med andre fora for europaeisk videnskabeligt og teknologisk samarbejde> ID="2">46"> ID="1">Omraade A2

Samarbejde med de central- og oesteuropaeiske lande og de ny uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen> ID="2">232"> ID="1">Omraade B

Samarbejde med ikke-europaeiske industrilande> ID="2">30"> ID="1">Omraade C

Samarbejde med udviklingslandene> ID="2">232"> ID="1">I alt> ID="2">540 (1)""Fordelingen paa forskellige omraader udelukker ikke, at et projekt kan hoere ind under flere omraader.

>

(1) I Heraf hoejst

- 4,5 % til personaleudgifter og 5,5 % til driftsudgifter

- 4 mio. ECU til formidling og nyttiggoerelse af resultaterne.

BILAG III

SAERLIGE BESTEMMELSER FOR PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE Programmet gennemfoeres ved hjaelp af indirekte aktioner, hvor Faellesskabet yder finansielle bidrag til FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjemand eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjemand.

a) Foranstaltninger med omkostningsdeling:

FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter.

Faellesskabsfinansieringen overstiger normalt ikke 50 % af projektomkostningerne med en gradvis lavere deltagelse jo naermere projektet er paa markedet. Universiteter og andre institutioner, der ikke selv foerer omkostningsregnskab, faar refunderet deres ekstraudgifter hertil med 100 %.

Det finansielle bidrag til deltagere fra de central- og oesteuropaeiske lande, de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og udviklingslandene kan overstige 50 %.

b) Samordnede foranstaltninger, der bestaar i koordinering af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Faellesskabet daekker op til 100 % af udgifterne til samordningen.

c) Saerforanstaltninger for dette program:

i) - foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder

- stoette til Faellesskabets deltagelse i forundersoegelsesfasen af et faelles projekt. Finansieringen af en eventuel gennemfoerelsesfase i projektet vil skulle daekkes over det paagaeldende saerprogram.

Faellesskabet daekker op til 100 % af udgifterne til ovennaevnte foranstaltninger

ii) - stoette for at lette deltagelsen af juridiske personer fra tredjelande som omhandlet i bilag I, punkt A.2 og C, i visse andre saerprogrammer under rammeprogrammet. Saadan deltagelse boer dog normalt finansieres af midler fra det paagaeldende tredjeland eller over andre faellesskabsinstrumenter.

d) Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger saasom:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- stoette til udveksling af oplysninger, konferencer, seminarer, workshopper og andre videnskabelige eller tekniske moeder, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og udnyttelse af resultaterne (koordineret med de aktiviteter, der gennemfoeres under tredje foranstaltning); der tages fra begyndelsen og under hele FTU-projekternes forloeb hensyn til faktorer, der kan fremme udnyttelsen af resultaterne, idet projektpartnerne udgoer et noeglenetvaerk for formidling og udnyttelse af resultaterne

- undersoegelse og overvaagning af den forsknings- og teknologipolitiske udvikling i tredjelandene

- analyse af eventuelle sociooekonomiske konsekvenser af internationalt FTU-samarbejde, som ogsaa vil bidrage til programmet for maalrettet sociooekonomisk forskning

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet, for at stimulere teknologioverfoersel og oege beskaeftigelseseffekten

- uafhaengig evaluering af programmets forvaltning og ivaerksaettelse og af aktiviteternes gennemfoerelse.

Faellesskabet daekker op til 100 % af udgifterne til disse foranstaltninger.

Top