Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31985L0337

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

OJ L 175, 5.7.1985, p. 40–48 (DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL)
Spanish special edition: Chapter 15 Volume 006 P. 9 - 17
Portuguese special edition: Chapter 15 Volume 006 P. 9 - 17
Special edition in Finnish: Chapter 15 Volume 006 P. 226 - 234
Special edition in Swedish: Chapter 15 Volume 006 P. 226 - 234
Special edition in Czech: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Estonian: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Latvian: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Lithuanian: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Hungarian Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Maltese: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Polish: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Slovak: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Slovene: Chapter 15 Volume 001 P. 248 - 256
Special edition in Bulgarian: Chapter 15 Volume 001 P. 174 - 182
Special edition in Romanian: Chapter 15 Volume 001 P. 174 - 182

No longer in force, Date of end of validity: 16/02/2012; ophævet ved 32011L0092

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1985/337/oj

31985L0337

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

EF-Tidende nr. L 175 af 05/07/1985 s. 0040 - 0048
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 6 s. 0226
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 6 s. 0009
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 6 s. 0226
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 6 s. 0009


*****

RAADETS DIREKTIV

af 27. juni 1985

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet

(85/337/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det understreges i handlingsprogrammerne af 1973 (4) og 1977 (5) for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet samt i handlingsprogrammet af 1983 (6), hvis generelle retningslinjer er blevet godkendt af Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaterne, at den bedste miljoepolitik bestaar i at undgaa dannelsen af forurening eller gener fra starten, frem for senere at forsoege at modvirke deres virkninger; der peges paa, at virkningerne paa miljoeet skal tages i betragtning paa et saa tidligt stadium som muligt i alle tekniske planlaegnings- og beslutningsprocesser; der skal med henblik herpaa ivaerksaettes procedure til vurdering af saadanne virkninger;

afvigelser i gaeldende lovgivning i de forskellige medlemsstater vedroerende vurdering af offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet kan skabe ulige konkurrencevilkaar og saaledes direkte paavirke det faelles markeds funktion; der boer derfor ske en tilnaermelse af lovgivningerne, som fastat i artikel 100 i traktaten;

det forekommer noedvendigt at virkeliggoere en af Faellesskabets maalsaetninger inden for miljoebeskyttelse og livskvalitet;

da traktaten ikke indeholder den fornoedne saerlige hjemmel hertil, boer traktatens artikel 235 anvendes;

der boer vedtages generelle principper for vurdering af indvirkningerne paa miljoeet med henblik paa at udbygge og samordne procedurerne for tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at faa stor indvirkning paa miljoeet;

tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at faa betydelige indvirkninger paa miljoeet, boer foerst gives efter forudgaaende vurdering af de betydelige virkninger, disse projekter kan forventes at faa paa miljoeet; denne vurdering boer foretages paa grundlag af relevante oplysninger fra bygherren og eventuelt ogsaa fra de myndigheder og den offentlighed, der vil kunne beroeres af projektet;

principperne for vurdering af indvirkningerne paa miljoeet boer harmoniseres navnlig med hensyn til, hvilke projekter der boer underkastes vurdering, bygherrens hovedforpligtelser samt indholdet af vurderingen;

projekter inden for visse kategorier har betydelige indvirkninger paa miljoeet, og saadanne projekter boer principielt underkastes en systematisk vurdering;

projekter inden for andre kategorier har ikke noedvendigvis i alle tilfaelde betydelige indvirkninger paa miljoeet, og saadanne projekter boer underkastes en vurdering, naar medlemsstaterne finder, at deres karakteristika goer det noedvendigt.

for de projekter, der underkastes en vurdering, boer der gives visse mindsteoplysninger vedroerende projektet og dets indvirkninger;

et projekts indvirkninger paa miljoeet boer vurderes under hensyn til oensket om at beskytte menneskets sundhed, at bidrage til hoejere livskvalitet ved forbedring af miljoeet, at soerge for de forskellige arters fortsatte bestaaen og at bevare oekosystemets reproduktionsevne, som er selve grundlaget for livets fornyelse;

der er ikke grund til at anvende dette direktiv paa projekter, der vedtages i enkeltheder ved en saerlig national lov, idet de maal, der forfoelges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til raadighed, naas gennem lovgivningsprocessen;

det kan i undtagelsestilfaelde vaere hensigtsmaessigt at fritage et konkret projekt for de vurderingsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv paa betingelse af, at Kommissionen underrettes paa passende maade -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv vedroerer vurderingen af indvirkningen paa miljoeet af offentlige og private projekter, der er af en saadan beskaffenhed, at de vil kunne paavirke miljoeet vaesentligt.

2. I dette direktiv forstaas ved:

Projekt:

- gennemfoerelse af anlaegsarbejder eller andre installationer eller arbejder,

- andre indgreb i det naturlige miljoe eller i landskaber, herunder saadanne, der tager sigte paa udnyttelse af ressourcer i undergrunden,

Bygherre:

Enten den person, der ansoeger om godkendelse af et privat projekt, eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt.

Tilladelse:

Afgoerelse fra den eller de kompetente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gennemfoere projektet.

3. Den eller de kompetente myndighed(er) er den(dem), som medlemsstaterne udpeger til at udfoere de opgaver, der foelger af dette direktiv.

4. Dette direktiv vedroerer ikke projekter, der tager sigte paa det nationale forsvar.

5. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa projekter, der vedtages i enkeltheder ved en saerlig national lov, idet de maal, der forfoelges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til raadighed, naas gennem lovgivningsprocessen.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at projekter, der bl.a. paa grund af deres art, dimensioner eller placering, kan faa vaesentlig indvirkning paa miljoeet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse.

Disse projekter er defineret i artikel 4.

2. Vurderingen af indvirkningen paa miljoeet kan indgaa i medlemsstaternes gaeldende procedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de procedurer, der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs maalsaetninger.

3. Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfaelde fritage et konkret projekt helt eller delvist fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser.

Medlemsstaterne skal i saa fald

a) undersoege, om der kan foretages en anden form for vurdering, og om der er grund til at stille de gennem en saadan vurdering indhentede oplysninger til raadighed for offentligheden;

b) stille oplysninger vedroerende en saadan undtagelse og grundene til, at den er blevet indroemmet, til raadighed for de beroerte dele af offentligheden;

c) forud for tilladelsen underrette Kommissionen om begrundelsen for den indroemmede undtagelse samt give den de oplysninger, som de maatte stille til raadighed for deres egne statsborgere.

Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de oevrige medlemsstater.

Kommissionen underretter hvert aar Raadet om anvendelsen af dette stykke.

Artikel 3

Vurderingen af indvirkningen paa miljoeet skal, afhaengigt at hvert enkelt tilfaelde og i overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestaa i paa passende maade at paavise, beskrive og vurdere de direkte og indirekte virkninger af et projekt paa foelgende faktorer:

- mennesker, fauna og flora,

- jordbund, vand, luft, klima og landskab,

- sammenspillet mellem faktorerne i foerste og andet led;

- materielle goder og kulturarv.

Artikel 4

1. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal projekter, der henhoerer under de i bilag I anfoerte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

2. Projekter, der henhoerer under de i bilag II anfoerte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10, naar medlemsstaterne finder, at det er paakraevet paa grund af projekternes karakter. Med henblik herpaa kan medlemsstaterne navnlig udpege visse typer projekter, der skal vurderes, eller fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier for at afgoere, hvilke af projekterne henhoerende under de i bilag II anfoerte kategorier, der skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

Artikel 5

1. For saa vidt angaar projekter, hvis indvirkning paa miljoeet i henhold til artikel 4 skal vurderes i overensstemmelse med artikel 5 til 10, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at bygherren paa passende vis giver de i bilag III omhandlede oplysninger, naar

a) medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante paa et givet stadium i godkendelsesproceduren og for saa vidt angaar de saerlige karakteristika, der goer sig gaeldende for et bestemt projekt eller en projekttype og for det miljoe, som maatte blive beroert, og

b) medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuvaerende viden og de kendte vurderingsmetoder med rimelighed kan forlaenges, at bygherren indsamler oplysninger.

2. De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte

- en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner;

- en beskrivelse af paataenkte foranstaltninger med henblik paa at undgaa, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger;

- de data, der er noedvendige for at konstatere og vurdere de vaesentlige virkninger, projektet vil kunne faa for miljoeet;

- et ikke-teknisk resumé af de i foerste til tredje led omhandlede oplysninger.

3. Naar medlemsstaterne finder det noedvendigt, soerger de for, at myndigheder, som er i besiddelse af relevante oplysninger, stiller disse til raadighed for bygherren.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til, at de myndigheder, som paa grund af deres saerlige ansvar paa miljoeomraadet kan blive beroert af projektet, faar mulighed for at afgive udtalelse om ansoegningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette oejemed de myndigheder, der skal hoeres, generelt eller i hvert enkelt tilfaelde, naar ansoegningerne om godkendelse indgives. Disse myndigheder underrettes om de i henhold til artikel 5 indhentede oplysninger. De naermere regler for denne hoering fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne soerger for,

- at enhver anmodning om tilladelse saavel som de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, stilles til raadighed for offentligheden;

- at de beroerte dele af offentligheden faar lejlighed til at udtale sig, inden projektet paabegyndes.

3. De naermere enkeltheder ved denne underretning og denne hoering fastlaegges af medlemsstaterne, som afhaengigt af de paagaeldende projekters eller steders saerlige karakter navnlig kan:

- afgoere, hvilke dele af offentligheden der er tale om;

- fastsaette, hvor oplysningerne kan indhentes;

- fastlaegge naermere, hvorledes offentligheden kan underrettes f.eks. gennem bekendtgoerelse ved opslag inden for en vis radius eller i lokale dagblade, tilrettelaeggelse af udstillinger med planer, tegninger, oversigter, grafiske fremstillinger og modeller;

- afgoere, hvorledes offentligheden skal hoeres, f.eks. ved skriftlig forelaeggelse, rundspoerge;

- fastsaette passende tidsrum for de forskellige etaper i proceduren for at sikre, at afgoerelserne traeffes inden for rimelige frister.

Artikel 7

Saafremt en medlemsstat konstaterer, at et projekt vil kunne faa betydelig indvirkning paa miljoeet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der vil kunne beroeres i betydelig grad, anmoder derom, fremsender den medlemsstat, paa hvis omraade det er foreslaaet at udfoere projektet, de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, til den anden medlemsstat, samtidig med at den goer dem tilgaengelige for sine egne statsborgere. Disse oplysninger ligger til grund for enhver noedvendig hoering inden for rammerne af de to medlemsstaters bilaterale forbindelser paa grundlag af gensidighed og ligestilling.

Artikel 8

De i henhold til artikel 5, 6 og 7 indhentede oplysninger skal tages i betragtning i forbindelse med godkendelsesproceduren.

Artikel 9

Naar der er truffet beslutning , stiller den (de) kompetente myndighed(er) foelgende til raadighed for de beroerte dele af offentligheden:

- indholdet af beslutningen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til beslutningen;

- de begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen, naar dette er fastsat i medlemsstaternes lovgivning. Medlemsstaterne fastlaegger retningslinjerne for denne underretning.

Saafremt en anden medlemsstat er blevet underrettet i henhold til artikel 7, underrettes den ligeledes om den paagaeldende beslutning.

Artikel 10

Dette direktiv beroerer ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde de begraensninger, som i de enkelte staters retsforskrifter og administrative bestemmelser samt gaeldende saedvane eller praksis er indfoert af hensyn til industrielle hemmeligheder og forretningshemmeligheder samt af hensyn til almenvellet.

Hvor artikel 7 finder anvendelse, er tilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begraensninger, der gaelder i den medlemsstat, hvor projektet foreslaas gennemfoert.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne meddeler navnlig Kommissionen de kriterier og/eller graensevaerdier, der i givet fald vedtages med henblik paa udvaelgelse af de paagaeldende projekter i henhold til artikel 4, stk. 2, eller de typer projekter, der efter artikel 4, stk. 2, skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

3. Fem aar efter dette direktivs meddelelse tilsender Kommissionen Europa-Parlamentet og Raadet en beretning om direktivets gennemfoerelse og virkning. Beretningen skal udarbejdes paa grundlag af ovennaevnte udveksling af oplysninger.

4. Paa grundlag af denne udveksling af oplysninger forelaegger Kommissionen om fornoedent Raadet supplerende forslag med henblik paa en tilstraekkelig samordnet gennemfoerelse af dette direktiv.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden tre aar fra dets meddelelse (1).

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Bestemmelserne i dette dirketiv beroerer ikke medlemsstaternes adgang til at fastsaette strengere regler for saa vidt angaar anvendelsesomraadet og proceduren for vurdering af indvirkningerne paa miljoeet.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 27. juni 1985.

Paa Raadets vegne

A. BIONDI

Formand

(1) EFT nr. C 169 af 9. 7. 1980, s. 14.

(2) EFT nr. C 66 af 15. 3. 1982, s. 89.

(3) EFT nr. C 185 af 27. 7. 1981, s. 8.

(4) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s. 1.

(5) EFT nr. C 139 af 13. 6. 1977, s. 1.

(6) EFT nr. C 46 af 17. 2. 1983, s. 1.

(1) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 3. juli 1985.

BILAG I

PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1

1. Raaolieraffinaderier undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smoeremidler paa grundlag af raaolie) samt anlaeg til forgasning og fortaetning af mindst 500 tons kul eller bituminoes skifer om dagen

2. Konventionelle kraftvaerker og andre fyringsanlaeg med en termisk ydelse paa mindst 300 MW samt kernekraftvaerker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlaeg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)

3. Anlaeg, der udelukkende er bestemt til varig deponering eller endelig bortskaffelse af radioaktivt affald

4. Integrerede jern- og staalvaerker til fremstilling af raajern og raastaal

5. Anlaeg til udvinding af asbest saavel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for saa vidt angaar produkter i asbestcement, med en aarlig produktion paa over 20 000 tons faerdige produkter; for saa vidt angaar friktionspakninger, med en aarlig produktion paa 50 tons faerdige produkter, samt for saa vidt angaar anden anvendelse af asbest, med et aarligt forbrug heraf paa over 200 tons

6. Integrerede kemiske anlaeg

7. Anlaeg af motorveje, motortrafikveje (1), nyanlaeg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne (2) med en start- og landingsbane paa 2 100 m og derover

8. Soehandelshavne samt vandveje og havne til indre sejlads, der kan besejles og anloebes af skibe paa over 1 350 tons

9. Anlaeg til bortskaffelse af giftigt og farligt affald ved forbraending, kemisk behandling eller deponering i jorden

(1) I dette direktiv forstaas ved »motortrafikvej« veje, der svarer til definitionerne i »ECE-aftalen om internationale hovedtrafikaarer« af 15. november 1975.

(2) I dette direktiv forstaas ved »lufthavne« saadanne lufthavne, som svarer til definitionerne i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for international civil Luftfart (bilag 14).

BILAG II

PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 2

1. Landbrug

a) Projekter vedroerende sammenlaegninger

b) Projekter vedroerende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturomraader til intensiv landbrugsvirksomhed

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget

d) Nyplantning af skov, hvis saadan indebaerer risiko for negative oekologiske forandringer, samt rydning med henblik paa omlaegning til anden arealudnyttelse

e) Bedrifter indrettet til fjerkraehold

f) Bedrifter indrettet til svinehold

g) Laksedambrug

h) Landindvinding fra havet.

2. Udvindingsindustrier

a) Toervegravning

b) Dybdeboringer bortset fra boringer til undersoegelse af jordbundens fasthed, navnlig

- geotermiske boringer

- boringer til nukleart affald

- vandforsyningsboringer

c) Udvinding af andre mineraler end metal- og energiholdige mineraler, som f.eks. marmor, sand, grus, skifer, salt, fosfater og kali

d) Udvinding af sten- og brunkul i underjordiske brud

e) Udvinding af sten- og brunkul i dagbrud

f) Udvinding af raaolie

g) Udvinding af naturgas

h) Udvinding af malme

i) Udvinding af bituminoes skifter

j) Udvinding af andre mineraler end metal- og energiholdige mineraler i dagbrud

k) Overfladeanlaeg til udvinding af stenkul, raaolie, naturgas og malme samt bituminoes skifer

l) Koksvaerker (toerdestillation af kul)

m) Anlaeg til cementfremstilling

3. Energiindustrien

a) Industrianlaeg til fremstilling af elektrisk energi, damp og varmt vand (for saa vidt de ikke er omfattet af bilag I)

b) Industrianlaeg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektrisk energi gennem luftledninger

c) Oplagring af naturgas over jorden

d) Oplagring af braendselsgas i underjordiske beholdere

e) Oplagring af fossilt braendsel over jorden

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul

g) Anlaeg til fremstilling eller berigning af nukleart braendsel

h) Anlaeg til oparbejdning af bestraalet nukleart braendsel

i) Anlaeg til indsamling og behandling af radioaktivt affald (for saa vidt de ikke er omfattet af bilag I)

j) Anlaeg til fremstilling af hydroelektrisk energi 4. Bearbejdning af metaller

a) Jern- og staalvaerker, herunder stoeberier, smedevaerksteder, traadtraekkervaerksteder og valsevaerker (for saa vidt de ikke er omfattet af bilag I)

b) Produktionsanlaeg, herunder anlaeg til smeltning, friskning, traadtraekning og valsning af ikke-jernholdige metaller undtagen aedelmetaller

c) Stansning og tilklipning af svaert stoebegods

d) Overfladehaerdning og -behandling af metaller

e) Kedelsmedjer samt fremstilling af beholdere og andre staalpladearbejder

f) Fremstilling og samling af biler samt fremstilling af motorer til saadanne

g) Skibsvaerfter

h) Anlaeg til fremstilling og reparation af luftfartoejer

i) Fremstilling af jernbanemateriel

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning)

k) Anlaeg til kalcinering og udfritning af malm

5. Glasfremstilling

6. Kemisk industri

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter (bortset fra dem, der er omfattet af bilag I).

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider

c) Anlaeg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. Levnedsmiddelindustrien

a) Industri til bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer

b) Fabrikker til konservering af animalske og vegetabilske produkter

c) Fremstilling af mejeriprodukter

d) Brygning og maltning

e) Sukkervareindustrier

f) Slagterier

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker

i) Sukkerfabrikker.

8. Tekstil-, laeder, trae- og papirindustri

a) Fabrikker til vask, affedtning og blegning af uld

b) Fremstilling af plader af fibre, pulp og krydsfinér

c) Fremstilling af papirmasse, papir og pap

d) Fiberfarverier

e) Anlaeg til fremstilling og bearbejdning af cellulose

f) Garverier.

9. Gummiindustri

Fremstilling og behandling af produkter paa grundlag af elastomerer.

10. Infrastrukturprojekter

a) Anlaegsarbejder i industrizoner

b) Anlaegsarbejder i byzoner

c) Bjerg- og svaevebaner

d) Anlaeg af veje, havne, herunder fiskerihavne, og flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag I)

e) Anlaeg til regulering af vandloeb

f) Daemninger og andre anlaeg til opstuvning eller varig oplagring af vand

g) Sporvogne, hoej- og undergrundsbaner, svaevebaner eller lignende baner af saerlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring

h) Anlaeg af olie- og gasledninger

i) Anlaeg af vandledninger over stoerre afstande

j) Lystbaadehavne 11. Andre projekter

a) Feriebyer, hotelkomplekser

b) Permanente baner til vaeddeloeb samt til proevekoersel af biler og motorcykler

c) Anlaeg til bortskaffelse af industri- og husholdningsaffald (for saa vidt de ikke er omfattet af bilag I)

d) Rensningsanlaeg

e) Omraader til oplagring af slam fra rensningsanlaeg

f) Skrotoplagring

g) Proeveanlaeg for motorer, turbiner eller reaktorer

h) Fremstilling af kemofibre

i) Fremstilling eller emballering af eller ladning med krudt eller spraengstoffer

j) Tilhugningsvaerksteder

12. AEndring af projekter i bilag I samt projekter i bilag I, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afproevning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end ét aar.

BILAG III

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK. 1

1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig

- en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne;

- en beskrivelse af de vaesentligste karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og maengde af de anvendte materialer;

- et skoen efter type og maengde, over forventede reststoffer og emissioner (vand, luft- og jordbundsforurening, stoej, vibrationer, lys, varme, straaling, osv.) i forbindelse med driften af det foreslaaede projekt.

2. Om fornoeden en oversigt over de vaesentligste alternativer, som bygherren har undersoegt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til virkningerne paa miljoeet.

3. En beskrivelse af det miljoe, som i vaesentlig grad kan blive beroert af det foreslaaede projekt, herunder navnlig befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkaeologiske kulturarv, landskab og den indbyrdes sammenhaeng mellem ovennaevnte faktorer.

4. En beskrivelse (1) af, hvilke betydelige virkninger paa miljoeet det foreslaaede projekt vil kunne faa:

som foelge af

- tilstedevaerelsen af projektet som helhed;

- anvendelsen af naturlige ressourcer;

- emissionen af forurenende stoffer, opstaaelsen af gener og bortskaffelsen af affald;

samt bygherrens angivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne paa miljoeet.

5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der paataenkes med henblik paa at undgaa, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger paa miljoeet.

6. Et ikke-teknisk resumé af de paa grundlag af ovennaevnte punkter fremsendte oplysninger.

7. En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornoedne oplysninger.

(1) Denne beskrivelse boer anfoere projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundaere, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.

Top