31985D0343

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 2. april 1985

om den tyske regerings stoetteprojekt til fordel for en producent af polyamidgarn i Neumuenster

(Kun den tyske tekst er autentisk)

(85/343/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i henhold til ovennaevnte artikel 93 at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, og under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved skrivelse af 5. november 1984 meddelte den tyske regering i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3 Kommissionen, at den paataenkte at yde finansiel stoette til en virksomhed i Neumuenster, der fremstiller filament-, stapel- og taeppegarn af polyamid.

Stoetten skulle ydes i henhold til lov om investeringsstoette (Investitionszulagengesetz), og ville andrage 4,5 mio DM, dvs. 10 % af de samlede investeringer, der skulle foretages af den paagaeldende virksomhed.

Efter en foerste undersoegelse mente Kommissionen ikke, at den paataenkte stoette ville bidrage til en strukturomlaegning af det paagaeldende produktionsanlaeg som omhandlet i de regler for stoette til syntetiske fibre og syntetisk garn, som Kommissionen fastlagde i 1977 og forlaengede i 1979, 1981 og 1983, idet stoetten hverken ville foere til nogen kapacitetsnedskaering eller til nogen omstilling fra produktion af syntetiske fibre og syntetisk garn til andre aktiviteter.

Da den planlagte investering udelukkende vedroerte modernisering af produktionsanlaegget, og da den tyske regering i sin anmeldelse af 5. november 1984 selv anfoerte, at stoetten tog sigte paa udskiftning af visse maskiner, der var blevet installeret i 1960'erne, mente Kommissionen heller ikke, at stoetten ville opfylde betingelserne i Faellesskabets retningslinjer for stoette til tekstil-, beklaednings- og kemofiberindustrien, der blev fastlagt i 1971 og 1977, og i henhold til hvilke der kun kan ydes stoette til strukturomlaegning.

Da de oevrige EF-producenter af syntetiske fibre og syntetisk garn fortsat udfoldede store bestraebelser for at tilpasse sig den nuvaerende markedssituation gennem betydelige kapacitetsnedskaeringer, mente Kommissionen ikke, at den paagaeldende stoette ville fremme en udvikling, som ud fra Faellesskabets synspunkt ville vaere tilstraekkelig til at opveje stoettens fordrejning af samhandelen, men at den derimod - ved at begunstige den paagaeldende virksomhed inden for en sektor med en betydelig handel og en saerdeles skarp konkurrence - ville kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og dermed vaere uforenelig med faellessmarkedet.

Kommissionen indtog saaledes det standpunkt, at stoetten ikke opfyldte de noedvendige betingelser for at kunne vaere omfattet af en af undtagelserne i EOEF-traktatens artikel 92, og den indledte derfor proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit. Ved skrivelse af 18. december 1984 opfordrede Kommissionen den tyske regering til at fremsaette sine bemaerkninger.

II

Da den tyske regering ved skrivelse af 13. februar 1985 fremsatte sine bemaerkninger som led i ovennaevnte procedure, paapegede den, at kun ca. 50 % af den planlagte investering vedroerte polyamidgarn, medens den resterende del vedroerte texturering, polyeter, serviceomraadet, produktionsprocesteknik og udnyttelsesmetoder med henblik paa fremstilling af tekstilvarer. Den erklaerede endvidere, at der inden for polyamidproduktionen ville blive indfoert en kontinueret proces, som ville medfoere en betydelig rationalisering, og at den nuvaerende produktionskapacitet, der blev angivet til 35 000 tons, ikke ville blive foroeget. Desuden ville virksomhedens markedsandel paa 1,4 % i Vesteuropa forblive uaendret, og den planlagte investering ville betyde, at der kunne opretholdes 1 210 faste arbejdspladser.

Den tyske regering gjorde ligeledes opmaerksam paa, at den normale administrative procedure i henhold til »Investitionszulagengesetz« ville udelukke, at der blev ydet stoette til rene udskiftningsformaal. Den konkluderede derfor, at den paataenkte stoette var i overensstemmelse med reglerne for stoette til syntetiske fibre og syntetisk garn.

Tre andre medlemsstater, en sammenslutning af virksomheder inden for den paagaeldende sektor samt fire individuelle virksomheder stoettede i de bemaerkninger, de fremsatte som led i ovennaevnte procedure, Kommissionens synspunkt og gav udtryk for stor betaenkelighed ved den paataenkte stoetteforanstaltning. Det blev i disse bemaerkninger understreget, at den paagaeldende sektor stadig er praeget af alvorlige problemer med hensyn til lav kapacitetsudnyttelse og lave priser, og at stoetten i en saadan situation ville kunne fordreje konkurrencen inden for EF ved at give den potentielle stoettemodtager en urimelig fordel.

III

Handelen med filament-, stapel- og taeppegarn af polyamid er af betydeligt omfang, og 66 % af den samlede EF-produktion afsaettes inden for Faellesskabet. Den paagaeldende virksomhed, der, i modsaetning til hvad den tyske regering haevder, har en markedsandel i EF paa 4,1 % for filamentgarn og paa 5,1 % for stapel- og taeppegarn, deltager saerdeles aktivt i denne handel inden for EF, idet den eksporterer 69 % af sin produktion af disse produkter til andre medlemsstater.

Der er en betydelig overkapacitet med hensyn til polyamidgarn i EF, da der - paa trods af et nyligt konjunkturopsving, som isaer skyldes den lavere import fra USA som foelge af den hoeje dollarkurs, men som ogsaa maa ses paa baggrund af den meget lave afsaetning i de foregaaende aar - fortsat sker en geografisk aendring i produktionen, idet den tredje verde tegner sig for en stadig stoerre del samt en generel aendring fra polyamid til polyester. Dette betyder, at konkurrencen mellem polyamidproducenter i EF er haard, og at disse for stoerstepartens vedkommende fortsat lider tab paa polyamidproduktionen, da prisniveauet er saerdeles lavt. Polyamid hoerer til den gruppe af produkter, der er omfattet af producentaftaler om nedskaering af kapaciteten.

Naar finansiel statsstoette styrker en virksomheds konkurrencemaessige stilling i samhandelen inden for Faellesskabet, maa stoetten anses for at paavirke denne samhandel. I det foreliggende tilfaelde vil den paataenkte stoette, der ville nedbringe de investeringsomkostninger, som virksomheden i Neumuenster normalt selv skulle afholde, kunne paavirke samhandelen og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige den paagaeldende virksomhed, som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1. I henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, er stoette, som opfylder de deri fastsatte kriterier, uforenelig med faellesmarkedet.

De i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 2, fastsatte undtagelser finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfaelde paa grund af den paataenkte stoettes art, fordi den lov, i henhold til hvilken stoetten skal ydes, ikke tager sigte paa de dér omhandlede formaal.

EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, fastsaetter hvilke stoetteforanstaltninger, der kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet. Hvorvidt stoetten er forenelig med traktaten, skal vurderes ud fra Faellesskabets og ikke fra den enkelte medlemsstats synspunkt. For at sikre at faellessmarkedet fungerer tilfredsstillende og under hensyntagen til principperne i EOEF-traktatens artikel 3, litra f) skal de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, omhandlede undtagelser fra princippet i artikel 92, stk. 1, fortolkes snaevert i forbindelse med undersoegelsen af en stoetteordning eller en individuel stoetteforanstaltning.

De finder navnlig kun anvendelse, naar Kommissionen er overbevist om, at markedskraefterne alene ikke ville kunne faa den potentielt begunstigede virksomhed til - uden en saadan stoette - at traeffe dispositioner, der kan bidrage til virkeliggoerelsen af et af de i undtagelserne omhandlede maal.

Anvendes undtagelsesbestemmelserne paa stoetteforanstaltninger, der ikke bidrager til virkeliggoerelsen af et saadant maal, eller hvor stoetten ikke er noedvendig for at naa dette maal, vil det give visse medlemsstaters industrier eller virksomheder uberettigede fordele og blot tjene til at forbedre disses finansielle situation, ligesom det vil medfoere at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes og konkurrencevilkaarene fordrejes, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse, jf. artikel 92, stk. 3. Den tyske regering har ikke kunnet bevise, og Kommissionen har ikke kunnet konstatere, at den paataenkte stoette opfylder betingelserne for at vaere omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3.

Inden for syntetiske fibre og syntetisk garn i almindelighed, og specielt inden for filament-, stapel- og taeppegarn af polyamid, foregaar der en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne, ligesom konkurrencen er saerdeles haard paa grund af den vedvarende og umiskendelige overkapacitet og de foernaevnte lave priser. Som foelge heraf er syntetiske fibre og syntetisk garn, herunder polyamid, omfattet af de regler for stoette til syntetiske fibre, som Kommissionen indfoerte i 1977, og som blev meddelt medlemsstaterne ved skrivelse af 19. juli 1977 og offentliggjort i Bulletin for De europaeiske Faellesskaber af juli/august 1977 (pkt. 1.5.3) og af november 1977 (pkt. 2.1.47), og forlaenget i 1979, 1981 og 1983.

Ved skrivelse af 8. august 1983 forlaengede Kommissionen ordningen for kontrol med stoette i en yderligere periode paa to aar, dvs. indtil den 19. juli 1985, og understregede samtidig over for medlemsstaterne, at den paa forhaand ville vaere negativt indstillet over for planer om stoette, hvad enten der var tale om sektorbestemt, regional eller generel stoette, som ville medfoere en foroegelse af virksomhederns nettoproduktionskapacitet inden for denne sektor. Den mindede ligeledes medlemsstaterne om, at den fortsat ville vaere positivt indstillet over for stoetteprojekter, der tog sigte paa at fremskynde eller lette omstillingen fra produktion af syntetiske fibre til andre aktiviteter, eller som gennem strukturomlaegning medfoerte kapacitetsnedskaeringer.

Stoette til sektoren for syntetiske fibre skal ikke blot vaere i overensstemmelse med reglerne for stoette til syntetiske fibre, men er ogsaa omfattet af de retningslinjer for stoette til tekstilindustrien, som Kommissionen fastlagde i 1971 og 1977, og i henhold til hvilke investeringsstoette er betinget af, at der opfyldes helt klare maalsaetninger for en strukturomlaegning, og altsaa ikke ydes blot til en modernisering af produktionsanlaeg.

I det foreliggende tilfaelde vedroerer den paataenkte investering imidlertid indfoerelse af en kontinuert proces i stedet for den hoejhastighedsproces, der anvendes for oejeblikket, og som er opdelt i to saerskilte faser. Denne kontinuerte proces indfoertes som erstatning for den tidligere proces for flere aar siden, og anvendes allerede af de fleste polyamid-producenter, hvilket betyder at det paagaeldende projekt blot udgoer en modernisering af et foraeldet anlaeg med det formaal at opretholde konkurrenceevnen. Det kan ikke betegnes som en strukturomlaegning og boer derfor gennemfoeres med virksomhedens egne finansielle midler og uden statsstoette.

Endvidere har Kommissionen altid principielt modsat sig driftsstoette og indtaget det standpunkt, at investeringer, navnlig inden for tekstilvarer, beklaedning, syntetiske fibre og syntetisk garn, der foretages af en virksomhed med det formaal at overleve eller at opretholde aktivitetsniveauet, og uden at der foretages nogen fundamentale aendringer, ikke berettiger til stoette.

Selv om den tyske regering i de bemaerkninger, den fremsatte som led i proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, redegjorde for de normale administrative procedurer der er fastsat i »Investitionszulagengesetz« med henblik paa at undgaa stoette til reinvesteringer, har den dog ikke fremlagt noget materiale der klart viser, at man kan undgaa stoette til normal modernisering og rationalisering samt til investeringer med henblik paa tilpasning til de moderne tekniske standarder, som har vundet indpas siden installeringen af de anlaeg, der skal udskiftes.

I forbindelse med gennemgangen af »Investitionszulagengesetz« som er den lov, i henhold til hvilken den paagaeldende stoette skal ydes, anmodede Kommissionen i 1979 den tyske regering om at aendre de vedtagne kriterier for fremme af rationaliseringsinvesteringer, saaledes at det kunne udelukkes, at der blev ydet nogen form for driftsstoette. I 1981 gjorde Kommissionen paa ny indvending med hensyn til disse kriterier, da de stadig ikke kunne sikre, at der kun blev ydet stoette til grundlaeggende rationaliseringsinvesteringer og ikke til reinvesteringer.

Desuden havde den tyske regering i sin anmeldelse af 5. november 1984 udtrykkeligt omtalt den paataenkte investering som en reinvestering.

Hvad angaar den tyske regerings paastand om, at kun ca. 50 % af de paataenkte investeringer vedroerte polyamid, maa det bemaerkes, at det ikke er rimeligt at adskille forarbejdningsstadiet, »texturering«, fra den egentlige garnproduktion, da det foerst er efter texturering som i de fleste virksomheder er et fuldt integreret stadium i produktionen - at de fleste former for garn markedsfoeres med henblik paa fremstilling af tekstilvarer. De planlage projekter inden for den paagaeldende virksomheds serviceomraade, produktions- og udnyttelsesmetoder med henblik paa fremstilling af tekstilvarer indgaar ligeledes i de normale foranstaltninger, en producent af syntetiske fibre og syntetisk garn gennemfoerer for at overleve, og de er noedvendige for, at virksomheden kan bevare sin konkurrencemaessige stilling paa markedet, isaer naar det drejer sig om produkter, hvis egenskaber aendrer sig konstant og forholdsvis hurtigt, saaledes som det er tilfaeldet med fibre og garn. Der er derfor intet specielt ved de paagaeldende investeringsprojekter, som kan goere det berettiget, at Kommissionen undtager den paataenkte stoette til disse investeringer fra stoettereglerne for syntetiske fibre og syntetisk garn, hvori det er fastsat, at en saadan stoette boer undgaas.

Den resterende del af den paataenkte stoette, nemlig til polyester, der ligeledes er omfattet af stoettereglerne, kan heller ikke undtages, og den tyske regering har ikke kunnet foere bevis for, at den paataenkte stoette vil opfylde de i stoettereglerne anfoerte betingelser.

Den tyske regering anfoerte i de bemaerkninger, den fremsatte som led i proceduren, at den paataenkte investering ikke ville oege virksomhedens nuvaerende produktionskapacitet, der angives til 35 000 tons. I forbindelse med den aftale, som producenter af syntetiske fibre og syntetisk garn har indgaaet med henblik paa faelles kapacitetsnedskaeringer, og som Kommissionen godkendte i 1984, har virksomheden dog selv flere gange og senest i december 1984 erklaeret, at den samlede produktionskapacitet var paa 28 500 tons. Denne forskel paa 6 500 tons, der betyder, at det paagaeldende investeringsprojekt medfoerer en kapacitetsforoegelse, er den eneste forklaring paa, at virksomheden ved at indfoere den kontinuerte produktionsproces kan rationalisere og forbedre produktiviteten som anfoert og samtidig opretholde sine nuvaerende 1 210 faste arbejdspladser.

Den tyske regering fremfoerer, at den potentielle stoettemodtager har en markedsandel paa 1,4 %. Dette tal er dog vildledende, da det er beregnet paa grundlag af den samlede produktion af kemofibre og garn i Vesteuropa, og tager udgangspunkt i alle syntetiske produkter og alle celluloseprodukter til brug i tekstilindustrien og til andre formaal.

Virksomheden har en andel af den samlede EF-produktion paa 4,1 % for filamentgarn af polyamid og paa 5,1 % for stapel- og taeppegarn. Dette betyder, at den negative virkning, som en stoette til disse produkter kan faa for samhandelen, er langt stoerre end haevdet.

Endelig er den potentielle stoettemodtager et datterselskab af Tysklands foerende industrikoncern, der har interesser inden for mange forskellige sektorer, er delvis statsejet og indtager en staerk stilling, saaledes at markedskraefterne i sig selv er tilstraekkelige til at sikre en normal udvikling og den paataenkte investering uden statslig intervention.

I betragtning af ovenstaaende og med hensyn til undtagelsen i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende »stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene« skal det bemaerkes, at den paataenkte stoette ved kunstigt at nedsaette den paagaeldende virksomheds moderniserings- og rationaliseringsomkostninger vil svaekke de oevrige EF-producenters konkurrencemaessige stilling og saaledes medfoere et yderligere fald i kapacitetsudnyttelsen og i priserne til skade for producenter, som hidtil har overlevet ved at foretage strukturomlaegning samt produktivitets- og kvalitetsforbedringer med egne midler, men som nu kan blive noedt til at traekke sig ud af markedet. Den paataenkte stoette, der ville begunstige den paagaeldende virksomhed, hvis markedsstilling ikke laengere udelukkende vil vaere betinget af dens effektivitet, indsats og styrke, kan derfor ikke anses for at »fremme udviklingen« eller for at bidrage til en udvikling, der ud fra Faellesskabets synspunkt ville vaere tilstraekkelig til at opveje stoettens aendring af samhandelsvilkaarene.

Hvad angaar undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c) vedroerende stoette til fremme af udviklingen i visse regioner, skal det bemaerkes, at levestandarden i Neumuenster-omraadet ikke er specielt lav, og at der ikke hersker alvorlig underbeskaeftigelse som omhandlet i litra a). Det maa dog selv for de mindst udviklede omraader - som Neumuenster ikke hoerer til - kontrolleres, hvilken indvirkning regionalstoette til den paagaeldende industri har paa de enkelte sektorer, og Kommissionen maa derfor ved sin analyse af den oekonomiske og sociale situation tage hensyn til Faellesskabets interesse, sige inden for denne sektor vil sige en nedskaering af kapaciteten. I betragtning af den situation, som den paagaeldende industri for oejeblikket befinder sig i, og som formodentlig ikke vil aendre sig i naermeste fremtid, vil den investering, hvortil der paataenkes ydet stoette, ikke medfoere en strukturomlaegning af produktionsanlaegget og dermed sandsynligvis heller ikke goere det finansielt og oekonomisk levedygtigt, ligesom den heller ikke vil sikre det nuvaerende antal arbejdspladser.

Den paataenkte stoette vil derfor ikke fremme Neumuenster-omraadets oekonomiske udvikling, jf. artikel 92, stk. 3, litra c), da den ikke vil medfoere en varig indkomstforoegelse eller en formindskelse af arbejdsloesheden i omraadet , men sandsynligvis vil fordreje konkurrencevilkaarene i Faellesskabet uden til gengaeld at bidrage i noedvendigt omfang til den regionale udvikling.

Hvad angaar undtagelsen i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), er det tydeligt , at den paagaeldende stoette ikke har til formaal at fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller at afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i Tysklands oekonomi. Den tyske oekonomi staar ganske vist over for sociale og oekonomiske vanskeligheder, men disse hoerer dog ikke til de alvorligste i Faellesskabet. Under disse omstaendigheder er der overhaengende fare for, at statsstoetten optrappes, og enhver statsstoette vil hoejst sandsynligt paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Det paagaeldende stoetteprojekt opfylder derfor ikke de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at en af undtagelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 2 og 3, kan finde anvendelse -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Forbundsrepublikken Tyskland undlader at gennemfoere det projekt, som den anmeldte til Kommissionen ved skrivelse af 5. november 1984 suppleret ved skrivelse af 13. februar 1985 i henhold til proceduren i artikel 93, stk. 2, og som vedroerer en stoette paa 4,5 mio DM til en producent af polyamidgarn i Neumuenster.

Artikel 2

Forbundsrepublikken Tyskland underretter inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, som den har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 2. april 1985.

Paa Kommissionens vegne

Peter SUTHERLAND

Medlem af Kommissionen