31992R1765

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Sigtet med den faelles landbrugspolitik er at naa de maal, der er fastsat i Traktatens artikel 39, under hensyn til markedssituationen;

for at skabe stoerre ligevaegt paa markedet maa der indfoeres en ny stoetteordning; den bedste maade, hvorpaa dette kan goeres, er at tilnaerme faellesskabspriserne til priserne paa verdensmarkedet og at kompensere for det indkomsttab, der foelger af nedsaettelsen af de institutionelle priser paa visse markafgroeder, ved at yde en godtgoerelse til producenter, der saar disse produkter; det stoetteberettigede omraade boer begraenses til arealer med markafgroeder eller tidligere offentligt stoettede udtagne arealer; anvendelse af dette princip med hensyn til den enkelte producent ville rejse problemer af forskellig karakter i de enkelte medlemsstater; medlemsstaterne boer derfor have lejlighed til at vaelge mellem tidligere individuelle referencer og regionale referencer paa baggrund af de specifikke omstaendigheder;

den nye stoetteordning boer finde anvendelse med virkning fra produktionsaaret 1993/94;

godgoerelserne boer indfoeres for de eksisterende bedrifter, og deltagelse i stoetteordningen boer vaere frivillig;

godtgoerelserne boer afspejle de specifikke strukturelle karakteristika, der influerer paa udbytterne, og det boer overlades til medlemsstaterne at udarbejde en regionaliseringsplan baseret paa objektive kriterier; der boer fastlaegges et ensartet gennemsnitligt udbytte i regionaliseringsplanerne; i planerne tages der hensyn til gennemsnitsudbyttet i de enkelte regioner i en given periode; der boer fastsaettes en saerlig procedure for behandlingen af disse planer paa faellesskabsplan;

majs giver et andet udbytte en andre kornarter, og dette kan berettige til en saerlig behandling;

med henblik paa beregningen af godtgoerelsen for korn, boer et grundbeloeb pr. ton multipliceres med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastslaaet for den paagaeldende region;

den nuvaerende politik for haard hvede tager sigte paa at daempe produktionen, navnlig uden for de traditionelle produktionsomraader, og denne politik boer viderefoeres; der boer dog udbetales et supplement til godtgoerelsen for korn til producenterne af haard hvede i de traditionelle produktionsomraader som hidtil defineret; dette supplement skulle give producenterne af haard hvede i disse omraader kompensation for indkomsttabet som foelge af tilpasningen til prisen for andre kornarter;

med henblik paa beregningen af godtgoerelsen for oliefroe boer der fastsaettes en fremskrevet referencepris, et EF-referencebeloeb, en beregningsmetode og hensigtsmaessige korrektionsordninger;

der boer fastsaettes regler for at tage hensyn til den saerlige situation i Spanien og Portugal, herunder forskellige progressionssatser som fastsat i tiltraedelsesakten af 1985;

for at lette administration og kontrol boer godtgoerelserne ydes under en »generel ordning«, som alle producenter kan tilslutte sig, og en »forenklet ordning«, som kun mindre producenter kan tilslutte sig;

mindre producenter boer defineres paa grundlag af et areal, som svarer til en aarsproduktion paa hoejst 92 tons korn; det gennemsnitlige kornudbytte i de forskellige regioner, der er blevet fastlagt i regionaliseringsplanerne med henblik paa stoette, boer ogsaa anvendes til fastlaeggelse af, hvorvidt der er tale om mindre producenter;

for at faa udbetalt godtgoerelsen under den generelle ordning skal producenterne udtage en forud fastlagt andel af deres dyrkede areal; udtagningen boer normalt ske paa omdriftsbasis; udtagning uden omdrift boer dog tillades, men med en hoejere procentdel, som skal fastlaegges paa grundlag af en videnskabelig undersoegelse af sammenlignelig effektivitet ved produktionsbegraensningen ved arealudtagning med eller uden omdrift; de udtagne arealer boer vedligeholdes, saaledes at bestemte mindstenormer for miljoebeskyttelse overholdes; udtagne arealer, der midlertidigt ligger hen som brakjord, kan ogsaa anvendes til nonfoodproduktion, forudsat at der kan foretages effektiv kontrol;

udtagningskravet boer indledningsvis fastsaettes til 15 % af den del af bedriftens areal, som der ansoeges om godtgoerelse for; andelen boer behandles paa ny, for at der kan tages hensyn til produktions- og markedsudviklingen;

der boer ydes en rimelig godtgoerelse for udtagningsforpligtelsen; godtgoerelsen boer svare til den endelige hektargodtgoerelse for korn, der er beregnet paa regionalt plan;

under den forenklede ordning for mindre producenter stilles der ingen krav om arealudtagning, og godtgoerelsen for korn betales for alle arealer, uanset hvilke afgroeder der dyrkes; producenter, der anmoder om at deltage i denne ordning, maa imidlertid underkaste sig visse procedurer, der skal goere det lettere at foere kontrol;

godtgoerelserne boer udbetales en gang om aaret for et bestemt areal; arealer, der ikke tidligere har vaeret dyrket, boer ikke vaere stoetteberettigede, dog med undtagelse af arealer, der er blevet taget ud af produktionen i tidligere aar under den nuvaerende frivillige udtagningsordning;

det er noedvendigt at fastlaegge visse betingelser for anvendelsen af godtgoerelser og at praecisere, hvornaar producenterne skal betales;

en kvalitetspolitik for rapsfroe er paakraevet;

medlemsstaternes udgifter som foelge af de forpligtelser, der opstaar ved anvendelsen af denne forordning, vil blive finansieret af Faellesskabet efter artikel 2 og 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den faelles landbrugspolitik (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2048/88 (2);

det er noedvendigt at fastsaette overgangsforanstaltninger og give Kommissionen mulighed for i givet fald at indfoere yderligere overgangsforanstaltninger;

den nye stoetteordning vil foerst blive indfoert i fuldt omfang fra produktionsaaret 1995/96; de eksisterende faellesskabsbestemmelser for de paagaeldende produkter boer tilpasses med henblik paa overgangsperioden og den endelige anvendelsesperiode; disse tilpasninger boer fastsaettes ved saerskilte forordninger -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Ved denne forordning indfoeres en ordning med godtgoerelser til markafgroeder.

2. I denne forordning

- omfatter produktionsaaret perioden 1. juli til 30. juni

- forstaas ved »markafgroeder« de i bilag I naevnte produkter.

AFSNIT I

Godtgoerelse

Artikel 2

1. Faellesskabets planteproducenter kan ansoege om godtgoerelse paa de i dette afsnit fastsatte betingelser.

2. Godtgoerelsen fastsaettes pr. hektar og differentieres regionalt.

Godtgoerelsen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgroeder, og som ikke overstiger et regionalt basisareal. Dette fastlaegges som det gennemsnitlige antal hektarer, eller hvor der blev udtaget areal af produktionen i overensstemmelse med denne forordning, eller som var braklagt i henhold til en offentligt finansieret ordning i 1989, 1990 og 1991. En region betyder i denne forbindelse en medlemsstat eller en region i medlemsstaten, alt efter den paagaeldende medlemsstats valg.

Naar der ikke ansoeges om stoette for et areal i henhold til denne forordning, men arealet anvendes som begrundelse for en ansoegning om stoette i henhold til forordning (EOEF) nr. 805/68 (3), fratraekkes dette areal i det regionale basisareal for den paagaeldende periode.

3. I stedet for en ordning med regionale basisarealer kan en medlemsstat anvende en ordning med individuelle basisarealer paa hele sit omraade. Et basisareal for en bedrift fastlaegges som det gennemsnitlige antal hektarer, hvor der blev dyrket markafgroeder, eller som var braklagt i henhold til en offentligt finansieret ordning i 1989, 1990 og 1991. Naar en producent aendrer anvendelsen af sine arealer, nedsaettes hans basisareal paa hans anmodning.

Ved fastlaeggelsen af det individuelle basisareal medregnes arealer, som anvendes med henblik paa udnyttelse af bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 805/68, ikke.

4. Saafremt der oprindelig vaelges den i stk. 2 omhandlede ordning, er det tilladt senere at anvende den i stk. 3 omhandlede ordning.

5. Godtgoerelsen ydes under:

a) en »generel ordning«, som alle producenter kan tilslutte sig, eller

b) en »forenklet ordning«, som mindre producenter kan tilslutte sig.

Producenter, der ansoeger om godtgoerelsen under den generelle ordning, paalaegges en forpligtelse til at udtage en del af arealet paa deres bedrift af produktionen, og faar en godtgoerelse for denne forpligtelse.

6. Hvis der er tale om et regionalt basisareal, og naar summen af de individuelle arealer, for hvilke der ansoeges om stoette i henhold til ordningen for producenter af markafgroeder og udtagning efter denne ordning samt udtagning i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (1), overstiger det regionale basisareal, anvendes foelgende foranstaltning i den paagaeldende region:

- inden for samme produktionsaar nedsaettes det stoetteberettigede areal pr. producent proportionalt for de forskellige former for stoette i henhold til dette afsnit

- i det foelgende produktionsaar skal producenten under den almindelige ordning uden godtgoerelse foretage ekstraordinaer udtagning. Ekstraordinaer udtagning skal procentvis svare til den procentdel, hvormed det regionale basisareal er overskredet. Dette gaelder ud over udtagningskravene i artikel 7.

Artikel 3

1. Hver medlemsstat udarbejder en regionaliseringsplan, der indeholder kriterierne for oprettelsen af saerskilte produktionsregioner. De anvendte kriterier skal vaere hensigtsmaessige, objektive og tilstraekkeligt fleksible til at goere det muligt at afgraense specifikke homogene omraader af minimumsstoerrelse og tage hoejde for saerlige strukturelle forhold, der paavirker udbyttet, som f.eks. jordens frugtbarhed, herunder om noedvendigt forskellen mellem vandede og ikke-vandede arealer. Disse regioner maa ikke overskride graenserne til de i artikel 2, stk. 2, naevnte regionale basisarealer.

Medlemsstaterne kan i deres regionaliseringsplaner anvende andre udbyttetal for majs end for andre kornsorter. I saa fald skal de i artikel 2, stk. 2 og 3, naevnte regionale eller individuelle basisarealer fastlaegges saerskilt - med samme afgraensninger - for majs og andre markafgroeder.

2. For hver enkelt produktionsregion skal medlemsstaten give naermere oplysninger om arealerne med og udbyttet af korn, oliefroe og proteinafgroeder i den paagaeldende region i femaarsperioden 1986/87-1990/91. Der beregnes et gennemsnitligt kornudbytte og om muligt oliefroeudbytte for hver enkelt region, idet aaret med det stoerste og aaret med det laveste udbytte i den paagaeldende periode udelukkes.

Denne forpligtelse kan dog med hensyn til portugisisk korn opfyldes ved at fremlaegge data, som foelger af anvendelsen af forordning (EOEF) nr. 3653/90 (2), og i tilfaelde af de fem nye tyske delstater ved at anfoere det gennemsnitlige udbytte, der gaelder i de andre tyske delstater.

Hvis en medlemsstat beslutter at behandle majs saerskilt, skal der ogsaa foretages saerskilt angivelse af det gennemsnitlige kornudbytte - som ikke aendres - for majs alene og for korn uden majs.

3. Medlemsstaterne forelaegger deres regionaliseringsplan for Kommissionen senest den 1. august 1992 sammen med al foreliggende dokumentation. De kan opfylde denne forpligtelse ved at henvise til den regionaliseringplan, de har forelagt Kommissionen i henhold til forordning nr. 3766/91 (3).

4. Kommissionen gennemgaar de af medlemsstaterne forelagte regionaliseringsplaner og sikrer sig, at hver enkelt plan er baseret paa relevante, objektive kriterier og er i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger om tidligere aar. Kommissionen kan rejse indvendinger mod planer, der ikke er forenelige med de ovennaevnte kriterier, isaer medlemsstaternes gennemsnitsudbytte. I saa fald skal planerne justeres af de paagaeldende medlemsstater, efter at de har raadfoert sig med Kommissionen.

5. Regionaliseringsplanen kan aendres af medlemsstaten paa eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen i henhold til proceduren i stk. 1 til 4.

Artikel 4

1. Beregningen af godtgoerelsen for korn foretages ved, at grundbeloebet pr. ton multipliceres med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastslaaet i regionaliseringsplanen for den paagaeldende region. Hvis majs behandles saerskilt, skal det gennemsnitlige udbytte for majs og andre kornsorter anvendes.

2. Grundbeloebet pr. ton fastsaettes til:

- 25 ECU for produktionsaaret 1993/94

- 35 ECU for produktionsaaret 1994/95 og

- 45 ECU fra og med produktionsaaret 1995/96.

3. Der udbetales et supplement til godtgoerelsen for det areal, hvor der dyrkes haard hvede, i de traditionelle produktionsomraader, der er naevnt i bilag II, op til det antal hektarer, hvor der blev dyrket haard hvede, og hvortil der kunne opnaas stoette til haard hvede i 1988/89, 1989/90, 1990/91 eller 1991/92. Producenten kan selv vaelge, hvilket produktionsaar der skal anvendes.

Supplementet fastsaettes til 297 ECU/ha fra og med produktionsaaret 1993/94.

Artikel 5

1. Hektargodtgoerelsen for oliefroe beregnes som foelger:

a) Der fastsaettes en fremskrevet referencepris for oliefroe paa 163 ECU/ton.

b) Der fastsaettes et EF-referencebeloeb for oliefroe paa 359 ECU/ha fra produktionsaaret 1993/94.

c) For hver produktionsregion, der er afgraenset i regionaliseringsplanen, fastsaetter Kommissionen et fremskrevet regionalt referencebeloeb for oliefroe paa grundlag af en sammenligning mellem kornudbyttet for den paagaeldende region og det gennemsnitlige kornudbytte for Faellesskabet (4,6 tons/ha) eller mellem oliefroeudbyttet for naevnte region og det gennemsnitlige oliefroeudbytte for Faellesskabet (2,36 tons/ha). Hver medlemsstat skal for hver region paa grundlag af objektive kriterier anfoere hvilken formel, der skal anvendes; naar medlemsstaten traeffer dette valg, maa den ikke naa til et hoejere samlet resultat, end hvis den udelukkende havde anvendt enten kornudbytte eller oliefroeudbytte.

d) Inden den 30. januar i hvert produktionsaar beregner Kommissionen efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (1) et endeligt regionalt referencebeloeb baseret paa den konstaterede referencepris for oliefroe. Dette beloeb beregnes ved, at den fremskrevne referencepris erstattes med den konstaterede referencepris. Der tages ikke hensyn til prisudsving inden for 8 % af den fremskrevne referencepris.

2. For Spanien og Portugal fastsaettes der et nationalt fremskrevet referencebeloeb for dyrkning af solsikkefroe som udgangspunkt for regionalisering i disse medlemsstater. Beloebet for Portugal fastsaettes til 272 ECU/ha. Beloebet for Spanien fastsaettes til 295 ECU/ha for 1993/94 og 311 ECU/ha for 1994/95.

Indtil udgangen af produktionsaaret 1994/95 fastsaetter Kommissionen godtgoerelsen for ikke-professionelle producenter af solsikkefroe i Spanien og Portugal, saaledes at enhver fordrejning, som maatte foelge af overgangsordninger for solsikkefroeproducenter i disse medlemsstater, undgaas.

3. Kommissionen offentliggoer de ovennaevnte beloeb i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. I forbindelse hermed gives en kort redegoerelse for, hvordan de er beregnet.

Artikel 6

Fra produktionsaaret 1993/94 fastsaettes hektargodtgoerelsen for proteinafgroeder til 65 ECU multipliceret med regionaludbyttet for korn, med undtagelse af majsudbyttet i de regioner, hvor der anvendes saerskilt udbytte for majs.

Artikel 7

1. Jordudtagningskravet for hver producent, der ansoeger om godtgoerelse under den generelle ordning, fastsaettes:

- for et regionalt basisareal som naevnt i artikel 2, stk. 2 og 4, som en andel af hans arealer med markafgroeder for hvilke, der er indgivet begaering, og som er udtaget i henhold til denne forordning

- i tilfaelde af et individuelt basisareal, som en procentvis nedsaettelse af hans relevante basisareal.

Jordudtagningskravet, der gaelder fra tilsaaning til hoest i 1993/94 og foelgende produktionsaar, er 15 %. Det udtagne areal skal undergives omdrift. Udtagning uden omdrift vil dog vaere tilladt til gengaeld for en hoejere udtagningssats. Raadet traeffer inden den 31. juli 1993 med kvalificeret flertal paa forslag fra Kommissionen afgoerelse om denne sats, som kan vaere af forskellig stoerrelse i de forskellige EF-regioner.

2. Hvis der paa en bedrift er udtaget arealer i henhold til artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 2328/91, kan disse arealer ikke anvendes til at opfylde jordudtagningskravet i stk. 1.

3. Medlemsstaterne anvender miljoeforanstaltninger, som svarer til den saerlige situation, der gaelder for det udtagne areal.

4. Det udtagne areal kan anvendes til at tilvejebringe materialer til fremstilling i Faellesskabet af produkter, som ikke primaert er bestemt til konsum eller foderbrug, under forudsaetning af, at der anvendes effektive kontrolordninger.

5. Godtgoerelsen for jordudtagningsforpligtelsen fastsaettes paa samme niveau som den godtgoerelse, der ville blive udbetalt fra og med produktionsaaret 1995/96 for de samme arealer, hvis der blev dyrket korn paa dem. Denne godtgoerelse vil blive udbetalt for det antal hektarer, det vil kraeve at opfylde kravet i stk. 1. For Portugals vedkommende skal godtgoerelsen tage hensyn til stoetteordningen i henhold til forordning (EOEF) nr. 3653/90.

6. Hvis nationale miljoeregler har til foelge at en landbruger, som udtager en del af sin agerjord, ville blive tvunget til at indskraenke sin husdyrproduktion, kan han overfoere sin udtagningsforpligtelse til en anden landbruger i samme medlemsstat. Hans ret til godtgoerelse vil afhaenge af, at hans forpligtelse opfyldes fuldt ud af den landbruger, der har overtaget den. Hvis overfoerslen sker til en anden udbytteregion skal det udtagne areal justeres tilsvarende. Saadanne overfoerte forpligtelser skal undergives de almindelige regler om udtagning uden omdrift, medmindre de kraevede omdrift paa den bedrift, hvorpaa forpligtelsen blev indgaaet. Medlemsstaten kan kraeve, at saadanne overfoersler forbliver inden for den samme region som omhandlet i artikel 2, stk. 2.

Artikel 8

1. Mindre producenter af markafgroeder kan ansoege om godtgoerelse under den forenklede ordning.

2. Mindre producenter er producenter, som anmoder om godtgoerelse for et areal, der ikke overstiger det areal, som det kraever at producere 92 tons korn, hvis de opnaar det gennemsnitlige kornudbytte, der er blevet fastslaaet for deres region eller i tilfaelde af medlemsstater, der anvender ordningen med individuelle basisarealer, hvis individuelle basisareal ikke er stoerre end det naevnte areal.

3. Under den forenklede ordning:

- stilles der ingen krav om jordudtagning

- udbetales der en godtgoerelse svarende til godtgoerelsen for korn for alle arealer tilsaaet med markafgroeder.

Artikel 9

Ansoegninger om godtgoerelsen og for jordudtagningsforpligtelsen kan ikke indgives for arealer, som permanent anvendtes til graesning eller til fleraarige afgroeder eller til skovbrug eller ikke landbrugsmaessige formaal pr. 31. december 1991.

Artikel 10

1. Godtgoerelserne for korn og proteinafgroeder og godtgoerelsen for jordudtagningsforpligtelsen udbetales efter hoest i perioden 16. oktober - 31. december.

2. For at opnaa ret til godtgoerelsen skal producenten senest den 15. maj forud for den paagaeldende hoest:

- have saaet froeene

- have indgivet en ansoegning.

3. Ansoegningen skal vaere ledsaget af henvisninger, der goer det muligt at identificere de paagaeldende arealer. Det skal fremgaa, hvilke arealer, der anvendes til markafgroeder, og hvilke arealer, der er udtaget i henhold til denne forordning.

4. Efter fremgangsmaaden i artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 1766/92 (1) kan Kommissionen fastsaette, at visse sorter af haard hvede ikke er berettigede til det i artikel 4, stk. 3, naevnte supplement.

5. Medlemsstaterne tager de fornoedne skridt til at minde ansoegerne om, at det er noedvendigt at overholde den eksisterende miljoelovgivning.

Artikel 11

1. Godtgoerelsen til producenter af oliefroe, raps og rybs udbetales kun til de producenter, der anvender froe af en godkendt kvalitet og sort. Efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF skal Kommissionen fastsaette, hvilke raps- og rybsfroe der skal vaere stoetteberettigede.

2. Producenter, der ansoeger om godtgoerelse for oliefroe, er berettiget til en forskudsbetaling paa hoejst 50 % af det foreloebige regionale referencebeloeb. Medlemsstaterne foretager den noedvendige kontrol for at sikre sig, at det er berettiget, at forskuddet udbetales. Naar retten til forskud er fastslaaet, skal forskuddet udbetales.

3. For at kunne opnaa forskudsbetaling skal producenten senest paa den for den paagaeldende region fastsatte dato have saaet froeene og til medlemsstatens kompetente organ have indgivet en udfoerlig dyrkningsplan for sin bedrift, hvoraf det fremgaar, hvilke arealer der skal anvendes til dyrkning af oliefroe.

4. Hvis der er blevet udbetalt et forskud, udbetales et restbeloeb svarende til den eventuelle forskel mellem forskudsbeloebet og det endelige regionale referencebeloeb.

5. Hvis en producent godtgoer, at han har bevaret ejendomsretten til produktet i en periode, der skal fastlaegges naermere, kan der udbetales en bonus for velordnet markedsfoering. Stoerrelsen af denne bonus og betingelserne for at opnaa ret hertil fastsaettes af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF.

6. Tidsplanen for den regionaliserede ordning for betaling til ansoegere skal fastlaegges af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF.

Artikel 12

Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit vedtages henholdsvis efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF, artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1117/78 (2) og artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 1766/92, isaer:

- dem, der vedroerer udarbejdelsen og forvaltningen af regionale basisarealer, og dem der vedroerer anvendelsen af artikel 2, stk. 4

- dem, der vedroerer udarbejdelsen af produktionsregionaliseringsplaner, herunder fastlaeggelsen af en regions minimumsstoerrelse

- dem, der vedroerer fastlaeggelsen af beloebene og betalingen af godtgoerelserne

- dem, der vedroerer det minimumsareal, der skal dyrkes; i disse bestemmelser skal der isaer tages hensyn til kravene vedroerende overvaagning og til den paagaeldende ordnings tilstraebte effektivitet

- dem, der vedroerer fastlaeggelsen af de krav, der skal opfyldes for, at supplementet for haard hvede kan udbetales

- dem, der vedroerer overvaagning; uden at det beroerer saerlige bestemmelser om en integreret forvaltnings- og kontrolordning, skal disse bestemmelser omfatte anvendelse af telemaaling og/eller sandsynlighedsberegning paa grundlag af bindende officielle dokumenter, som de nationale administrationer allerede ligger inde med

- dem, der tillader at de i artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, naevnte datoer kan aendres i visse zoner hvor saerlige klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes

- dem, der vedroerer de saerlige og normale jordudtagningskrav; i disse bestemmelser fastlaegges isaer vekseldriftsprincippet, den aarlige minimumsperiode for jordudtagning, de miljoeforanstaltninger, der skal traeffes, og de regioner, hvor disse foranstaltninger kan erstattes med mere hensigtsmaessige foranstaltninger paa grund af klimaforholdene

- dem, der vedroerer betingelserne for anvendelse af artikel 7, stk. 4, og artikel 9

- dem, der vedroerer de saerlige administrative procedurer, der skal lette kontrollen i forbindelse med den forenklede ordning

- dem, der vedroerer den indflydelse, ejendoms- og besiddelsesskift har paa ordningens anvendelse.

Efter samme fremgangsmaade kan Kommissionen foeje andre afgroeder end hovedafgroeder til listen i bilag I og bestemme foelgerne af saadanne udvidelser, isaer hvad angaar basisarealer og jordudtagningskrav.

Artikel 13

De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger betragtes som interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 729/90.

AFSNIT II

Almindelige bestemmelser og overgangsbestemmelser

Artikel 14

1. 1992-hoesten er den sidste hoest, hvor der kan indgives nye ansoegninger om deltagelse i ordningen for udtagning af arealer som omhandlet i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 2328/91. Landbrugere, der stadig deltager efter det paagaeldende tidspunkt, har mulighed for at udtraede af naevnte ordning i perioden 1. september - 15. december i 1992-1996. Denne mulighed kan kun benyttes, hvis bedrifterne er undergivet det i artikel 7 omhandlede jordudtagningskrav.

2. Tilladelsen i artikel 2, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EOEF) nr. 2328/91 om anvendelse af udtagne landbrugsarealer til

- graesning med henblik paa ekstensivt opdraet

- dyrkning af linser, kikaerter og vikke

forlaenges.

Artikel 15

1. Godtgoerelserne og godtgoerelsen for jordudtagningsforpligtelsen samt den arealprocentdel, der skal udtages, som fastsat i denne forordning kan aendres paa baggrund af produktions-, produktivitets- og markedsudviklingen efter fremgangsmaaden i Traktatens artikel 43, stk. 2.

2. Fra produktionsaaret 1994/95 kan Raadet efter fremgangsmaaden i Traktatens artikel 43, stk. 2, vedtage, at ordningen for udbetaling af godtgoerelserne for oliefroe ogsaa skal gaelde for proteinafgroeder.

3. De i denne forordning omhandlede beloeb skal udbetales til stoettemodtagerne fuldt ud.

Artikel 16

Skulle det blive noedvendigt at indfoere saerlige foranstaltninger for at lette overgangen fra den gaeldende ordning til den ved denne forordning indfoerte ordning, navnlig hvis indfoerelsen af denne ordning giver anledning til stoerre problemer for visse produkters vedkommende, vedtages disse foranstaltninger henholdsvis efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF, artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1117/78 og artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 1766/92.

Artikel 17

1. Bestemmelserne om stoette til oliefroe i denne forordning erstatter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 3766/91 for oliefroe saaet til hoestning efter den 1. juli 1993.

2. Bestemmelserne i denne forordning om stoette til proteinafgroeder erstatter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1431/82 (1) for proteinafgroeder, der saas med henblik paa hoest senere end 1. juli 1993.

Bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1431/82 og de tilsvarende bestemmelser i de forordninger, der er i kraft den 30. juni 1993, finder fortsat anvendelse efter denne dato paa proteinafgroeder, der hoestes i Faellesskabet, og som er identificeret den 30. juni 1993.

Artikel 18

Denne forordning traeder i kraft den 1. juli 1992.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 30. juni 1992.

Paa Raadets vegne

Arlindo MARQUES CUNHA

Formand

(1) EFT nr. C 303 af 22. 11. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. C 125 af 18. 5. 1992.

(3) EFT nr. C 98 af 21. 4. 1992, s. 15.

(1) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

(2) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 1.

(3) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968.

(1) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. L 362 af 27. 12. 1990, s. 28.

(3) EFT nr. L 356 af 24. 12. 1991, s. 17.

(1) EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(1) Se side 21 i denne udgave af Tidende.

(2) EFT nr. L 142 af 30. 5. 1978, s. 1.

(1) EFT nr. L 162 af 12. 6. 1982, s. 28.

BILAG I

Produkter

>TABELPOSITION>

BILAG II

Traditionelle produktionsomraader for haard hvede

ITALIEN

Omraade

Abruzzi

Basilicata

Calabria

Campagnia

Lazio

Marche

Molise

Puglia

Sardegna

Sicilia

Toscana

FRANKRIG

Omraade

Provence-Alpes-Côte d'Azur

Languedoc-Roussillon

GRAEKENLAND

Omraade

Midtgraekenland

Peloponnes

De Joniske OEer

Thessalia

Makedonia

De AEgaeiske OEer

Thraki

SPANIEN

Comunidades autonomas

Andalucia

Navarra

Provincias

Badajoz

Burgos

Salamanca

Toledo

Zamora

Zaragoza

PORTUGAL

Districtos

Santarém

Lisboa

Setùbal

Portalegre

Evora

Beja

Faro