Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31992D0163

92/163/EØF: Kommissionens beslutning af 24. juli 1991 om en procedure i henhold til EØF-Traktatens artikel 86 (IV/31.043 - Tetra Pak II) (Kun de engelske og franske udgaver er autentiske)

OJ L 72, 18.3.1992, p. 1–68 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1992/163/oj

31992D0163

92/163/EØF: Kommissionens beslutning af 24. juli 1991 om en procedure i henhold til EØF-Traktatens artikel 86 (IV/31.043 - Tetra Pak II) (Kun de engelske og franske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 072 af 18/03/1992 s. 0001 - 0068


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 24. juli 1991 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 86 (IV/31.043 - Tetra Pak II) (kun den engelske og den franske udgave er autentisk) (92/163/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86(1) , senest aendret ved Akten vedroerende Spaniens og Portugals Tiltraedelse, saerlig artikel 3 og 15, stk. 2,

under henvisning til den begaering, som Elopak Italia Srl i Milano, Italien, indgav til Kommissionen den 27. september 1983 i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 med det formaal at faa konstateret, at Tetra Pak Italiana i Modena, Italien, og dets tilknyttede virksomheder har overtraadt Traktatens artikel 86,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 9. december 1988 om at indlede en procedure i denne sag,

efter at have givet den paagaeldende virksomhed lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17(2) ,

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. SAGSFREMSTILLING

I. Tetra Pak-Koncernen

(1) Tetra Pak-koncernen (Tetra Pak) er en af verdens foerende inden for kartonemballering af flydende og halvflydende levnedsmidler. Koncernen opererer inden for saavel ikke-aseptisk emballering af friske produkter som aseptisk emballering af langtidsholdbare produkter, hvor den naesten besidder et monopol.

Tetra Pak, der er af svensk oprindelse, har opnaaet verdensomspaendende interesser. Koncernens konsoliderede omsaetning androg i 1985 2 mia. ECU, i 1987 ca. 2,4 mia. ECU og ca. 3,6 mia. ECU i 1990. Omkring 90 % af omsaetningen hidroerte fra kartoner, og de resterende 10 % fra emballeringsmaskiner og dertil knyttede aktiviteter. Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EOEF)-andelen af denne omsaetning udgoer en smule over 50 %. Det er Tetra Pak International SA (tidligere Tetra Pak Rausing SA), der er beliggende i Pully i Schweiz, som i dag koordinerer koncernens politik over for dens mange selskaber verden over.

(2) Tetra Paks foerste forretninger i Italien - det land, som Elopaks klage oprindeligt angik - gaar tilbage til 1955. I 1965 aabnedes det foerste anlaeg til produktion af kartoner, og i 1980 aabnede koncernen en fabrik til samling af maskiner. Italien er et af de lande, hvis ikke det land i EF, hvor Tetra Pak er staerkest repraesenteret. Den konsoliderede omsaetning for koncernens syv italienske selskaber naaede i 1987 op paa 204 mio. ECU.

II. Elopaks Klage

1. Elopak-koncernen

(3) Elopak-koncernen (Elopak) er Tetra Paks stoerste konkurrent inden for kartonemballering af friske, flydende levnedsmidler, men dens aktiviteter omfatter endnu ikke aseptisk emballering.

Elopak er en norsk koncern og blev grundlagt i 1957. Det kan anslaas, at forholdet mellem Tetra Paks og Elopaks omsaetning laa i stoerrelsesordenen 7,5 til 1 i 1987 (en konsolideret omsaetning paa verdensplan paa ca. 320 mio. ECU for Elopak)

(4) Elopak operer i Italien via et datterselskab, nemlig Elopak Italia (Milano), som blev grundlagt i 1969. Dette selskab har ikke nogen produktion paa stedet, men importerer sine kartoner fra andre af koncernens datterselskaber. Der blev faktisk opbygget et produktionsanlaeg i Pisa i 1982, men paa grund af den ugunstige udvikling for Elopaks virksomhed i Italien kom produktionen af kartoner aldrig i gang, og bygningerne blev solgt i 1987.

2. Klagemaalet

(5) Den 27. september 1983 indgav Elopak Italia en klage til Kommissionen mod Tetra Pak Italiana og de dertil knyttede selskaber i Italien.

Koncernen fandt, at Tetra Pak i de forgangne aar havde forsoegt at mindske Elopaks konkurrenceevne i Italien ved at anvende forretningsmetoder, der for en virksomhed, som indtager en dominerende stilling, maa betragtes som misbrug.

De paagaeldende metoder bestod efter Elopaks opfattelse isaer i salget af en bestemt type kartoner (»Rex«-kartoner(3) ) til underbudspriser, anvendelse af illoyale vilkaar ved levering af maskiner til paafyldning af disse kartoner og - i visse tilfaelde - salg af dette udstyr til tilsvarende underbudspriser. Elopak tog endvidere afstand fra de manoevrer, der tog sigte paa at udelukke koncernen fra visse reklamemedier.

De forskellige elementer i Elopaks klage er noeje gennemgaaet i meddelelsen af klagepunkterne(4) (side 3 til 7).

III. Markederne og produkterne(5)

1. Emballering af flydende levnedsmidler

(6) Selv om kartoner i princippet kan anvendes til mange forskellige flydende og halvflydende levnedsmidler, saa viser de nyeste tal (fra 1987), at ca. 79 % af dem anvendes til maelk (72 %) og andere flydende mejeriprodukter (7 %), at ca. 16 % anvendes til frugtsaft, medens andre levnedsmidler - vin, mineralvand, tomatbaserede produkter, supper, saucer og babymad - i alt staar for blot ca. 5 % af kartonforbruget. Paa klagetidspunktet blev ca. 90 % af kartonerne anvendt til emballering af maelk og mejeriprodukter.

(7) Da kartoner primaert er beregnet til emballering af maelk, udgoer de i dag ogsaa den mest anvendte emballage til dette produkt: Det anslaas, at over 60 % af maelken i EF saelges i kartoner, og denne andel er stigende. Af andre emballagetyper, der ogsaa anvendes til maelk, er der praktisk taget kun tale om glas- og plasticflasker. I det omfang, der hersker betydelige forskelle landene imellem paa dette omraade, skyldes de primaert forskelle i forbrugeroensker.

Anvendelse af kartoner til emballering af frugtsaft er isaer paa det seneste blevet saerdeles udbredt. Det skoennes, at ca. 50 % af den frugtsaft, der i dag forbruges i EF, er paafyldt kartoner (mod ca. 34 % i glasflasker og ca. 13 % i plasticflasker). Denne anvendelse udgoer imidlertid kun en relativ lille del (ca. 16 % - se nr. (6)) - som synes at have stabiliseret sig - af markedet for denne emballagetype.

Hvad angaar de oevrige flydende levnedsmidler, jf. nr. (6), anvendes kartoner kun i begraenset omfang som emballage. I takt med aendringerne i forbrugsmoenstrene er det dog sandsynligt, at kartonemballagen vil blive mere udbredt i fremtiden.

2. Maelkeemballage

(8) Maelk saelges hovedsagelig i pasteuriseret form (frisk maelk) eller efter at have gennemgaaet en behandling under ultrahoeje temperaturer (UHT maelk), hvilket giver en holdbarhedsperiode paa flere maaneder uden for koel(6) .

(9) Til disse to metoder til behandling af maelk svarer der forskellige emballeringsmetoder og emballagematerialer. De deraf foelgende produkter (kartoner og emballeringsmaskiner) udgoer selv saerskilte markeder i den forstand, at deres substitutionselasticitet i forhold til prisen er ringe, hvilket paa en gang skyldes emballeringens marginale andel af det emballerede produkts samlede salgspris(7) , de forskellige emballagetypers karakteristika i forbrugernes oejne samt begraensningerne paa udbudssiden(8) .

(10) De kartoner, der er anvendes til frisk maelk, er saedvanligvis af typen »Gable top«: aflange kartoner, der kan gribes ved den kant, der danner kartonens top, som i oevrigt ved aabning danner en haeldetud. De kartoner, der anvendes til UHT maelk, er saedvanligvis af typen »Brik«: murstensformede kartoner, der laves af en tyndere type karton, men som er forstaerket med et aluminiumslag.

3. Markederne og konkurrenterne

(11) Inden for kartonemballering af flydende og halvflydende levnedsmidler maa der skelnes mellem fire markeder:

a) et marked for maskiner, som kan sterilisere kartoner, og som under aseptiske forhold kan paafylde disse kartoner flydende(9) UHT-behandlede levnedsmidler, og

b) det dertil svarende marked for emballagekartoner

c) et saerskilt, men beslaegtet marked for maskiner, som kan paafylde kartoner flydende friske levnedsmidler, og parallelt hermed

d) det dertil svarende marked for emballagekartoner.

For nemheds skyld vil de to foerste markeder i det foelgende blive omtalt som »den aseptiske sektor«, og de to sidste markeder som »den ikke-aseptiske sektor«.

(12) Inden for den »aseptiske sektor« i EF hersker der naermest monopolagtige tilstande, idet Tetra Pak sidder paa 90 til 95 % af denne sektor(10) .

Tetra Paks eneste reelle konkurrent inden for den aseptiske sektor er PKL, der kontrolleres af et schweizisk selskab ved navn SIG (Société Industrielle Générale), og som besidder naesten samtlige resterende markedsandele, dvs. 5 til 10 %.

(13) Den »ikke-aseptiske sektor« i EF mere aaben, men dog alligevel oligopolistisk. Ogsaa her har Tetra Pak indtaget foerstepladsen og sidder i dag paa 50 til 55 % af sektoren.

Tetra Paks stoerste konkurrent inden for den ikke-aseptiske sektor er Elopak, der i 1985 besad ca. 27 % af markedsandelene, medens PKL fulgte efter med omtrent 11 %(11) .

Paa davaerende tidspunkt deltes resten af markedet - dvs. ca. 12 % - for kartonernes vedkommende af tre selskaber ved navn Schouw Packing (Danmark, ca. 7 %(12) ), Mono-Emballage/Scalpak (Frankrig/Nederlandene, ca. 2,5 %) og Van Mierlo (Belgien, ca. 0,5 %). Disse selskaber, hvis markeder fortsat er koncentreret i et eller flere lande, fremstiller deres egne kartoner, men dog normalt paa licens (Ex-Cell-O(13) , Nimco, Sealright, . . .), og for maskinernes vedkommende fungerer de blot som distributoerer.

Paa markedet for ikke-aseptiske maskiner deltes de 13 % af markedet i EF, som Tetra Pak, Elopak og PKL ikke sad paa, af en halv snes smaa producenter, herunder primaert Nimco (USA, ca. 4 %), Cherry Burrel (USA, ca. 2,5 %), og Shikoku (Japan, ca. 1 %). Ogsaa her maa det bemaerkes, at Tetra Pak, Elopak og PKL ogsaa fungerer som distributoerer - lejlighedsvise eller ej - for disse producenter.

Medens det af navnlig teknologiske aarsager(14) er vanskeligt for en producent fra den ikke-aseptiske sektor at traenge ind paa det aseptiske marked - om end der er blevet gjort adskellige forsoeg paa det(15) - er det derimod forholdsvis nemt for en producent fra den aseptiske sektor at traenge ind paa det ikke-aseptiske marked for emballering af friske flydende levnedsmidler.

4. Produkterne

4.1. Kartoner

(14) Oprindeligt udviklede Tetra Pak den kontinuerlige emballeringsteknik (»form-fill-seal«) i forbindelse med selskabets kartoner af navnet »Tetrahedron« (der som navnet antyder var tetraederformet) (1952), men udviklingen af denne teknik tog virkelig fart i forbindelse med »Brik«-kartonerne (1963). Det viste sig, at denne emballeringsteknik, der oprindelig var ikke-aseptisk, var saerlig velegnet til aseptisk emballering, hvortil Tetra Pak udviklede en saerlig teknik i 1960'erne. Brugeren modtager kartonerne i ruller (»roll-fed«), som ved neddypning i et hydrogenperoxidbad goeres aseptiske i selve maskinen, hvorefter kartonerne formes omkring vaesken, medens denne loeber i aseptisk miljoe. PKL producerer ogsaa aseptiske kartoner i Brik-format - »Combibloc«, men disse formes forud for paafyldningen.

(15) Paa det ikke-aseptiske marked anvendte Tetra Pak oprindeligt - og goer det stadig - sit Brik-koncept, men i dag er selskabets vaesentligste produkt paa dette marked en karton i Gable Top-format, nemlig »Rex«. Denne karton er en direkte konkurrent til Elopaks »Pure-Pak«. Paa dette marked finder man ogsaa kartonerne »Combibloc«, »Quadrobloc« og »Pergabloc« - alle ikke-aseptiske kartoner fra PKL - medens de oevrige producenters kartoner kun daekker en ganske lille markedsandel.

4.2 Maskiner

(16) Tetra Pak fremstiller sine egne maskiner til baade det aseptiske og det ikke-aseptiske marked. Paa sidstnaevnte marked saelger det imidlertid af og til Cherry Burrel og Nimco maskiner.

Elopak har laenge produceret kartoner, men var indtil selskabets opkoeb af divisionen »emballeringsmaskiner« fra Ex-Cell-O i 1987 kun distributoer paa maskinmarkedet, idet dets produktionsvirksomhed var begraenset til accessorisk udstyr (haandteringsudstyr osv.). Der boer igen erindres om, at alle Elopaks aktiviteter er begraenset til den ikke-aseptiske sektor.

Bortset fra PKL, som fremstiller sine egne maskiner og kartoner til baade det aseptiske og ikke-aseptiske marked, indtager de oevrige fabrikanter en marginal stilling paa det europaeiske marked.

5. Fremstilling og distribution af kartoner

(17) Emballagekartonerne fremstilles af pap, der leveres i ruller (»boards«). Board-markedet - som alene staar for mellem 60 % og 70 % af emballagekartoners kostpris(16) - er ogsaa et oligopolistisk marked, hvor kartonproducenterne koeber ind hos samme leverandoerer.

Til fremstillingen af Gable Top-kartoner og visse Brik-kartoner (PKL's »Combibloc«) paatrykkes board-rullerne kundens farver og tekst, udstanses, for-bukkes og delvis limes hos board-producenten og danner herefter saakaldte »blanks«. Disse blanks leveres til kunden (mejerier eller frugtsaftproducenter osv.), hvor de faar deres endelige form, inden de paafyldes og lukkes.

Til fremstillingen af Tetra Paks Brik-kartoner soerger producenten af board-rullerne kun for paatrykningen og udskaeringen i smallere ruller, da det foerst er paa emballeringstidspunktet hos kunden, at rullerne - efter eventuelt at have vaeret neddyppet i et bad med koncentreret hydrogenperoxid for at goere dem aseptiske - i en kontinuerlig proces bukkes omkring vaesken og derefter afskaeres, limes og formes til den endelige emballage.

6. Hindringerne for adgang til markederne

(18) Baade af teknologiske aarsager(17) og paa grund af en lang raekke patenter og restriktive forretningsmetoder(18) er der inden for den aseptiske sektor betydelige hindringer for adgang til markedet. Hindringerne - i hvert fald de teknologiske(19) - er langt mindre inden for den ikke-aseptiske sektor.

IV. Tetra Paks forretningspolitik

Metodologisk gennemgang

(19) I dette afsnit gennemgaas de forskellige aspekter af Tetra Paks forretningspolitik inden for de i nr. (11) definerede fire aseptiske og ikke-aseptiske markeder. Gennemgangen daekker for de fleste aspekters vedkommende hele Faellesskabet, og den er saaledes ikke begraenset til det geografiske omraade, som Elopaks klage vedroerte, nemlig Italien. Kommissionen har imidlertid i flere tilfaelde set sig foranlediget til at se naermere paa den praksis, som Tetra Pak foelger i Italien, enten for at foretage en mere detaljeret undersoegelse af visse aspekter af Elopaks klage, eller fordi resultaterne af den generelle undersoegelse netop har givet Kommissionen anledning til at foretage supplerende undersoegelser i Italien(20) .

1. Produktion og afsaetning

(20) I EF har Tetra Pak en maskinsamlefabrik i Italien og kartonproduktionsanlaeg i Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland. Intetsteds i verden har Tetra Pak meddelt licens til fremstilling af sine maskiner. Det samme gaelder for selskabets kartoner, med undtagelse af nogle faa lande uden for EF.

(21) Overalt i EF er det Tetra Pak-koncernens egne selskaber, der direkte varetager distributionen af saavel kartoner som maskiner til mejerier og andre endelige forbrugere. Der findes ikke en eneste selvstaendig distributoer(21) , og der hersker derfor ingen intrabrand-konkurrence.

(22) Endelig viser undersoegelserne, at Tetra Pak har fulgt en saerdeles omfattende patent-politik. Tetra Pak har ikke blot taget patent paa hele den grundteknologi, som selskabet har videreudviklet inden for maskiner, kartoner og produktionsprocesser. Koncernen har ogsaa taget patent paa selv mindre efterfoelgende forandringer af disse produkter eller paa visse sekundaere tekniske detaljer (f.eks. kartonens bukning). Det betyder bl. a., at medens grundteknologien for aseptiske Brik-kartoner blev udviklet i 1960'erne og er forblevet stort set uaendret siden da, udloeber de sidste patenter vedroerende dem foerst i begyndelsen af det naeste aarhundrede. Men en betingelse herfor er, at der ikke udtages andre patenter, som yderligere forlaenger den indroemmede beskyttelse. Tetra Pak har i dag over 100 patenter paa kartonerne og over 100 patenter paa maskinerne.

2. Kontraktvilkaar ved salg og udlejning af Tetra Paks udstyr og kartoner

(23) Tetra Paks vilkaar ved salg og udlejning af emballeringsudstyr og vilkaarene for levering af kartoner, som gennemgaas i det foelgende, er hentet fra de i de forskellige EF-lande gaeldende standardkontrakter. I visse af disse lande foretager Tetra Pak udelukkende udlejning; i andre kan brugeren vaelge mellem koeb eller leje(22) . For maskinernes vedkommende (inkl. ekstraudstyr og tilbehoer) findes der saaledes standardkontrakter for salg og standardkontrakter for udlejning, og for kartonernes vedkommende findes der standardkontrakter for levering.

Selv om standardkontrakterne ikke er helt enslydende i de forskellige lande, fremgaar de vaesentligste vilkaar i henseende til koncernens politik af de fleste kontrakter. I det foelgende naevnes alle de bestemmelser, der har betydning for konkurrencen, og som i en eller anden form er indeholdt i de forskellige kontrakter. Disse bestemmelser er angivet med et romertal, og i den sammenfattende tabel i bilag 2 henvises der til de artikler i de nationale standardkontrakter, der indeholder bestemmelserne.

Bestemmelsernes indhold er noeje gennemgaaet i meddelelsen af klagepunkterne (side 14 til 26).

2.1. Vilkaarene ved salg af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.1)

(24) Der findes standardsalgskontrakter i foelgende fem lande: Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige. For hver af de gennemgaaede kontraktbestemmelser er det eller de beroerte lande angivet i parentes.

2.1.1. Udstyrets konfiguration

(25) Tetra Pak forbeholder sig i Italien en ubegraenset ret til indsigt i det solgte udstyrs konfiguration, og det er forbudt koeberen:

(i) at forsyne maskinen med accessorisk udstyr (Italien)

(ii) at foretage aendringer ved maskinen, at paasaette eller fjerne dele (Italien)

(iii) at flytte maskinen (Italien).

2.1.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(26) Fem kontraktbestemmelser vedroerende udstyrets drift og vedligeholdelse tager sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret paa foelgende omraader:

(iv) eneret paa vedligeholdelse og reparationer (samtlige lande undtagen Spanien)

(v) eneret paa levering af reservedele (samtlige lande undtagen Spanien)

(vi) ret til uden vederlag og uopfordret at tilbyde assistance, efteruddannelse, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering (Italien)

(vii) degressiv betaling (indtil minus 40 % af et maanedligt grundgebyr) af en del af omkostningerne til assistance, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering i forhold til antallet af anvendte kartoner paa samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type (Italien)

(viii) en forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af udstyret og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien).

2.1.3. Kartonerne

(27) Fire andre bestemmelser i kontrakterne tager ligeledes sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret over dette produkt:

(ix) en forpligtelse til udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner paa maskinerne (alle lande)

(x) en forpligtelse til udelukkende at koebe papir hos Tetra Pak eller hos en af Tetra Pak udpeget leverandoer (alle lande)

(xi) en forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af kartonerne og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien)

(xii) ret til indsigt i den tekst, der paafoeres kartonerne (Italien).

2.1.4. Kontrol

(28) To bestemmelser vedroerer mere specielt kontrollen med, at koeberen overholder de kontraktmaessige forpligtelser:

(xiii) en forpligtelse for koeberen til at indgive maanedlige rapporter (Italien)

(xiv) ret for Tetra Pak til uden varsel at foretage inspektioner (Italien).

2.1.5. Overdragelse af ejendomsretten til udstyret eller af brugsretten

(29) To kontraktbestemmelser begraenser retten til videresalg eller overdragelse:

(xv) pligt til at indhente Tetra Paks accept af videresalg af udstyret eller af overdragelse af brugsretten hertil (Italien), videresalg med ejendomsforbehold (Spanien), tilbagekoebsret til en forud fastsat pris forbeholdt Tetra Pak (alle lande). Overtraedelse af denne bestemmelse kan medfoere en saerlig boede (Graekenland, Irland, Det Forenede Kongerige)

(xvi) pligt til at sikre, at den efterfoelgende koeber overtager de forpligtelser, der paahvilede den foerste koeber (Italien, Spanien).

2.1.6. Garanti

(30) (xvii) garantien paa det solgte udstyr gaelder kun, for saa vidt som samtlige bestemmelser i kontrakten overholdes (Italien), eller i det mindste, at der udelukkende anvendes Tetra Pak-kartoner (andre lande).

2.2. Vilkaarene for leje af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.2)

(31) Der findes standardlejekontrakter i samtlige EF-lande undtagen Graekenland og Spanien.

Med de noedvendige aendringer genfindes de fleste bestemmelser fra salgskontrakterne i lejekontrakterne. Der findes dog ogsaa betingelser, som saerligt gaelder ved leje, men de gaar altid i samme retning, nemlig en maksimal styrkelse af baandene mellem Tetra Pak og kunden.

2.2.1. Udstyrets konfiguration

(32) Her genfindes bestemmelserne (i), (ii) og (iii) (Italien: bestemmelse (i); alle lande: bestemmelse (ii); Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige: bestemmelse (iii)).

(xviii) en supplerende bestemmelse forpligter i oevrigt lejeren til udelukkende at anvende Tetra Paks kasser, yderemballage og/eller transportbeholdere (Tyskland, Belgien, Italien, Luxembourg, Nederlandene) eller til at give Tetra Pak fortrinsret til levering paa samme vilkaar som andre (Danmark, Frankrig).

2.2.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(33) Her genfindes bestemmelse (iv) og (v) om eneret (alle lande).

Ligeledes genfindes bestemmelse (viii), der forbeholder Tetra Pak ejendomsretten til de af lejeren gennemfoerte forbedringer (Belgien, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene), eller som i det mindste forpligter lejeren til at give Tetra Pak licens paa udnyttelsen af forbedringen (Danmark, Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige).

2.2.3. Kartonerne

(34) Her genfindes samme bestemmelser (ix) (alle lande) og (x) (Italien) vedroerende leveringseneret og bestemmelse (xi), som giver Tetra Pak ejendomsretten til forbedringer (Danmark, Italien) eller i det mindste licens paa udnyttelsen deraf (Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige), samt bestemmelse (xii), der forbeholder Tetra Pak ret til indsigt i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne (Tyskland, Spanien, Graekenland, Italien, Nederlandene, Portugal, Det Forenede Kongerige).

2.2.4. Kontrol

(35) Ligesom det er tilfaeldet ved salg, skal lejeren indgive maanedlige rapporter (bestemmelse (xiii) - alle lande), og der faktureres et fast beloeb, hvis de udebliver (Belgien, Luxembourg, Nederlandene). Lejeren skal endvidere tillade inspektion af de lokaler, hvor udstyret er installeret (bestemmelse (xiv) - alle lande) - en inspektion, som kan ske uden varsel (alle lande undtagen Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige).

(xix) en anden bestemmelse giver Tetra Pak ret til naar som helst (Danmark, Frankrig) at gennemgaa lejerens regnskaber (alle lande) og (afhaengigt af landet) lejerens fakturaer, korrespondance eller ethvert andet dokument, der er noedvendigt for at kontrollere antallet af anvendte kartoner.

2.2.5. Overdragelse af lejekontrakten, fremleje, overdragelse af brugsretten eller benyttelse for tredjemands regning

(36) I forbindelse med salg gaelder der meget restriktive vilkaar for senere overdragelse af ejendomsretten.

(xx) bestemmelserne i lejekontrakterne udelukker paa tilsvarende vis overdragelse af lejekontrakten, fremleje (alle lande) eller endda arbejde for tredjemands regning (Italien).

2.2.6. Garanti

(37) Her er ordlyden mindre praecis end i salgskontrakterne: Garantien gaelder kun, hvis Tetra Paks »forskrifter« med hensyn til maskinens »pasning« og »betjening« (alle lande) foelges. Termerne »forskrifter«, »pasning« og »betjening« er imidlertid tilstraekkelig brede til, at de maa fortolkes saaledes, at de mindst omfatter kravet om udelukkende at anvende Tetra Paks reservedele, reparations- og vedligeholdelsestjeneste samt emballagemateriale. Denne fortolkning bekraeftes af Tetra Paks skriftlige og mundtlige svar paa meddelelsen af klagepunkterne.

2.2.7. Lejefastsaettelse og betalingsvilkaar

(38) Lejen omfatter foelgende elementer (alle lande):

(a) (xxi) en »grundleje«, som erlaegges, naar maskinen stilles til lejerens raadighed. Denne grundleje er ikke noedvendigvis lavere end salgsprisen paa de samme maskiner og andrager faktisk naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje (over 98 % i visse tilfaelde)(23)

(b) en »kvartalsleje«, som erlaegges forud for hvert kalenderkvartal

(c) (xxii) en maanedlig »produktionsleje«, som nedsaettes i forhold til antallet af kartoner fremstillet i samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type. Denne leje erstatter den degressive betaling - af tilsvarende vaerdi - for en del af vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med salg (jf. bestemmelse (vii)). I visse lande (Tyskland, Frankrig, Portugal), skal der betales en saerlig boede, hvis produktionslejen ikke betales inden for den fastsatte frist.

2.2.8. Lejekontraktens varighed

(39) Lejekontraktens varighed og opsigelsesreglerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat:

(xxiii) lejekontrakternes varighed varierer fra tre aar (Danmark, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige) til ni aar (Italien).

2.2.9. Boedebestemmelsen

(40) (xxiv) foruden den saedvanlige skadeserstatning forbeholder Tetra Pak sig ret til at idoemme en lejer, der overtraeder en hvilken som helst bestemmelse i kontrakten, en boede, som inden for en oevre graense fastsaettes diskretionaert af Tetra Pak i forhold til sagens alvor (Italien).

2.3. Vilkaarene for levering af kartoner (bilag 2.3)

(41) Der findes standardleveringskontrakter i Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige; de er obligatoriske, saa snart kunden ikke lejer, men koeber en maskine.

2.3.1. Eneleveringsret

(42) (xxv) koeberen forpligter sig til udelukkende hos Tetra Pak at indkoebe det emballagemateriale, der anvendes paa den eller de paagaeldende Tetra Pak-maskiner (alle lande) og paa enhver anden Tetra Pak-maskine, koeberen senere maatte anskaffe sig (Italien).

2.3.2. Kontraktens varighed

(43) (xxvi) kontrakten indgaas indledningsvis for en periode paa ni aar og kan forlaenges for en ny periode paa fem aar (Italien) eller for hele den periode, hvor koeberen er i besiddelse af maskinen (Graekenland, Irland, Spanien, Det Forenede Kongerige).

2.3.3. Prisfastsaettelse(24)

(44) (xxvii) kartonerne leveres til den paa bestillingstidspunktet gaeldende pris. Der findes ikke nogen regulerings- eller indekseringsordning (alle lande).

2.3.4. Maerkning

(45) Her genfindes Tetra Paks ret til indsigt (bestemmelse (xii)) i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne.

3. Forretningspolitikken inden for salg af kartoner

(46) Et vigtigt element i Elopaks klage angik Tetra Paks priser paa Rex-kartoner i Italien, som Elopak fandt urimelige. Tetra Pak afviste denne beskyldning og fremlagde til stoette herfor en undersoegelse vedroerende dette produkts rentabilitet, som var blevet foretage i Italien i 1983.

Det har vaeret noedvendigt for Kommissionen at udvide undersoegelsen paa dette omraade, og med henblik paa at faa bedre indsigt i koncernens politik har den for samtlige EF-lande og aarene 1981 til 1984 gennemfoert en analyse af de forskellige Tetra Pak-produkters 1) salgstal, 2) rentabilitet og 3) priser. Denne analyse - som bygger paa de af Tetra Pak meddelte oplysninger fra driftsresultatopgoerelserne - er grundigt gennemgaaet i meddelelsen af klagepunkterne(25) , hvorfor der her kun gives en kort redegoerelse for hovedkonklusionerne af denne analyse.

3.1. Salget af kartoner og deres rentabilitet

3.1.1. Salget af kartoner (bilag 3.1 og 3.2)

(47) 1. Den geografiske fordeling af salget: Tre lande staar tilsammen og med naesten lige store andele for 70 % af salget af Tetra Pak-kartoner i Faellesskabet (1984)(26) : Tyskland (24,8 %), Frankrig (23,5 %) og Italien (20,3 %). Derefter kommer Det Forenede Kongerige med en procentvis andel paa omtrent det halve (12 %).

2. Fordeling af salget efter karton-type: Den »aseptiske Brik« repraesenterer alene naesten 80 % af kartonsalget og over 70 % af koncernens samlede omsaetning. »Rex« og den »ikke-aseptiske Brik« repraesenterer ikke mere end henholdsvis 11 % og 7 % af kartonsalget. De forskellige andre modeller (Tetrahedron, Tetra King, osv.) deler de sidste 2 % og spiller derfor kun en marginal rolle (1984).

3. Produktionstilvaekst: I den af analysen omfattede periode var Rex det produkt, der havde den hoejeste produktionstilvaekst, og denne karton er gradvis ved at hale ind paa den ikke-aseptiske Brick som karton til friske produkter. Italien bliver den stoerste producent af denne karton-type.

3.1.2. Kartonernes rentabilitet (bilag 3.3 til 3.5)

(48) 1. Den aseptiske Brick, som der naesten ikke findes nogen reel konkurrent til, er langt det mest rentable produkt - nettoavance paa [...] af omsaetningen [...] i Italien - og staar alene for [...] af koncernens samlede fortjeneste i samtlige repraesenterede lande og stod for over 100 %(27) i Det Forenede Kongerige i hele den omhandlede periode og ligesaa i 1983 til 1984 i Frankrig(28) . Ser man paa kartonerne alene, varierer den aseptiske Briks bidrag til fortjenesten mellem [...] og 102 % for samtlige lande, idet den i 1981 naaede op paa eller overskred de 100 % i Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige (114 %) og igen i 1982 i Det Forenede Kongerige og i 1983 i Belgien/Luxembourg.

2. Den ikke-aseptiske Brik har en daarlig, men med nogle faa undtagelser altid sikker rentabilitet - nettoavance paa [...].

3. Det samme er ikke tilfaeldet for Rex-kartonen, hvis rentabilitet ofte er negativ: i 1981 og 1982 i Italien, Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige; i 1983 i Belgium/Luxembourg og i 1984 i Danmark, Belgien/Luxembourg og Det Forenede Kongerige. I 1981 var den samlede rentabilitet i de i denne sag omhandlede medlemslande negativ (-11,2 %). Tallene viser i oevrigt, at dette faenomen er saerlig markant i Italien: nettoavance paa -34,4 % i 1981.

3.1.3. Rex-kartonernes rentabilitet i Italien (bilag 4.1 til 4.5)

(49) Dette sidste forhold foranledigede Kommissionen til at foretage en naermere undersoegelse af situationen i Italien og til at anmode Tetra Pak om de noedvendige oplysninger for en beregning af rentabiliteten af selskabets produkter siden markedsfoeringen af Rex i Italien (1976). Analysen af disse oplysninger foerte til foelgende hovedresultater:

1) Tabene paa Rex-kartonerne var ikke tilfaeldige: de optraadte i en periode paa syv aar (1976 til 1982) og steg fra -10 % til -34 % af omsaetningen (i nettoavance).

2) Disse tab var af en saadan stoerrelsesorden, at salgsprisen langt fra var tilstraekkelig til at daekke selv de variable direkte omkostninger (bruttoavancen(29) var konstant(30) negativ) og i visse aar selv ikke omkostningerne til raavarer.

3) Fra 1976 til 1980 solgte Tetra Pak, som ikke producerede Rex-kartoner i Italien (men importerede dem fra soesterselskaber), disse kartoner paa det italienske marked til priser, der laa 10 til 34 % under deres koebspris.

4) I den paagaeldende periode solgte Tetra Pak sine Rex-kartoner til priser, der laa langt under Elopaks priser paa sin konkurrerende karton, Pure-Pak, og prisforskellen mellem disse to kartoner foroegedes (op til 30 %, og paa et tidspunkt endda 50 %).

5) I denne periode skete der foerst en langsom stigning i salget af Rex-kartoner - om ikke en vis stagnering (indeks 100 i 1976, 215 i 1977, 177 i 1978 og 259 i 1979) - hvorefter salget steg bemaerkelsesvaerdigt (indeks 6 353 i 1984), medens Elopak med en vis tidsforskydning maatte konstatere, at salget af Pure-Pak foerst standsede sin stigning og derefter begyndte at falde (indeks 69 i 1986 i forhold til 100 i 1981).

Elopaks markedsandel inden for ikke-aseptiske kartoner i Italien(31) , som steg fra 9 % i 1977 til ca. 25 % i 1981, faldt til 17,5 % i 1986, medens Tetra Paks oevrige konkurrenters markedsandele bevaegede sig fra 12 % til 6 % og dernaest til ca. 2 %. Tetra Paks markedsandel derimod, som var faldet fra 79 % til ca. 70 % mellem 1977 og 1981(32) , steg til 80,5 % i 1986, og Rex-kartonens markedsandel alene steg fra 2 % til henholdsvis 7,5 % og 38,5 %.

(50) Under et kontrolbesoeg hos Tetra Pak i Italien den 27. og 28. januar 1987 fremskaffede Kommissionens tjenestegrene et antal dokumenter fra 1981 vedroerende bestillinger paa henholdsvis 420 000 én-liters Rex-kartoner, 235 000 to-liters Rex-kartoner, 253 000 kvart-liters Rex-kartoner og 102 500 kvart-liters Rex-kartoner importeret fra Sverige og videresolgt til priser paa henholdsvis 24 %, 17 %, 29 % og 23 % under koebsprisen. Disse dokumenter bekraefter saaledes de resultater, der blev fundet frem til paa grundlag af regnskaberne.

(51) Beretningerne fra bestyrelsen for Tetra Pak Italiana for 1979 og 1980 erindrer i oevrigt om, at der maa bringes betydelige finansielle ofre med hensyn til priser og leveringsvilkaar for at tage kampen op mod konkurrencen fra navnlig Pure-Pak. I beretningen fra 1979 hedder det, at det er noedvendigt »at bringe betydelige oekonomiske og finansielle ofre«, og af 1980-beretningen fremgaar det, at konkurrencen maa forhindres »ved hjaelp af selv saerlige leveringsvilkaar og priser«. Den sidste formulering vedroerer det ikke-aseptiske marked.

3.2. Priserne i de forskellige medlemsstater

3.2.1. Gennemsnitspriser (bilag 5.1)

(52) I bilag 5.1 foretages der en sammenligning af gennemsnitspriserne (omsaetning/antal solgte kartoner) i de forskellige medlemsstater i perioden 1981 til 1984. Priserne er anfoert i ecu og med en indeks i forhold til Italien, og det drejer sig om priserne paa Tetra Paks tre hovedtyper af kartoner: Rex, ikke-aseptiske Brik og aseptiske Brik. Ved gennemgangen af denne tabel konstateres foelgende forhold:

1) Der er betydelige prisforskelle medlemsstaterne imellem.

2) Der hersker navnlig store prisforskelle mellem Italien og de oevrige medlemsstater, idet forskellene her nemt naar op paa 50 % og i hvert fald ligger paa mindst 20 til 25 % (bortset fra enkelte undtagelser).

3) Disse forskelle er ikke ensartede og gaar heller ikke altid samme vej: fra det ene land til det andet varierer de, alt afhaengigt af produktet, i stoerrelsesorden og undertiden i retning.

4) For alle typer kartoner gaelder det, at Italien altid er det land, hvor priserne er lavest.

3.2.2. Prislister (bilag 5.2 og 5.3)

(53) For fuldstaendig at kunne sammenligne gennemsnitspriserne er det noedvendigt, at dels omsaetningsfordelingen mellem de forskellige kartonstoerrelser, dels de gennemsnitlige ordremaengder er ens i de forskellige lande, hvilket ikke er tilfaeldet. De konstaterede forskelle er imidlertid for store til at kunne forklares ved materielle, objektive forskelle. Desuden viser tallene fra de prislister(33) , som Kommissionen er i besiddelse af, og som er gengivet i bilag 5.2 og 5.3, forskelle medlemsstaterne imellem - og dét over endnu laengere perioder (1978 til 1984) - af en stoerrelsesorden svarende til forskellene i gennemsnitspriser, hvilket bekraefter de under nr. (52) konstaterede forhold.

4. Forretningspolitikken for salg og udlejning af maskiner(34)

4.1. Salg og udlejning af maskiner og rentabiliteten heraf

4.1.1. Salg og udlejning af maskiner (bilag 3.1 og 3.2)

(54) 1. Geografisk fordeling af salg/udlejning: Fire lande staar for 88 % af omsaetningen inden for salg og udlejning af maskiner: Tyskland (24,8 %), Italien (23,5 %), Frankrig (20,3 %) og Det Forenede Kongerige (19 %) (1984). Der er altsaa tale om samme fire hovedmarkeder som for kartonernes vedkommende, men for maskinernes vedkommende er omsaetningen i Det Forenede Kongerige af naesten samme stoerrelsesorden som i de andre lande. Der er imidlertid paa dette punkt tale om en forholdsvis ny udvikling. Indtil 1981 - hvor tallet var 11 % af omsaetningen - laa salget og udlejningen af maskiner i Det Forenede Kongerige paa kun en tredjedel af salget og udlejningen i Tyskland og paa halvdelen af salget og udlejningen i Frankrig og Italien.

Det er ogsaa i Det Forenede Kongerige, at maskinernes bidrag til den samlede omsaetning nu er hoejest [...] % mod et gennemsnit paa [...] % (1984).

(55) 2. Stigningstakt: I samtlige lande undtagen Det Forenede Kongerige konstateres et forholdsvis markant fald i maskinernes andel i Tetra Paks samlede omsaetning. Samlet faldt denne andel nemlig fra [...] % i 1981 til [...] % i 1984, og stigningstakten for maskiner alene i samme periode laa paa blot 12 %, hvilket skal sammenlignes med en stigningstakt paa 60 % for samtlige Tetra Paks produkter. Ogsaa her er Det Forenede Kongerige undtagelsen med en stigningstakt paa [...] % for maskiners vedkommende, dvs. syv gange hoejere end i samtlige de lande, der tages med i betragtning.

4.1.2. Maskinernes rentabilitet (bilag 3.3 til 3.5)

(56) I den paagaeldende periode syntes rentabiliteten for »maskinvirksomheden« at have vaeret alt i alt positiv, dog med undtagelse af 1984 (-[...] %). Der er imidlertid en raekke ikke ubetydelige undtagelser. For eksempel i Tyskland var »maskinvirksomheden« underskudsgivende i 1984 (-[...] %). Det samme var den i Nederlandene i 1983 og 1984 (-[...] % og -[...] %), hvor indtaegterne i 1984 laa betydeligt under de direkte variable omkostninger (brutto-avance paa -[...] %). I Frankrig havde det ene af de to Tetra Pak-selskaber en negativ nettoavance i 1981, 1982 og 1984 (-[...] %, -[...] % og -[...] %) og en negativ bruttoavance i 1982 (-[...] %). Det Forenede Kongerige adskiller sig imidlertid fra disse lande ved en konstant stigning i tabene: nettoavance paa -0,1 %, -12,5 %, -20,2 % og -42,2 % i perioden 1981 til 1984 og - i henhold til Tetra Paks beregninger(35) - en semi-bruttoavance paa -1,3 %, -8,1 % og ca. -28 % i perioden 1982 til 1984.

4.2. Priser

4.2.1. Priserne i de forskellige medlemsstater (bilag 6.1 til 6.3)

(57) I bilag 6.1 og 6.3 er gengivet henholdsvis salgspriser og udlejningspriser for Tetra Paks vaesentligste maskiner, dvs. maskiner til Rex, maskiner til aseptisk Brik og maskiner til ikke-aseptisk Brik, for aarene 1984 til 1986.

Oplysningerne fra Tetra Pak er ikke ensartede, for saa vidt som de priser, der er opgivet for salg, for visse landes vedkommende er gennemsnitspriser, medens det for andre landes vedkommende drejer sig om priser hentet fra prislisterne. Trods disse mangler kan der uddrages foelgende hovedelementer:

a) Salgspriser paa maskiner i de forskellige medlemsstater (bilag 6.1)

(58) 1. Der hersker betydelige prisforskelle medlemsstaterne imellem: De ligger i de fleste tilfaelde paa omkring 50 %, men naar undertiden op paa 70 til 100 %.

2. Som for kartonernes vedkommende er det igen Italien, der har de klart laveste maskinpriser, medens Irland har de hoejeste priser.

3. I Italien, hvor priserne er lavest, er de opgivne priser gennemsnitspriser, medens de for de andre landes vedkommende (ekskl. Graekenland) er hentet fra prislisterne. Det maa heraf sluttes, at Tetra Pak tilbyder store rabatter i forhold til standardprislisterne, og dét i sandsynligvis langt stoerre udstraekning end Kommissionen har faaet oplyst(36) . Prisforskellene mellem Italien og de oevrige lande er imidlertid af en saadan stoerrelsesorden, at de rimeligvis ikke alene kan skyldes rabatter.

b) Udlejningspriser paa maskiner i de forskellige medlemsstater (bilag 6.2)

1. De tre elementer, der indgaar i lejen

(59) Gennemgangen af kontraktbestemmelserne viste, at maskinlejen bestaar af tre dele: en grundleje, der erlaegges ved installeringen af maskinen, en kvartalsleje og en maanedlig afgift, der beregnes degressivt paa grundlag af antallet af anvendte kartoner. En udtoemmende sammenligning af udlejningspriserne i de forskellige medlemsstater vil saaledes kraeve, at der i princippet tages hensyn til disse tre lejebestanddele.

Det er klart, at den maanedlige afgift i forhold til antallet af anvendte kartoner ikke beregnes paa forhaand, men den forekommer helt ubetydelig i relation til grundlejen(37) .

Hvad angaar kvartalslejen, kan den sammenholdes med grundlejen ved paa basis af en given rentesats at beregne nutidsvaerdien af den samlede kvartalsleje i hele lejekontraktens loebetid. Herved konstateres det, at selv om kvartalslejen varierer fra land til land og fra maskine til maskine, udgoer den kun nogle ganske faa procent af grundlejen. For en Rex RC4 maskine, hvor grundlejen i 1986 (Tyskland) androg [...] ECU og kvartalslejen [...] ECU, kan det saaledes konstateres, at nutidsvaerdien af de samlede kvartalsbetalinger (med en rente paa 8 %, jf. ecu-markedet paa mellemlang sigt det paagaeldende aar) over en lejeperiode paa tre aar loeber op i [...] ECU, dvs. knap 1,52 % af grundlejen.

Heraf foelger, at en sammenligning af udlejningspriserne kan baseres paa alene en sammenligning af grundlejen, da grundlejen udgoer naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje. Det kan ligeledes sluttes, at da lejeren betaler naesten hele lejebeloebet forud, boer leje af Tetra Pak-maskiner finansieringsmaessigt sidestilles med koeb(38) .

2. Udlejningspriser paa maskiner

(60) De generelle bemaerkninger angaaende salgspriserne kan ogsaa fremfoeres i forbindelse med en gennemgang af bilag 6.2:

- der er meget store forskelle i lejen (grundlejen) medlemsstaterne imellem; de er endda betydeligt stoerre (op til 200, 300 eller endda 400 %) end forskellene i salgspriser

- de lande, hvor udlejningspriserne - med visse undtagelser - er lavest (Belgien, Danmark), er dem, for hvilke Tetra Pak har opgivet gennemsnitspriser (i modsaetning til priser hentet fra prislister).

Det boer ogsaa bemaerkes, at selv om stoerrelsen og undertiden retningen af disse forskelle mellem medlemsstaterne kan variere fra én type maskine til en anden, er det generelt set i Frankrig og derefter Tyskland, at lejen er hoejest.

c) Sammenligning af salgspriser og udlejningspriser i de forskellige medlemsstater (bilag 6.3)

(61) Sammenligningen i bilag 6.3 mellem Tetra Paks priser i de medlemsstater, hvor koncernen saelger sine maskiner, og i de medlemsstater, hvor den udlejer maskinerne, viser i oevrigt, at i nogle lande er alene grundlejen meget hoejere end salgsprisen i andre lande.

Som eksempel kan naevnes, at grundlejen for en B8 maskine i Tyskland i 1985 var mere end dobbelt saa hoej som den gennemsnitlige salgspris paa disse maskiner i Italien samme aar. Ganske vist er der i det foerste tilfaelde tale om en pris hentet fra prislisten, medens det i det andet tilfaelde drejer sig om en gennemsnitspris. Men som tidligere naevnt, kan saa store forskelle formentlig ikke alene forklares med, at der ydes meget betydelige rabatter.

Foretages der kun en sammenligning af priserne paa prislisterne (i de lande, hvor saadanne findes), kan det konstateres, at selv om forskellene saa er mindre, forekommer det ikke sjaeldent, at grundlejen er vaesentligt hoejere end salgspriserne paa prislisterne - der kan i visse tilfaelde vaere tale om forskelle paa op til 40 %.

4.2.2. Priser i Italien

(62) Et af punkterne i Elopaks klage gik paa Tetra Paks prispolitik inden for salg og udlejning af maskiner i Italien. Elopak tog navnlig afstand fra de meget store rabatter, som Tetra Pak tilbyder for at faa en kontrakt - rabatter, som efter Elopaks opfattelse i visse tilfaelde medfoerte deciderede underbudspriser.

Foruden at sammenligne priserne paa faellesskabsplan har Kommissionen derfor foretaget en naermere undersoegelse af Tetra Paks prispolitik i Italien. I den forbindelse har den a) dels analyseret hovedparten af de kontrakter (over 200), som Tetra Pak har indgaaet med italienske mejerier, b) dels gennemfoert en detaljeret undersoegelse af vilkaarene i forbindelse med et vist antal salgs- og udlejningsforretninger i Italien.

4.2.2.1. Priser og nominelle betalingsvilkaar i kontrakterne

1. Betalingsvilkaar

(63) De normale betalingsvilkaar ved salg og de normale vilkaar for betaling af grundleje - saaledes som de fremstaar efter analysen af kontrakterne - er foelgende: 1/3 erlaegges ved undertegnelsen af kontrakten, 1/3 ved maskinens levering og 1/3 efter den endelige installation af maskinen. Ved en gennemlaesning af kontrakterne viser det sig imidlertid, at der findes adskillige og mangeartede undtagelser fra disse standardbestemmelser. I mangel af en faelles reference (gennemsnitlig betalingsfrist i gaengse tilfaelde) er det ikke muligt at beregne disse undtagelsers indflydelse paa salgsprisen eller grundlejen. Som udgangspunkt maa det imidlertid antages, at denne indflydelse generelt er ret ubetydelig, da forskellene i de fleste tilfaelde kun vedroerer meget korte betalingsfrister i forhold til maskinens levetid eller lejekontraktens loebetid. Det vil imidlertid fremgaa af det foelgende afsnit, at vigtigere undtagelser normalt ikke indgaar i selve kontrakterne, men i modkontrakter, og i disse tilfaelde kan det vaere noedvendigt at drage helt andre konklusioner.

2. Priser (bilag 6.4)

(64) I bilag 6.4 er gengivet de nominelle salgs- og udlejningspriser, saaledes som de fremstaar efter at have analyseret kontrakterne. Disse priser er inddelt efter maskintype og undertype, anfoert i kronologisk orden. Kolonne (a) og (b) viser den loebende vaerdi, og kolonne (c) og (d) viser den faste vaerdi, beregnet med henblik paa at eliminere inflationsfaktoren fra den tidsmaessige sammenligning(39) .

a) Tidsserier ved loebende priser

(65) Allerede en gennemgang af tidsserier ved loebende priser (kolonne a og b) viser et vist antal anomalier. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at der er indgaaet salgs- eller udlejningsforretninger til meget lavere priser - ofte op til 25 til 50 % - end de priser, der er anvendt ved andre forretninger indgaaet i naesten samme periode eller undertiden endda paa et umiddelbart forudgaaende tidspunkt. Her skal blot naevnes nogle faa eksempler.

Rubrik nr. 1, Rex RC6 maskiner: salg nr. 19 og 20 foretaget i februar 1983 til en pris af hver isaer [...] mio. lire mod [...] mio. lire for salg nr. 16 til 18 foretaget ultimo 1982, dvs. en forskel paa over 30 %.

Rubrik nr. 9, AB/1000 maskiner: salg nr. 42 og 43 (januar og marts 1982) til en pris af henholdsvis [...] og [...] mio. lire mod salg nr. 41 (november 1981) til [...] mio. lire, dvs. forskelle paa 26 og 31 %. Det viser sig ogsaa, at salg nr. 42 og 43 i 1982 blev gennemfoert til priser, der laa under priserne i 1981 og 1980 eller endda svarende til 1979-priserne, selv om det almindelige prisindeks for industriprodukter (jf. fodnote 1, s. 13) steg med over 50 % i samme periode.

Rubrik nr. 14, AB/500 maskiner: salg nr. 4 og 5 til [...] og [...] mio. lire (september 1983 og november 1984) mod salg nr. 3 (februar 1983) til [...] mio. lire, dvs. forskelle paa 50 og 37 %. Disse priser ligger faktisk under 1982-priserne.

En noeje gennemgang af bilag 6.4 vil endda afsloere ekstreme forskelle. Det er imidlertid taenkeligt - saaledes som Tetra Pak haevder - at disse tilfaelde vedroerer brugte maskiner, men det fremgaar intetsteds af kontrakterne.

b) Tidsserier ved faste priser

(66) Tidsserier beregnet ved faste priser (kolonne c og d) muliggoer sammenligninger, der daekker seriernes samlede loebetid. En analyse af disse serier afsloerer foelgende hovedelementer:

1) Disse serier bekraefter for det foerste, at der findes store forskelle, hvoraf nogle allerede blev afsloeret i forbindelse med tidsserierne ved loebende priser, og for det andet, at der findes adskillige tilfaelde, hvor lejebeloebet er hoejere end koebsprisen.

2) De konstaterede forskelle fordeler sig over hele den periode, som disse serier daekker, og priserne i hver sin ende af skalaen udviser forskelle paa det dobbelte eller endda det tredobbelte eller mere.

3) En mere tilbundsgaaende analyse af disse forskelle (beregning af de typiske forskelle for prisserier) viser endelig, at forskellene er langt stoerre for maskiner af Rex-typen - som har stoerre konkurrence - end for maskiner af Brik-typen.

Selv om at disse resultater skal behandles med varsomhed(40) , er de forskelle, der viser sig, ofte for store til alene at kunne tilskrives metodologiske unoejagtigheder.

c) Konklusioner

(67) Sammenligningen af priserne i de forskellige medlemsstater viste bl. a., at der hersker store prisforskelle, og at alene grundlejen ofte er lig med eller hoejere end salgsprisen. En detaljeret analyse af Tetra Paks kontrakter i Italien viser, at de samme forhold optraeder inden for et og samme land. At doemme efter stoerrelsen af disse forskelle er det desuden sandsynligt, at der i forbindelse med de mest ufordelagtige forretninger opereres med tabsgivende salg eller udlejning.

4.2.2.2. Analyse af et antal maskinsalg eller -udlejninger

(68) Som supplement til analysen af priser og af betalingsvilkaarene i kontrakterne og for at faa et bedre indblik i de faktiske forhold omkring salg og udlejning har Kommissionen foretaget en raekke grundige undersoegelser hos et vist antal italienske mejerier. Redegoerelsen for resultaterne af disse undersoegelser er imidlertid for omfattende til at kunne gengives i denne beslutning, og der henvises derfor til meddelelsen af klagepunkterne(41) , men i korte traek kan naevnes foelgende hovedkonklusioner:

1) De faktiske priser - som ofte foelger af modkontrakter, der udarbejdes sideloebende med selve kontrakterne, og som fraviger vilkaarene i sidstnaevnte - er almindeligvis langt lavere end de nominelle priser i kontrakterne, og der kan i visse tilfaelde vaere tale om en forskel paa 50 % eller mere. Der tilbydes forskellige former for rabatter, som ofte laegges sammen:

- tilbagekoeb af Tetra Paks konkurrenters gamle maskiner - med ringe eller slet ingen restvaerdi - til overpriser (der undertiden er lig med eller endda hoejere end nyprisen paa disse maskiner)

- tilbagekoeb af gamle Tetra Pak-maskiner til ligeledes ofte kraftigt oppustede priser

- fiktivt tilbagekoeb af gamle maskiner, som reelt fortsat staar til kundens raadighed

- Tetra Pak afholder udgifterne ved transport og installation

- Tetra Pak afholder betydelige reklameudgifter

- supplerende nedslag - i forhold til de kontraktmaessigt fastsatte nedslag - paa kartonpriserne (gennem en stabilisering af disse priser over en bestemt periode)

- udlejning af en maskine, hvor udlejningen efterfoelgende ved maskinens koeb betragtes som gratis tilraadighedsstillelse.

Den mest udbredte nedslags- eller rabatform er dog den foerstnaevnte, som giver sig udslag i tilbagekoeb af kundens gamle maskiner til oppustede priser.

2) De faktiske betalingsvilkaar er ligeledes ofte mere favorable, end det fremgaar af kontrakten, hvilket ogsaa formindsker de reelle omkostninger ved transaktionen. Disse mere favorable betalingsvilkaar bestaar af betydeligt laengere betalingsfrister og frihed for betaling af rente. I visse tilfaelde loeber denne gratis kredit over et eller flere aar og er ledsaget af en refusionsaftale.

3) I betragtning af, at nettoavancen paa salg af maskiner i Italien andrager 8 til 17 % og bruttoavancen 16 til 24 %(42) , kan de forretninger, hvor der i forhold til prisen i kontrakter er ydet en rabat paa 50 % eller mere (undertiden 75 %), efter alt at doemme kun vaere tabsgivende.

4) Endelig er den pris, som Tetra Pak betaler for at tilbagetage sine gamle maskiner (eller sine konkurrenters gamle maskiner) i forbindelse med et nyt salg eller en ny udlejning, en helt anden end den, som koncernen kontraktmaessigt opererer med (jf. bestemmelse (xv)) til brug for sin tilbagekoebsret (tiltaenkt de tilfaelde, hvor kunden oensker at videresaelge sin maskine til tredjemand), idet den foerste er langt overvurderet, medens den anden kan vaere undervurderet.

4.2.2.3. Bestyrelsens beretning(43)

(69) I beretningerne fra bestyrelsen for Tetra Pak Italiana for 1979 og 1980 goeres der generelt opmaerksom paa, at der maa bringes betydelige finansielle ofre med hensyn til priser og leveringsvilkaar for at tage kampen op mod konkurrencen fra navnlig Pure-Pak (jf. nr. (51)). Efterfoelgende beretninger indeholder for maskinernes vedkommende en raekke uddybninger desangaaende. I beretningerne fra 1981, 1983 og 1985 tales der om anvendelse af saerlige priser og/eller betalingsvilkaar, som i vaesentlig grad har foroeget selskabets kreditstilling hos kunderne. I 1985-beretningen hedder det endvidere, at i tilfaelde af udskiftning af den eksisterende maskinpark med nykonstruerede maskiner paatager »beholderfabrikanten« sig en del af omkostningerne.

Samme aar, dvs. 1985, naevnes det i beretningen fra bestyrelsen for Tetra Pak Carta, at dette soesterselskab til Tetra Pak Italiana, som fremstiller kartoner, har accepteret at baere et tab paa 728 mio. lire, som Tetra Pak Italiana har lidt i forbindelse med afsaetningen af maskiner: »Denne handling afspejler den fordel, som vi drager af installeringen af Tetra Pak-maskiner«, forklarer beretningen.

Beretningerne for 1986 fra bestyrelserne for disse to selskaber i koncernen indeholder tilsvarende betragtninger.

5. Andre former for praksis over for konkurrenterne

(70) Navnlig under kontrolbesoeget den 27. og 28. januar 1987 kom Kommissionen i besiddelse af et antal dokumenter(44) , som omhandler koncernens forskellige tiltag og planer for at tage kampen op mod konkurrenterne. De er i det foelgende samlet for hver af de beroerte konkurrenter.

5.1. Elopak/Pure-Pak

(71) I et brev dateret den 17. januar 1976 lykoensker Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana med selskabets »tiltag« (activities), for saa vidt angaar maskinerne »Resolvo«, »aseptisk Pure-Pak«, »Pure-Pak pasteurisering« og »Combibloc«. I dette brev henvises der til et telex af 7. januar 1976, der sandsynligvis indeholdt en beskrivelse af disse tiltag. De repraesentanter for Tetra Pak, der var til stede under dette kontrolbesoeg, erklaerede, at de ikke laengere var i besiddelse af telexet. Hvad angaar de aseptiske Resolvo-maskiner (udviklet af Buitoni), vil det senere fremgaa (nr. (76) til (83)), at Tetra Pak gjorde alt for at forhindre deres afsaetning paa det italienske marked. Hvad angaar »aseptisk Pure-Pak«, vides det blot, at forsoegene i sin tid paa at udvikle aseptiske Pure-Pak maskiner ikke lykkedes.

(72) I en rapport af 4. november 1978 forklarer en ansat ved Tetra Pak Italiana, at han af generaldirektoeren havde faaet til opgave »at foretage en undersoegelse hos Pure-Paks stoerste kunder for konkret at finde ud af, hvad det vil koste at overtage disse kunder«.

(73) I en rapport fra en saelger fra Tetra Pak Italiana af 11. december 1981 redegoeres der dels for tilbagetagelse - i forbindelse med et nyt salg - af fire Selfpak/Resolvo-maskiner, to Zupak-maskiner og to Tetra Pak-maskiner, dels for en opnaaet forpligtelse til ikke laengere at anvende en Elopak-maskine og en forpligtelse til at tilbagelevere en Resolvo-maskine eller til i det mindste at undlade at bruge den uden for virksomheden (se ogsaa nr. (79) og bilag 10 til meddelelsen af klagepunkterne, mejeri E).

(74) I et telex af 30. november 1984 underretter Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana om, at Elopak-Europe har modtaget fire aseptiske maskiner, og Tetra Pak Italiana opfordres til at hjaelpe med at finde frem til maskinernes endelige bestemmelsessted. Det vil senere fremgaa (nr. (76) til (83)), at denne type undersoegelser i visse tilfaelde har vaeret det foerste skridt i en proces, der har haft til formaal at udelukke disse maskiner fra markedet, almindeligvis gennem opkoeb.

(75) Et af punkterne i Elopaks klage angik Tetra Paks reklamevirksomhed i bladet »Il Mondo del Latte«, med hvilket virksomheden havde indgaaet en aftale om eneret. Det fremgaar af korrespondancen herom mellem Elopaks agenter og naevnte blads redaktion og af redaktionens svar paa Kommissionens forespoergsler, at Tetra Pak opnaaede om ikke en skriftlig eneretsaftale, saa i hvert fald en mundtlig aftale om eneret paa reklamer i bladet »Il Mondo del Latte« over en lang periode (mindst hele 1982). I denne periode var det umuligt for Elopak at reklamere i bladet.

5.2. Poligrafico Buitoni/Resolvo

(76) I begyndelsen af 1970'erne udviklede selskabet Poligrafico Buitoni en aseptisk emballeringsteknik kaldet Resolvo. Efterfoelgende forskning i samarbejde med andre virksomheder udmundede i systemet »Systempak«, hvortil International Paper koebte patentet fra Buitoni i 1981. Det vil fremgaa af det efterfoelgende, at Tetra Pak paa forskellig vis forsoegte at hindre udbredelsen af dette system i Italien og faktisk endte med at opkoebe alle eller naesten alle de Resolvo-maskiner, der var opstillet i mejerierne.

(77) I en rapport dateret den 30. oktober 1975 tales der om muligheden for at tilbyde en nedsat pris paa en aseptisk Tetra Pak-maskine for at faa Centrale Latte di Perugia til at afstaa fra at koebe en Resolvo-maskine.

(78) Jf. nr. (71): brev af 17. januar 1976, hvori Tetra Pak-koncernen lykoensker Tetra Pak Italiana med dets initiativ, for saa vidt angaar aseptiske Resolvo-maskiner.

(79) Jf. nr. (73): opkoeb af fire Systempak/Resolvo-maskiner og en forpligtelse til at tilbagelevere eller til ikke laengere at anvende en anden Resolvo-maskine uden for virksomheden (rapport af 11. december 1981).

(80) I et telex af 7. oktober 1981 underretter Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana om sin formodning om, at International Paper skulle vaere i faerd med at indlede en aggressiv, verdensomspaendende salgskampagne for Resolvo-metoden, som International Paper havde erhvervet fra Buitoni. Tetra Pak-koncernen fandt det derfor af afgoerende strategisk betydning »at faa fjernet (»throw out«) samtlige Resolvo-maskiner i Italien« for derved at fratage International Paper ethvert forretningsmaessigt referencegrundlag paa dette omraade. Tetra Pak Italiana opfordres derfor til at »proeve at opkoebe maskinerne for at forhindre Resolvo i at placere dem i andre mejerier«.

(81) I et brev af 4. december 1981 meddeler Tetra Pak Italiana Tetra Pak-koncernen, at selskabet goer sit bedste for at »faa fjernet Resolvo-maskinerne i Italien«, men at der er store vanskeligheder forbundet hermed. Selskabet anmoder Tetra Pak-koncernen om at laegge pres paa Kornas Marma, en faelles papirleverandoer til baade Tetra Pak og Buitoni, for at faa dette selskab til at standse leverancerne til Buitoni. Det foreslaas, at Tetra Pak-koncernen for eksempel selv opkoeber de papirmaengder, som Kornas Marma saedvanligvis leverer til Buitoni. Brevet afsluttes med en passage om, at det med en velgennemtaenkt taktik vil vaere muligt at bringe Buitoni i store vanskeligheder.

(82) I et brev af 28. oktober 1982 giver Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana meddelelse om, at afsaetningen af Systempak/Resolvo-metoden ikke ligefrem er »flatterende«. Faktisk er det taenkeligt, at kun Portugal og Italien vil vaere rimelige markeder, hvorfor det er af »vital« betydning, at Tetra Pak Italiana faar sat en stopper for denne udvikling i landet og »erstatter« disse maskiner for saaledes at give International Paper »en knusende negativ reference« (»a crushing negative reference«).

(83) I et brev af 19. september 1983 meddeler Tetra Pak Italiana Tetra Pak-koncernen, at Centrale Latte di Perugia har udskiftet sin nye Resolvo-maskine med en Tetra Pak-maskine. Denne kontrakt har »medfoert et vist oekonomisk tab«, men selskabet mener, at sagen »virkelig har vaeret det vaerd«, for saa vidt som Buitoni har mistet sit eneste grundlag for eventuelle fremtidige forsoeg. Maalsaetningen om at faa fjernet alle Resolvo-maskiner fra det italienske marked - jf. Tetra Pak-koncernens telex af 7. oktober 1981 (nr. (80) ovenfor) - syntes derfor at vaere naaet.

5.3. PKL

(84) Adskillige dokumenter viser, at der blev fulgt noeje med i PKL's udvikling, formodentlig fordi PKL nu var Tetra Paks eneste reelle konkurrent inden for aseptisk emballering. Men som foelge af PKL's svage markedsandel i Italien oplevede Tetra Pak-koncernens italienske datterselskaber oejensynligt ikke nogen direkte og konkret konkurrence fra PKL i ret mange tilfaelde.

(85) Der boer imidlertid erindres om Tetra Paks lykoenskninger til Tetra Pak Italiana med dets aktioner, for saa vidt angaar bl. a. »Combibloc« (PKL's kartoner), jf. nr. (71).

(86) Den 7. november 1978 udfaerdiger en saelger for Tetra Pak Italiana en rapport om de afgivne tilbud i forbindelse med en licitation over koeb af en maskine til et offentligt mejeri, hvor Tetra Pak staar over for PKL og IBP. Tetra Pak er rede til at saenke sin pris, men kun i et relativt begraenset omfang (fra [...] mio. til [...] mio. lire). Derimod viser dokumentet, at samme saelger forsoeger at oeve indflydelse paa det paagaeldende licitationsudvalg.

5.4. ICA

(87) I et telex af 23. april 1982 meddeler Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana, at selskabet ICA i Bologna forsoeger at udvikle en maskine i stil med Tetra Paks aseptiske maskiner, og at det tilsyneladende oensker at indgaa et vist samarbejde. Koncernen konkluderer, at den ikke kan forestille sig, at det kan vaere »i Tetra Paks interesse at soege et samarbejde, men at man derimod boer soege at forhindre enhver konkurrence«.

5.5. BURGOPAK

(88) I et brev af 10. januar 1983 anmoder Tetra Pak-koncernen Tetra Pak Italiana om at rette henvendelse til Burgopak for at faa dette selskab til at foroege sine priser paa eksport til Mellemoesten for at fjerne presset paa Tetra Pak, hvis priser er 40 % hoejere end Burgopaks. Koncernen konkluderer, at »det vil vaere latterligt at foere en slags priskrig, hvis ingen af parterne - bortset fra kunderne! - drager fordel deraf«.

6. Overtagelse af konkurrende selskaber

(89) I 1970 overtog Tetra Pak-koncernen Selfpack, en oestrigsk producent af emballagemateriale. Selfpack havde i samarbejde med Buitoni udviklet en karton i Brik-format og et aseptisk emballeringssystem. Buitoni anvendte senere dette system til at videreudvikle sit aseptiske Resolvo-system. Efter overtagelsen af Selfpack gjorde Tetra Pak paa sin side brug af dette selskabs teknologi til at forbedre sin egen steriliseringsteknologi. Tetra Pak trak efter opkoebet af Selfpack alle eller naesten alle Selfpacks produkter ud af markedet. Selfpacks omsaetning, da Tetra Pak overtog det, laa paa 1,4 mia. oesch. (64,1 mio. ECU).

(90) I 1982 overtog Tetra Pak Zupack, en tysk konkurrent, der ligeledes fremstillede en karton svarende til Tetra Paks Brik-karton, og som havde udviklet eller var i faerd med at udvikle en aseptisk emballeringsmetode. Efter Tetra Paks overtagelse standsede Zupack sin virksomhed inden for denne sektor, og selskabets maskiner forsvandt fra markedet. Zupacks omsaetning laa ifoelge Tetra Pak paa 2,6 mio. DM i 1981 (1,03 mio. ECU).

(91) I 1986 overtog Tetra Pak kontrollen med Liquipak, en af konkurrenten Elopaks store leverandoerer. Liquipak havde eksklusiv patent- og knowhow-licens paa en ny aseptisk emballeringsteknologi beregnet til kartoner af typen Gable Top. Denne teknologi var blevet udviklet i samarbejde med Elopak. Efter Tetra Paks overtagelse af kontrollen blev licensen overdraget til Tetra Pak, som ligeledes blev leverandoer til sin stoerste konkurrent. Paa tidspunktet for Tetra Paks overtagelse havde Liquipak en omsaetning paa 9,9 mio. US $ (10,1 mio. ECU) (1986).

B. RETLIG VURDERING

I. Artikel 86

1. Beroerte Markeder

1.1. Produktmarkedet

(92) Tetra Pak opererer paa de fire »aseptiske« og »ikke-aseptiske« markeder for maskiner og kartoner, jf. nr. (11).

(93) AArsagerne til, at Kommissionen har valgt denne definition paa de beroerte maskiner og produkter, er der noeje redegjort for i nr. (29) til (39) i den allerede naevnte beslutning Tetra Pak I (BTG), hvortil der henvises(45) . Det fremgaar heraf, at selv om saa forskellig emballagetyper som glasflasker, plasticflasker, plasticposer, metaldaaser, aseptiske kartoner, ikke-aseptiske kartoner osv. indgaar i det, der saedvanligvis og overordnet set kaldes emballagemarkedet for flydende levnedsmidler, udgoer dette marked ikke »det beroerte marked« i henseende til artikel 86, da disse forskellige emballagetyper kun konkurrerer med hinanden paa lang sigt(46) . Paa kort sigt, og sandsynligvis ogsaa paa mellemlang sigt, er udbuds- og efterspoergselsbetingelserne saaledes, at produkternes substitutionselasticitet i forhold til priserne naermest er nul.

Paa efterspoergselssiden kan denne ubetydelige substitutionselasticitet forklares ved emballeringens marginale andel af flydende levnedsmidlers detailsalgspris(47) og forbrugernes forholdsvis uforanderlige smagspraeferencer paa kort sigt. Paa udbudssiden skyldes den manglende elasticitet hovedsagelig de finansielle investeringsomkostninger, som producenten eller emballeringsvirksomheden paadrager sig ved at overgaa fra én type emballage til en anden, problemet med oplaering i den nye teknologi og eventuelle konsekvenser for afsaetningen(48) , hvilket alt sammen skal ses paa baggrund af den meget ringe substitutionselasticitet paa efterspoergselssiden.

Paa et givet tidspunkt med bestemte tekniske muligheder og bestemte forbrugerpraeferencer maa de forskellige emballagetyper og det dertil svarende udstyr - som ofte er knyttet sammen med bestemte teknologier - anses for saerskilte markeder med egne udbuds- og efterspoergselsbetingelser.

(94) Grunden til, at den analyse, der skal bidrage til at definere markedet, efter Kommissionens opfattelse skal tage udgangspunkt i en periode af kort varighed, er, at strukturerne aendrer sig paa lang sigt under indflydelse af den teknologiske udvikling og nye forbrugsvaner, og graenserne mellem de forskellige markeder flytter sig. Det er den korte sigt, der er det oekonomisk relevante tidsrum, inden for hvilket en given virksomhed udnytter sin styrke paa markedet(49) , og det er derfor den korte sigt, der skal danne grundlag for vurderingen.

(95) Det er paa grund af den sammenblanding af disse oekonomiske tidshorisonter, at Tetra Pak anlaegger det synspunkt, at der findes ét stort marked, som omfatter samtlige eksisterende former for emballage til flydende levnedsmidler, og det uanset hvilket materiale der anvendes (glas, plastic, karton osv.)(50) . Naar én type emballagemateriale substitueres med en anden type, skyldes det imidlertid hovedsagelig aendringer i forbrugsmoenstrene, og som Tetra Pak i oevrigt ogsaa selv har erkendt i sit svar paa meddelelsen af klagepunkterne, saa er disse aendringer resultatet af en langvarig proces. Paa kort sigt er, jf. forklaringen ovenfor, de forskellige typer emballage til flydende levnedsmidler - under hensyntagen til de karakteristiske traek for produkternes udbud og efterspoergsel - ikke »fuldstaendig usubstituerbare«, men dog kun substituerbare »i begraenset omfang«. Dette er i god overensstemmelse med Domstolens retspraksis, i henhold til hvilken der ikke noedvendigvis skal vaere en total mangel paa substituerbarhed for at kunne tale om saerskilte markeder(51) .

(96) Kommissionen benaegter ikke, at producenterne i et vist omfang kan fremskynde eller bremse en aendring i forbrugsmoenstrene ved paa forskellig vis at paavirke forbrugerens valg af emballage, men som Tetra Pak paa ny erkender(52) , drejer det sig ogsaa her om en »kostbar« og »langvarig« proces, »som kan straekke sig over adskillige aar«, og hvis resultat bestemt ikke kan forudses.

(97) Det er derfor i denne sammenhaeng ligegyldigt, om emballeringen er en af de eneste kontrollerbare omkostninger (»influenceable costs«) for den virksomhed, der producerer eller emballerer det flydende levnedsmiddel: I betragtning af den manglende elasticitet i den endelige efterspoergsel, vil sidstnaevnte ikke medfoere en aendring i emballeringsformen paa grund af variationer i de relative omkostninger, men saadanne aendringer afhaenger derimod af forbrugerens accept af emballagen. Det drejer sig ikke her om substituerbare goder eller produktionsfaktorer, hvis mere eller mindre intensive anvendelse er neutral i den endelige forbrugers oejne. Emballagen er beregnet til at ende hos forbrugerne og er medvirkende til at afgoere forbrugerens valg af hovedprodukt. Den mellemliggende efterspoergsels elasticitet vil vaere lig nul, hvis den endelige efterspoergselselasticitet er nul. Det er den endelige efterspoergsel, der afgoer producentvirksomhedens eller emballeringsvirksomhedens holdning, og det er derfor paa dette niveau, at analysen skal foretages.

1.2. Markedets geografiske udbredelse

(98) Det blev paavist i beslutningen Tetra Pak I (BTG)(53) , at selv om efterspoergslen af flere aarsager, og navnlig i betragtning af transportomkostningernes marginale karakter, kan variere medlemsstaterne imellem, saa daekker det paagaeldende marked geografisk set hele Faellesskabet.

2. Dominerende stilling

(99) De oplysninger af markedsandele for 1985, som Tetra Pak har meddelt, og som er gengivet i bilag 1.1 og 1.2, viser ikke blot den dominerende stilling og Tetra Paks monopollignende stilling paa de aseptiske markeder, men viser desuden, at Tetra Pak ogsaa indtager foerstepladsen paa de ikke-aseptiske markeder, idet koncernen har en markedsandel, som i oevrigt i sig selv, bortset fra under usaedvanlige omstaendigheder, kan anses som en dominerende stilling (se nr. (104)).

(100) For saa vidt angaar de aseptiske markeder, sad Tetra Pak i 1985 paa 92 % af maskinmarkedet i Faellesskabet (bilag 1.2) og paa 89 % af kartonmarket (bilag 1.1). I intet medlemsland havde koncernen en markedsandel paa under 57 % for saavel maskiner som kartoner (maaske borset fra i Irland). Markedsandelen var paa 100 % i fire lande for maskinernes vedkommende og i tre lande for kartonernes vedkommende. En gennemgang af de forskellige perioder (1976, 1980, 1985-87) viser, at Tetra Pak allerede i 1976 besad en dominerende eller naesten monopollignende stilling paa disse markeder (87 % af kartonmarkedet), og at markedsandelen efterfoelgende gennemgik en svag stigning (bevaegede sig omkring 90-95 %). Der boer ogsaa erindres om, at der paa disse markeder kun findes én enkelt konkurrent til Tetra Pak, nemlig PKL, som kun har 5-10 % af markedsandelene(54) , og at de teknologiske hindringer - i hvert fald for maskinernes vedkommende - og andre hindringer for adgang til markedet er saerdeles omfattende(55) .

(101) For saa vidt angaar de ikke-aseptiske markeder, laa Tetra Paks markedsandel i 1985 paa 48 % for kartonernes vedkommende og paa 52 % for maskinernes vedkommende. I intet land havde Tetra Pak en markedsandel paa under 35 % for maskinernes vedkommende og 30 % for kartonenrnes vedkommende (maaske bortset fra i Graekenland). De kronologiske data viser, at Tetra Pak sad paa 43 % af markedet for ikke-aseptiske kartoner i 1976 og paa henholdvis 42 % af dette marked og 37 % af maskinmarkedet i 1980. Koncernen synes derfor at have vundet yderligere 10 % af disse markeder i foerste halvdel af 1980'erne, og denne fremgang synes at fortsaette (ca. 55 % af markedet i 1987). Der boer ogsaa erindres om, at Tetra Pak kun havde to stoerre konkurrenter paa disse markeder, nemlig Elopak og PKL med markedsandele paa henholdsvis ca. 27 % og 11 %. Tetra Pak besidder saaledes ikke blot halvdelen eller mere af det ikke-aseptiske marked, men har foroeget afstanden til sine to hovedkonkurrenter med 10 til 15 procentpoint, hvorfor Elopak kun er ca. halv saa stor som Tetra Pak, medens PKL er fem gange mindre.

Endnu andre faktorer er med til yderligere at forstaerke Tetra Paks stilling i forhold til konkurrenterne paa de ikke-aseptiske markeder, herunder:

- Tetra Paks monopollignende stilling inden for den aseptiske sektor, som goer denne koncern en naermest uomgaengelig leverandoer for de virksomheder, der producerer saavel langtidsholdbare, aseptisk emballerede levnedsmidler som friske flydende levnedsmidler, dvs. langt hovedparten af virksomhederne(56)

- Tetra Paks lange erfaring inden for de to sektorer og den omstaendighed, at koncernen (sammen med PKL og indtil Elopaks nylige overtagelse af Ex-Cell-O) var den eneste producent/distributoer af baade maskiner og kartoner

- koncernens produktdiversificering og dens geografiske placeringer, som goer den mindre foelsom over for forskellige forandringeer, og som betyder, at den om noedvendigt kan baere oekonomiske tab paa et af sine produkter, uden at dette bringer den samlede rentabilitet af koncernens virksomhed i fare

- paa samme maade kan Tetra Pak koncentrere sig om konkurrencen paa de ikke-aseptiske markeder uden at frygte, at dette gaar ud over de aseptiske markeder, hvor koncernen stort set er den eneste producent, og hvor de saerdeles store hindringer for adgang til markedet faktisk forhindrer, at der opstaar potentielle konkurrenter.

Selv om det ikke kan siges, at Tetra Pak paa de ikke-aseptiske markeder indtager en stilling, der muliggoer en lige saa selvstaendig adfaerd som paa de aseptiske markeder, er det alligevel sikkert, at koncernen er underlagt markedskraefterne i mindre grad end en hvilken som helst af konkurrenterne. Af de aarsager, der redegoeres for laengere fremme (nr. (104)), er det imidlertid ikke inden for rammerne af denne procedure noedvendigt at fastslaa, om den ledende rolle, som Tetra Pak spiller paa de ikke-aseptiske markeder, direkte skal sidestilles med en dominerende stilling efter artikel 86.

(102) Der er endvidere grund til at bemaerke, at for saa vidt angaar den samlede sektor for kartonsemballeringen af flydende levnedsmidler, bestaaende af to saerskilte, men beslaegtede og forbundene markeder(57) , nemlig det aseptiske og ikke-aspetiske marked, androg Tetra Pak »markedsandel« i 1985 73 % for saavel kartoners som maskiners vedkommende. Analysen af de kronologiske data afsloerer en konstant stigning, nemlig fra ca. 60 til 65 % i 1976, over 65 til 70 % i 1980, 70 til 75 % i 1985, til over 75 % i 1987 (78 % inden for kartoner).

(103) Tetra Pak-koncernen bestrider, at den paa nogen maade indtager en dominerende stilling, og som forsvar herfor baserer den sig hovedsagelig paa sin definition af det paagaeldende marked - alle emballagetyper (kartoner, glas, plastic osv.) til alle typer flydende levnedsmidler - en definition, som ganske rigtigt giver koncernen en svag markedsandel, nemlig 14 %.

Det skal for det foerste understreges, at denne definition indebaerer, at der opereres med et enkelt marked for en bred vifte af forskellige emballager, som alene teknisk set ikke er substituerbare. Tetra Pak inkluderer saaledes i dette altomfattende »marked« alle de emballagetyper, der anvendes til kulsyreholdige flydende levnedsmidler, som er en sektor, hvor »markedsandelen« for pap naturligvis er nul, da dette materiale teknisk ikke egner sig til saadanne flydende levnedsmidler.

Hvorom alting er, er det blevet paavist, at de forskellige emballagetyper - selv naar de er teknisk substituerbare - ikke er tilstraekkeligt substituerbare paa det oekonomiske plan til at kunne betragtes som dele af et og samme marked(58) .

Maaske er substituerbarheden stoerre inden for den sektor, der alene omfatter emballering i kartoner. Men selv hvis substituerbarheden anses for at vaere tilstraekkelig til - ogsaa under hensyntagen til de erhvervsdrivendes identitet - kun at operere med ét stort marked for samtlige aseptiske og ikke-aseptiske emballagekartoner, besidder Tetra Pak ubestrideligt en dominerende stilling inden for sektoren som helhed, da koncernen som tidligere naevnt besidder en samlet »markedsandel« for kartonernes vedkommende paa ca. 78 % mod ca. 10 til 11 % til Elopak, ca. 8 % til PKL og ca. 4 % til samtlige oevrige producenter. Det kan yderligere tilfoejes, at denne dominans ikke blot goer sig gaeldende inden for emballering af maelk - som Tetra Pak mener, at Kommissionen i for hoej grad har haeftet sin analyse ved - men ogsaa goer sig gaeldende inden for kartonemballering af de tre grupper af flydende og halvflydende levnedsmidler, som staar for naesten en total anvendelse af kartoner (95 %): Med udgangspunkt i Tetra Paks egne tal(59) kan det anslaas, at denne koncern besidder 80 % af »markedet« for kartonemballeringen af maelk (som i sig selv repraesenterer 72 % af forbruget af kartoner), 76 % af »markedet« for emballering af frugtsaft (16 % af kartonforbruget) og 56 % af »markedet« for kartonemballering af andre mejeriprodukter end maelk (7 % af kartonforbruget).

3. Misbrug

Markeder, hvor der er begaaet misbrug, sammendrag af Tetra Paks politik i den forbindelse

A) Markeder

(104) Kommissionen mener, at Tetra Pak har misbrugt en dominerende stilling efter Traktatens artikel 86 paa baade markederne for aseptiske og markederne for ikke-aseptiske maskiner og kartoner. Koncernens stilling i 1985 paa disse markeder kan i korte traek beskrives saaledes:

- for saa vidt angaar de aseptiske markeder staar Tetra Pak for 90 % eller mere af salget i EF paa baade maskin- og kartonomraadet(60) og indtager saaledes en dominerende stilling paa disse to markeder i hele EF. De i denne beslutning beskrevne tilfaelde af misbrug kan derfor - hvis de begaas eller er blevet begaaet paa de aseptiske markeder - henfoeres under forbuddet i Traktatens artikel 86

- for saa vidt angaar de ikke-aseptiske markeder, hvor Tetra Paks markedsandele er betydeligt lavere end paa de aseptiske markeder, nemlig 48 % for kartonernes vedkommende og 52 % for maskinernes vedkommende (samtlige medlemsstater taget under et(61) ), er den dominerende stilling mindre sikker, hvis man betragter disse markeder enkeltvis.

Under alle omstaendigheder skal der erindres om, at EF-Domstolen tidligere har anset markedsandele, der er mindre end de her omtalte, for at vaere udtryk for en dominerende stilling(62) , og paa den anden side forholder det sig saaledes i nogle medlemsstater, at Tetra Paks andele af de ikke-aseptiske markeder er af en saadan stoerrelsesorden, at der ikke kan vaere tvivl om, at der er tale om dominerende stilling, ogsaa selv om disse markeder vurderes enkeltvis.

Kommissionen mener imidlertid i naervaerende sag, at markederne ikke kan vurderes enkeltvis, da der ikke kan ses bort fra, at der er en forbindelse mellem de ikke-aseptiske og aseptiske markeder. De fire markeder, som Kommissionen har identificeret, er langt fra fremmede over for hinanden, og selv om de er indbyrdes forskellige, er de i hvert fald beslaegtede og endda forbundne. Til forskel fra den sammenkaedning, som Tetra Pak har skabt mellem maskin- og kartonmarkedet - en sammenkaedning, som Kommissionen anser for kunstig og uberettiget i det omfang, den skyldes en kontraktmaessig forpligtelse til kun at anvende Tetra Paks kartoner paa Tetra Paks maskiner(63) - er sammenhaengen mellem de to aseptiske markeder paa den ene side og de to ikke-aseptiske markeder paa den anden side helt reel ud fra foelgende betragtninger:

1) Hovedprodukterne, som kartonerne tjener til emballering af, er de samme paa baade de aseptiske og ikke-aseptiske markeder, nemlig flydende mejeriprodukter og frugtsaft(64) .

2) Paa efterspoergselssiden opererer langt hovedparten af brugerne(65) af Tetra Paks produkter paa de aseptiske markeder ogsaa paa de ikkeaseptiske markeder.

3) Paa udbudssiden bekraefter de stoerste kartonproducenters adfaerd, at der er en forbindelse mellem de to aseptiske markeder og de to ikke-aseptiske markeder, da to af dem allerede er aktive (om end i vidt forskelligt omfang) paa alle fire markeder (nemlig Tetra Pak selv og PKL), medens den tredje, Elopak, laenge har forsoegt at komme ind paa alle markeder(66) (67) . Nogle af kartonerne - dem i Brik-form - kan i oevrigt anvendes og bliver anvendt til begge emballeringsformer (mod tilpasning af de materialer, der indgaar i deres sammensaetning).

Paa denne baggrund mener Kommissionen, at de fire markeder - de aseptiske og de ikke-aseptiske - ikke blot er beslaegtede, men ogsaa sammenhaengende i en saadan grad, at de i denne beslutning beskrevne tilfaelde af misbrug ogsaa falder ind under Traktatens artikel 86, naar de er blevet begaaet eller begaas paa de ikke-aseptiske markeder. Dette er konsekvensen af Tetra Paks dominerende stilling paa de aseptiske markeder sammenholdt med sammenhaengen mellem de fire markeder(68) . Der er saaledes ingen grund til at foretage en selvstaendig paavisning af Tetra Paks dominerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder isoleret set, da forbindelserne mellem de ovenfor beskrevne fire markeder viser, at der ikke er grundlag for at foretage en saadan afskaermning.

Kommissionen henholder sig paa dette punkt til EF-Domstolens domme i sagerne 6 og 7/73 - Commercial Solvents(69) - og 311/84 - CBEM mod CLT (»Télémarketing«)(70) - navnlig betragtning 23 og 25 i sidstnaevnte dom, hvori Domstolen efter Kommissionens mening har udtalt, at en dominerende stilling paa ét marked kan give mulighed for at kontrollere konkurrerende virksomheders aktiviteter paa et beslaegtet marked. Paa samme maade har Tetra Pak i denne sag benyttet forbindelsen mellem de fire paagaeldende markeder til at begaa misbrug paa markederne for ikke-aseptiske produkter, misbrug, som ikke ville have vaeret mulige uden en dominerende stilling paa de aseptiske markeder, uanset om det drejer sig om (jf. nr. (106)) praksis, der tager sigte paa at eliminere konkurrenter eller deres produkter, tilbyde grove underbud eller diskriminerende priser eller at paatvinge brugerne af Tetra Pak-produkter urimelige kontraktvilkaar. Der er derfor ingen grund til at undersoege, om misbruget er blevet begaaet paa det marked, hvor virksomheden indtager en dominerende stilling, eller paa et beslaegtet (og i dette tilfaelde forbundet) marked eller paa begge. For som Domstolen har udtalt, finder Traktatens artikel 86 anvendelse i de tilfaelde, hvor en dominerende stilling paa ét marked goer det muligt at begaa misbrug paa et andet.

B) Sammendrag

(105) Det er lykkedes Tetra Pak, ved at udnytte sin dominerende og endda monopollignende stilling paa de aseptiske markeder, som sammenholdt med den foerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder har gjort koncernen til en uomgaengelig leverandoer for hovedparten af brugerne, at paatvinge brugerne kontraktmaessige forpligtelser, som i hovedsagen har til formaal at knytte dem til koncernen og forhindre enhver modificering af produkterne (jf. 3.1). Ved herigennem saa vidt som overhovedet muligt at begraense mulighederne for interbrand-konkurrence, og ved gennem samme kontraktmaessige forpligtelser og gennem sin fuldstaendig selvstaendige produktions- og distributionspolitik (jf. 3.4) at forhindre enhver form for intrabrand-konkurrence, er det lykkedes koncernen at afskaerme de nationale markeder for sine produkter inden for EF, hvilket betyder, at koncernen kan foere en differentieret og diskriminerende prispolitik for baade kartoner (jf. 3.2) og maskiner (jf. 3.3). Samtlige betingelser for en kunstig konkurrencebegraensning er til stede til, at koncernen paa de omraader, hvor den indtager en monopollignende stilling (aseptiske markeder), kan foere en slags gevinstmaksimeringspolitik (f.eks. Brik-kartoner)(71) til skade for forbrugerne; med denne politik kan koncernen paa de omraader, hvor der fortsat moedes konkurrence (ikke-aseptiske markeder), stoette en aggressiv prispolitik, ja tilbyde tilintetgoerende underbudspriser (f.eks. Rex-kartoner, hovedsagelig i Italien)(72) . For at bevare eller styrke denne stilling har Tetra Pak soerget for, til stoette for sin kontraktpolitik og sin selvstaendige udviklingspolitik, at udvikle en omfattende forsvarspolitik for ejendomsretten (ligeledes 3.4). Med samme maal for oeje eller for at styrke sin stilling goer koncernen brug af meget forskelligartede metoder (jf. 3.5), herunder om noedvendigt opkoeb af konkurrenter (jf. 3.6)(73) .

3.1. Kontraktvilkaar ved salg og udlejning af Tetra Paks udstyr og kartoner (nr. (23) til (45))

(106) De i det foelgende omhandlede tilfaelde af misbrug, som har baggrund i vilkaarene for salg og udlejning af maskiner og for salg af Tetra Pak-kartoner, angaar baade de aseptiske markeder og de ikke-aseptiske markeder. Misbrugene har fundet sted enten i samtlige EF-lande eller i visse af dem, afhaengigt af de gaeldende kontraktbestemmelser (jf. nr. (23) til (45)). Som naevnt ovenfor (nr. (104)) er formaalet med de fleste af disse bestemmelser at knytte kunden saa taet som muligt til koncernen og at forhindre, at kunden udskifter de produkter, han faar leveret. Med henblik herpaa paalaegges kunden en raekke forpligtelser, som ikke har forbindelse med kontrakternes genstand, og nogle af disse forpligtelser er i modstrid med selve kontraktens art, hvad enten det drejer sig om salg eller udlejning af maskiner(74) .

3.1.1. Vilkaarene ved salg af Tetra Pak-udstyr (nr. (24) til (30)

1. Udstyrets konfiguration

(i) forbud mod at forsyne maskinen med accessorisk udstyr

(ii) forbud mod at foretage aendringer ved maskinen, at paasaette eller fjerne dele

(iii) forbud mod at flytte maskinen.

(107) Disse bestemmelser kan afgjort indebaere en begraensning af produktionen og den tekniske udvikling til skade for forbrugeren.

Det drejer sig desuden om ekstra forpligtelser, som ikke har forbindelse med kontraktens genstand, og som fratager erhververen visse ejendomsretlige rettigheder.

Sammenholdt med en lang raekke andre kontraktmaessige forpligtelser, som har til formaal at knytte erhververen til saelgeren, bevirker Tetra Paks vilkaar, at kunden goeres fuldstaendig afhaengig af Tetra Paks udstyr og service.

2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(iv) eneret paa vedligeholdelse og reparationer

(108) Denne bestemmelse straekker sig ud over garantiperioden og daekker hele maskinens levetid(75) , og den er saaledes ikke begrundet i det kontraktmaessige ansvar, som denne garanti paalaegger Tetra Pak.

En saadan eneretsbetingelse i forbindelse med vedligeholdelse og reparation lukker af for enhver form for konkurrence paa markedet for vedligeholdelse og reparationer.

Bestemmelsen binder fuldstaendigt kunden til Tetra Pak, idet den fratager kunden ethvert valg - uanset hvilket - og end ikke tillader ham at foretage vedligeholdelse eller reparationer ved hjaelp af egne teknikere, bortset fra i noeje afgraensede tilfaelde, hvor det drejer sig om mindre eftersyn.

Endelig sikrer bestemmelsen, at Tetra Pak har indirekte mulighed for at kontrollere, om kunden overholder de oevrige forpligtelser i kontrakten (som f.eks. dem, de vedroerer udstyrets konfiguration, jf. nr. (107)).

(v) eneret paa levering af reservedele

(109) Ovenstaaende vurdering af bestemmelse (iv) har ogsaa gyldighed for den bestemmelse, der sikrer Tetra Pak (eller en af Tetra Pak udnaevnt leverandoer) eneret paa levering af reservedele, hvilket igen foroeger kundens afhaengighed af koncernen.

(vi) ret til uden vederlag og uopfordret at tilbyde assistance, efteruddannelse, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering

(110) Trods det, at ydelserne er gratis, er det reelle formaal med denne bestemmelse paa ny at skabe en snaever og permanent binding mellem Tetra Pak og kunden. Hvis det ikke var tilfaeldet, skulle denne bestemmelse i det mindste vaere frivillig, saaledes at kunden havde ret til at acceptere eller afvise saadanne foranstaltninger. Ligesom det er tilfaeldet med bestemmelserne (iv), (xii), (xiii) og (xiv), giver den Tetra Pak nok en reel mulighed for at kontrollere, at erhververen overholder sine kontraktmaessige forpligtelser. Det maa betragtes som misbrug, hvis kunden ikke har mulighed for at afvise Tetra Paks indblanding, selv om han er ejer af maskinen.

(vii) degressiv betaling af omkostningerne til assistance, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering i forhold til antallet af anvendte kartoner

(111) I sine kontrakter fremstiller Tetra Pak det degressive maanedlige gebyr som et bidrag til daekning af de faste omkostninger til vedligeholdelse, assistance osv. Hvis det er tilfaeldet, er det vanskeligt at se, hvorfor dette bidrag skal betales i form af et maanedligt gebyr og ikke er inkluderet i timebetalingen for udfoert arbejde, saaledes som det er praksis, eller ikke har form af en fast pris paa hvert enkelt indgreb. At der er tale om et maanedligt bidrag tyder derfor paa, at det tjener til at tilskynde kunden til at lade Tetra Pak foretage den paagaeldende vedligeholdelse og service.

(112) Ligesom for det maanedlige gebyrs vedkommende er det svaert at finde en oekonomisk begrundelse for at operere med degressiv betaling i forhold til antallet af anvendte kartoner. Denne form for betaling boer faktisk opfattes som en tilskyndelse til kunden om at overholde sin forpligtelse til udelukkende at anvende og indkoebe Tetra Pak-emballage (bestemmelse (ix) og (x))(76) . Der er her tale om en rabatordning, som svarer til de rabatordninger for trofaste kunder, som Kommissionen og Domstolen ved flere lejligheder har taget afstand fra(77) , naar de tilbydes af virksomheder, der indtager en dominerende stilling.

(113) Hvis betalingens maanedlige karakter bidrager til at sikre overholdelsen af Tetra Paks eneret paa vedligeholdelse af udstyret, og hvis betalingens degressivitet bidrager til at sikre overholdelsen af Tetra Paks eneret paa levering af kartoner, saa tilskynder den mulighed, som brugeren har for at sammenlaegge maengden af de beholdere, der fremstilles paa samtlige brugerens maskiner af samme type - med henblik paa beregning af denne degressivitet - brugeren til udelukkende at hente sit udstyr hos Tetra Pak.

(114) Ordningen sikrer endelig, at Tetra Pak faar adgang til oplysninger om kundens produktion, hvilket stiller koncernen i en gunstig situation i forhold til kunden og i forhold til konkurrenterne, som ikke har midler til at paatvinge en lignende ordning.

(viii) forpligtelsen til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af udstyret og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil

(115) Denne bestemmelse begraenser koeberens anvendelse af det gode, som Tetra Pak formenes at have overdraget ham den fulde ejendomsret til. Den er ikke blot uden forbindelse med salgskontraktens genstand, men aendrer hele kontraktens karakter. Den begraenser ligeledes afsaetningsmulighederne og den tekniske udvikling, idet den forbeholder Tetra Pak ejendomsretten til kundens forbedringer. Den omstaendighed, at erhververen fratages retten til at bruge sin opfindelse, som han maatte oenske, maa endvidere betragtes som en urimellig forretningsbetingelse, selv om han teoretisk set skal ydes en form for kompensation, men for hvilken der ikke er fastsat naermere vilkaar.

3. Kartonerne

(ix) forpligtelsen til udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner paa maskinerne,

og

(x) eksklusiv koebsforpligtelse

(116) Disse to bestemmelser supplerer hinanden og goer systemet helt vandtaet: Ikke blot er det udelukket, at erhverven af maskinen kan anvende nogen anden form for emballagemateriale paa disse maskiner end det materiale, der baerer Tetra Paks navn, men vedkommende maa desuden kun indkoebe disse materialer hos Tetra Pak selv (eller hos et af koncernen udpeget selskab)(78) . Naar foerst udstyret er anskaffet, er saaledes ikke blot enhver mulighed for interbrand-konkurrence udelukket, men ogsaa enhver mulighed for intrabrand-konkurrence. Disse begraensninger for interbrand-konkurrencen er isaer alvorlige paa de aseptiske markeder, hvor Tetra Pak har monopollignende stilling.

(117) Saadanne koblingssalg (tying), der paa ny begraenser afsaetningsmulighederne og goer indgaaelsen af kontrakter betinget af, at der accepteres vilkaar (koeb af kartoner), der ikke har nogen forbindelse med kontraktens genstand (salg af maskiner), udgoer en alvorlig overtraedelse af artikel 86, som adskillige gange er blevet fordoemt af Kommissionen og Domstolen(79) . I naervaerende sag forstaerkes de konkurrencebegraensninger, som koblingssalgene indebaerer, yderligere af Tetra Paks integrerede distributionssystem og af koncernens politik med hensyn til patenter (idet koncernen saedvanligvis udtager patent paa forskellige sekundaere, tekniske detaljer ved produkterne eller paa selv de mindste aendringer af disse produkter)(80) . Systemet goer kartonmarkedet 100 % afhaengigt af maskinmarkedet og tilskynder til en diskriminerende prispraksis eller saagar underskudsgivende forretninger paa sidstnaevnte marked(81) . Paa den ene side betyder den omstaendighed, at salget af maskiner udgoer den uundgaaelige vej til salg af kartoner, at saelgeren helt naturligt tilskyndes til om noedvendigt at give betydelige indroemmelser, som kan variere alt afhaengigt af forhandlingspartnerens betydning. Paa den anden side betyder udsigterne til en sikker indtaegt i forbindelse med fremtidige salg af kartoner - en garanteret indtaegtskilde, der for Brik-kartonens vedkommende er saerlig indbringende, jf. ovenfor - at saelgeren med sindsro kan tillade sig at saelge maskinerne med tab, saa laenge han ikke gaar under det samlede breakeven-punkt for de to forretninger: »salg af maskiner/salg af kartoner«. Det modsatte, dvs. subsidiering af kartonsalget ved hjaelp af overskuddet fra salget af maskiner, er ligeledes en oplagt mulighed. Bestemmelse (ix) og (x) er i sig selv udtryk for misbrug, men kan desuden fremkalde andre former for misbrug. De stiller konkurrenterne i en saerdeles ubehagelig situation, og det gaelder isaer dem, der kun forhandler et af de produkter, som hos Tetra Pak indgaar i et koblingssalg. Disse konkurrenter kan i modsaetning til Tetra Pak derfor ikke kompensere for eventuelle tab paa ét produkt ved hjaelp af overskuddet fra det andet.

(118) Tetra Paks argumenter til forsvar for koncernens system med koblingssalg har aendret sig i loebet af proceduren, idet hovedvaegten skiftevis er blevet lagt paa det ene eller andet element. Tetra Paks holdning synes dog at kunne sammenfattes paa foelgende vis(82) :

Tetra Pak betragter ikke sig selv som leverandoer af emballagemateriale paa den ene side og af beholdere paa den anden side, men som leverandoer af »integrerede distributionssystemer til flydende og halvflydende levnedsmidler beregnet til konsum«. Disse systemer omfatter paa én gang knowhow, maskiner, beholdere, service og uddannelse.

Foruden de stordriftsfordele og omkostningsreduktioner paa raavare- og distributionssiden, som kan opnaas gennem stabile og langvarige relationer med kundekredsen, kan den eksklusive koebsforpligtelse - efter Tetra Paks opfattelse - retfaerdiggoeres ud fra tekniske aarsager og ud fra forskellige betragtninger med hensyn til produktansvar, sundhed og beskyttelse af koncernens omdoemme(83) .

Paa det tekniske plan er Tetra Pak af den opfattelse, at maskinernes hoejteknologi noedvendiggoer anvendelse af kartoner, der er konstrueret specielt til disse maskiner, hvilket kraever et dybtgaaende kendskab til dels maskinerne og de krav, der stilles i den forbindelse, dels de produkter, der skal emballeres, samt muligt samvirke mellem maskinerne og produkterne. Den eksklusive forsyningsforpligtelse, der foelger af sammenkoblingen mellem maskine og emballagemateriale, giver paa den anden side grundlag for en vis synergieffekt inden for forskning og udvikling og eftersalgsservice. Der eksisterer saaledes en »naturlig forbindelse« mellem maskine og emballering, som berettiger den eksklusive koebsforpligtelse - dette princip anerkendes i artikel 3, litra c), i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1984/83(84) - og udelukker stadig ifoelge Tetra Pak enhver tale om overtraedelse af Traktatens artikel 86.

Tetra Pak mener, at systemet med koblingssalg ogsaa er til gavn for brugeren i tilfaelde af mangler ved produkterne, saaledes at forstaa, at Tetra Pak kan tilbyde forbrugeren en samlet garanti, som forhindrer, at der opstaar tvivl om ansvarsfordelingen mellem leverandoeren af maskiner og leverandoeren af beholdere (»single source of responsibilities«).

Paa det sundhedsmaessige plan er Tetra Pak af den opfattelse, at i betragtning af det specifikke samspil mellem maskinerne og de emballagetyper, der er beregnet hertil, er det kun ved at anvende Tetra Pak-kartoner, at det kan forhindres, at der opstaar sundhedsmaessige problemer, der vil kunne vaere til stoerste skade for forbrugerne, navnlig inden for den aseptiske sektor.

Endelig mener Tetra Pak, at koncernen af hensyn til sit omdoemme og i betragtning af ovennaevnte tekniske og sundhedsmaessige forhold har en legitim interesse i at sikre, at det kun er emballagemateriale fra koncernens egne kilder, der anvendes paa maskinerne.

Tetra Pak fremhaever endvidere »handelssaedvane« og mangelen paa reel konkurrence inden for anvendelige kartoner til Tetra Pak-maskinerne.

(119) Det forekommer umiddelbart vanskeligt at forestille sig, at der findes »naturlige forbindelser« - som direkte eller per analogi kan berettige en fritagelse paa grundlag af artikel 3, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1984/83, og som udelukker enhver tale om overtraedelse af artikel 86 - mellem produkter, der fysisk set er totalt forskellige, og som hoerer til helt forskellige produktionsprocesser. Der kan saaledes kun vaere tale om funktionelle, gensidige og eksklusive forbindelser i forhold til anvendelsen af maskinerne og kartonerne i emballeringsprocessen. Hvis den paastand, i henhold til hvilken det af tekniske aarsager kun er muligt at anvende Tetra Pak-kartoner paa Tetra Pak-maskiner, er gylidg, maa Kommissionen undre sig over, at koncernen ser sig noedsaget til at goere det til en kontraktmaessig forpligtelse. Hvis der ikke findes noget reelt teknisk alternativ, er en saadan forpligtelse unoedvendig. Findes der derimod et alternativ, boer valget overlades til brugeren, og enhver sammenkoblet koebsforpligtelse over for en virksomhed i en stilling som Tetra Paks boer vaere forbudt.

Allerede i dag er de faktiske forhold paa de ikke-aseptiske markeder, hvor her hersker en vis konkurrence, i modstrid med Tetra Paks paastand og afkraefter koncernens argumenter, da der findes - og altid har vaeret - fabrikanter eller distributoerer af kartoner, der kan anvendes paa maskiner af forskellige maerker. Hvis dette imidlertid ikke er tilfaeldet for de kartoner, der kan anvendes paa Tetra Pak-maskiner (baade ikke-aseptiske og aseptiske), skal aarsagen hertil netop soeges i systemet med koblingssalg og i Tetra Paks patentpolitik, som - da der paa grund af denne praksis overhovedet ikke er udsigt til afsaetning - afskraekker enhver potentiel producent eller distributoer.

Alene ved sin adfaerd undergraver Tetra Pak sin egen paastand, hvorefter foernaevnte tekniske og andre aarsager skulle indebaere, at det kun er en maskinfabrikants kartoner, der kan anvendes korrekt paa hans maskiner. Tetra Pak saelger og paatvinger faktisk sine kunder koncernens egne kartoner til andre fabrikanters maskiner - Cherry Burrel og Nimco - som maaske nok er blevet aendret paa forskellige punkter, men som bestemt ikke er blevet udviklet med anvendelse af Tetra Pak-kartoner for oeje. Da Tetra Pak endvidere - efter eget udsagn - ikke er koncessionshaver i forhold til disse fabrikanter, men blot lejlighedsvis fungerer som mellemled, kan koncernen kun have et passivt og overfladisk kendskab til disse maskiner, hvilket i oevrigt udelukker den synergieffekt, som er naevnt ovenfor.

Under alle omstaendigheder, hvis den oekonomiske og tekniske »synergieffekt«, der ifoelge Tetra Pak skyldes, at det er én og samme virksomhed, der varetager salget af maskiner og salget af beholdere, ikke kun er til fordel for producenten, og hvis et integreret leveringssystem indebaerer reelle fordele for brugeren, vil disse fordele ogsaa vaere til stede, uden at der noedvendigvis skal indgaas kontraktmaessige forpligtelser: Det er op til brugeren og ikke producenten at foretage en vurdering af disse fordele i forhold til dem, der foelger af aabne systemer, og brugeren skal kunne vaelge frit(85) .

Kommissionen er i oevrigt udmaerket opmaerksom paa dels de tekniske og eventuelt sundhedsmaessige problemer, der vil kunne opstaa som foelge af, at emballagematerialet ikke opfylder de saerlige specifikationer for Tetra Pak-maskinerne, dels de dertil knyttede problemer med hensyn til fastlaeggelse af det gensidige ansvar og de paagaeldende virksomheders omdoemme. Der er imidlertid tale om problemer, som altid kan opstaa i forbindelse med produktionsprocesser, hvor der anvendes maskiner og udstyr fra forskellige kilder, og disse problemer har sundhedsmaessige foelger, saa snart det drejer sig om produkter beregnet til konsum eller, mere generelt, produkter, der direkte eller indirekte kan beroere den offentlige sundhed. Over for problemer af denne art, som er almindelige og velkendte for brugerne, findes der en raekke velegnede tekniske loesninger (bekendtgoerelse af normer og specifikationer, der skal overholdes) og en lovgivningsmaessig ramme (almindelige erstatningsretlige regler), som netop har til formaal at bidrage til en loesning af problemer, der maatte opstaa som foelge af, at de paagaeldende parter ikke overholder de tekniske loesninger. Proportionalitetsgrundsaetningen udelukker, at der kan ivaerksaettes mere konkurrencebegraensende former for praksis, naar saadanne begraensninger ikke er uundvaerlige. Denne grundsaetning er saa meget desto mere bindende i dette tilfaelde, som de paagaeldende konkurrencebegraensninger er saerlig alvorlige og goer sig gaeldende paa markeder, hvor der selv uden saadanne begraensninger er en saerdeles begraenset konkurrence.

Endelig er det ikke rimeligt at paakalde sig begrebet handelssaedvane, naar en saadan saedvane vedroerende det forbundne produkt ikke er generel inden for den ikke-aseptiske sektor, og naar der inden for den aseptiske sektor kun findes to producenter. Det er ligeledes ejendommeligt at fremhaeve mangelen paa reel konkurrence inden for kartoner, der kan anvendes paa Tetra Pak-maskiner, naar der praktiseres et system med koblingssalg, som netop forhindrer, at der opstaar nogen form for konkurrence.

(120) Naar Tetra Pak laegger saa stor vaegt paa bestemmelserne om »tilknyttede produkter«(86) , skyldes det, at dette system mere end nogen anden traditionel form for koblingssalg udgoer et centralt element i koncernens forretningspolitik. Som det tidligere er fremgaaet, er det med dette system muligt at begraense konkurrencen paa en saadan maade, at den kun spiller en rolle i forbindelse med salg (eller udlejning) af maskiner, da saadanne forretninger som foelge af bestemmelse (ix) og (x) i sig selv sikrer afsaetning af Tetra Pak-kartoner til brugeren i maskinernes samlede levetid eller udlejningsperiode. Tetra Pak begraenser saaledes konkurrencen til det omraade, som er det mest favorable for koncernen, nemlig for maskiner, hvor der hersker betydelige teknologiske hindringer for adgang til markedet - og det gaelder navnlig paa det aseptiske marked, hvor koncernen har en monopollignende stilling. Ved samme lejlighed udelukker koncernen ved hjaelp af samme kontraktbestemmelser enhver mulighed for ny konkurrence inden for kartonsektoren, hvor de teknologiske hindringer er langt mere overkommelige.

I kraft af den sikre indtaegt, som dette system indbringer Tetra Pak paa salget af kartoner (som bidrog med mellem [..] og over 100 % af koncernens fortjeneste i perioden 1981 til 1984), kan Tetra Pak som tidligere naevnt om noedvendigt tillade sig at saelge sine maskiner med tab og endda stille dem gratis til raadighed for visse mejerier. Tetra Pak tillader en handelspolitik, som ikke laengere respekterer den oekonomiske virkelighed.

(xi) forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af kartonerne og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil: se ogsaa vurderingen af bestemmelse (viii) (nr. (115))

(xii) ret til indsigt i den tekst, de paafoeres kartonerne

(121) Selv om Tetra Pak er berettigt til at beskytte sit varemaerke og de dertil hoerende rettigheder, kan denne beskyttelse imidlertid ogsaa sikres ved paa forhaand at fastlaegge den tekst, som Tetra Pak har ret til at faa placeret paa kartonerne, og det er ikke noedvendigt, at den tekst, som kunden selv oensker at anfoere paa emballagen til hans produkter, hver gang skal godkendes og eventuelt aendres af Tetra Pak. Denne forpligtelse, som bl.a. giver Tetra Pak et nyt middel til at foere kontrol med kundens forretningspolitik, er uden forbindelse med kontraktens genstand.

4. Kontrol

(xiii) og (xiv) maanedlige rapporter og inspektionsret

(122) Forpligtelsen til at indsende maanedlige rapporter om forbruget af kartoner, maskinens drift osv., og den ret, som Tetra Pak forbeholder sig til at foretage uanmeldte inspektioner af maskiner og emballagemateriale, udgoer supplerende forpligtelser, som ikke har forbindelse med kontrakten om salg af udstyr. Disse bestemmelser, som i sig selv er at betragte som misbrug, udgoer desuden et middel for Tetra Pak til at kontrollere, om kunden overholder andre forpligtelser, der ligeledes er udtryk for misbrug (f.eks. (i), (ii), (iii), (iv), (v), (vii), (viii), (ix), (x), (xi) og (xii)).

5. Overdragelse af ejendomsretten (eller af brugsretten) og overdragelse af de oevrige kontraktmaessige rettigheder og forpligtelser

(xv) pligt til at indhente Tetra Paks accept af videresalg af udstyret eller af overdragelse af brugsretten hertil, betinget videresalg med ejendomsforbehold og Tetra Paks tilbagekoebsret

(123) Erhververens forpligtelse til at indhente Tetra Paks tilladelse for at kunne udoeve sin ret til at raade over et gode, som vedkommende ejer, eller endog for et overdrage brugsretten hertil (Italien) er ikke blot uden forbindelse med den tidligere underskrevne salgskontrakts genstand, men udgoer - i kraft af kraenkelsen af vigtige ejendomsretlige rettigheder - en urimelig forretningsbetingelse. For slet ikke at naevne, at en saadan bestemmelse begraenser afsaetningsmulighederne for kunden (der f.eks. tvinges til at beholde udstyr, der ikke laengere passer til vedkommendes produktion, eller ikke kan maksimere rentabiliteten af sin investering ved at overdrage brugsretten til dette udstyr) og/eller konkurrenterne (som ikke har mulighed for at afsaette deres egne produkter).

(124) Det hedder ganske vist i kontrakten, at medmindre Tetra Pak udoever sin ret til tilbagekoeb, kan koncernen ikke uden objektiv grund modsaette sig transaktionen. Udtrykket »objektiv grund« er imidlertid ikke praeciseret naermere, og selv om Tetra Pak systematisk maatte give tilladelse til videresalg (eller overdragelse af brugsretten), saa er den simple omstaendighed, at koncernen skal spoerges foerst og skal give tilladelse til den paagaeldende forretning og foelgelig ogsaa skal have kendskab til brugerens hensigt med forretningen - og ogsaa skal oplyses om modtageren - at betragte som misbrug.

(125) Det kan i oevrigt betvivles, at Tetra Pak systematisk giver tilladelse til videresalg i Italien, naar betingelserne for at gennemfoere en tilsvarende forretning i Spanien tages i betragtning. I henhold til disse betingelser er det nemlig ikke tilladt brugeren at eksportere maskinen eller at tilbyde en eventuel tredjepart mere favorable vilkaar for videresalg end Tetra Pak. Saadanne betingelser paavirker direkte handelen mellem medlemsstaterne og udgoer igen en begraensning af erhververens afsaetningsmuligheder.

(126) Med hensyn til Tetra Paks tilbagekoebsret maa denne ogsaa i sig selv betragtes som misbrug i det omfang, at den uretmaessigt begraenser brugerens (ejerens) raadighedsret over sit gode og udgoer et middel til at afskaerme nationale markeder.

Betingelserne i forbindelse med tilbagekoebsretten udgoer saa meget desto mere et misbrug, som Tetra Paks tilbagekoebspris beregnes efter en i salgskontrakten forud fastsat skala (alle lande undtagen Spanien), hvilket indebaerer, at kunden ikke har mulighed for at acceptere mere fordelagtige tilbud.

Endvidere maa det tages med i betragtning, at selve tilbagekoebsprisen i en raekke tilfaelde kan vaere udtryk for misbrug. Paa baggrund af kendskabet til maskinernes levetid lader det til, at den af Tetra Pak fastsatte prisskala undervurderer tilbagekoebsvaerdien (eksempel: tilbagekoeb af en fire aar gammel maskine til 5 % af dens vaerdi). Endvidere er skalabeloebene at betragte som maksimumsbeloeb (Graekenland, Irland, Det Forenede Kongerige), som kun udbetales, hvis udstyret er blevet »tilfredsstillende« vedligeholdt. Skalaen er under alle omstaendigheder helt urealistisk i forhold til de priser, som Tetra Pak opererer med - i hvert fald i Italien - ved koeb af maskiner i forbindelse med afsaetning af nye maskiner til kunderne(87) . Der synes derfor at vaere tale om et afskraekkelsesmiddel, som skal fjerne enhver interesse i at overdrage Tetra Pak-udstyr, medmindre det sker som led i et nyt koeb hos koncernen.

(127) Endelig forbeholder Tetra Pak sig ret til at idoemme en erhverver, som ikke overholder den paagaeldende bestemmelse, en saerlig og uforholdsmaessigt hoej boede (der ud over gaengs skadeserstatning kan andrage 100 000 US $ eller et beloeb paa mellem 20 % og 80 % af prisen paa en ny maskine) (Graekenland, Irland, Det Forenede Kongerige), en ret, som til fulde lukker og laaser hele det system, der skal forhindre enhver form for ukontrolleret overdragelse af Tetra Pak-udstyr, og som er udtryk for yderligere misbrug.

(xvi) pligt til at sikre, at den efterfoelgende koeber overtager de forpligtelser, der paahvilede den foerste koeber

(128) Denne bestemmelse, som skal sikre, at der i forbindelse med videresalg ikke slaas skaar i Tetra Paks afsaetningssystem, er ligeledes til skade for de ejendomsretlige rettigheder og begraenser afsaetningsmulighederne. For slet ikke at naevne, at det misbrug, som denne bestemmelse er udtryk for, ogsaa kommer til udslag derved, at den forpligter den foerste koeber til at paalaegge tredjemand en raekke forpligtelser, som i sig selv er at betragte som misbrug.

6. Garanti

(xvii) Forbindelsen mellem garantien og overholdelsen af de kontraktmaessige forpligtelser

(129) Selv om det kan accepteres, at garantien goeres afhaengig af overholdelse af visse regler, som har forbindelse med saelgerens ansvar med hensyn til maskinens korrekte funktion under indkoeringsfasen (vedligeholdelse, reservedele), maa det betragtes som misbrug, at den goeres betinget af overholdelse af samtlige forpligtelser (Italien), hvoraf de fleste ikke har nogen forbindelse med driften, og hvoraf en stor del oven i koebet er udtryk for misbrug.

(130) Ogsaa bestemmelsen, der knytter garantien paa maskinen sammen med, at der udelukkende maa anvendes kartoner fra Tetra Pak eller fra en af Tetra Pak udpeget leverandoer (Graekenland, Irland, Spanien, Det Forenede Kongerige), er udtryk for misbrug, for saa vidt som der her er tale om en forpligtelse, der ikke har forbindelse med kontraktens genstand, idet den angaar et andet produkt og tager sigte paa ogsaa at sikre, at erhververen overholder den ulovlige bestemmelse om udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner.

3.1.2. Vilkaarene for leje af Tetra Pak-udstyr (nr. (31) til (40)

1. Udstyrets konfiguration

(i) til (iii) forbud vedroerende accessorisk udstyr, aendringer og flytning af udstyret

(131) De bestemmelser, der har til formaal at beskytte maskinens helhed, falder ind under de ejendomsretlige rettigheder og er derfor ikke i sig selv ulovlige efter artikel 86, naar en lejer paalaegges dem af en virksomhed, der indtager en dominerende stilling. I det foreliggende tilfaelde boer bestemmelserne imidlertid i forhold til naevnte artikel vurderes i sammenhaeng med bestemmelserne om lejebeloebet, hvis ikke i sammenhaeng med bestemmelserne om lejeperiodens varighed (Italien), som oekonomisk ligestiller udlejning med salg. I den sammenhaeng er det at betragte som misbrug, naar Tetra Pak forbeholder sig selv de ejendomsretlige retttigheder, medens koncernen ud fra en oekonomisk synsvinkel har afstaaet fra sit gode til fordel for lejeren, som for at faa stillet maskinen til raadighed faktisk vil have betalt et beloeb, der ikke blot repraesenterer naesten den samlede oejeblikkelige og fremtidige leje, men som desuden viser sig at ligge meget taet paa og undertiden over salgsprisen(88) .

(xviii) en forpligtelse til udelukkende at anvende Tetra Paks kasser, yderemballage og/eller transportbeholdere og til at give Tetra Pak leveringsfortrinsret

(132) En supplerende bestemmelse i lejekontrakten forpligter lejeren til udelukkende at anvende Tetra Paks kasser, yderemballage og/eller transportbeholdere (eller saadanne, der er godkendt af koncernen) eller til paa samme vilkaar at give Tetra Pak fortrinsret til levering. En saadan koebsforpligtelse har atter en gang ikke forbindelse med kontraktens genstand og er ligeledes udtryk for misbrug efter artikel 86, ligesom praeferenceklausulen (den engelske klausul)(89) .

2. Udstyrets drift og vedligeholdelse:

(iv), (v) og (viii): se nr. (108), (109) og (115).

3. Kartoner:

(ix), (x), (xi) og (xiii): se nr. (116) til (121)(90) .

4. Kontrol:

(xiii) og (xiv): se nr. (122).

(xix) forpligtelse til at give Tetra Pak eller en autoriseret revisor tilladelse til, eventuelt uanmeldt, at gennemgaa virksomhedens regnskaber, fakturaer, korrespondance og oevrige dokumenter

(133) Formaalet med denne kontrolforpligtelse, som supplerer de i salgskontrakterne allerede anfoerte forpligtelser, er at saette Tetra Pak i stand til at kontrollere noejagtigheden af oplysningerne om kartonforbruget, der som tidligere naevnt er med til at afgoere lejens stoerrelse. En saadan forpligtelse er at betragte som misbrug, for saa vidt som hensigten hermed er at foretage kontrol som led i en praksis, der i det paagaeldende tilfaelde selv er at betragte som misbrug.

(134) Ogsaa selve bestemmelserne om gennemfoerelsen af kontrollen er udtryk for misbrug, for saa vidt som de indebaerer, at Tetra Pak tillaegges undersoegelsesbefoejelser, som gaar langt ud over dem, der er noedvendige for alene at kontrollere kartonforbruget, og som saetter koncernen i stand til at faa indblik i kundevirksomhedens oekonomiske situation og - afhaengigt af landet - endda i virksomhedens forretningspolitik og hele interne ledelse. Uden at have nogen forbindelse med kontraktens genstand eller endda kontrollens genstand bevirker de, at brugeren goeres endnu mere afhaengig af Tetra Pak, og at Tetra Pak faar endnu en konkurrencefordel, da koncernen ikke blot faar adgang til kundeoplysninger, som normalt ligger uden for konkurrenternes raekkevidde, men ogsaa faar bedre mulighed for at faa indsigt i konkurrenternes stilling hos kunden og dermed styrke sit beslutningsgrundlag for fremtidige forretninger.

5. Overdragelse af lejekontrakten, fremleje, overdragelse af brugsretten eller benyttelse for tredjemands regning

(xx) forbud mod overdragelse af lejekontrakten, mod fremleje, mod overdragelse af brugsretten og mod udfoerelse af arbejde for tredjemands regning

(135) Da der jo er tale om en lejekontrakt, er det forstaaeligt, at ejeren kan forbyde overdragelse af lejekontrakten, fremleje eller overdragelse af brugsretten. Der boer imidlertid atter erindres om, at den grundleje, der skal erlaegges ved kontraktens begyndelse, er af en saadan stoerrelsesorden, at forretningen investeringsmaessigt er at sidestille med et salg. Heraf foelger, at foer investeringen er tilstraekkelig afskrevet, vil lejeren ikke kunne opsige sin lejekontrakt med Tetra Pak uden at lide et stort oekonomisk tab. Det er i denne henseende, at forbuddet mod at overdrage lejekontrakten eller fremleje maskinen er at betragte som misbrug, da det paa ny binder kunden til Tetra Pak paa samme maade som forbuddet mod videresalg i salgskontrakterne.

(136) Der er saa meget desto mere tale om misbrug, naar det forbydes at udfoere arbejde for tredjemands regning, et forbud, som ikke har forbindelse med lejekontraktens genstand, og som paa ny uretmaessigt begraenser brugerens afsaetningsmuligheder. Denne bestemmelse udelukker enhver intrabrand-konkurrence, selv indirekte.

6. Garanti:

(xvii): se nr. (129) og (130).

7. Lejefastsaettelse og betalingsvilkaar

(xxi) en grundleje, der praktisk taget er lig med salgsprisen, og som andrager naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje

(137) Kravet om en saadan grundleje udvander lejekontrakten, da det paalaegges lejeren at forudbetale - paa det tidspunkt, hvor maskinen stilles til hans raadighed - naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje (helt op til over 98 %). I betragtning af den noedvendige finansielle modydelse fra brugerens side indebaerer et saadant krav, at lejekontrakten er at ligestille med en salgskontrakt, men uden at brugeren overdrages de ejendomsretlige rettigheder. Til gengaeld indebaerer denne transaktion samme fordele for Tetra Pak som ved salg, da koncernen sikres dels et oejeblikkeligt finansielt afkast, der svarer til afkastet ved salg, dels en stort set uigenkaldelig forretning: det finansielle tab for lejeren vil nemlig vaere for stort til, at vedkommende ud fra en oekonomisk betragtning vil kunne afbryde lejekontrakten inden udloebet af maskinens levetid. Dette betyder isaer for Tetra Pak, at koncernen i hele maskinens levetid vil vaere sikret den indtaegt, der foelger af kartonkoblingssalget, uden at ejendomsretten til maskinen opgives.

(138) Denne bestemmelse er endvidere diskriminerende for kunderne i de medlemsstater, hvor der kun findes lejekontrakter, i forhold til kunderne i andre medlemsstater, som ved at koebe kan undgaa dette finansielle krav, der maa betragtes som misbrug.

(xxii) degressiv fastsaettelse af den maanedlige leje i forhold til antallet af anvendte kartoner

(139) Denne bestemmelse (xxii) erstatter faktisk (vii) (som ikke laengere findes i lejekontrakterne), og den retlige vurdering af sidstnaevnte gaelder saaledes ogsaa her (jf. nr. (26), (38) og (111) til (114)).

8. Lejekontraktens varighed

(xxiii) lejekontraktens varighed: mindst tre til ni aar

(140) Lejekontrakternes varighed er under alle omstaendigheder for lang og saaledes udtryk for misbrug efter artikel 86. Den er bestemt for lang i Italien, hvor lejekontraktens foerste loebetid (ni aar) selv uden forlaengelse er lig med eller laengere end det paagaeldende udstyrs om ikke fysiske, saa dog teknologiske levetid (inden foraeldelse): I dette tilfaelde medfoerer bestemmelsen paa ny en udvanding af lejekontrakten. Men det maa desuden fastslaas, at selv den minimale varighed paa tre aar er udtryk for misbrug, for inden for en sektor, der er praeget af en hastig teknologisk udvikling, bindes lejeren derved uretmaessigt til Tetra Pak, idet han forhindres i - saaledes som den valgte kontrakt i princippet burde tillade - at benytte sig af nye muligheder paa markedet, og Tetra Paks konkurrenters mulighed for at traenge ind paa markedet forvaerres yderligere.

(141) Der er grund til at tilfoeje, at denne minimale varighed kun er teoretisk: Den grundleje, der skal erlaegges ved installationen, fastsaettes som tidligere naevnt paa et niveau, der tilskynder lejeren til at afskrive den finansielle investering over den laengst mulige periode og derfor logisk set modvirker, at lejeren opsiger sin kontrakt inden udloebet af materiellets levetid(91) .

9. Boede

(xxiv) Tetra Paks ret til skoenmaessigt at idoemme boede for overtraedelse af en hvilken som helst bestemmelse i kontrakten

(142) Det kan ikke godtages, at en virksomhed ved at benytte sig af sin dominerende stilling ensidigt (denne bestemmelse gaelder kun for den ene part) idoemmer sine kunder store boeder (indtil ca. 5 til 10 % af grundlejen eller ca. 1 aars aarlig leje), som den fastsaetter skoensmaessigt i forhold til sin egen vurdering af overtraedelsens alvor, og dét i oevrigt for enhver tilsidesaettelse af en hvilken som helst kontraktmaessig forpligtelse. Der er her tale om en urimelig forretningsbetingelse, jf. artikel 86, som paa ny skal tjene til, at forpligtelser, der ofte i sig selv er ulovlige, overholdes. I betragtning af den trussel mod brugeren, som denne bestemmelse repraesenterer ved sin blotte tilstedevaerelse, er det i denne forbindelse ligegyldigt, om den aldrig - ifoelge Tetra Pak - er blevet bragt i anvendelse.

3.1.3. Vilkaarene for levering af Tetra Pak-kartoner (nr. (41) til (45))

1. Eneleveringsret

(xxv) en forpligtelse for kunden til udelukkende at forsyne sig hos Tetra Pak

(143) Denne forpligtelse i kartonleveringskontrakten svarer til den allerede naevnte eksklusive koebsforpligtelse i salgskontrakterne for udstyr (bestemmelse (x)). Den retlige vurdering deraf gaelder saaledes ogsaa her(92) . For saa vidt angaar Italien, er denne forpligtelse endnu mere konkurrencebegraensende og har endnu mindre forbindelse med kontraktens genstand end eneretsbestemmelserne i salgs- og udlejningskontrakterne, for saa vidt som koeberen ikke blot skal forpligte sig i henseende til den maskine, han netop har koebt, men ogsaa i henseende til alle andre Tetra Pak-maskiner, han maatte erhverve sig i fremtiden.

2. Kontraktens varighed

(xxvi) kontraktens varighed

(144) Varigheden af den kontrakt, der giver Tetra Pak eneret paa levering af kartoner, afhaenger kontraktmaessigt eller reelt (minimalt ni aar i Italien) af, hvor laenge erhververen beholder maskinen. Denne saerlige ordning, der - ved salg af maskinen - har til formaal at beskytte systemet med koblingssalg og sikre de deraf foelgende varige indtaegter, maa betragtes som misbrug.

3. Fastsaettelse af kartonpriser

(xxvii) ensidig prisfastsaettelse fra Tetra Paks side uden kontraktmaessig referenceramme

(145) Den omstaendighed, at systemet i en leveringskontrakt af lang varighed goer det muligt for Tetra Pak at fastsaette og aendre priserne ensidigt uden at skulle foelge nogen kontraktmaessig indekserings- eller reguleringsordning, samtidig med at Tetra Paks dominerende stilling betyder, at koncernen i vidt omfang kan unddrage sig markedsreglerne, maa betragtes som en urimelig forretningsbetingelse(93) .

3.1.4. Konklusioner

(146) Foruden vurderingen af hver enkelt af de forskellige kontraktbestemmelser kan der drages en raekke mere generelle konklusioner af ovenstaaende analyse.

1. Det er naesten umuligt at forestille sig, at virksomheder, hvis adfaerd dikteres af markedet, kan paatvinge sine kunder kontraktbestemmelser, der er lige saa bindende som gennemgaaet ovenfor. Det viser - hvis der da stadig er behov for det - at Tetra Pak besidder en monopollignende stilling paa de aseptiske markeder. Det forhold, at Tetra Pak har held med at paalaegge disse betingelser i henseende til ikke blot sine aseptiske produkter, men ogsaa i henseende til sine ikke-aseptiske produkter, vidner ydermere om den staerke position, som koncernen indtager paa sidstnaevnte marked takket vaere den ovenfor naevnte(94) forbindelse mellem de paagaeldende fire markeder. Som tidligere naevnt(95) opererer de fleste producenter/aftappere paa alle de indbyrdes forbundne aseptiske og ikke-aseptiske markeder. Paa det ikke-aseptiske marked er det saaledes lykkedes for Tetra Pak - i kraft af sin stilling som mere eller mindre uundgaaelig leverandoer inden for aseptiske produkter - at paatvinge de kunder, der opererer paa begge markeder, de samme bindende kontraktforhold paa det ikke-aseptiske marked som paa det aseptiske marked, hvilket de konkurrenter, der alene fungerer paa det ikke-aseptiske marked, selvfoelgelig ikke er i stand til.

2. Det fremgaar ligeledes af analysen, at de mange forpligtelser, der paalaegges handelspartnerne, i varierende grad altid gaar i samme retning og haenger sammen med en strategi, der - naar foerst salget eller udlejningen af maskinen er sket - gaar ud paa at goere kunden fuldstaendig afhaengig af Tetra Pak i hele maskinens levetid og dermed lukker for enhver konkurrence inden for tilknyttede produkter (teknisk service, reservedele) og kartoner.

3. Det lader derfor til, at det eneste tidspunkt, hvor konkurrencen virkelig kan spille ind, er i forbindelse med salg af udstyr og ikke af kartoner. Tetra Pak begraenser saaledes kunstigt konkurrencen paa det omraade, der er mest fordelagtigt for koncernen, for det er inden for udstyr, specielt paa det aseptiske omraade, at dens teknologiske forspring er stoerst, og hindringerne for adgang er mest uoverkommelige. Og det er netop grunden til, at Tetra Pak i den grad holder fast ved koblingssalget maskiner/kartoner. Dette koblingssalg sikrer koncernen det meste af dens overskud (omkring 95 %) i form af faste indtaegter (som foelge af det obligatoriske koeb af Tetra Pak-kartoner), der indloeber, saa snart maskinen er placeret hos kunden. Og med hensyn til netop maskinerne kan Tetra Paks fordele paa det teknologiske omraade om noedvendigt (for at faa ordren) foelges op ved at saelge eller udleje maskinen med tab, hvilket under alle omstaendigheder kun vil vaere af rent marginal betydning for det oekonomiske resultat.

4. I betragtning af Tetra Pak-koncernens stilling paa markedet og dens helt selvstaendige distributionssystem er de konkurrencebegraensninger, der foelger af bestemmelserne i kontrakterne, tilstraekkelige til at kunne isolere de enkelte nationale markeder inden for EF.

3.2. Forretningspolitikken inden for salg af kartoner

3.2.1. Kartonernes rentabilitet (nr. (47) til (51))

(147) Analysen af Tetra Paks kartonsalg og af rentabiliteten heraf har vist, at »aseptisk Brik«, der praktisk taget ikke har nogen konkurrence, baade er den mest solgte og mest rentable karton, idet den i samtlige medregnede medlemsstater staar for [..] % til [..] % af koncernens samlede fortjeneste og for [..] % til 102 % af fortjenesten paa kartoner alene. En analyse af situationen i de enkelte medlemsstater viser, at denne andel af fortjenesten ikke sjaeldent overskrider de 100 %, det vaere sig af den samlede fortjeneste eller af fortjenesten paa salg af kartoner alene. Det betyder i det foerste tilfaelde, at Tetra Paks oevrige produkter (ikke-aseptiske kartoner og maskiner) samlet maa give underskud(96) , og at den aseptiske Brik understoetter dem. I det andet tilfaelde understoetter den (med den saedvanligvis marginale hjaelp fra maskinerne) de ikke-aseptiske kartoner.

Som modsaetning hertil er Rex-kartonen, der er mest udsat for konkurrence, Tetra Paks mindst rentable emballage, og det har vist sig, at den ofte saelges med tab i syv af de otte EF-lande, der har indgaaet i undersoegelsen: Italien, Det Forenede Kongerige, Belgien og Luxembourg, Tyskland, Frankrig og Danmark.

Af de aarsager, der er redegjort for i meddelelsen af klagepunkter (s. 34), har Kommissionen imidlertid kun foretaget en grundig undersoegelse af denne kartons rentabilitet i Italien. Den har i den forbindelse indhentet tilstraekkeligt klare og entydige oplysninger til at kunne fastslaa, at i hvert fald i Italien er de tabsgivende salg resultatet af en bevidst politik, der gaar ud paa at udelukke konkurrence.

(148) Det har faktisk vist sig, at koncernen har solgt Rex-kartoner i Italien til langt under kostprisen (-10 til -34 %, afhaengigt af aaret), og dét i en betegnende lang periode (syv aar i traek: 1976 til 1982).

Selv om det er vanskeligt at forestille sig, at en adfaerd, der i den grad strider mod logikken omkring oekonomisk rentabilitet, og som udvises af en saerdeles effektiv multinational virksomhed, kan skyldes en simpel ledelsesfejl, maa der alligevel foretages en vurdering af, om der forelaa usaedvanlige begivenheder, uafhaengige af Tetra Paks kontrol, der har kunnet tvinge koncernen til at lide saadanne tab paa naevnte produkt. Det forekommer usandsynligt:

1) Det ligger klart, at begyndelsen af den her vurderede periode falder sammen med lanceringen af Rex-kartonen i Italien. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at alene startvanskeligheder har kunnet medfoere tab af en saadan stoerrelsesorden og over saa lang en periode. Denne antagelse er saa meget desto mere urealistisk, som Tetra Pak allerede laenge havde optraadt - og i en dominerende stilling - paa det italienske marked med kartoner af Brik-typen paa det tidspunkt, hvor Rex-kartonen blev lanceret, og havde adgang til hele den noedvendige tekniske og handelsmaessige infrastruktur(97) .

2) Det maa ligeledes udelukkes, at det ikke skulle have vaeret muligt for Tetra Pak at haeve priserne til break-even-punktet, og at koncernen skulle have vaeret tvunget af konkurrencen paa markedet til at saelge Rex til under kostprisen. I hele den paagaeldende periode solgte Tetra Pak Rex-kartonen til langt under Elopaks priser paa Pure-Pak, og prisforskellen mellem disse to typer kartoner oegedes konstant, nemlig fra nogle faa procent i aarene 1976 til 1978 til 30 % og mere i aarene 1980 til 1981 (50 % paa et tidspunkt), selv om Tetra Paks tab paa Rex-kartonen steg. Man kan derfor ikke forestille sig, at der var tale om modtraek fra Tetra Paks side mod pristryk fra Elopaks side.

(149) Analysen viser i oevrigt, at Tetra Pak i hele den paagaeldende periode solgte sine Rex-kartoner i Italien til ikke blot langt under deres kostpris - eller samlede gennemsnitsomkostninger - men ogsaa under de gennemsnitlige variable omkostninger og endda - bortset fra i 1982 - under de gennemsnitlige direkte variable omkostninger (henholdsvis saerdeles negativ nettoavance, semi-bruttoavance og bruttoavance). Dette bekraefter endnu en gang, at Tetra Pak har udvist en adfaerd, der strider mod enhver form for oekonomisk fornuft, og som kun kan opfattes som en udelukkelsesstrategi.

Selv om det under visse omstaendigheder paa kort sigt kan vaere oekonomisk berettiget for en virksomhed, at dens aktiviteter ikke er tilstraekkeligt rentable til at daekke de samlede omkostninger, saa laenge indtaegterne er stoerre end de variable omkostninger, og saa laenge aktiviteterne delvis bidrager til daekning af de faste omkostninger, saa maa den normalt afstaa fra aktiviteter, hvis rentabilitet til stadighed er utilstraekkelig til at daekke de variable omkostninger, og saa meget desto mere ogsaa aktiviteter, der ikke engang kan daekke de direkte variable omkostninger.

I syv aar opfoerte Tetra Pak sig i Italien stik modsat denne teori, idet koncernen solgte Rex-kartoner til priser, der laa langt under de variable omkostninger og saagar de direkte variable omkostninger(98) (bortset fra i 1982), priser, der visse aar end ikke var tilstraekkelige til at daekke omkostningerne til raavarer, og som - da det drejede sig om importerede kartoner - laa 10 til 34 % under koebsprisen (og dét i en periode paa otte aar).

(150) Salget af Rex-kartoner til under kostprisen og endda under de direkte variable omkostninger, omfanget af tabene paa dette produkt, som i oevrigt staar i skarp kontrast til overskuddet paa den aseptiske Brik [...] %, hvor Tetra Pak naermest har monopol, varigheden af den paagaeldende periode, prisforskellen mellem Rex i Italien og i de oevrige europaeiske lande(99) , ovennaevnte prisforskelle mellem Rex og Pure-Pak (Elopaks konkurrerende karton) paa det italienske marked, den omstaendighed, at Tetra Pak maatte lancere en karton af Gable Top-typen for at modvirke fremgangen for Elopaks Pure-Pak, der passede bedre (selv efter Tetra Paks udtalelser)(100) til i hvert fald nogle af kundernes behov end den aseptiske Brik, de dokumenter, der blev fremskaffet under kontrolbesoeget hos Tetra Pak i Italien, og bestyrelsens beretninger, alt dette viser, at Tetra Pak helt bevidst solgte sine produkter med tab(101) , og at det skete som led i en strategi, der tog sigte paa at erobre eller tilbageerobre det italienske marked for ikke-aseptisk emballage, hvor Pure-Pak'en havde tilkaempet sig en position, der kunne blive farlig. I kraft af sin dominerende stilling paa markedet for aseptisk emballage, hvorfra koncernen hentede stort set alle sine indtaegter, kunne Tetra Pak tillade sig at saelge til priser, der maa betegnes som »eliminerende«, i en sektor, der kun var af marginal betydning for den, og den afskaermning af de nationale markeder, som koncernen havde haft held med at gennemfoere, gjorde det i oevrigt muligt for den at foretage en territorial afgraensning af den tabsgivende virksomhed. Denne strategi kostede faktisk utroligt lidt: med tab paa 34,4 % paa Rex-kartonen i 1981 (det aar, hvor tabet var stoerst) faldt - takket vaere de smaa maengder, der stod paa spil - koncernens samlede fortjeneste i Italien med kun knap 3,7 %(102) . Med andre ord, hvis Tetra Pak ikke havde lidt tab paa Rex-kartonen, ville den samlede fortjeneste paa salg have ligget paa [...] % i stedet for de faktiske [...] %. Uden at lide stoerre skade kunne Tetra Pak saaledes - takket vaere sin dominerende stilling paa de aseptiske markeder og fortjenesten deraf - have fortsat denne politik, indtil Elopak - med Pure-Pak som praktisk taget eneste produkt - forsvandt fuldstaendig fra det italienske marked.

(151) Tetra Paks strategi kunne faktisk betale sig. Den ovenfor beskrevne politik, kombineret med koncernens politik ved salg og udlejning af maskiner samt de anvendte kontraktbestemmelser (navnlig koblingssalg), medfoerte som tidligere beskrevet en kraftig stigning i salget af Rex-kartoner fra 1980'erne til skade for de konkurrerende kartoner. En af konsekvenserne af Elopaks forvaerrede situation i Italien var, at Elopak maatte lukke en kartonfabrik i Pisa, som lige var blevet bygget, uden at den nogensinde kom i gang, og stadig i dag er Elopak paa grund af denne ugunstige udvikling paa markedet noedsaget til at importere de kartoner, der saelges i Italien.

(152) Tetra Paks priser paa Rex-kartoner i Italien, som har til formaal at udelukke enhver konkurrence og styrke Tetra Paks stilling paa det ikke-aseptiske kartonmarked, og som i aarene 1976 til 1982 medfoerte betydelige tab paa dette produkt, boer betragtes som misbrug efter artikel 86.

(153) Tetra Pak naegtede i foerste omgang at have solgt Rex-kartoner med tab og forsoegte at give andre forklaringer paa Elopaks vanskeligheder paa det italienske marked. Efter at Kommissionen her gennemfoert sin undersoegelse, har Tetra Pak ikke laengere bestridt disse metoder, men i de skriftlige og mundtlige svar paa meddelelsen af klagepunkter har koncernen anfoert en raekke begrundelser, som Kommissionen ikke finder saerlig plausible, bl.a.: Elopaks »price leadership« (selv om Tetra Pak som tidligere naevnt solgte til langt lavere priser end Elopak), et forretningsmaessigt oenske om ikke at lade stigningerne i raavarepriser falde over paa kunderne (hvilket ingen producent, der saelger med tab, goer paa et baerende marked), sammenhaengen mellem prisen paa Rex-kartoner og prisen paa ikke-aseptisk Brik (selv om foerstnaevnte kartons produktionsomkostninger var betydeligt hoejere end sidstnaevnte kartons og opfattedes forskelligt af forbrugerne)(103) .

3.2.2. Priserne i de forskellige medlemsstater (nr. (52) til (53))

(154) Tetra Paks anvendelse af saerdeles forskellige salgspriser paa sine kartoner i de forskellige medlemsstater er diskriminerende og er at betragte som misbrug efter Traktatens artikel 86. Som tidligere naevnt er det geografiske marked(104) i dette tilfaelde hele Faellesskabet, navnlig paa grund af de ubetydelige transportomkostninger. Der findes ikke nogen oekonomisk forklaring paa de konstaterede prisforskelle. De er endnu mere uforklarlige, naar det betaenkes, at raavarerne - for hvilke der fastsaettes verdensmarkedspriser - indgaar med over 70 %(105) i kartonernes kostpris. Det har vaeret muligt at operere med disse prisforskelle paa grund af, at det er lykkedes Tetra Pak kunstigt at viderefoere en afskaermningspolitik for markederne, hvilket har skabt det noedvendige grundlag for med succes at gennemfoere f.eks. en gevinstmaksimeringspolitik paa et diskriminerende grundlag eller en »eliminerende« prispolitik med henblik paa at bevare eller styrke en dominerende stilling.

(155) Tetra Pak anfoerer (men uden at uddybe det), at forskellene skyldtes historiske og strukturelle faktorer, og har bebudet, at det har til hensigt at gaa videre med en efter eget udsagn allerede paabegyndt harmonisering af priserne i de forskellige medlemsstater.

3.3. Forretningspolitikken for salg og udlejning af maskiner

3.3.1. Maskinernes rentabilitet

(156) Salg og udlejning af maskiner spiller som tidligere naevnt en forholdsvis marginal role i omsaetningshenseende, men er ikke desto mindre vigtige for koncernens handelsstrategi. I kraft af Tetra Paks system med koblingssalg udgoer maskinerne nemlig noeglen til kartonmarkedet.

(157) En gennemgang af resultaterne fra Tetra Paks driftsregnskaber for aarene 1981 til 1984 har vist, at »maskin«-virksomheden gav underskud i et ikke ubetydeligt antal tilfaelde. I betragtning af de konstaterede forskelle fra aar til aar kan der imidlertid ikke drages endelige konklusioner paa grundlag af disse tal alene, undtagen for Det Forenede Kongerige, hvor »maskin«-virksomheden i mindst fire aar konstant gav - stigende - underskud. Indtaegterne fra salg/udlejning af maskiner var langt fra tilstraekkelige til at kunne daekke omkostningerne ved denne virksomhed, og i henhold til Tetra Paks egne beregninger kunne de ikke engang daekke de variable omkostninger. De konstante tab og underskuddets stoerrelse (-42 % og -28 % af henholdsvis netto- og semi-bruttoavancen i 1984) kan kun skyldes en bevidst politik. Denne politik har da ogsaa givet gode resultater: Stigningstakten for salg/udlejning i Det Forenede Kongerige var i den paagaeldende periode syv gange hoejere end i de oevrige lande.

Supplerende oplysninger fra Tetra Pak(106) har bekraeftet ovennaevnte konklusioner. Tetra Pak, som bestrider at have haft »eliminerende hensigter«, erkender, at disse tabsgivende salg/udlejninger blev gennemfoert med fuldt overlaeg og ikke skyldtes ledelsesmaessige fejltagelser, men »intensiv priskonkurrence«. Den omstaendighed, som Tetra Pak anfoerer, at de paagaeldende forretninger hovedsagelig vedroerte det ikke-aseptiske marked, hvor Tetra Pak ikke er dominerende, er ikke til hinder for at bringe artikel 86 i anvendelse, for som tidligere paavist er det Tetra Paks monopollignende stilling paa de aseptiske markeder, der paa de tilstoedende og forbundne ikke-aseptiske markeder goer det muligt for koncernen at foere en priskrig, som konkurrenterne ikke kan kaempe imod(107) , og - i modsaetning til konkurrenterne - saelge med tab i en lang periode uden at bringe den samlede rentabilitet af koncernens virksomhed i fare. Det viser sig saaledes, at i hele den her omhandlede periode udviste Tetra Paks britiske datterselskab et paent samlet overskud (+[...] % til +[...] %: bilag 3.3), selv om naesten samtlige datterselskabets produkter var underskudsgivende; det vil sige med undtagelse af aseptisk Brik, som understoettede og endda langt mere end kompenserede for disse tab (bidrag til nettoavancen paa mellem 109 og 160 %: bilag 3.5).

Denne praksis, der har til hensigt paa kunstig vis at udelukke konkurrence paa bestemte markeder, er udtryk for misbrug efter artikel 86.

(158) En gennemgang af en raekke isolerede salgs- og udlejningsforretninger i Italien har i oevrigt afsloeret, at der tilbydes store rabatter paa de nominelle salgs- og udlejningspriser. Disse rabatter har i nogle tilfaelde vaeret saa store, at salgs- eller udlejningsforretningerne noedvendigvis maa vaere sket med tab.

Dette kan i oevrigt bekraeftes ved at sammenholde oplysningerne om rabatterne og tallene fra driftsregnskabet. Nettoavancen ved »maskin«-virksomheden var i 1981 til 1984 mellem 8 og 17 % i forhold til omsaetningen, medens bruttoavancen i samme aarraekke var mellem 16 og 24 %. Enhver rabat, der ligger over disse procentsatser, maa i princippet(108) medfoere tabsgivende salg/udlejninger i det foerste tilfaelde (rabatter paa over nettoavancen), og i det andet tilfaelde tab af en saadan stoerrelsesorden, at salgs-/udlejningsprisen end ikke kan daekke de direkte variable omkostninger (rabatter paa over bruttoavancen). Alligevel har det ved gennemgangen af en raekke isolerede forretninger i Italien vist sig, at det ikke har vaeret ualmindeligt med rabatter paa 50 % eller mere (op til 75 % i et tilfaelde) i forbindelse med salg eller udlejning.

Den omstaendighed, at disse tabsgivende salg/udlejninger har fundet sted netop i de tilfaelde, hvor det har drejet sig om at indtage potentielle markeder eller overtage markeder fra konkurrenterne(109) , viser, at der helt bevidst er blevet handlet til »eliminerende« priser.

Tilskyndelsen til at foelge en saadan praksis kan kun vaere blevet i hoej grad styrket af systemet med koblingssalg, der, naar foerst maskinen er installeret hos kunden, i sig selv medfoerer en garanteret indtaegt i forbindelse med salg af kartoner i praktisk taget hele maskinens levetid og dermed udelukker enhver mulighed for konkurrence paa dette marked.

(159) Naar det tages med i betragtning, at kontraktbestemmelserne i de oevrige medlemsstater, ligesom i Italien, er saaledes indrettet, at naar foerst Tetra Pak har solgt eller udlejet en af sine maskiner, er koncernen naesten permanent sikret en garanteret indtaegt i forbindelse med salg af kartoner, og naar det konstateres, at den samlede rentabilitet af »maskin«-virksomheden er negativ i visse lande - medens den er positiv i Italien, trods de konstaterede tabsgivende salg - maa det anses for usandsynligt, at samme praksis med tabsgivende salg og »eliminerende« forretninger er begraenset til Italien. Paa baggrund af stoerrelsen og varigheden af foeromtalte underskud paa »maskin«-virksomheden i Det Forenede Kongerige og Tetra Paks forklaringer desangaaende maa det endda antages, at denne praksis naermest har vaeret systematisk i dette land(110) .

3.3.2. Priserne i de forskellige medlemsstater (nr. (57) til (61))

(160) Tetra Paks adfaerd for saa vidt angaar fastsaettelse af priser paa maskiner, er i flere henseender i strid med artikel 86.

1) De store prisforskelle paa Tetra Pak-maskiner medlemsstaterne imellem er ikke betinget af objektive oekonomiske faktorer. I endnu hoejere grad end for kartonernes vedkommende er transportomkostningerne for maskinerne aldeles ubetydelige i forhold til produktets salgsvaerdi, og der foreligger tilstraekkeligt bevis for, at markedet har en faellesskabsdimension (samtlige producenter saelger i samtlige medlemsstater). De konstaterede prisforskelle paa Tetra Pak-maskinerne kan kun forklares ved den afskaermning af de nationale markeder, som har vaeret mulig takket vaere koncernens dominerende stilling i den aseptiske sektor kombineret med dens fremstaaende placering inden for den ikke-aseptiske sektor.

2) Det forhold, at naesten hele maskinlejen skal betales forud ved installeringen af maskinen hos kunden, forvansker selve det vaesentlige i lejekontrakten og binder uretmaessigt lejeren til Tetra Pak, dette ikke alene for maskinernes vedkommende, men ogsaa indirekte, gennem systemet med koblingssalg, for kartonernes vedkommende. Det betyder, at lejere og koebere finansieringsmaessigt stilles lige, men uden at have samme fordele.

3) Den meget stoerre grundleje i visse lande i forhold til salgsprisen i andre lande er af samme aarsager som de under 2) anfoerte ligeledes at betragte som forskelsbehandling af brugere i forskellige medlemsstater.

4) En overtraedelse af artikel 86 udgoer endvidere, at en virksomhed, der besidder en dominerende stilling, tilbyder store rabatter, som ikke er begrundet i ordrens stoerrelse, men i oensket om at udelukke konkurrenterne paa bestemte markeder. Denne overtraedelse er desto mere alvorlig i de tilfaelde, hvor disse rabatters stoerrelse indebaerer, at salget giver tab.

3.3.3. Priser og betalingsvilkaar i Italien (nr. (62) til (68))

(161) Gennemgangen af de italienske kontrakter og navnlig den detaljerede gennemgang af et vist antal forretninger i samme land, som har vist, at de reelle vilkaar og priser ved salg/udlejning af maskiner kan afvige totalt fra ordlyden i kontrakterne, har bekraeftet, at der inden for et og samme land udoeves forskelsbehandling og konkurrencebegraensende praksis, medens prisanalysen allerede har vist, at dette er tilfaeldet medlemsstaterne imellem:

1) Diskriminerende priser og vilkaar ved salg eller udlejning med henblik paa at opnaa kontrakter og udelukke konkurrence.

2) Tabsgivende salg og udlejning med samme maal for oeje.

3) Udlejningspriser, som stort set er lig med salgspriserne.

4) Totalt misforhold mellem den fastsatte skala for Tetra Paks forkoebsret og de priser, koncernen reelt praktiserer ved tilbagekoeb af sine gamle maskiner for at opnaa kontrakter.

Disse former for praksis maa ogsaa betragtes som misbrug efter artikel 86.

3.4. Produktion og afsaetning (nr. (20) til 22))

(162) Tetra Pak har fulgt en naesten helt selvstaendig udviklingsstrategi uden at udstede nogen form for produktionslicens paa sine maskiner eller kartoner (med nogle faa undtagelser i lande uden for EF) og ved at lade distributionen af sine produkter foregaa gennem et netvaerk af datterselskaber (eller selskaber udpeget af koncernen). Det foelger heraf, at der paa nuvaerende tidspunkt ikke findes nogen mulighed for intrabrand-konkurrence, og at der er gennemfoert en total afskaermning af de nationale markeder. Den manglende intrabrand-konkurrence er navnlig til skade for den aseptiske sektor, hvor Tetra Pak indtager en monopollignende stilling.

(163) Endvidere bidrager de anvendte kontraktbestemmelser - navnlig dem angaaende koblingssalg af maskiner og kartoner, som ogsaa udelukker enhver interbrand-konkurrence paa sidstnaevnte produkt, naar foerst brugeren har besluttet at erhverve sig Tetra Pak-udstyr - til at laase systemet. Tages desuden Tetra Paks patentpolitik for kartoner med i betragtning, maa det konstateres, at ogsaa paa dette punkt synes systemet at vaere naermest hermetisk lukket, og det selv om man udelukker den hypotese, at det reelle formaal i visse tilfaelde maatte vaere at udelukke enhver konkurrence snarere end at beskytte koncernens opfindelser. Saaledes er den kontinuerlige anmeldelse af patenter paa selv sekundaere aendringer indirekte med til at forlaenge den oprindelige beskyttelse af Brik-kartonen. Derfor er det maaske illusorisk at forestille sig, at der vil kunne skabes tilstraekkelig konkurrence paa kartonmarkedet ved blot at afskaffe systemet med koblingssalg.

(164) I det omfang, hvori disse i sig selv lovlige strategier kombineres med et system med kontraktmaessige forpligtelser, der knytter kunden til en virksomhed med dominerende stilling, for saa vidt angaar dennes forskellige produkter, kan de resultere i en saadan praksis, der indebaerer en konkurrencebegraensning - ved at forhindre enhver form for interbrand-konkurrence og intrabrand-konkurrence og ved at isolere de enkelte nationale markeder for denne virksomheds produkter - saaledes at denne praksis forstaerker virksomhedens dominerende stilling yderligere, og de vil derfor selv kunne betragtes som udtryk for misbrug efter artikel 86. Uden dog paa nogen maade at tage afstand fra disse strategier i sig selv boer Kommissionen overvaage, at de ikke foerer til, at en saadan praksis opstaar.

3.5. Andre former for praksis over for konkurrenterne (nr. (70) til (88))

(165) Det fremgaar af de dokumenter, som Kommissionen kom i besiddelse af under kontrolbesoeget den 27. og 28. januar 1987, og af dokumenterne fra Elopak, at Tetra Pak ikke har toevet med i hvert fald i Italien i aarene 1975 til 1984 at overveje at anvende og/eller anvende de mest forskellige metoder til at laegge hindringer i vejen for konkurrencen: opkoeb, indroemmelse af forskellige finansielle tab, af konkurrenters maskiner for at udelukke dem fra markedet eller fratage dem forretningsreferencer; henvendelser til kunder for at forpligte dem til ikke laengere at anvende bestemte konkurrerende maskiner; monopolisering af specialiserede reklamemedier; pression paa faelles leverandoerer for at standse leverancer til konkurrenter; forsoeg paa at oeve indflydelse paa medlemmer af licitationsudvalg for offentlige mejerier. De former for praksis, der i denne beslutning kategoriseres som misbrug, er dem, der bevisligt har fundet sted, dvs. opkoebene af konkurrerende maskiner og forpligtelserne til ikke at anvende saadanne (nr. (73), (79) og (83)), monopoliseringen af reklamemedier (nr. (75)) og fjernelse i Italien af naesten alle Resolvomaskiner, som udgjorde en betydelig potentiel trussel paa de aseptiske markeder (nr. (76), (79) til (83)). De boer betragtes som misbrug efter artikel 86, for saa vidt som de tog sigte paa at styrke en allerede dominerende stilling paa de aseptiske markeder og/eller anvende denne stilling til at udelukke konkurrenter paa de ikke-aseptiske markeder. Der skal erindres om, at Domstolen har stadfaestet Kommissionens standpunkt, at en dominerende virksomheds blotte indsamling af oplysninger fra en konkurrerende virksomheds kunder om de priser, som virksomheden tilboed, som led i en strategi om at udelukke den paagaeldende virksomhed, udgoer misbrug - se praemis 148 i dommen i sag C-62/86 (nr. (104)). Dette gaelder saa meget mere praksis som ovenfor beskrevet.

3.6. Overtagelse af konkurrerende selskaber (nr. (86) til (88))

(166) Overtagelsen af Selfpack, Zupak og Liquipak synes at vaere sket efter samme strategi som i den netop omtalte Resolvo-sag. Det drejede sig hver gang om at fjerne konkurrenter, som - selv om de i visse tilfaelde var af beskeden stoerrelse - paa laengere sigt kunne vise sig at blive en trussel, for saa vidt de allerede havde udviklet eller var i faerd med at udvikle emballeringssystemer, som kunne bringe Tetra Paks monopol inden for den aseptiske sektor i fare. I det foerste tilfaelde fjernede Tetra Pak »Resolvo«-maskinerne fra det italienske marked ved at opkoebe dem hos de mejerier, der havde koebt dem. I de oevrige tilfaelde opkoebte Tetra Pak selve konkurrenterne og tilegnede sig saaledes deres allerede konkurrerende teknologier eller teknologier, der var ved at udvikle sig til konkurrenter.

(167) I denne forbindelse var overtagelsen af Liquipak den mest bemaerkelsesvaerdige. Det var en kendt sag, at den steriliseringsteknologi, som Liquipak var i faerd med at udvikle sammen med Elopak - paa eksklusivlicens fra BTG - var beregnet til kartoner af typen Gable Top, som er mere forbrugervenlig end Brik-kartoner. Udsigterne hertil var saerdelse faretruende, da Tetra Paks steriliseringsteknologi kun passede til Brik-kartoner. For at bevare sin monopollignende stilling maatte Tetra Pak derfor direkte eller indirekte have eneadgang til denne teknologi, hvad enten det var for selv at udnytte den eller for - som i de to andre ovenfor naevnte tilfaelde - at forhindre konkurrenterne i at udnytte den. Det var for at forhindre en fortsaettelse af dette misbrug, at Kommissionen greb ind i Tetra Pak I sagen (BTG).

4. Paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater

(168) Gennem den kombinerede virkning af paa den ene side Tetra Paks produktions- og afsaetningssystem og paa den anden side de kontraktbestemmelser ved salg/udlejning, som koncernen har kunnet paatvinge kunderne i kraft af sin dominerende stilling, er det lykkedes den at opretholde en veritabel afskaermning af de nationale markeder inden for EF ved at forhindre enhver handel med dens produkter medlemsstaterne imellem og ved at goere det muligt for den at praktisere en prispolitik, der indebaerer forskelsbehandling og undertiden er eliminerende(111) .

Den saaledes foerte prispolitik, kombineret med de konkurrencebegraensende bestemmelser i kontrakterne og andre saerlige metoder, paavirker alle udbudsstrukturen inden for Faellesskabet og goer det muligt for Tetra Pak at udelukke konkurrenter fra forskellige markeder, som ellers ville vaere aabne for dem, hvis der ikke fandtes saadanne kunstige hindringer.

5. Konklusioner

(169) Kommissionen finder, at Tetra Pak ved at udnytte sin monopollignende dominerende stilling paa de saakaldte »aseptiske« markeder for maskiner og kartoner beregnet til emballering af flydende levnedsmidler har begaaet og fortsat begaar misbrug efter artikel 86, baade paa de »aseptiske« markeder og paa de tilgraensende markeder for »ikke-aseptisk« udstyr og kartoner.

(170) De af Tetra Pak begaaede misbrug, hvis konkrete aspekter og/eller overordnede forretningspolitiske referencer er beskrevet i nr. (104) til (167), kan sammenfattes saaledes:

1) Forfoelgelse af en produktions- og afsaetningspolitik, der tager sigte paa i vidt omfang at begraense udbuddet og afskaerme de nationale markeder i Faellesskabet.

2) Brugerne af Tetra Pak-produkter i samtlige medlemsstater paatvinges en raekke kontraktbestemmelser, der primaert har til formaal uretmaessigt at binde disse brugere til Tetra Pak og kunstigt udelukke enhver potentiel konkurrence.

3) En prisfastsaettelsespraksis for kartoner,

- som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater (i hvert fald fra 1978 til 1984)(112)

- som, i hvert fald i Italien, udelukker konkurrenterne (fra 1976 til 1982)(113)

4) En prisfastsaettelsespraksis for maskiner,

- som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater (i hvert fald fra 1984 til 1986)(114)

- som ligeledes, i hvert fald i Italien, indebaerer forskelsbehandling af brugerne i samme land (i hvert fald fra 1976 til 1986)(115)

- som, i hvert fald i Italien og Det Forenede Kongerige, udelukker konkurrenterne (i hvert fald fra 1976 til 1986 i Italien og fra 1982 til 1984 i Det Forenede Kongerige)(116)

5) Diverse enkeltstaaende metoder, der har til formaal, i hvert fald i Italien, at udelukke konkurrenter og/eller deres teknologi paa bestemte markeder (i hvert fald fra 1981 til 1983)(117)

6) Opkoeb af konkurrenter med henblik paa at tilegne sig - og eventuelt eliminere - konkurrerende eller potentielt konkurrerende teknologier. Disse sidstnaevnte former for misbrug er imidlertid ikke medtaget i naervaerende beslutnings dispositive del, enten fordi de er foraeldede (Selfpack, Zupack), eller fordi der allerede er truffet en saerlig beslutning desangaaende (Liquipak).

II. Midler

1) Ophoer af overtraedelserne

(171) I henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 kan Kommissionen, hvis den konstaterer, at der foreligger en overtraedelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 86, paalaegge de deltagende virksomheder at bringe overtraedelserne til ophoer.

Det boer paalaegges Tetra Pak at bringe de i det foregaaende beskrevne overtraedelser til ophoer, hvis det ikke allerede er sket. Det er ogsaa noedvendigt, at Tetra Pak traeffer foranstaltninger til at forhindre en fortsaettelse eller gentagelse af de konstaterede overtraedelser.

(172) For saa vidt angaar bestemmelserne i kontrakterne, maa Tetra Pak aendre eller eventuelt ophaeve de under nr. (i) til (xxviii) anfoerte klausuler i koncernens salgs- og udlejningskontrakter for maskiner og i leveringskontrakterne for kartoner med henblik paa at bringe de i det foregaaende konstaterede tilfaelde af misbrug til ophoer. Kommissionen maa underrettes om de nye kontrakter.

(173) For saa vidt angaar priserne, maa Tetra Pak paase, at eventuelle forskelle medlemsstaterne imellem kun har baggrund i saerlige markedsvilkaar. Enhver kunde boer have mulighed for at opnaa de priser, som gaelder i de oevrige medlemsstater, og boer kunne foretage sine indkoeb hos et hvilket som helst af Tetra Paks datterselskaber.

(174) Igen hvad angaar priserne, boer Tetra Pak forpligte sig til ikke at anvende eliminerende eller diskriminerende priser, og ingen kunde boer under nogen form, for maskiners som for kartoners vedkommende, kunne drage fordel af nogen form for rabat eller saerligt favorable betalingsvilkaar, som ikke er begrundet i en objektiv modydelse. For kartonernes vedkommende maa rabatterne saaledes kun begrundes i ordremaengden, og der maa ikke foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper.

(175) For saa vidt angaar afsaetningen af sine produkter, maa Tetra Pak ikke afvise - paa gaeldende prisbetingelser - af efterkomme koebstilbud fra virksomheder, der ikke er endelige brugere af Tetra Pak-produkterne.

(176) Hvad mere specielt angaar afsaetningen af sine maskiner, boer Tetra Pak meddele kunden de normer og specifikationer, som emballagekartonerne skal opfylde for at kunne anvendes paa Tetra Paks maskiner.

(177) Tetra Pak boer ligeledes forpligtes til at forelaegge Kommissionen regelmaessige rapporter indeholdende de oplysninger, der er noedvendige for at kontrollere, at Tetra Pak efterkommer naervaerende beslutning.

2. Tetra Paks holdning under forberedelsen af sagen og efter indledningen af proceduren

1. Tetra Paks holdning under forberedelsen

(178) Selv om Tetra Pak undertiden aendrede sin argumentation betydeligt(118) , fastholdt koncernen sine standpunkter og fortsatte overtraedelserne under Tetra Pak I sagen og under forberedelsen af Tetra Pak II (1983 til 1988).

Ved to lejligheder viste Tetra Pak sig dog aaben for samarbejde.

Ved brev af 25. januar 1985 erklaerede Tetra Pak nemlig, at den var rede til at overveje - men kun for Italiens og Rex-kartonens (ikke-aseptisk) vedkommende - at ophaeve den bestemmelse, der paalagde brugerne af maskinerne udelukkende at indkoebe kartoner hos Tetra Pak, og at overveje forskellige andre mindre aendringer. Dette forslag blev imidlertid ikke foert ud i livet.

Den 2. december 1988, dvs. en uge foer indledningen af proceduren, meddelte Tetra Paks konsulenter Kommissionens tjenestegrene, at Tetra Pak havde til hensigt at aendre sin konkurrencepolitik for at imoedekomme Kommissionen, og med henblik herpaa anmodede de om at faa en redegoerelse for de punkter, der optog Kommissionen. Kommissionens tjenestegrene erindrede herefter om hovedindholdet i disse punkter, men bemaerkede samtidig, at Tetra Pak som foelge af den lange forberedelsesfase i denne sag allerede maatte have kendskab hertil, og at der under alle omstaendigheder ville blive givet en begrundet afgoerelse for disse punkter i den umiddelbart forestaaende meddelelse af klagepunkter.

2. Tetra Paks holdning efter indledningen af proceduren

(179) Denne aabning fra Tetra Paks side fortsatte ikke efter indledningen af proceduren den 9. december 1988. I lange redegoerelser i sit skriftlige svar paa klagepunkterne og under den to dage lange hoering bestred Tetra Pak, som mente, at koncernens handelspolitik var berettiget, punkt for punkt de argumenter, som Kommissionens tjenestegrene anfoerte, og benaegtede at have begaaet nogen overtraedelse af Traktatens konkurrenceregler. Det var foerst ved afslutningen af de to hoeringsdage, at Tetra Pak, uden at fravige sine hidtidige standpunkter, bekraeftede de faa aabninger i det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkterne og indroemmede endnu andre vigtige aabninger i henseende til kontraktbestemmelserne og koncernens prispolitik med henblik paa at undgaa »en unoedvendig konfrontation« med Kommissionen. Tetra Pak anmodede Kommissionen om at indlede droeftelser af de tilbagevaerende stridspunkter og navnlig om spoergsmaalet om koblingssalg mellem maskiner og kartoner (tying).

(180) Disse droeftelser blev indledt nogle faa uger efter hoeringen den 21. og 22. december 1989. I loebet af det foelgende aar fremlagde Tetra Pak forslag, der var uantagelige for Kommissionen, for saa vidt koncernen bl.a. i alt vaesentligt oenskede at bevare et system med koblingssalg, og den fremlagde derefter alternative loesningsmodeller, som ganske vist fjernede systemets obligatoriske karakter, men samtidig bibragte det saadanne fordele for den, der valgte det, at det var illusorisk at forestille sig, at nogen bruger ville give afkald paa det, og kundernes valgmulighed var derfor rent teoretisk. I september 1990 frafaldt Tetra Pak imidlertid disse forslag og gav afkald paa systemet med koblingssalg(119) . Paa de fleste andre tilbagevaerende stridspunkter lagde koncernen sig efterhaanden ogsaa paa linje med Kommissionen.

Kommissionen mener derfor, at for saa vidt angaar de tekster, som den har modtaget - skrivelse af 1. februar 1991 fra Tetra Pak, hvori koncernen giver en endelig redegoerelse for de forpligtelser, den paatager sig (jf. bilag 7)(120) , og de vedlagte kontraktudkast - har Tetra Pak forpligtet sig til i alt vaesentligt at anvende de foranstaltninger, der omhandles i nr. 1, 4 og 5 i artikel 3 i denne beslutning(121) .

III. Boeder

(181) I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning paalaegge virksomheder, der forsaetligt eller som foelge af uagtsomhed begaar overtraedelse af bestemmelserne i artikel 86, boeder paa 1 000 ECU til 1 000 000 ECU, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed.

(182) I 1990 androg Tetra Paks omsaetning 3,6 mia. ECU. Kommissionen mener, at de foerste overtraedelser, som den har kunnet konstatere paa grundlag af de indhentede oplysninger, mindst gaar tilbage til 1976 (det aar, fra hvilket Tetra Pak bevisligt opnaaede en dominerende stilling). For saa vidt angaar kontraktbestemmelserne, blev disse overtraedelser foerst bragt til ophoer i marts-april 1991 (ikrafttraedelsestidspunktet for de nye kontrakter). De har saaledes strakt sig over en saerlig lang periode. Hvad angaar de oevrige former for praksis, har Kommissionen lagt de i nr. (170) anfoerte perioder til grund ved fastsaettelsen af boedebeloebet, selv om nogle af dem sandsynligvis (f.eks. diskriminatoriske priser) har staaet paa laengere eller stadig staar paa.

(183) Tetra Pak kan ikke have vaeret uvidende om, at den misbrugte sin stilling. Det fremgaar af de i det foregaaende beskrevne forhold, at samtlige de metoder, der indgaar i misbruget, tog udgangspunkt i en bevidst politik fra koncernens side.

(184) Derfor mener Kommissionen, at Tetra Pak skal idoemmes en boede for de konstaterede tilfaelde af misbrug - dog med undtagelse af dem, der er et resultat af den selvstaendige udviklingspolitik og af patentpolitikken - hvorved der tages hensyn til misbrugenes grovhed og varighed. Ved fastsaettelsen af boedebeloebet har Kommissionen navnlig taget hensyn til foelgende elementer:

1) Som angivet under nr. (182) har overtraedelserne, eller i hvert fald nogle af dem (kontraktbestemmelserne), strakt sig over en saerlig lang periode (15 aar eller mere).

2) Der har vaeret tale om mangfoldige og forskelligartede overtraedelser, som falder ind under samtlige bestemmelser i artikel 86. De har vedroert alle eller naesten alle koncernens produkter, og de fleste af dem har ramt samtlige medlemsstater.

3) Overtraedelserne har vaeret af saerlig grov karakter og har taget udgangspunkt i en bevidst og sammenhaengende koncernstrategi, som gennem forskellige former for eliminerende praksis over for konkurrenterne og gennem en binding af kunderne har haft til formaal at styrke Tetra Paks dominerende stilling paa markeder, hvor konkurrencen allerede var begraenset.

4) Overtraedelserne, der som tidligere naevnt skyldtes en bevidst strategi, har haft saerlig skadelige virkninger for konkurrencen. De har gjort det muligt for Tetra Pak at bevare sin monopollignende stilling inden for den aseptiske sektor (markedsandele paa 90 til 95 %) og styrke sin stilling inden for den ikke-aseptiske sektor (markedsandele steget fra ca. 40 % i 1980 til ca. 50 til 55 % i dag). Koblingssalget mellem maskiner og kartoner har navnlig i vidt omfang vaeret medvirkende til at forhindre enhver effektiv konkurrence inden for den aseptiske sektor, medens prispolitikken for Rex-kartoner i Italien sandsynligvis ville have elimineret Elopak fra det italienske marked, hvis den var blevet fortsat efter indgivelsen af dette selskabs klage. Under alle omstaendigheder maatte Elopak lukke den nye fabrik, som den havde ladet opfoere i Italien.

Overtraedelserne har ligeledes gjort det muligt for Tetra Pak fuldstaendig at afskaerme de nationale markeder i Faelleskabet, hvorved den har hindret virkeliggoerelsen af et af Traktatens fundamentale maal, nemlig oprettelsen af et faelles marked.

5) Som beskrevet i nr. (178), (179) og (180) har Tetra Pak under hele forberedelsen af denne sag og efter indledningen af proceduren staaet fast paa sine standpunkter og fortsat begaaet en raekke af de overtraedelser, der er beskrevet i denne beslutning. I begyndelsen af 1991 forpligtede Tetra Pak sig imidlertid til i alt vaesentligt at anvende de foranstaltninger, der er omhandlet i nr. 1, 4 og 5 i artikel 3 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ved at udnytte sin dominerende stilling paa de saakaldt »aseptiske« markeder for maskiner og kartoner til emballering af flydende levnedsmidler har Tetra Pak i hvert fald fra 1976 overtraadt bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 86 paa baade de »aseptiske« markeder og de tilstoedende og forbundne »ikke-aseptiske« markeder for maskiner og kartoner ved hjaelp af en raekke praksis, der tog sigte paa at udelukke konkurrencen og/eller at drage stoerst mulig fordel af sin stilling til skade for brugerne. Hovedelementerne i disse overtraedelser kan sammenfattes saaledes:

1) forfoelgelse af en afsaetningspolitik, der tager sigte paa i vidt omfang at begraense udbuddet og afskaerme de nationale markeder i Faellesskabet

2) brugerne af Tetra Pak-produkter i samtlige medlemsstater paatvinges en raekke kontraktbestemmelser - som anfoert under nr. (i) til (xxvii) - der primaert har til formaal uretmaessigt at binde disse brugere til Tetra Pak og kunstigt udelukke enhver potentiel konkurrence

3) en prisfastsaettelsespraksis for kartoner, som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater, og som, i hvert fald i Italien, udelukker konkurrenterne

4) en prisfastsaettelsespraksis for maskiner,

- som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater

- som ligeledes, i hvert fald i Italien, indebaerer forskelsbehandling af brugerne i samme land

- som, i hvert fald i Italien og Det Forenede Kongerige, udelukker konkurrenterne.

5) diverse enkeltstaaende metoder, der har til formaal, i hvert fald i Italien, at udelukke konkurrenter og/eller deres teknologi paa bestemte markeder.

Artikel 2

For de i artikel 1 beskrevne overtraedelser paalaegges Tetra Pak en boede paa 75 mio. ECU.

Boeden indbetales i ecu paa konto nr. 310-0933000-43, Commission des Communautés Européennes, Banque Bruxelles Lambert, Agence Européenne, Rond Point Schuman 5, B-1040 Bruxelles, senest tre maaneder efter meddelelsen af denne beslutning. Herefter paalaegges der automatisk en rente svarende til den sats, som Den Europaeiske Fond for Monetaert Samarbejde har anvendt i sine transaktioner i ecu paa den foerste arbejdsdag i den maaned, hvor denne beslutning er blevet vedtaget, plus 3,5 procentpoint.

Artikel 3

Tetra Pak bringer omgaaende de i artikel 1 omhandlede overtraedelser til ophoer, hvis det ikke allerede er sket.

I den forbindelse undlader Tetra Pak at gentage eller fortsaette den adfaerd, der er omhandlet i artikel 1, og undlader at traeffe nogen form for foranstaltning med tilsvarende virkning.

Tetra Pak traeffer navnlig foelgende foranstaltninger:

1) Tetra Pak aendrer eller eventuelt ophaever de under nr. (i) til (xxvii) anfoerte bestemmelser i koncernens salgs- og udlejningskontrakter for maskiner og i leveringskontrakterne for kartoner med henblik paa at bringe de i af Kommissionen paaviste tilfaelde af misbrug til ophoer. De nye kontrakter forelaegges Kommissionen.

2) Tetra Pak ophaever saadanne forskelle mellem priserne paa koncernens produkter i de forskellige medlemsstater, som ikke har baggrund i de saerlige markedsvilkaar. Enhver kunde maa i Faellesskabet kunne foretage sine indkoeb hos et hvilket som helst af Tetra Paks datterselskaber til den pris, som dette forlanger.

3) Tetra Pak undlader at anvende eliminerende eller diskriminatoriske priser, og ingen kunde maa for maskiners som for kartoners vedkommende tilbydes nogen form for rabat paa produkterne eller saerligt favorable betalingsvilkaar, som ikke er begrundet i en objektiv modydelse. For kartonernes vedkommende maa rabatterne saaledes kun begrundes i ordremaengden, og der maa ikke foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper.

4) Tetra Pak maa ikke - paa gaeldende prisbetingelser - afvise at efterkomme koebstilbud fra virksomheder med den begrundelse, at de ikke er endelige brugere af Tetra Pak-produkter.

5) Tetra Pak meddeler koeberen eller lejeren af en maskine de normer og specifikationer, som emballagekartonerne skal opfylde for at kunne anvendes paa Tetra Paks maskiner.

Artikel 4

I en periode paa fem aar fra den 1. januar 1992 tilsender Tetra Pak Kommissionen, inden for de foerste seks maaneder af aaret, en rapport, som kan goere det muligt for Kommissionen at vurdere, om de foranstaltninger, som Tetra Pak har truffet paa baggrund af denne beslutning, faktisk har medfoert, at de i artikel 1 konstaterede overtraedelser er blevet bragt til ophoer.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til:

Tetra Pak International SA

70, avenue Général-Guisan

PO Box 446

CH-1009 Pully/Lausanne

c/o Tetra Pak Italiana, SpA

Via Delfini 1

I-41100 Modena.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 192.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 24. juli 1991.

Paa Kommissionens vegne Leon BRITTAN Naestformand

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(3) For en beskrivelse af de forskellige typer kartoner, se nr. (14) og (15).

(4) Skrivelse af 20. 12. 1988 fra Manfred Caspari, generaldirektoer for Generaldirektoratet for Konkurrence, til Tetra Pak Rausing S.A.

(5) Se ogsaa Kommissionens beslutning 88/501/EOEF, Tetra Pak I (BTG) (EFT nr. L 272 af 4. 10. 1988) (herefter benaevnt Tetra Pak I (BTG)), nr. (9) til (14), (22) til (25) og (29) til (41). Med hensyn til dommen afsagt af Retten i Foerste Instans ved EF-Domstolen, se fodnote 1, s. 18.

(6) »Steriliseret« maelk daekker kun en relativt marginal del af markedet.

(7) Under 10 % for maelk og endnu lavere for de fleste andre flydende og halvflydende levnedsmidler.

(8) Jf. Tetra Pak I (BTG), nr. (29) til (41).

(9) Herunder visse halvflydende levnedsmidler.

(10) Se bilag 1.1 og 1.2 for detaljerede oplysninger pr. medlemstat i 1985. 1985 er det eneste aar, for hvilket Kommissionen er i besiddelse af oplysninger om Tetra Paks mindste konkurrenter.

(11) Inklusive Bowater PKL, der er PKL's og Bowaters faelles britiske datterselskab, som producerer paa PKL-licens.

(12) Hvoraf Elopak i dag ejer 50 %.

(13) Nu Elopak, efter at dette selskab opkoebte divisionen »emballeringsmaskiner« fra Ex-Cell-O i 1987 (se nr. (16)).

(14) Men ikke udelukkende, jf. nr. (18).

(15) Jf. Tetra Paks skriftlige svar af 15. 5. 1987 paa meddelelsen af klagepunkter i sagen Tetra Pak I (BTG), del II. Se ogsaa nr. (71), (76) til (83) og (89) til (91).

(16) Raavarernes samlede andel af denne kostpris kan andrage omtrent 80 %.

(17) Den teknologi, der goer det muligt at konstruere maskiner, som kan sterilisere kartoner og koere kontinuerligt i et aseptisk miljoe, er stadig forholdsvis indviklet og kraever betydelig knowhow og erfaring.

(18) Metoder, der bl.a. sammenkobler salg af kartoner og maskiner, jf. IV, 2.

(19) For en detaljeret beskrivelse af de teknologiske aspekter og hindringerne for adgang, se Tetra Pak I (BTG), isaer nr. (9) til (25), (36), (38) og (44).

(20) I forbindelse med fastlaeggelsen af sanktionerne vil der naturligvis blive taget hensyn til, at analysen af visse af Tetra Paks metoder er begraenst til dette land (jf. nr. (180) til (183)).

(21) Med undtagelse af de distributoerer, der arbejder for Liquipak, som for nylig blev overtaget af Tetra Pak.

(22) De respektive procentvise andele for salg (S) og leje (L) af maskiner saa saaledes ud i 1986: Belgien: [= ...] % (*) Danmark: [= ...] % Frankrig: [= ...] % Tyskland: [= ...] % [= ...] % Graekenland: [= ...] % [= ...] % Irland: [= ...] % [= ...] % Italien: [= ...] % [= ...] % Nederlandene: [= ...] % Portugal: [= ...] % Spanien: [= ...] % Det Forenede Kongerige: [= ...] % [= ...] % (*) I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse af tallene herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.

(23) Jf. nr. (59).

(24) Spoergsmaalet vedroerende de faktisk praktiserede priser gennemgaas i tredje afsnit af dette kapitel. Paa dette sted naevnes blot, hvorledes de fastsaettes.

(25) Meddelelsen af klagepunkter, s. 27 til 39 og bilag 4 til 7.

(26) Eksklusive Irland, Graekenland, Spanien og Portugal.

(27) Et tal paa over 100 % betyder, at Tetra Paks oevrige produkter samlet set giver underskud, og at aseptisk Brik understoetter disse.

(28) Op til 154 % i Frankrig i 1982 og 160 % i Det Forenede Kongerige i 1984.

(29) Til orientering: - nettoavance = avance i forhold til de samlede omkostninger (faste og variable omkostninger) - semi-bruttoavance = avance i forhold til de direkte og indirekte variable omkostninger - bruttoavance = avance i forhold til de direkte variable omkostninger - de direkte (faste eller variable) omkostninger er dem, der helt kan henfoeres til ét bestemt produkt - de indirekte omkostninger, som er faelles for flere produkter, kan kun henfoeres til disse forskellige produkter ved at anvende fordelingsnoegler, hvilket altid vil indebaere en vis usikkerhedsmargen.

(30) Undtagen 1982, men selv dette aar var semi-bruttoavancen negativ.

(31) Kilde: Tetra Pak for saa vidt angaar egne salg, Elopak for saa vidt angaar egne og de oevrige konkurrenters salg.

(32) Tetra Pak bestrider dette fald i markedsandel.

(33) Tallene fra disse prislister er baseret paa sammenlignelige beregningsgrundlag (samme kartonstoerrelser og samme ordremaengder).

(34) For en detaljeret redegoerelse, se meddelelsen af klagepunkter, s. 34 til 54 samt bilag 8 til 10.

(35) Tetra Pak, »Machines Sales in the United Kingdom - Supplementary Memorandum«, november 1989. Tetra Pak har ikke fremlagt nogen beregning af bruttoavancen.

(36) Tetra Pak har meddelt Kommissionen de tilfaelde, hvor der er givet rabatter paa over 15 %, men uden at naevne rabatbeloebene.

(37) Men ikke noedvendigvis i relation til kartonpriserne.

(38) Det vil senere fremgaa, hvilke konsekvenser der maa drages for saa vidt angaar visse forpligtelser i udlejningskontrakterne (jf. bl.a. nr. (131), (135), (137) til (139) og (141)).

(39) De loebende priser er deflateret ved hjaelp af prisindekset for industriprodukter i Italien (kilde: Eurostat).

(40) Prisindekset for industriprodukter kan paa grund af sin generelle karakter ikke praecist afspejle mere specifikke variationer for de her omhandlede maskiner (maskiner beregnet til emballering af flydende levnedsmidler), og deflateringen af priserne foregaar skoensmaessigt aar for aar.

(41) Se bilag 10 i meddelelsen af klagepunkter. Tetra Pak har i loebet af den administrative procedure ikke bestridt de faktiske forhold, der er angivet vedroerende de i dette bilag beskrevne forretninger.

(42) Jf. bilag 6.1 og 6.3.

(43) Jf. meddelelsen af klagepunkter, s. 52 til 54.

(44) Med undtagelse af de i nr. (75) naevnte dokumenter.

(45) Der erindres imidlertid om, at selv om Retten i Foerste Instans har afsagt dom i Tetra Pak I sagen (BTG) (dom af 10. 7. 1990 i sag T-51/89 - Sml. 1990, s. II-347), har den ikke beskaeftigt sig med definitionen af de beroerte markeder og ej heller med Tetra Paks stilling paa disse markeder. (Se navnlig praemis 12 og 13 i dommen).

(46) I oekonomisk betydning.

(47) Ca. 10 % for maelk, men endnu mindre for andre flydende levnedsmidler. Det betyder, at en variation paa hele 10 % i emballeringsprisen kun vil give sig udslag i en variation paa 1 % i maelkens salgspris. Den afsmittende virkning vil vaere endnu mere uanselig for andre flydende levnedsmidler.

(48) AEndring af marketingpolitik, haandterings- og lagringsmetoder og dermed distributionssystemet (overgang fra en opbevaringsegnet emballageform til en ikke-opbevaringsegnet emballageform eller omvendt).

(49) Det vil dog ikke sige, at den paagaeldende virksomhed ikke kan bevare en eventuel dominerende stilling, hvis den f.eks. distancerer sig fra konkurrenterne i kraft af sin teknologiske udvikling eller ved at foregribe aendringer i forbrugerpraeferencerne, eller ved netop at udnytte denne dominerende stilling til at opretholde kunstige hindringer for sunde konkurrencevilkaar.

(50) Skriftligt svar paa meddelelsen af klagepunkter, navnlig § 8.2. I loebet af proceduren har Tetra Pak imidlertid bevaeget sig fra en definition paa det relevante marked, der mindede om, men var mere snaever end Kommissionens definition, til denne helt modsatte definition. Ved indledningen af undersoegelserne i denne sag mente Tetra Pak faktisk, at paa grund af forholdene paa udbudssiden tilhoerte de enkelte Kartontyper (Gable Top, ikke-aseptisk Brik osv.) saerskilte markeder, »Comments of Tetra Pak Italiana SpA on the complaint submitted by Elopak Srl«, 12. 3. 1984.

(51) Jf. bl.a. »United Brands«-dommen af 14. 2. 1978 (United Brands/Kommissionen, sag 27/76, Sml. 1978, s. 207) og »Michelin«-dommen af 9. 11. 1983 (Michelin/Kommissionen, sag 322/81, Sml. 1983, s. 3461).

(52) Skriftlig svar paa meddelelsen af klagepunkter, navnlig § 7.3.15 og 7.3.16.

(53) Jf. nr. (40) og (41).

(54) Jf. nr. (11) til (13).

(55) Jf. nr. (13) og (18).

(56) Ud fra Tetra Paks beregninger kan det sluttes, at i 1987 opererede ca. 60 % - eller naesten60 % - af de af koncernens kunder, der opererede inden for den ikke-aseptiske sektor, ogsaa inden for den aseptiske sektor. Og for at blive ved taloplysninger vedroerende antallet af kunder: De maengdemaessige data skulle afsloere en betydeligt hoejere procentdel, da de fleste store mejerier og producenter/aftappere af frugtsaft opererer inden for begge sektorer. (Om noedvendigt kan dette bekraeftes af en undersoegelse, som Kommissionen for nylig har foretaget blandt 50 store mejerier i Faellesskabet, og som foreloebigt tyder paa, at ca. 80 % af de mejerier, der opererer inden for den ikke-aseptiske sektor, ogsaa opererer inden for den aseptiske sektor.) Hertil kommer, at de mejerier, der kun opererer inden for den ikke-aseptiske sektor, isaer er beliggende i Det Forenede Kongerige og Irland, hvor forbruget af UHT-maelk er meget begraenset.

(57) Jf. nr. (104).

(58) Jf. nr. (93).

(59) Jf. det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkter, kapitel 6.

(60) Jf. nr. (12) og (100).

(61) Jf. nr. (13) og (101).

(62) Jf. f.eks. »Hoffmann-La Roche«-dommen af 13. 2. 1979, sag 25/76, Sml. 1979, s. 461 (praemis 50). Under alle omstaendigheder udgoer overordentlig store markendsandele i sig selv, bortset fra under usaedvanlige omstaendigheder, et bevis for en dominerende markedsstilling. Dette er tilfaeldet ved en markedsandel paa 50 % - Domstolens dom af 3. 7. 1991, sag C-62/86, Akzo/Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, praemis 60. Efter Kommissionens opfattelse kommer ingen »usaedvanlig omstaendighed« i betragtning i naervaerende sag. Kommissionen mener, at denne opfattelse stadfaestes ved Domstolens dom i sag C-62/86 (se ovenfor), navnlig i praemis 43 til 45, hvor tilstedevaerelsen af misbrug saaledes paavises (selv om man antog, at Tetra Paks dominerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder ikke fastsloges uafhaengigt af koncernens stilling paa de aseptiske markeder). Naevnte praemisser omhandler samme problem som her, nemlig misbrug paa et andet marked end det, hvor virksomheden utvivlsomt indtog en dominerende stilling.

(63) Jf. nr. (27) og (116) til (120).

(64) 95 % af de kartoner, der blev solgt i EF i 1987 (aseptiske og ikke-aseptiske tilsammen), blev solgt som emballage til disse produkter: maelk (72 %), andre mejeriprodukter (7 %) og frugtsaft (16 %). Ser man paa salget af maelk, blev ca. 60 % solgt i kartonemballage. (Se ogsaa nr. (6) og (7)). Ligeledes paa grundlag af Tetra Paks oplysninger i det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkter (kapitel 6) kan det skoennes, at flydende mejeriprodukter og frugtsaft repraesenterer ca. 90 % af Tetra Paks salg (1987).

(65) Jf. note 4, s. 19.

(66) Se nr. (71) og Tetra Pak I beslutningen (BTG).

(67) Ogsaa andre mindre producenter forsoeger regelmaessigt at faa adgang til de aseptiske markeder - se ogsaa nr. (13).

(68) Denne sammenhaeng vises af de statistikker, som Elopak fremlagde under hoeringen, og som viser, at faldet i virksomhedens salg i Italien som foelge af Tetra Paks metoder dér (jf. bl.a. nr. (49) til (51), (68) til (69), (147) til (153) og (161) hovedsagelig skete i forhold til store mejerier, der baade producerer frisk maelk og UHT-maelk, og som saaledes allerede var kunder hos Tetra Pak paa de aseptiske markeder.

(69) Dom af 6. 3. 1974 (Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents Corporation/Kommissionen, forenede sager 6 og 7/73, Sml. 1974, s. 223).

(70) Dom af 3. 10. 1985 (CBEM/CLT, sag 311/84; Sml. 1985, 3261).

(71) Jf. bl.a. nr. (147).

(72) Jf. bl.a. nr. (147) til (153).

(73) Dette sammendrag af Tetra Paks strategi tjener alene som en beskrivelse. Selv om en virksomheds strategi oekonomisk set normalt udgoer et samlet hele, inden for hvilket hver enkelt delpolitik understoetter eller supplerer de oevrige, kan der ikke foretages en ensartet vurdering af disse politikker i henseende til konkurrencereglerne. Der maa skelnes mellem de politikker, der er helt legitime (i dette tilfaelde den selvstaendige produktions- og distributionspolitik samt koncernens politik med hensyn til industriel ejendomsret), og den, der ikke er det. Med denne beslutning gennemfoeres der kun sanktioner mod sidstnaevnte, om end det maa konstateres, at de foerstnaevnte har gjort det muligt eller nemmere at begaa visse af de former for misbrug, der tages afstand fra her.

(74) Visse kontraktmaessige forpligtelser, som faktisk hoerer med til en lejekontrakt, genfindes i salgskontrakterne, og omvendt.

(75) Daekker kontraktperioden i tilfaelde af udlejning.

(76) OEkonomisk set kan denne tilskyndelse betyde en rabat paa flere procent af kartonprisen.

(77) - »Industrie Européenne du Sucre«-dommen af 16. 12. 1975, forende sager 40-48, 50, 54-56, 111, 113 og 114/73, Sml. 1975, s. 1663. - »Hoffmann-La Roche«-dommen, tidligere citeret.

(78) Det skal bemaerkes, at med Tetra Paks nuvaerende distributionssystem (ingen selvstaendige distributoerer) er bestemmelse (x) overfloedig.

(79) Jf. bl.a. »Hoffmann-La Roche«-dommen og af nyere dato dommen i sag C-62/86, Akzo (nr. (104)), praemis 149, og Kommissionens beslutning 88/138/EOEF af 22. 12. 1987 i sagen Eurofix-Bauco/Hilti (EFT nr. L 65 af 11. 3. 1988, s. 19).

(80) Jf. nr. (22).

(81) Jf. nr. (47) til (53).

(82) Denne holdning er kommet til udtryk i et brev af 12. 3. 1984 til Kommissionen, i det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkter (afsnit 11.2) og under hoeringen.

(83) Tetra Pak forsvarer paa tilsvarende vis de oevrige eneretsbestemmelser (vedligeholdelse, reparationer, reservedele) og bestemmelserne om udstyrets konfiguration med betragtninger af mere eller mindre samme art. Den her anfoerte vurdering gaelder saaledes ogsaa tilsvarende for disse oevrige bestemmelser.

(84) EFT nr. L 173 af 30. 6. 1983, s. 5.

(85) Det kan i denne forbindelse naevnes, at en undersoegelse foretaget af Kommissionen hos et flertal af mejerierne i Italien viser, at selv om en stor del af disse var tilfredse med et saadant integreret leveringssystem, ville andre til gengaeld have foretrukket at vaelge selv og at benytte sig af konkurrencen paa markedet, hvilket ikke havde vaeret muligt for dem (jf. svar paa skriftlige henvendelser til naesten samtlige mejerier i Italien i 1984 til 1985).

(86) Tetra Pak har laenge forsvaret dette i de skriftlige og mundtlige svar.

(87) Jf. nr. (68).

(88) Jf. bl.a. nr. (59), (61) og (66).

(89) Allerede fordoemt af Domstolen: jf. ovenfor naevnte »Hoffmann-Laroche«-dom.

(90) Det skal dog bemaerkes, at bestemmelse (x) kun findes i de italienske lejekontrakter. I modsaetning til salgskontrakterne udelukker de oevrige lejekontrakter saaledes ikke noedvendigvis muligheden for intrabrand-konkurrence for kartoner. Da der imidlertid ikke findes selvstaendige distributoerer for Tetra Pak-produkter, er denne mulighed rent teoretisk.

(91) De kontraktbestemmelser, som Tetra Pak opererer med, er af en saadan art, at de paa en maade skaber en ond cirkel. Desto laengere loebetid kontrakten har, desto mere maa de betragtes som udtryk for misbrug. Desto kortere den er desto mere udtalt og ensidigt er misbruget i henseende til grundlejen.

(92) Jf. nr. (116) og foelgende.

(93) Et saadant system goer det ogsaa langt nemmere at foere en »eliminerende« prispolitik over for konkurrenterne.

(94) Jf. nr. (104).

(95) Jf. note 4, s. 19.

(96) Hvorfor koncernen eller visse af dens nationale datterselskaber ville give underskud uden den aseptiske Brik.

(97) Som Tetra Pak ydermere efter al sandsynlighed ikke medregnede til den faktiske pris i Rex-omkostningerne (faste omkostninger vurderet til 0,1 til 0,2 % af kostprisen), hvilket kun kan have medfoert en for lav ansaettelse af omkostningerne, og dermed af tabet.

(98) Selv om der findes forskellige definitioner paa grove underbudspriser (»predatory prices«), saa boer det naevnes, at disse hovedsagelig angaar andre situationer end den, der er tale om her, nemlig situationer, hvor salgspriserne ligger mellem gennemsnitsomkostningerne og graenseomkostningerne. Derimod kan det naeppe bestrides, at priser, der bevidst (med henblik paa at udelukke konkurrenterne) fastsaettes paa et niveau, der ligger under graenseomkostningerne eller saagar under de variable graenseomkostninger, er at betegne som grove underbudspriser. Men selv om det i praksis er vanskeligt at udskille de variable graenseomkostninger, svarer disse - inden for en virksomheds bredt definerede aktivitetsniveauer - til de i denne beslutning omhandlede direkte variable omkostninger. Her skal erindres om, at Domstolen i praemis 71 i sin dom i sag C-68/86, Akzo (nr. (104)), udtalte, at selv priser, der ligger under de variable omkostninger, skulle anses som misbrug, hvis de blev anvendt af en dominerende virksomhed til at udelukke en konkurrent.

(99) Der erindres om, at i denne periode var foerstnaevnte langt lavere end sidstnaevnte, jf. nr. (52) og (53).

(100) Jf. bl.a. det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkter, nr. 12.4.32-33.

(101) Hvilket Tetra Pak ikke laengere bestrider, jf. nr. (153).

(102) Jf. bilag 4.5: bidrag paa -3,7 % til nettoavancen.

(103) Jf. det skriftlige svar paa meddelelsen af klagepunkter, nr. 12.4.32-34.

(104) Jf. nr. (98).

(105) Jf. nr. (17).

(106) Tetra Pak, »Machines Sales in the United Kingdom - Supplementary Memorandum«, november 1989.

(107) Navnlig ikke dem, der kun opererer paa de ikke-aseptiske markeder. Der er her tale om samme situation som den, som Domstolen kvalificerede som misbrug i sag C-62/86, AKZO (nr. (104)) - se navnlig praemis 42 og 43.

(108) Der maa dog goeres plads for en vis margen, da tallene fra regnskaberne viser resultaterne for samtlige maskintyper under ét.

(109) Jf. bl.a. bilag 10 til meddelelsen af klagepunkter. Domstolens dom i sag C-62/86, AKZO, bekraefter fuldt ud, at saadan misbrug er i strid med artikel 86 - se navnlig praemis 108 og 109.

(110) Alternativet, som bestaar i et begraenset, men stadig stort antal tabsgivende salg/udlejninger, forekommer mindre sandsynligt, men ville ogsaa vaere at betragte som misbrug efter artikel 86.

(111) Jf. nr. (170).

(112) Jf. nr. (52) til (53).

(113) Jf. nr. (47) til (51).

(114) Jf. nr. (57) til (60).

(115) Jf. nr. (62) til (68).

(116) Jf. nr. (54) til (56) og (62) til (68).

(117) Jf. nr. (73) og (75) til (83).

(118) F.eks. den radikale aendring af Tetra Paks definition paa det beroerte marked (jf. nr. (95) og note 6, s. 18).

(119) Koblingssalg vil fremover kun vaere tilladt i de tilfaelde - som i betragtning af Tetra Paks betydning paa de beroerte markeder vil vaere sjaeldne - hvor der er tale om nye kunder uden tidligere erfaring med Tetra Pak-maskiner, og dét i et absolut midlertidigt tidsrum, som begraenses til den tid, der er noedvendig for at oplaere uerfarent personale hos disse nye kunder i Tetra Paks teknologi. Det anslaas, at der er behov for seks maaneder (og indtil der er anvendt fem millioner kartoner) til de ikke-aseptiske systemer og to aar (og indtil der er anvendt 20 millioner kartoner) til de aseptiske systemer.

(120) Kommissionen godtager imidlertid ikke noedvendigvis de forskellige betragtninger, som Tetra Pak fremfoerer i dette brev.

(121) Ved brev af 14. marts 1991 meddelte Tetra Pak Kommissionen, at der straks ville blive udsendt en meddelelse til koncernens kunder om aendringerne i deres kontraktmaessige forbindelser »saaledes som de er beskrevet i skrivelsen af 1. februar 1991«, at de nye salgs- og lejekontrakter ville traede i kraft den 1. april 1991, og at koncernen i loebet af samme maaned ville underrette sine kunder om, hvilke fysiske mindstekrav kartonerne skal opfylde for at kunne anvendes paa kundernes Tetra Pak-maskiner.

BILAG 1

MARKEDERNE FOR KARTONEMBALLAGE TIL FLYDENDE LEVNEDSMIDLER

Bilag 1.1 Solgte kartoner i 1985 Aseptisk

Ikke-aseptisk

Tetra Pak

Andre

Tetra Pak

Andre

mio.

enheder

%

mio.

enheder

%

mio.

enheder

%

mio.

enheder

%

Belgien/Luxembourg[ . . . ] (1) 83,4[ . . . ]16,6[ . . . ] 29,6[ . . . ]70,4

Danmark[ . . . ] (1)100 [ . . . ]-[ . . . ] 34,5[ . . . ]65,5

Frankrig[ . . . ] (1) 93,6[ . . . ] 6,4[ . . . ] 55,8[ . . . ]44,2

Tyskland[ . . . ] (1) 81,3[ . . . ]18,7[ . . . ] 41,9[ . . . ]58,1

Graekenland[ . . . ] (1) 56,9[ . . . ]43,1[ . . . ] 16,7[ . . . ]88,3

Irland[ . . . ] (1) 23,1[ . . . ]76,9[ . . . ] 69,2[ . . . ]30,8

Italien[ . . . ] (1) 98,2[ . . . ] 1,8[ . . . ] 76,3[ . . . ]23,7

Nederlandene[ . . . ] (1) 57,4[ . . . ]42,6[ . . . ] 32,1[ . . . ]67,9

Portugal[ . . . ] (1)100 [ . . . ]-[ . . . ]100 [ . . . ]-

Spanien[ . . . ] (1)100 [ . . . ]-[ . . . ] 55,9[ . . . ]44,1

Det Forenede Kongerige[ . . . ] (1) 84,7[ . . . ]15,3[ . . . ] 40,6[ . . . ]59,4

EOEF i alt13 078 89,11 60010,94 392 48,34 70052,7

Kilde: Tetra Pak

Sektoren i alt

Mio. enheder

%

Aseptisk + ikke-aseptisk

Tetra Pak

Andre

[ . . . ]

[ . . . ]

73,5

26,5

I alt

[ . . . ]

100

(1)I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse af tallene herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.

Bilag 1.2 Udlejede og solgte emballeringsmaskiner i drift ved udgangen af 1985 Aseptisk

Ikke-aseptisk

Tetra Pak

Andre

Tetra Pak

Andre

enheder

%

enheder

%

enheder

%

enheder

%

Belgien/Luxembourg[ . . . ] 92,1[ . . . ] 7,9[ . . . ]75 [ . . . ]25

Danmark[ . . . ]100 [ . . . ]-[ . . . ]34,8[ . . . ]65,2

Frankrig[ . . . ] 95,2[ . . . ] 4,8[ . . . ]37,7[ . . . ]62,3

Tyskland[ . . . ] 82 [ . . . ]18 [ . . . ]43,6[ . . . ]56,4

Graekenland[ . . . ] 83,3[ . . . ]16,6[ . . . ]44,4[ . . . ]55,6

Irland[ . . . ]100 [ . . . ]-[ . . . ]69,3[ . . . ]30,7

Italien[ . . . ] 98,6[ . . . ] 1,4[ . . . ]77,4[ . . . ]22,6

Nederlandene[ . . . ] 57,5[ . . . ]42,5[ . . . ]37,5[ . . . ]62,5

Portugal[ . . . ]100 [ . . . ]-[ . . . ]80 [ . . . ]20

Spanien[ . . . ]100 [ . . . ]-[ . . . ]46,7[ . . . ]53,3

Det Forenede Kongerige[ . . . ] 93,7[ . . . ] 6,3[ . . . ]36,2[ . . . ]63,8

EOEF i alt1 570 91,8141 8,280751,775348,3

Kilde: Tetra Pak

Sektoren i alt

Enheder

%

Aseptisk + ikke-aseptisk

Tetra Pak

Andre

[ . . . ]

[ . . . ]

72,7

27,3

I alt

[ . . . ]

100

BILAG 2

TETRA PAKS STANDARDKONTRAKTER: OVERSIGT OVER DE TILSVARENDE KONTRAKTSKLAUSULER

Bilag 2.1 Salgskontrakter for maskiner: bestemmelserne (i) til (xxvii) og de tilsvarende artikler i de nationale standardkontrakter (1) Medlemsstat

Bestemmelser

(i)

(ii)

(iii)

(iv)

(v)

(vi)

(vii)

(viii)

(ix)

(x)

(xi)

(xii)

Spanienbe. (2) 6

i AV (3)be. 6

i AVbe. 6

i AVDet Forenede Kongerige/Irlandbe. IXbe. IXbe. IXbe. IXItalienbe. 1be 13 (a)

& (b)be. 13 (b)be. 13 (d)be. 13 (d)be. 10be. 11 (b)be. 14be. 6be. 11 (a)be. 14be. 11 (a)

Graekenlandbe. 9

i AVbe. 9

i AVbe. 9

i AVbe. 9

i AVMedlemsstat

Bestemmelser

(xiii)

(xiv)

(xv)

(xvi)

(xvii)

Spanienbe. 4

i AVbe. 4be. 5

i AV

Det Forenede Kongerige/Irlandbe. VIbe. V

Italienbe. 12be. 12be. 15

& 13 (c)be. 15 (c)be. 17

Graekenlandbe. 6

i AVbe. 5

i AV

(1) Se del A, kapitel IV, afdeling 2.

(2) be. = bestemmelse.

(3) AV = almindelige vilkaar.

Bilag 2.2 Udlejningskontrakter for maskiner: bestemmelserne (i) til (xxv) og de tilsvarende artikler i de nationale standardkontrakter Medlemsstat

Bestemmelser

(i)

(ii)

(iii)

(iv)

(v)

(vi)

(vii)

(viii)

(ix)

(x)

(xi)

(xii)

Belgien/Luxembourgbe. (2)

8 (g)

i AV (3)be. 6 (c)

i AVbe. 6 (e)

i AVbe. 9

i AVbe. 8 (c)

i AVFrankrigbe. 13

i AVbe. 13

i AVbe. 10

i AVbe. 10 (b)

i AVbe. 14

i AVbe. 12 (b)

i AVbe. 14

i AVbe. 12 (b)

i AV

Italienbe. 5 (e)be. 5 (e)be. 11

i AVbe. 11

i AVbe. 12

i AVbe. 5 (b)be. 5 (b)

& (d)be. 12

i AVbe. 5 (b)

Danmarkbe. 15 (c)

i AVbe. 11

i AVbe. 11

i AVbe. 18

i AVbe. 14

i AVbe. 18

i AVbe. 14

iAV

Nederlandenebe. 8 (g)

i AVbe. 6 (c)

& (d)

i AVbe. 6 (e)

i AVbe. 9

i AVbe. 8 (c)

i AVbe. 8 (i)

i AV

Tysklandbe. 8 (h)

i AVbe. 6 (c)

& (d)be. 6 (e)

be. 9

i AVbe. 8 (c)

i AVbe. 8 (i)

i AV

Portugalbe. 13 (b)

i AVVIIIbe. 9 (c)

i AVbe. 9 (c)

i AVbe. 16

i AVbe. 12

i AVbe. 16

i AVDet Forenede Kongerige/Irlandbe. 14 (b)

i AVVIIIbe. 10 (c)

i AVbe. 10 (c)

i AVbe. 17

i AVbe. 13

i AVbe. 17

i AV

(xiii)

(xiv)

(xv)

(xvi)

(xvii)

(xviii)

(xix)

(xx)

(xxi)

(xxii)

(xxiii)

(xxiv)

Belgien/Luxembourgbe. 2 (a)

& (b)

i AVbe. 6 (h)

i AVbe. 4 (c)

i AVbe. 8 (c)

i AVbe. 2 (c)

i AVbe. 8 (f)

i AVbe. II (a)

& (b)

i AVbe. II (2)be. III (2)be. IIIFrankrigbe. 2 (a)

i AVbe. 10 (a)

i AVbe. 8

i AVbe. 12 (c)

& (d)

i AVbe. 3

i AVbe. 13 &

be. 16 (c)

i AVbe. II (a)

& (b)be. II (c)be. IVItalienbe. 4

i AVbe. 5

i AVbe. 5 (c)be. 5

i AVbe. 5 (e)be. 2 (e)be. 2 (c)be. (7)be. (6)

Danmarkbe. 9

i AVbe. 9 &

be. 13

i AVbe. 5

i AVbe. 14 (b)

& (c)

i AVbe. 9

i AVbe. VI

& 16

i AVbe. IV

(1) & (2)be. IV (3)be. VNederlandenebe. 2 (a)

& (b)

i AVbe. 2 (c)

i AVbe. 4 (c)

i AVbe. 8 (c)

i AVbe. 2 (c)

i AVbe. IV

& 8 (f)

i AVbe. II

(a) & (b)be. II (2)be. III

(1) & (2)Tysklandbe. 2 (a)

i AVbe. 6 (g)be. 4 (b)

i AVbe. 8 (c)

i AVbe. 2 (d)

i AVbe. IV

& 8 (f)

i AVbe. II

(a) & (b)be. II 3be. III (2)Portugalbe. 8

i AVbe. 11be. 4

i AVbe. 8

i AVVIII -be. VI

(a) & (b)be. IV (c)be. VDet Forenede Kongerige/Irlandbe. 9

i AVbe. 12be. 5 & 6

i AVbe. 9

i AVVIIIbe. IV

(a) & (b)be. IV (c)be. V(1) Se del A, kapitel IV, afdeling 2.

(2) be. = bestemmelse.

(3) AV = almindelige vilkaar.

Bilag 2.3 Leveringskontrakter: bestemmelserne (xii) og (xxv) til (xxvii) og de tilsvarende artikler i de nationale standardkontrakter Medlemsstat

Bestemmelser

(xii)

(xxv)

(xxvi)

(xxvii)

Det Forenede Kongerige/Irlandbe. (1) 6be. 1be. 10be. 2

Graekenlandbe. 6be. 1be. 10be. 2

Spanienbe. 4be. 1be. (i)be. 2

Italienbe. 9be. 1be. 2be. 3

(1) be. = bestemmelse.

BILAG 3

SALG OG RENTABILITET AF TETRA PAKS PRODUKTER I FAELLESSKABET

Bilag 3.1 De enkelte landes procentvise andel af omsaetningen (%)

Produkt

AAr

Italien

Neder-

landene

Tyskland

Frankrig

Det

Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien/

Luxem-

bourg

I alt

1

2

3

4

5

6

7

1-7

Rex1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

ikke-1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

aseptisk1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

aseptisk1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

Maskiner1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

Andre1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

I alt198125,35,131,520,310,34,33,2100

198224,44,929,723,410,44,03,2100

198324,14,528,324,911,13,93,2100

198423,94,326,725,811,93,83,6100

Bilag 3.2 De forskellige produkters bidrag til salget (% af salget)

Produkt

AAr

Italien

Neder-

landene

Tyskland

Frankrig

Det

Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien/

Luxem-

bourg

I alt

1

2

3

4

5

6

7

1-7

Rex1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

ikke-1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Maskiner1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Andre1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

I alt100100100100100100100100

Bilag 3.3 Nettoavancen paa Tetra Paks forskellige produkter (% af omsaetningen)

Produkt

AAr

Italien

Neder-

landene

Tyskland

Frankrig

Det

Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien/

Luxem-

bourg

I alt

1

2

3

4

5

6

7

1-7

Rex1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

ikke-1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . .][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Maskiner1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Andre1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

I alt1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Bilag 3.4 Bruttoavancen paa Tetra Paks forskellige produkter (% af omsaetningen)

Produkt

AAr

Italien

Neder-

landene

Tyskland

Frankrig

Det

Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien/

Luxem-

bourg

I alt

1

2

3

4

5

6

7

1-7

Rex1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

ikke-1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Maskiner1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ] (1)[ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ] (1)[ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ] (1)[ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ] (1)[ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Andre1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

I alt1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

(1) Halv bruttoavance (Tetra Paks vurdering).

Bilag 3.5 De forskellige Tetra Pak-produkters bidrag til nettoavancen (% af nettoavancen)

Produkt

AAr

Italien

Neder-

landene

Tyskland

Frankrig

Det

Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien/

Luxem-

bourg

I alt

1

2

3

4

5

6

7

1-7

Rex1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

ikke-1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Brik1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

aseptisk1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Maskiner1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Andre1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

I alt100100100100100100100100

BILAG 4

SALG OG RENTABILITET AF TETRA PAKS PRODUKTER I ITALIEN

Bilag 4.1 Tetra Pak Italiana 1976-1984 - Udvikling i omsaetningen AAr

Indeks

Rex

Brik

ikke-aseptisk

Brik

aseptisk

Maskiner

Andre

I alt

1976 100100100100100100

1977 215140124156111128

1978 177155131203113138

1979 259179152141142154

1980 570210182220178189

19811 265285221301202238

19822 422287251567245286

19834 551300291358326320

19846 353342321340371357

Bilag 4.2 Tetra Pak Italiana 1976-1984 - De forskellige Tetra Pak-produkters bidrag til salget (%)

AAr

Rex

Brik

ikke-aseptisk

Brik

aseptisk

Maskiner

Andre

I alt

1976[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1977[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1978[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1979[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1980[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1981[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1982[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

Bilag 4.3 Tetra Pak Italiana 1976-1984 - Nettoavance (% af omsaetningen)

AAr

Rex

Brik

ikke-aseptisk

Brik

aseptisk

Maskiner

Andre

I alt

1976-34,0[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1977-13,2[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1978-10,0[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1979-28,9[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1980-32,7[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1981-34,4[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982-11,4[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983 4,5[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984 13,3[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Bilag 4.4 Tetra Pak Italiana 1976-1984 - Bruttoavance (% af omsaetningen)

AAr

Rex

Brik

ikke-aseptisk

Brik

aseptisk

Maskiner

Andre

I alt

1976-33,8[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1977-13,1[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1978- 9,8[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1979-28,7[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1980-32,4[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1981-24,5[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1982 7,5[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1983 22,7[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

1984 28,7[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]

Bilag 4.5 Tetra Pak Italiana 1976-1984 - Bidrag til nettoavancen (%)

AAr

Rex

Brik

ikke-aseptisk

Brik

aseptisk

Maskiner

Andre

I alt

1976-0,8[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1977-0,4[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1978-0,2[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1979-1,0[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1980-2,3[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1981-3,7[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1982-1,8[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1983 1,2[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

1984 4,4[ . . . ][ . . . ][ . . . ][ . . . ]100

BILAG 5

PRISERNE PAA TETRA PAKS KARTONER

Bilag 5.1 Gennemsnitspriser paa kartoner Karton

AAr

Italien

Nederlandene

Tyskland

Frankrig

Det Forenede

Kongerige

Danmark

Belgien

A (1)

B (2)

A

B

A

B

A

B

A

B

A

B

A

B

Rex1981[ . . . ]100[ . . . ]129[ . . . ]117[ . . . ]124[ . . . ]134-

1982[ . . . ]100[ . . . ]151[ . . . ]136[ . . . ]122[ . . . ]146-

1983[ . . . ]100[ . . . ]146[ . . . ]140[ . . . ]117[ . . . ]138[ . . . ]148

1984[ . . . ]100[ . . . ]127[ . . . ]124[ . . . ]106[ . . . ]133[ . . . ]136

Brik1981[ . . . ]100[ . . . ]102[ . . . ]122[ . . . ]105[ . . . ]128-

ikke-1982[ . . . ]100[ . . . ]105[ . . . ]136[ . . . ]124[ . . . ]149-

aseptisk1983[ . . . ]100[ . . . ] 97[ . . . ]151[ . . . ]116[ . . . ]151

1984[ . . . ]100[ . . . ] 78[ . . . ]129[ . . . ]105[ . . . ]133

Brik1981[ . . . ]100[ . . . ]156[ . . . ]133[ . . . ]167[ . . . ]114[ . . . ]129

aseptisk1982[ . . . ]100[ . . . ]170[ . . . ]143[ . . . ]163[ . . . ]119[ . . . ]139

1983[ . . . ]100[ . . . ]162[ . . . ]142[ . . . ]142[ . . . ]113[ . . . ]140

1984[ . . . ]100[ . . . ]137[ . . . ]123[ . . . ]127[ . . . ]109[ . . . ]120

(1)A = ECU/mio. kartoner.

(2)B = Indeks (Italien = 100).

Bilag 5.2 Listepris paa Rex - Indeks: Italien = 100 (1) Medlemsstat

AAr

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

Italien (2)100100100100100100100

Tyskland (3). . .. . .152171-192180. . .121

Danmark141140132168164150127

Det Forenede

Kongerige---172148138131

Frankrig (4)-----150125

Belgien-----144125

Nederlandene126125120130-165158139115

(1) Indeks beregnet paa grundlag af priser omregnet til ecu.

Én-liters Rex-kartoner, pris pr. ordre paa 200 000 enheder.

(2) Minimumsordre paa 250 000 enheder.

(3) Minimumsordre paa 500 000 enheder.

(4) Minimumsordre paa 1 000 000 enheder.

Bilag 5.3 Listepris paa ikke-aseptisk Brik - Index: Italien = 100 (1) Medlemsstat

AAr

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

Italien100100100100100100100

Tyskland185187184209-213200. . .133

Danmark140132138177165158136

Det Forenede

Kongerige----176159135

Frankrig125118-126126-132155152141116

Belgien-------

Nederlandene159148142164-183167151119

(1) Indeks beregnet paa grundlag af priser omregnet til ecu.

Én-liters Brik-kartoner, pris pr. ordre paa 200 000 enheder.

BILAG 6

PRISER PAA TETRA PAKS MASKINER

Bilag 6.1 Sammenligning af salgspriser paa maskiner i de forskellige medlemsstater (»grundleje«) - Indeks efter omregning til ecu (indeks 100 = den stat, der har de laveste priser) Maskiner

AAr

Italien (1)

Irland (2)

Spanien (2)

Graekenland (1)

Rex-maskiner

RC 41984

1985100152

1986100143

RC 51984

1985

1986

RC 61984

1985100137103

1986100130122

RC 71984

1985109127 (158) (3)100

1986104110 (137) (3)100

Maskiner til

ikke-aseptisk Brik

B 81984

1985100206197

1986108100

B 91984

1985

1986

B 91984

med pulltab1985110110

1986

B 101984

1985

1986

Maskiner til

aseptisk Brik

AB 31984

1985100114108

1986100108

AB 81984

1985100143133

1986100149142126

AB 8/5001984

1985

1986

AB 8/SLIM1984

1985

1986

AB 8/7501984

1985

1986

AB 91984

1985100125125

1986100124114169

AB 91984

med pulltab1985

1986

AB 101984

1985

1986

(1) Gennemsnitspriser.

(2) Priser hentet fra prislister.

(3) Roll fed-maskiner

Bilag 6.2 Sammenligning af udlejningspriser paa maskiner i de forskellige medlemsstater (»grundleje«) - Indeks efter omregning til ecu (indeks 100 = den stat, der har de laveste priser) Maskiner

AAr

Nederlandene (1)

Tyskland (1)

Frankrig (1)

Det Forenede

Kongerige (1)

Portu-

gal (1)

Bel-

gien (2)

Dan-

mark (2)

Irland (2)

Rex-maskiner

RC 41984235100

1985231/254 (3)289281-285265100269

1986373421299100337

RC 51984

1985100/109 (3)115123115188

1986100130

RC 61984157100

1985179/179 (3)185219190100196

1986170191137100158

RC 71984122100

1985136 (170) (4)133157-160134 (167) (4)100137 (171) (4)

1986159 (212) (4)179 (240) (4)131 (163) (4)100149 (186) (4)

Maskiner til

ikke-aseptisk

Brik

B 81984

1985100110100102

1986124100112

B 91984

1985100/109 (3)109111105

1986112100106

B 91984

med pulltab1985100/109 (3)110107

1986

B 101984

1985

1986

Maskiner til

aseptisk Brik

AB 31984127115100

1985181/190 (3)189214192183153100193

1986191216175136100

AB 81984122100

1985100/106 (3)112118106102104

1986122139 (5)100 (5)112 (5)109 (5)

AB 8/5001984190100

1985100106 (6)

1986

AB 8/SLIM1984

1985

1986

AB 8/7501984

1985100107 (6)

1986

AB 91984110100

1985127126149 (5) (6)131100132

1986145146/164 (3)115 (5)100131 (5)

AB 91984

med pulltab1985101100119101102

1986128100

AB 101984

1985

1986100114

(1) Priser hentet fra prislister.

(2) Gennemsnitspriser.

(3) Prisaendring i loebet af aaret.

(4) Roll fed-maskiner.

(5) 1985-model.

(6) 1984-model.

Bilag 6.3 Sammenligning af salgs- og udlejningspriser paa Tetra Pak-maskiner i de forskellige medlemsstater - indeks efter omregning til ecu (indeks 100 = den stat, der har de laveste priser) SalgUdlejningMaskinerAArItalien (1)Irland (2)Spanien (2)Graeken-

land (1)Nederlandene (2)Tyskland (2)Frankrig (2)Det Forenede

Kongerige (2)Irland (2)Portugal (2)Belgien (1)Dan-

mark (1)Rex-maskiner

RC 41984199235100

1985191291231/254 (3)289281-285265269100

1986255365373421299337100

RC 51984

1985131100/109 (3)115123115118

1986100130

RC 61984120157100

1985152209157179/179 (3)185219190196100

1986129168157170191137158100

RC 71984122100

1985129151 (174) (4)119136/136 (3) (170) (4)133157-160134 (167) (4)137 (171) (4)100

1986155164 (205) (4)149159 (212) (4)179 (240) (4)131 (163) (4)149 (186) (4)100

AB 81984100134110

1985100143133125/132 (3)140148133130128

1986100149142152173125136140

AB 8/5001984111190100

1985100218230 (5)

1986

AB 8/SLIM1984

1985

1986100146

AB 8/7501984

1985100107

1986100191

Maskiner til

ikke-aseptisk Brik

B 81984100144

1985100206197185/185 (3)204186188

1986123114124100112

B 91984

1985116100/109 (3)109111105

1986117112100106

B 9 med pulltab1984

1985118100/109 (3)110107

1986

Maskiner til

aseptisk Brik

AB 31984116127115100

1985180206194181/190 (3)189214192193183153100

1986166179191216175136100

AB 91984110100

1985116146146127126149130130100

1986118146135200 145146/164 (3)115131100

AB 9 med pulltab1984

1985114104101100119101102

1986120128100

AB 101984

1985

1986100114

(1) Gennemsnitspriser.

(2) Priser hentet fra prislister.

(3) Prisaendring i loebet af aaret.

(4) Roll fed maskiner.

(5) 1984-model.

Bilag 6.4 Salgs- og udlejningspriser i Italien Maskine

Forretning

S = salg

U = udlejning (1)

Dato

Loebende priser

Faste priser (3)

mio. lire

indeks (2)

mio. lire

indeks (2)

(a)

(b)

(c)

(d)

1. REX RC 6

1U17. 7. 80[ . . . ]100[ . . . ]100

2U17. 7. 80[ . . . ]100[ . . . ]100

3S18. 7. 80[ . . . ] 67[ . . . ] 67

4S18. 7. 80[ . . . ] 67[ . . . ] 67

5S25. 2. 81[ . . . ]103[ . . . ] 90

6S17. 3. 81[ . . . ]130[ . . . ]114

7S27. 11. 81[ . . . ]130[ . . . ]114

8S12. 5. 81[ . . . ]140[ . . . ]123

9S17. 6. 81[ . . . ]140[ . . . ]123

10S20. 7. 81[ . . . ]130[ . . . ]114

11S 6. 10. 81[ . . . ]140[ . . . ]123

12S 6. 10. 81[ . . . ]140[ . . . ]123

13S 8. 1. 82[ . . . ]145[ . . . ]109

14S10. 5. 82[ . . . ]130[ . . . ] 97

15S 8. 10. 82[ . . . ]145[ . . . ]109

16S29. 11. 82[ . . . ]218[ . . . ]163

17S 6. 12. 82[ . . . ]218[ . . . ]163

18S30. 12. 82[ . . . ]218[ . . . ]163

19S 4. 2. 83[ . . . ]166[ . . . ]111

20S 4. 2. 83[ . . . ]166[ . . . ]111

21S 9. 2. 83[ . . . ]228[ . . . ]152

22S10. 6. 83[ . . . ]218[ . . . ]145

23S10. 9. 84[ . . . ]218[ . . . ]134

24S20. 12. 84[ . . . ]238[ . . . ]147

2. REX RC 4

1U 5. 5. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

2S30. 9. 81[ . . . ]115[ . . . ]114

3S24. 5. 83[ . . . ]194[ . . . ]147

4S31. 12. 84[ . . . ]269[ . . . ]188

5S27. 3. 85[ . . . ]269[ . . . ]176

6S27. 3. 85[ . . . ]269[ . . . ]176

7S29. 4. 85[ . . . ]347[ . . . ]227

8S29. 4. 85[ . . . ]399[ . . . ]261

9S27. 9. 85[ . . . ]299[ . . . ]194

10S14. 3. 86[ . . . ]313[ . . . ]195

11S24. 7. 86[ . . . ]271[ . . . ]169

12S24. 7. 86[ . . . ]271[ . . . ]169

3. REX RC 5

1U18. 11. 71[ . . . ]100[ . . . ]100

2U30. 6. 82[ . . . ]545[ . . . ]114

3S18. 12. 82[ . . . ]591[ . . . ]124

4. B/1000

1U24. 2. 70[ . . . ]100[ . . . ]100

2U25. 3. 70[ . . . ]100[ . . . ]100

3U10. 4. 74[ . . . ]129[ . . . ] 84

4U26. 7. 74[ . . . ]143[ . . . ] 94

5U26. 7. 74[ . . . ]143[ . . . ] 94

6U 2. 6. 77[ . . . ]268[ . . . ]107

7U 4. 7. 77[ . . . ]286[ . . . ]114

8U 4. 7. 77[ . . . ]286[ . . . ]114

9S28. 2. 78[ . . . ]268[ . . . ] 95

10S28. 2. 78[ . . . ]268[ . . . ] 95

11S19. 10. 78[ . . . ]304[ . . . ]107

12U27. 3. 79[ . . . ]329[ . . . ]101

13U 7. 6. 79[ . . . ]321[ . . . ] 99

14U19. 6. 81[ . . . ]429[ . . . ]112

5. B/500

1U24. 11. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

2U26. 7. 74[ . . . ]133[ . . . ] 98

3U16. 4. 75[ . . . ]150[ . . . ] 93

4S28. 2. 78[ . . . ]150[ . . . ] 60

5S19. 10. 78[ . . . ]283[ . . . ]113

6S16. 11. 78[ . . . ]300[ . . . ]119

7S16. 11. 78[ . . . ]300[ . . . ]119

8U 7. 3. 79[ . . . ]290[ . . . ]100

9U 7. 3. 79[ . . . ]290[ . . . ]100

10U 7. 3. 79[ . . . ]290[ . . . ]100

11S14. 10. 80[ . . . ]400[ . . . ]118

12S 1. 10. 83[ . . . ] 17[ . . . ] 3

6. B 2/1000

1S12. 6. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

2S11. 7. 73[ . . . ]100[ . . . ] 88

3U28. 9. 73[ . . . ] 80[ . . . ] 71

4S10. 3. 77[ . . . ]185[ . . . ] 82

5U30. 10. 78[ . . . ] 50[ . . . ] 19

7. B 8/1000

1S 1. 3. 82[ . . . ]100[ . . . ]100

2S 1. 3. 82[ . . . ]100[ . . . ]100

3S 1. 3. 82[ . . . ]100[ . . . ]100

4S28. 6. 82[ . . . ]113[ . . . ]113

5S28. 6. 82[ . . . ]113[ . . . ]113

6U 7. 9. 83[ . . . ]117[ . . . ]104

8. B 8/500

1S25. 5. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

2S25. 5. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

3U27. 9. 83[ . . . ]117[ . . . ] 88

9. AB/1000

1U15. 7. 71[ . . . ]100[ . . . ]100

2U30. 9. 71[ . . . ]107[ . . . ]107

3U18. 1. 72[ . . . ]107[ . . . ]101

4U18. 2. 72[ . . . ]107[ . . . ]101

5U20. 11. 72[ . . . ]117[ . . . ]111

6U24. 11. 72[ . . . ]112[ . . . ]106

7U 4. 1. 73[ . . . ]117[ . . . ] 99

8U22. 3. 73[ . . . ]128[ . . . ]107

9U 9. 4. 73[ . . . ]128[ . . . ]107

10U21. 9. 73[ . . . ]128[ . . . ]107

11S24. 7. 73[ . . . ]144[ . . . ]121

12U 7. 12. 73[ . . . ]155[ . . . ]130

13U 6. 2. 74[ . . . ]160[ . . . ]110

14U26. 3. 74[ . . . ]160[ . . . ]110

15U10. 6. 74[ . . . ]166[ . . . ]115

16U16. 1. 75[ . . . ]192[ . . . ]112

17S30. 12. 75[ . . . ]205[ . . . ]119

18U10. 2. 76[ . . . ]224[ . . . ]110

19U10. 2. 77[ . . . ]333[ . . . ]141

20S14. 3. 77[ . . . ]347[ . . . ]147

21U 4. 5. 77[ . . . ]347[ . . . ]147

22U22. 6. 77[ . . . ]341[ . . . ]144

23U21. 10. 77[ . . . ]298[ . . . ]126

24U23. 12. 77[ . . . ]336[ . . . ]141

25U 6. 1. 78[ . . . ]368[ . . . ]138

26U 6. 4. 78[ . . . ]307[ . . . ]115

27U19. 4. 78[ . . . ]387[ . . . ]145

28S28. 4. 78[ . . . ]400[ . . . ]150

29S19. 5. 78[ . . . ]400[ . . . ]150

30U 9. 10. 78[ . . . ]400[ . . . ]150

31U 4. 12. 78[ . . . ]373[ . . . ]140

32U 4. 6. 79[ . . . ]440[ . . . ]144

33U·· ·· ··[ . . . ]453[ . . . ]148

34S18. 1. 80[ . . . ]371[ . . . ]103

35S 5. 3. 80[ . . . ]520[ . . . ]144

36S 5. 3. 80[ . . . ]520[ . . . ]144

37S22. 5. 80[ . . . ]520[ . . . ]144

38S 2. 9. 80[ . . . ]533[ . . . ]148

39S30. 1. 81[ . . . ]580[ . . . ]142

40S23. 3. 81[ . . . ]400[ . . . ] 98

41U18. 11. 81[ . . . ]613[ . . . ]150

42S14. 1. 82[ . . . ]427[ . . . ] 89

43U15. 3. 82[ . . . ]453[ . . . ] 94

10. AB/500

1U 7. 4. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

2U19. 7. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

3U 3. 10. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

4U22. 3. 73[ . . . ]126[ . . . ]112

5U17. 12. 73[ . . . ]158[ . . . ]140

6U17. 12. 73[ . . . ]158[ . . . ]140

7U 2. 1. 74[ . . . ]153[ . . . ]112

8U 6. 2. 74[ . . . ]158[ . . . ]116

9U22. 2. 74[ . . . ]158[ . . . ]116

10U23. 2. 74[ . . . ]158[ . . . ]116

11U 4. 3. 74[ . . . ]158[ . . . ]116

12U10. 6. 75[ . . . ]197[ . . . ]122

13U23. 9. 75[ . . . ]205[ . . . ]126

14U20. 11. 75[ . . . ]189[ . . . ]117

15S28. 6. 76[ . . . ]276[ . . . ]144

16U30. 8. 76[ . . . ]279[ . . . ]145

17U 3. 2. 77[ . . . ]329[ . . . ]147

18U31. 12. 77[ . . . ]382[ . . . ]171

19U31. 12. 77[ . . . ]382[ . . . ]171

20U 7. 6. 78[ . . . ]395[ . . . ]157

21U 4. 12. 78[ . . . ]368[ . . . ]147

22U27. 3. 79[ . . . ]126[ . . . ] 43

23U23. 6. 79[ . . . ]471[ . . . ]163

24U25. 6. 79[ . . . ]434[ . . . ]150

25U18. 7. 79[ . . . ]447[ . . . ]155

26U22. 7. 79[ . . . ]382[ . . . ]131

27S27. 12. 79[ . . . ]474[ . . . ]164

28S27. 12. 79[ . . . ]474[ . . . ]164

29S18. 1. 80[ . . . ]376[ . . . ]111

30S17. 2. 80[ . . . ]460[ . . . ]136

31U10. 3. 80[ . . . ]474[ . . . ]140

32U28. 5. 80[ . . . ]513[ . . . ]151

33U24. 6. 80[ . . . ]526[ . . . ]155

34S26. 10. 81[ . . . ]658[ . . . ]171

35S14. 1. 82[ . . . ]421[ . . . ] 93

36S22. 6. 82[ . . . ]395[ . . . ] 87

11. AB/200

1U21. 11. 79[ . . . ]100[ . . . ]100

2U18. 7. 80[ . . . ]111[ . . . ] 95

3S 2. 9. 80[ . . . ]114[ . . . ] 97

4U27. 4. 81[ . . . ]126[ . . . ] 94

5S30. 11. 81[ . . . ]143[ . . . ]107

6S28. 12. 82[ . . . ]143[ . . . ] 91

12. AB 2/1000

1U20. 6. 72[ . . . ]100[ . . . ]100

2U11. 2. 81[ . . . ]348[ . . . ] 90

13. AB 3/1000

1U23. 12. 75[ . . . ]100[ . . . ]100

2S14. 7. 78[ . . . ]188[ . . . ]121

3S14. 1. 82[ . . . ]200[ . . . ] 72

4S10. 7. 82[ . . . ]338[ . . . ]121

5S 4. 2. 83[ . . . ]275[ . . . ] 88

6S25. 1. 84[ . . . ]350[ . . . ]103

7S20. 11. 84[ . . . ]413[ . . . ]122

8S12. 3. 85[ . . . ]438[ . . . ]120

14. AB 3/500

1S14. 1. 82[ . . . ]100[ . . . ]100

2U21. 4. 82[ . . . ]141[ . . . ]141

3S 8. 2. 83[ . . . ]175[ . . . ]156

4S16. 9. 83[ . . . ] 89[ . . . ] 79

5S17. 11. 84[ . . . ]111[ . . . ] 92

15. AB 3/200

1U14. 9. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

2U 8. 6. 82[ . . . ]148[ . . . ]126

3U30. 6. 82[ . . . ]168[ . . . ]142

4U 3. 8. 82[ . . . ]148[ . . . ]126

5U17. 7. 83[. . . ]181[ . . . ]137

6S 1. 1. 84[ . . . ]123[ . . . ] 85

7U 2. 3. 84[ . . . ]194[ . . . ]135

16. AB 8/1000

1S16. 10. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

2S 3. 9. 84[ . . . ]128[ . . . ] 90

3S 4. 9. 84[ . . . ]118[ . . . ] 83

4S27. 12. 84[ . . . ]146[ . . . ]102

5S10. 1. 85[ . . . ]148[ . . . ] 97

6S28. 3. 85[ . . . ]131[ . . . ] 86

7S28. 3. 85[ . . . ]131[ . . . ] 86

17. AT 500/D

1U13. 2. 71[ . . . ]100[ . . . ]100

2U27. 6. 72[ . . . ]100[ . . . ] 93

3S19. 7. 74[ . . . ]152[ . . . ]105

18. NIMCO

1S21. 4. 83[ . . . ]100[ . . . ]100

2S26. 4. 83[ . . . ]164[ . . . ]164

3S 1. 6. 83[ . . . ] 91[ . . . ] 92

4S15. 6. 83[ . . . ] 86[ . . . ] 86

5S 5. 9. 83[ . . . ]100[ . . . ]100

6S13. 9. 83[ . . . ] 86[ . . . ] 86

7S17. 10. 83[ . . . ]114[ . . . ]114

8S29. 2. 84[ . . . ]100[ . . . ] 93

9S 3. 9. 84[ . . . ]132[ . . . ]122

10S 4. 2. 85[ . . . ]127[ . . . ]111

11S20. 6. 85[ . . . ]100[ . . . ] 86

19.CHERRY-

BURREL

QM 80/110

1U23. 9. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

2S12. 5. 81[ . . . ]100[ . . . ]100

3S27. 1. 82[ . . . ]130[ . . . ]111

4S 9. 2. 83[ . . . ]125[ . . . ] 95

5S21. 11. 83[ . . . ]145[ . . . ]110

6S21. 11. 83[ . . . ]145[ . . . ]110

7S16. 4. 84[ . . . ]143[ . . . ] 99

8S14. 5. 85[ . . . ]150[ . . . ] 98

(1) Grundleje.

(2) Loebende priser deflateret med prisindekset for industriprodukter i Italien.

1980 = 100 (Kilde: Eurostat, sektoropdelt databank).

(3) Foerste maskine i hver serie = 100.

BILAG 7

TETRA PAK

The Tetra Pak Group Management

Christer Hedelin

Company Secretary

1. februar 1991

Sag nr. IV 31.043 - Tetra Pak II

Tilsagnserklaering

Under henvisning til tidligere korrespondence og moeder oensker Tetra Pak i det foelgende at opsummere sine endelige og vidtgaaende tilsagn for saa vidt angaar sin fremtidige handelspraksis. Vi vedlaegger endvidere kopier af dels de udlejnings- og salgskontrakter for maskiner, saavel som den ordreseddel til emballeringsmateriale, som Tetra Pak vil anvende i EF.

Tetra Pak har indvilget i at fjerne ethvert eksklusivitetselement fra sine kontraktlige forbindelser med sine kunder, dog med nedenstaaende undtagelser.

Enhver kunde hos Tetra Pak vil (paa grundlag af vedlagte kontrakter) faa tilbudt et valg mellem leje eller koeb af en paafyldningsmaskine, hvorefter kunden frit vil kunne koebe det noedvendige emballeringsmateriale hos en hvilken som helst leverandoer. OEnsker kunden at koebe dette materiale hos Tetra Pak, anvendes vedlagte ordreseddel.

Forpligtelsen for brugere af Tetra Paks paafyldningsmaskiner til udelukkende at koebe Tetra Paks emballeringsmateriale bevares kun i foelgendes begraensede tilfaelde, som Kommissionen har accepteret som vaerende noedvendige for beskyttelsen af den offentlige sundhed og varetagelsen af arbejdstagernes sikkerhed:

a) for kunder uden tidligere erfaring med Tetra Paks aseptiske emballeringssystemer, og som oensker at begynde at anvende et saadant system, vil den indledende forpligtelse til udelukkende at koebe Tetra Paks emballeringsmateriale straekke sig over en periode paa to aar og indtil, der er produceret 20 000 000 enheder

b) for kunder uden tidligere erfaring med Tetra Paks emballeringssystemer, og som oensker at begynde at anvende et af Tetra Paks ikke-aseptiske emballeringssystemer, vil den indledende forpligtelse til udelukkende at koebe Tetra Paks emballeringsmateriale straekke sig over en periode paa seks maaneder og indtil, der er produceret 5 000 000 enheder.

I alle andre tilfaelde (herunder kunder, der skifter fra et aseptisk til et ikke-aseptisk system eller mellem aseptiske systemer) vil der ikke gaelde saadanne eksklusive forpligtelser.

Tetra Pak forbeholder sig ret til at aendre ovennaevnte forpligtelser i samraad med Kommissionen i det tilfaelde, hvor Tetra Pak maatte introducere et helt nyt emballeringskoncept eller en ny familie af maskiner paa markedet.

Tetra Pak oensker at goere det klart, at selskabet fortsat mener, at den eksklusive koebsforpligtelse, der tidligere indgik i selskabets kontrakter, var berettiget ud fra de begrundelser, der blev angivet i svaret paa meddelelsen af klagepunkterne og under hoeringen, og at afskaffelsen heraf, selv med de ovenfor angivne undtagelser, vil kunne faa alvorlige negative foelger for den offentlige sundhed og arbejdstagernes sikkerhed. Tetra Pak forbeholder sig derfor ret til at paapege, at den eksklusive koebsforpligtelse er udgaaet paa Kommissionens foranledning.

Tetra Pak oensker endvidere et fremfoere foelgende punkter:

a) varigheden af kontraktforholdet mellem lejer og udlejer fastsaettes ved forhandling mellem aftaleparterne i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten. Det er imidlertid ikke Tetra Paks hensigt at operere med en indledende kontraktperiode paa over tre aar, medmindre kunden anmoder om en laengere loebetid.

Enhver efterfoelgende fornyelse af kontrakten vil normalt ske paa aarsbasis, idet hver af parterne dog faar mulighed for at opsige lejekontrakten med seks maaneders varsel inden udgangen af hver et-aarige periode.

Tetra Pak er villig til efterfoelgende og paa aarsbasis at underrette Kommissionen om, med hvilke kunder der er indgaaet en lejekontrakt med en indledende loebetid paa over tre aar

b) Tetra Pak vil paa leveringstidspunktet forsyne alle brugere af sine emballeringsmaskiner med de fysiske mindstespecifikationer, der kraeves af det emballeringsmateriale, som anvendes i den paagaeldende maskine til de produkter, som brugeren agter et emballere, og med en liste over de reservedele til emballeringsmaskiner - relateret til emballagens integritet og arbejdstagerens sikkerhed - som Tetra Pak skal godkende

c) Tetra Pak vil tilbyde sine service- og vedligeholdelseskurser til alle kvalificerede personer, hvad enten de er ansatte eller selvstaendige, forudsat at de selv daekker omkostningerne for deltagelse heri

d) saafremt en kunde vaelger et indgaa en lejekontrakt, vil Tetra Pak fastsaette »grundlejen« paa et niveau, der sammen med de foerste tolv maanedlige lejebetalinger sikrer Tetra Pak et beloeb svarende til maksimalt en tredjedel af salgsprisen paa den samme emballeringsmaskine

e) Tetra Pak er villig til at levere sine emballeringssystemer til enhver interesseret kunde, hvad enten denne er endelig bruger eller ej, saa laenge kunden er kreditvaerdig, har et godt omdoemme, har erhvervet den noedvendige tekniske og videnskabelige viden og de noedvendige kvalifikationer til at kunne haandtere et saa fintfoelende apparatur som Tetra Paks emballeringssystemer og er fuldt ud orienteret om de risici, der er forbundet med ikke at haandtere saadanne emballeringssystemer korrekt

Tetra Pak er villig til efterfoelgende og paa aarsbasis at underrette Kommissionen om, med hvilke interesserede kunder Tetra Pak har naegtet at indgaa en kontrakt med begrundelse i et af ovennaevnte forhold

f) Tetra Pak vil ikke udnytte sin position inden for den aseptiske sektor til at opnaa en urimelig fordel inden for den ikke-aseptiske sektor.

Med ovenstaaende forslag mener vi, at vi nu har imoedekommet Kommissionens indsigelser, og vi saetter vores lid til, at Kommissionenen vil bestraebe sig paa at fastsaette tilsvarende grundregler for vore konkurrenters forretningsmetoder, saafremt disse er strid med EF's konkurrenceregler.

Vi anmoder venligst om, at Kommissionen behoerigt tager den omstaendighed, at Tetra Pak frivilligt har indvilget i at bringe de af Kommissionen paastaaede overtraedelser til ophoer, med i betragtning, og at dette forhold sammen med indholdet af denne skrivelse medtages i en eventuel beslutning, der maatte blive truffet mod Tetra Pak.

Med venlig hilsen

Christer Hedelin

Top