31982Y1129(02)

++++

SAERBERETNING

( bemaerkninger )

vedroerende

AFSLUTNING AF EUGFL , GARANTISEKTIONENS , REGNSKABER

Systemet og dets virkemaade

Revisionsretten har i henhold til artikel 206a , stk . 4 , i EOEF-traktaten vedtaget naervaerende beretning paa sit moede den 12 . oktober 1982 . Den blev meddelt Kommissionen den 7 . april 1982 . Kommissionens svar paa Rettens bemaerkninger er gengivet i bilaget .

Oktober 1982

INDHOLDSFORTEGNELSE

* Side *

OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE BEMAERKNINGER * 7 *

INDLEDNING * 10 *

1.1 . Beretningens tilbliven * 10 *

1.2 . Generelle bemaerkninger til Kommissionens svar * 10 *

1.3 . Regnskabsafslutningens berettigelse * 10 *

1.4 . Finansielle og regnskabsmaessige oplysninger * 11 *

1.5 . Revisionsrettens indgriben i regnskabsafslutningen * 11 *

1.6 . Formaalet med saerberetningen om regnskabsafslutningens virkemaade * 11 *

FOERSTE DEL - PROCEDUREN OG UREGELMAESSIGHEDER I FORBINDELSE HERMED * 12 *

EN I PRINCIPPET SAMMENHAENGENDE PROCEDURE * 12 *

2.1 . Forvaltnings - og budgetkontrolsystemet * 12 *

2.2 . Forordninger om regnskabsafslutning * 12 *

2.3 . Tidsplanernes indbyrdes sammenhaeng og komplementaritet * 12 *

ET REDSKAB , DER SKAL SIKRE EN FORSVARLIG FORVALTNING * 13 *

2.4 . Et middel til at indhente oplysninger og opnaa indsigt * 13 *

2.5 . En mulighed for at aendre hovedlinjerne i gennemfoerelsen af den faelles landbrugspolitik * 13 *

EN PROCEDURE , SOM IKKE FUNGERER KORREKT I PRAKSIS * 13 *

2.6 . Forsinkede beslutninger * 13 *

2.7 . Beslutningerne er mangelfulde og ikke endelige * 14 *

a ) Specificerede foreloebige afslag * 14 *

b ) Uspecificerede foreloebige godkendelser * 14 *

c ) Beslutningernes ufuldstaendige karakter * 14 *

2.8 . Anfaegtede beslutninger * 14 *

AARSAGER TIL UREGELMAESSIGHEDERNE * 15 *

2.9 . Tre forskellige aarsager * 15 *

UEGNEDE ARBEJDSMETODER * 15 *

2.10 . En forretningsgang , der foerer til voksende forsinkelser * 15 *

2.11 . Et forsinket aide-mémoire * 15 *

2.12 . Bilagsrevisionen bidrager til at bringe uorden i systemet * 16 *

a ) Oplysningerne fremsendes sent og er mangelfulde * 16 *

b ) Bilagskontrollen i Bruxelles forsinker yderligere kontrollen paa stedet * 16 *

2.13 . Kontrol paa stedet * 16 *

a ) Tilrettelaeggelsen af kontrol paa stedet * 16 *

b ) Ufuldstaendige kontrolmetoder * 16 *

DEN KONTRADIKTORISKE PROCEDURE NAERMER SIG EN FORHANDLING * 17 *

2.14 . Proceduren skulle oprindeligt vaere kontradiktorisk * 17 *

2.15 . Helhedsforhandlingen traekker ud * 17 *

BESLUTNINGERNE LOESER HOVEDSAGELIG FORTOLKNINGSPROBLEMER A POSTERIORI * 17 *

2.16 . Beslutningernes dobbelte karakter * 17 *

2.17 . Overvejende fortolkningsproblemer * 17 *

2.18 . Manglende vurdering af de nationale forvaltnings - og kontrolsystemer * 17 *

FOELGERNE AF MAANGLERNE * 18 *

2.19 . Mangeartede foelger * 18 *

FORRINGEDE FORVALTNINGSBETINGELSER * 18 *

2.20 . Uheldige foelger for forvaltningen paa nationalt plan og paa faellesskabsplan * 18 *

a ) Forvaltningen bringes i fare paa centralt plan * 18 *

b ) Forvaerring af samarbejdsklimaet paa lokalt plan * 18 *

2.21 . Indvirkning paa den regnskabsmaessige forvaltning * 18 *

a ) Manglende sammenhaeng mellem aarsregnskaberne * 18 *

b ) Vanskeligheder med kontrollen af likvide beholdninger * 18 *

c ) De enkelte lande har vanskeligt ved at tage hensyn til regnskabsafslutningen * 18 *

VIRKNINGEN AF BESLUTNINGERNE OM REGNSKABSAFSLUTNING FORANDRES * 19 *

2.22 . AEndringer i to retninger * 19 *

2.23 . Afsvaekkelse af sanktionen * 19 *

2.24 . Uforholdsmaessig skaerpelse af sanktionen * 19 *

BUDGETBEFOEJELSERNE AFSVAEKKES * 19 *

2.25 . Problemer med at vurdere vaerdien af overslagene * 19 *

2.26 . Dechargens betydning svaekkes * 19 *

DESORGANISERING AF DE FORSKELLIGE FORMER FOR KONTROL AF EUGFL , GARANTISEKTIONEN * 20 *

2.27 . Kontrollens konkrete gennemfoerelse vanskeliggoeres * 20 *

2.28 . Afsvaekkelse af den rolle , som Kommissionens finansinspektoer spiller * 20 *

2.29 . Modsaetningerne mellem faellesskabets og de nationale kontrolsystemer forstaerkes * 21 *

2.30 . Foelgerne for Den europaeiske Revisionsrets revision * 22 *

a ) Arbejdsmetoderne bliver traegere * 22 *

b ) Omfanget af dens revision begraenses * 22 *

ANDEN DEL - REFORM AF REGNSKABSAFSLUTNINGEN * 22 *

REVISIONSRETTENS UDTALELSE OM DEN TREAARIGE REVISION AF FINANSFORORDNINGEN * 22 *

3.1 . En opfordring til at overholde de i forordningen fastsatte frister * 22 *

BETINGELSER FOR FORBEDRING AF REGNSKABSAFSLUTNINGSPROCEDUREN * 23 *

3.2 . Tre hovedbetingelser * 23 *

FORBEREDELSEN AF REGNSKABSAFSLUTNINGEN SKAL GOERES LETTERE * 23 *

3.3 . Ajourfoering af memorandumet forud for forvaltningen * 23 *

3.4 . Aide-mémoiret skal tilpasses en forbedret regnskabsprocedure * 24 *

KONTROLTEKNIKKEN SKAL RATIONALISERES * 24 *

3.5 . Sikre en kontinuerlig kontrol * 24 *

3.6 . Kontrollens art skal tilpasses i overensstemmelse hermed * 24 *

3.7 . Vanskelighederne i forbindelse med de begraensede kontrolmaessige ressourcer skal overvindes * 25 *

RETTIDIG FORTOLKNING AF FORORDNINGERNE * 26 *

3.8 . Fortolkningsproblemerne skal loeses * 26 *

3.9 . Kommisionens forsoeg * 26 *

3.10 . Rettens forslag : en ad hoc-procedure * 26 *

MULIGHEDEN FOR AT GENNEMFOERE EN FORBEDRING AF REGNSKABSAFSLUTNINGSSYSTEMET * 26 *

3.11 . Kommissionens ressourcer skal koordineres * 26 *

a ) Personaleressourcer * 26 *

b ) Interne samordningsprocedurer * 27 *

3.12 . Medlemsstaternes problemer med fremlaeggelsen af de sammenfattende regnskaber pr . 31 . marts skal loeses * 27 *

3.13 . Det skal sikres , at regnskabernes kvalitet og trovaerdighed bevares * 27 *

KONKLUSION * 27 *

4.1 . til 4.6 . Systemets fiasko er til skade for alle . Overholdelsen af proceduren har almen interesse og forudsaetter en faelles indsats * 27 *

4.7 . Afslutning af tidligere regnskaber * 28 *

Fortegnelse over bilag * 29

OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE BEMAERKNINGER

* Punkt *

a ) I de ti foerste aar , hvor den nuvaerende finansieringsordning for EUGFL , garantisektionen , har fungeret , er kun 15 milliarder ERE ( 26 % ) blevet endeligt godkendt ud af de 58 milliarder ERE , der er anmeldt af medlemsstaterne * 1.4 *

b ) I henhold til de gaeldende tekster indgaar regnskabsafslutningsproceduren og beslutningerne om regnskabsafslutning , som er vaesentlige faktorer i kontrollen med EUGFL , garantisektionen , paa sammenhaengende vis i faellesskabsforordningerne paa det budgetmaessige og finansielle omraade * 2.1 til 2.3 *

c ) Regnskabsafslutningsproceduren og beslutningerne om regsnkabsafslutning boer indgaa som vaesentlige redskaber i den forsvarlige forvaltning af EUGFL , garantisektionen , og boer som saadanne vaere en kilde til oplysninger om og give indsigt i den faelles landbrugspolitik med henblik paa en nyorientering heraf * 2.4 til 2.5 *

d ) Det viser sig i praksis , at procedurerne fungerer daarligt , og at beslutningerne om regnskabsafslutning traeffes sent , at de ikke er endelige , at de er mangelfulde , og at de anfaegtes * 2.6 til 2.8 *

e ) Det fremgaar af analysen af Kommissionens tjenestegrenes arbejdsproces , at den nuvaerende fremgangsmaade uundgaaeligt resulterer i en akkumulering af forsinkelser * 2.9 til 2.10 *

f ) Vanskelighederne oeges ved den forsinkede ajourfoering af memorandumet , ved hjaelp af hvilket medlemsstaterne ved udgangen af hvert regnskabsaar skal kunne sammenfatte deres finansielle og statistiske oplysninger * 2.11 *

g ) Medlemsstaterne fremsender deres sammenfattende aarsregnskaber med forklarende noter med forsinkelse og i mangelfuld stand * 2.12 a ) *

h ) Bilagskontrollen i Bruxelles forsinker yderligere kontrollen paa stedet og bidrager til , at memorandumet bliver mere omfattende * 2.12 b ) *

i ) Kontrolmetoderne er mangelfulde og stikproeverne udnyttes ikke efter nogle kendte regler * 2.13 *

j ) Foelgerne af kontrolbesoegene , som droeftes efter en kontradiktorisk procedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne , har tendens til at blive gjort til genstand for forhandlinger , hvilket medvirker til at oege forsinkelsen * 2.14 til 2.15 *

k ) Beslutningerne loeser hovedsagelig problemer i forbindelse med fortolkningen af forordningerne a posteriori og bygger ikke paa en vurdering af de nationale forvaltnings - og kontrolsystemer * 2.16 til 2.18 *

l ) Dette forhold medfoerer en forringelse af betingelserne for forvaltningen af EUGFL , garantisektionen ; klimaet mellem Kommissionen og medlemsstaterne forvaerres og regnskabsafslutningen mister sit paedagogiske aspekt * 2.19 til 2.20 *

m ) Den regnskabsmaessige forvaltning er beroert heraf for saa vidt angaar sammenhaengen mellem regnskaberne og saldiene ; det er vanskeligt paa nationalt plan at tage hensyn til beslutningerne om regnskabsafslutning * 2.21 *

n ) Virkningen af beslutningerne om regnskabsafslutning paavirkes i modsat retning af inflationen og multiplikatorvirkningen * 2.22 til 2.24 *

o ) Budgetbefoejelserne svaekkes paa grund af manglende oplysninger forud for vedtagelsen af budgettet , og fordi dechargeproceduren ikke omfatter sikre og aktuelle faktorer * 2.25 til 2.26 *

p ) De forskellige former for kontrol er daarligt organiseret , og for saa vidt angaar kontrollen med henblik paa regnskabsafslutningen vanskeliggoeres bilagskontrollen * 2.27 *

q ) Kommissionens finansinspektoers indgriben betyder et oeget antal kontrolbesoeg paa stedet , og hans arbejde griber forstyrrende ind i den anvisningsberettigedes ansvar * 2.28 *

r ) Modsaetningerne mellem Faellesskabets kontrolsystemer og den eksterne nationale kontrol forstaerkes * 2.29 *

s ) Forsinkelsen i forbindelse med regnskabsafslutningen har en negativ virkning paa Revisionsrettens revisionsmetoder og omfanget af denne revision , isaer med henblik paa dechargeproceduren * 2.30 *

t ) Revisionsretten afgav den 21 . maj 1981 en udtalelse bl.a . om en forbedring af regnskabsafslutningsproceduren gennem tilskyndelse til at overholde den nuvaerende forordningsmaessige tidsplan . Denne foranstaltning boer suppleres af ledsagende ordninger , som udgoer et logisk " hele " * 3.1 til 3.2 *

u ) Det vil foerst og fremmest vaere noedvendigt at lette forberedelsen af regnskabsafslutningen ved forud for forvaltningsfasen at ajourfoere et memorandum , som virkelig er tilpasset regnskabsafslutningens krav * 3.3 til 3.4 *

v ) Der boer sikres en kontinuerlig kontrol i hele forvaltningsfasen og kontrolmetoden boer rationaliseres , idet der anvendes systemanalyse og stikproevekontrol alt efter hvad der er mest hensigtsmaessigt * 3.5 til 3.7 *

w ) Fortolkningsproblemerne boer loeses saa snart de opstaar for at give medlemsstaterne en vis sikkerhed ved klat at lokalisere den finansielle byrde * 3.8 til 3.10 *

x ) Gennemfoerelsen af en saadan reform er afhaengig af en forsvarlig anvendelse af Kommissionens ressourcer og af en indsats fra medlemsstaternes side for at fremlaegge paalidelige regnskaber pr . 31 . marts * 3.11 til 3.13 *

y ) Regnskabsafslutningssystemets fiasko skader alle de parter , der deltager i forvaltningen af faellesskabsmidlerne . En forbedring af systemet i alles interesse forudsaetter en faelles indsats * 4.1 til 4.6 *

z ) Afslutningen af tidligere regnskabsaars regsnkaber ( regnskabsaar , der er afsluttet , men hvis regnskaber endnu ikke er afsluttede , og det indevaerende regnskabsaar ) kan fremskindes , hvis der i forvejen stilles garantier for at reformen indfoeres * 4.7 *

INDLEDNING

1.1 . Beretningens tilbliven

Emnet for denne beretning har siden 1980 vaeret genstand for undersoegelser og i 1981 for tosidede droeftelser med de oeverste revisionsorganer og de beroerte tjenestegrene i medlemsstaterne og dernaest med Kommissionens tjenestegrene .

Beretningsudkastet er behandlet af Revisionsretten den 1 . april 1982 og officielt tilstillet Kommissionen den 7 . april 1982 . Fra dette tidspunkt fandt der nye droeftelser sted med Kommissionen , isaer den 8 . september , 27 . september og 11 . oktober . Den 6 . oktober 1982 modtog Retten Kommissionens officielle svar .

Den 12 . oktober 1982 vedtog Revisionsretten den endelige beretning .

1.2 . Generelle bemaerkninger til Kommissionens svar

Retten har taget Kommissionens svar , som er gengivet bagest i beretningen til efterretning .

Retten bemaerker , at Kommissionen i visse tilfaelde har svaret paa bemaerkninger Retten ikke har fremsat , i det mindste ikke i den af Kommissionen gengivne form .

Retten oensker isaer at understrege foelgende forhold :

i ) Det er ikke Rettens hensigt , og det er ikke formaalet med dens beretning , at " underkende Kommissionens rolle som ansvarlig for forvaltningen af EUGFL og for gennemfoerelsen af hele budgettet herfor " .

ii ) Retten har aldrig foreslaaet Kommissionen at " behandle regnskabsafslutningen som noget rent sekundaert " og endnu mindre at " forlade sig fuldt ud paa de nationale mekanismer , navnlig ikke med hensyn til kontrollen " .

iii ) Retten har ikke sagt , at " finansinspektoeren ikke kan foretage kontrolbesoeg paa stedet med henblik paa bl.a . at sikre sig , at medlemsstaterne forvalter Faellesskabets midler forsvarligt " . Den konklusion , der drages i beretningen er , at hans besoeg paa stedet i medlemsstaterne indtil nu ikke har haft nogen bemaerkelsesvaerdig positiv virkning paa regnskabsafslutningsproceduren .

De indhentningsforanstaltninger , der foreslaas i slutningen af beretningen vil i realiteten kunne betyde en fremskyndelse og en lettelse af kontrollen for saa vidt angaar fortiden . Det er imidlertid indlysende , at de forudsaetter en forudgaaende aendring af hele den nuvaerende praksis for derigennem at opnaa en stoerre sikkerhed for en forsvarlig oekonomisk forvaltning for fremtiden .

Kommissionens svar skal vurderes paa baggrund af ovenstaaende .

1.3 . Regnskabsafslutningens berettigelse

Den oekonomiske forvaltning af EUGFL , garantisektionen , er karakteriseret af , at den saavel er decentraliseret som tidsmaessigt opdelt . Kommissionen udbetaler maanedligt bevillingerne under EUGFL , garantisektionen , i form af forskud til de udbetalende organer , som i medlemsstaterne foretager udbetalingen til de enkelte modtagere . Kommissionen registrerer i sine regnskaber de beloeb , der hver maaned anmeldes af medlemsstaterne , og foretager derefter aarligt en sammenfatning i Faellesskabernes driftsregnskab . Paa dette stadie kan den imidlertid ikke sikre sig , at regnskabstallene er korrekte .

Alene regnskabsafslutningen i de udbetalende organer og i medlemsstaterne goer det muligt a posteriori at indfoere en mere afgoerende stabilitet i den oekonomiske forvaltning .

a ) Regnskabsafslutningen er i foerste raekke en kontrol , som goer det muligt for Kommissionen at saette sig ind i , paa hvilke betingelser de foranstaltninger , der er finansieret af EUGFL , garantisektionen , er blevet forvaltet og kontrolleret i medlemsstaterne i loebet af et givet regnskabsaar .

b ) Regnskabsafslutningen er dernaest en beslutning , hvorved Kommissionen godkender den del af de udgifter , der i medlemsstaterne er afholdt af de udbetalende organer , som for et givet regnskabsaar endeligt kan afholdes af EUGFL , garantisektionen , og derefter drager konsekvenserne heraf for saa vidt angaar de faellesskabsmidler , der stadig er til raadighed i medlemsstaterne for sammeo regnskabsaar . Beslutningen om regnskabsafslutning , der i medfoer af gaeldende forordninger boer traeffes senest den 31 . december i det aar , der foelger efter det regnskabsaar , hvis regnskaber skal afsluttes , er saaledes Kommissionens sidste forvaltningshandling vedroerende dette regnskabsaar .

c ) Ved en forening af de to ovennaevnte faktorer fremtraeder regnskabsafslutningen som en forudsaetning for den normale udoevelse af Faellesskabets budgetbefoejelser .

Takket vaeret et noejagtigt kendskab til de foranstaltninger , der er finansieret over de seneste regnskabsaar , boer det vaere muligt at vedtage budgettet for de kommende aar paa grundlag af en bedre vurdering af budgetoverslagene . Dette forhold boer ligeledes muliggoere en reel budgetkontrol i den udstraekning , hvor decharge for de tidligere regnskabsar bliver givet med kendskab til forholdene , dvs . efter gennemgang af de endelige regnskaber .

1.4 . Finansielle og regnskabsmaessige oplysninger

Siden den nuvaerende finansieringsordning for den faelles landbrugspolitik traadte i kraft primo 1971 har man kun afsluttet de fem foerste af de ti regnskabsaar , hvis regnskaber , ifoelge de for denne mekanisme gaeldende forskrifter , burde have vaeret afsluttet pr . 31 . december 1981 ( dvs . regnskabsaarene 1971-1980 ) .

Udgifterne for disse ti foerste regnskabsaar , som hver maaned anmeldes af medlemsstaterne , og som registreres i Faellesskabernes driftsregnskaber , andrager 58 085,2 millioner ERE . De udgifter , som endeligt er anerkendt som paahvilende EUGFL , garantisektionen , efter de forskellige regnskabsafslutninger , udgoer hidtil 15 026,6 millioner ERE , eller 26 % af det samlede beloeb ( jf . bilag I og II ) . Desuden omfattede revision , der gik forud for afslutningen af udgiftsregnskaberne for 1976 og 1977 , ca . 12,4 milliarder UCE .

1.5 . Revisionsrettens indgriben i regnskabsafslutningen

Revisionsretten har i sine aarsberetninger for regnskabsaaret 1977 og 1978 ( 1 ) paavist den betydelige forsinkelse ( ca . 5 til 6 aar ) , hvormed beslutningerne om regnskabsafslutning blev trufet . Ved revisionen af regnskaberne for regnskabsaarene 1979 og 1981 ( 2 ) bemaerkede den desuden , at disse beslutninger ikke altid var endelige .

Paa grund af de betydelige ulemper ved denne situation har Retten i sin udtalelse af 21 . maj 1981 om forslag til den treaarlige revision af finansforordningen for Faellesskaberne ( 3 ) foreslaaet , at de regler , der skal give regnskabsafslutningsproceduren og beslutningerne om regnskabsafslutning den plads i den samlede ordning for forvaltning og kontrol af EUGFL , garantisektionen , som tilkommer dem , indarbejdes i finansforordningen .

1.6 . Formaalet med saerberetningen om regnskabsafslutningens virkemaade

Naervaerende beretning er hoveddsagelig begraenset til en undersoegelse af regnskabsafslutningsmekanismens virkemaade i henhold til de i 1970 fastlagte regler for finansiering af den faelles landbrugspolitik . Med det ene formaal at belyse ordningen naermere omfatter beretningen en analyse og en kritik af det faktiske indhold af de beslutninger om regnskabsafslutning , der er truffet indtil i dag .

Undersoegelsen bestaar foerst og fremmest i en gennemgang af , hvordan selve regnskabsafslutningen og beslutningerne herom indgaar i den almindelige ordning for forvaltning og kontrol af EUGFL , garantisektionen .

Dernaest , efter at der er konstateret et vist antal uregelmaessigheder , sigter undersoegelsen paa en analyse af aarsagerne , som hidroerer fra Kommissionens arbejdsmetoder og Kommissionens forbindelser med medlemsstaterne .

Efter en vurdering af foelgerne af denne situation vil der endelig blive henvist til Revisionsrettens forslag i dens udtalelse af 21 . maj 1981 samt blive givet en fremstilling af de yderligere reformer , som for saa vidt angaar arbejdsmetoderne vil muliggoere en styrkelse af regnskabsafslutningsproceduren .

( 1 ) EFT nr . C 313 af 30 . 12 . 1978 ( pkt . 2.15 til 2.22 ) og EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 ( pkt . 2.24 til 2.28 og 2.46 ) .

( 2 ) EFT nr . C 342 af 31 . 12 . 1980 ( pkt . 4.46 og 4.55 ) . Bemaerkninger stilet til Kommissionen den 15 . 7 . 1982 .

( 3 ) EFT nr . C 232 af 11 . 9 . 1981 , s . 64-65 - bemaerkninger vedroerende artikel 98 , stk . 2 , i Kommissionens forslag .

FOERSTE DEL

PROCEDUREN OG UREGELMAESSIGHEDER I FORBINDELSE HERMED

EN I PRINCIPPET SAMMENHAENGENDE PROCEDURE

2.1 . Forvaltnings - og budgetkontrolsystemet

a ) For saa vidt angaar garantisektionens foranstaltninger er udarbejdelsen , gennemfoerelsen og kontrollen af budgettet fastlagt i finansforordningen af 21 . december 1977 , forordningen om finansiering af landbrugspolitikken ( forordning ( EOEF ) nr . 729/70 af 21 . april 1970 ) samt forskellige saerlige gennemfoerelsesforordninger .

b ) De vigtigste punkter i denne forbindelse er :

- at de enkelte transaktioner forvaltes i medlemsstaterne for et givet regnskabsaar ( n ) under disses daglige ansvar paa maanedsbasis og ved at anvende de midler , Faellesskabet har udbetalt i form af forskud ;

- at den sammenfatning af de transaktioner , der er anmeldt af medlemsstaterne , indgaar i Faellesskabernes driftsregnskab den 1 . juni i det foelgende regnskabsaar ( n + 1 ) ;

- at Revisionsretten udarbejder en beretning i loebet af de foelgende maaneder , bl.a . paa grundlag af driftsregnskabet ;

- at Parlamentet senest den 30 . april i det foelgende regnskabsaar ( n + 2 ) giver Kommissionen decharge for gennemfoerelsen af budgettet paa grundlag af driftsregnskabet og Revisionsrettens beretning .

2.2 . Forordninger om regnskabsafslutning

a ) I henhold til artikel 5 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 729/70 fremsender medlemsstaterne deres regnskaber med henblik paa regnskabsafslutningen , og Kommissionens beslutning om regnskabsafslutning vedtages efter hoering af EUGFL-komiteen inden udgangen af det aar , der foelger det regnskabsaar , hvis regnskaber skal afsluttes ( 1 ) .

b ) Denne tidsplan er yderligere specificeret i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 af 26 . juli 1972 . I henhold til denne forordnings artikel 1 ( 2 ) tilstiller medlemsstaterne Kommissionen senest den 31 . marts i det aar , der foelger det regnskabsaar , hvis regnskaber skal afsluttes , de sammenfattende aarsregnskaber og de rapporter , der er udarbejdet af de udbetalende organer .

c ) I samme forordnings artikel 8 ( 3 ) fastsaettes indhold og omfang af beslutningen om regnskabsafslutning . Denne beslutning omfatter fastsaettelsen af det udgiftsbeloeb , der skal afholdes af EUGFL , garantisektionen , samt bestemmelse af de finansielle midler , der stadig er til raadighed i hver enkelt medlemsstat efter regnskabsafslutningen .

2.3 . Tidsplanernes indbyrdes sammenhaeng og komplementaritet

Som det fremgaar af oversigten i bilag III , er der naer sammenhaeng mellen tidsplanen for henholdsvis forvaltningen , den budgetmaessige kontrol af EUGFL , garantisektionen , og regnskabsafslutningen .

Kombineres og overholdes disse tidsplaner , kan Raadet og derefter Parlamentet varetage deres opgaver i forbindelse med decharge for budgettets gennemfoerelse , naar de for et givet regnskabsaar ( n ) raader over :

- Faellesskabernes driftsregnskab pr . 1 . juni ( n + 1 ) , som viser forskudsbeloebenes anvendelse samt hvilke beloeb , der er udbetalt til de enkelte modtagere ;

- Revisionsrettens aarsberetning pr . 30 . november ( n + 1 ) ;

- beslutningen om regnskabsafslutning pr . 31 . december ( n + 1 ) .

Traeffes beslutningen om regnskabsafslutning paa denne dato vil det af beslutningen fremgaa , hvilke af de udgifter , der er opfoert paa driftsregnskabet , der endeligt skal afholdes af Faellesskabet . De udgifter , som skal tilbagebetales ( 4 ) af medlemsstaterne , opfoeres i driftsregnskabet for det foelgende regnskabsaar ( driftsregnskabet for aar ( n + 1 ) ) , som vedtages den 1 . juni ( n + 2 ) , og kan foelges ved den efterfoelgende dechargeprocedure .

( 1 ) Jf . artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 , bilag IV .

( 2 ) Jf . artikel 1 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 , bilag IV .

( 3 ) Jf . artikel 8 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 , bilag IV .

( 4 ) Tilbagebetalingen i forbindelse med regnskabsafslutningen sker automatisk ved en umiddelbar berigtigelse af den konto , der er aabnet i hver medlemsstat , til midler fra EUGFL , garantisektionen ( kontoen er omtalt i artikel 1 i forordning ( EOEF ) nr . 380/78 ) . Det avarer i praksis til , at det forskud fra EUGFL , garantisektionen , der stilles til raadighed for medlemsstaten i den maaned , der foelger efter beslutningen om regnskabsafslutning , formindskes med det beloeb , der skal tilbagebetales .

ET REDSKAB , DER SKAL SIKRE EN FORSVARLIG FORVALTNING

2.4 . Et middel til at indhente oplysninger og opnaa indsigt

De ansatte , der af Kommissionen er bemyndiget til at foretage undersoegelser paa stedet , kan ved deres kontrolbesoeg indhente oplysninger om alle betingelser for forvaltning og kontrol af EUGFL , garantisektionen , og videregive dem til de paagaeldende tjenestegrene i Kommissionen . I medfoer af forordning ( EOEF ) nr . 729/70 ( artikel 9 , stk . 2 ) har de " adgang til de boeger og alt oevrigt materiale , som vedroerer de af fonden finansierede udgifter " for at " undersoege , om den administrative praksis er i overensstemmelse med Faellesskabets regler , om de noedvendige bilag er til stede og stemmer overens med de af fonden finansierede foranstaltninger samt under hvilke omstaendigheder de af fonden finansierede foranstaltninger kontrolleres " .

2.5 . En mulighed for at aendre hovedlinjerne i gennemfoerelsen af den faelles landbrugspolitik

Kommissionens tjenestegrene boer normalt takket vaere de oplysninger , der er indhentet som led i regnskabsafslutningen , og takket vaere en god forstaaelse for de problemer , man er stoedt paa ved besoeg paa stedet i medlemsstaterne , vaere bedre rustet , naar de deltager i udarbejdelsen af landbrugsforordninger , og naar de paatager sig ansvar i forbindelse med forvaltningen , end hvis de kun raadede over indirekte og abstrakte oplysninger ( fra pressen , udtalelser fra forvaltningskomiteerne , statistikker osv . ) .

Ajourfoerte oplysninger boer vaere en sikkerhed for , at Kommissionen i tilfaelde af uegnede eller utilstraekkelige forordninger hurtigt tager initiativ til at give nye retningslinjer for forvaltningen eller faellesskabsforordningerne .

Selve regnskabsafslutningen er saaledes , hvis den anvendes rigtigt , saavel et middel til at sikre en forsvarlig forvaltning af landbrugspolitikken som en handling , hvorved regnskaberne for EUGFL , garantisektionen , afsluttes endeligt .

EN PROCEDURE , SOM IKKE FUNGERER KORREKT I PRAKSIS

2.6 . Forsinkede beslutninger

Den forsinkelse , hvormed Kommissionen gennemfoerer og afslutter regnskabsafslutningen , er af en saadan stoerrelsesorden , at beslutningen om regnskabsafslutning kommer til at ligge fuldstaendig uden for den normale tidsplan for forvaltning og kontrol af EUGFL , garantisektionen .

Hver gang Revisionsretten har fremsat bemaerkninger i denne forbindelse , har Kommissionen svaret , at den har taget forholdsregler for at indhente forsinkelsen ( 1 ) . Revisionsretten har imidlertid i 1982 konstateret , at forholdet med beslutninger om regnskabsafslutninger stadig ikke er blevet bedre .

Saaledes som det fremgaar af den sammenholdende oversigt i bilag V , viser den seneste beslutning , at der fortsat er en forsinkelse paa fem aar . Hvis denne situation skulle vare ved , betyder det derfor , at regnskaberne for 1980 , som burde have vaeret afsluttet inden udgangen af 1981 med henblik paa den decharge , der skal gives i april 1982 , foerst vil vaere afsluttet i 1986 .

2.7 . Beslutningerne er mangelfulde og ikke endelige

I oevrigt er de hidtil trufne beslutninger om regnskabsafslutning ikke endelige og udviser mangler , som yderligere svaekker deres betydning .

a ) Beslutningerne er foreloebige paa flere maader , hvilket paavirker deres indhold paa forskellig vis :

i ) Specificerede foreloebige afslag

I visse beslutninger om regnskabsafslutning ( Forbundsrepublikken Tyskland 1971 , Frankrig 1971 , 1972 , 1974 og 1975 , Belgien 1972 , 1973 og 1975 , Nederlandene 1973 og 1974 og Italien 1973 og 1975 ) , har Kommissionen foreloebig afvist at lade udgifter , hvis formaal og stoerrelse klart er angivet , og for hvilke medlemsstaterne har haft mulighed for at bevise , at de er berettigede til finansiering gennem EUGFL , garantisektionen , afholde af garantisektionen . I visse tilfaelde gaelder afslaget paa ubestemt tid og i andre bliver det foreloebige afslag automatisk endeligt , hvis de paagaeldende medlemsstater inden den naestkommende beslutning om regnskabsafslutning ikke har kunnet bevise , at de afviste beloeb paahviler EUGFL , garantisektionen .

ii ) Uspecificerede foreloebige godkendelser

I andre beslutninger om regnskabsafslutning ( Frankrig , Belgien og Italien for regnskabsaaret 1973 , 1974 og 1975 ) et det i " betragtningerne " anfoert , at hele udgiftsomraader ( f . eks . frugt og groensager og/eller maelk og mejeriprodukter ) foreloebigt skulle afholdes af EUGFL , garantisektionen , men at der senere kunne foretages berigtigelser alt efter resultaterne af den igangvaerende undersoegelse , dog uden angivelse af , paa hvilken dato forbeholdet traekkes tilbage .

b ) Begrebet foreloebig beslutning har i senere beslutninger givet sig udslag i tilfoejelsen af bestemmelser med tilbagevirkende kraft , som ophaever de tidligere forbehold . Det skal imidlertid bemaerkes , at disse ophaevelser af forbehold indtil nu kun har omfattet en del af det paagaeldende beloeb , og at det ikke klart fremgaar , om resten af de beloeb , hvorfor der var givet foreloebigt afslag , skal betragtes som endeligt afvist eller ej .

c ) Endelig er beslutningerne om regnskabsafslutning utilstraekkeligt begrundede , for uspecificerede og i visse tilfaelde upraecise :

i ) Betragtningerne er almindeligvis utilstraekkelige til at give den eksterne revisor og dechargemyndigheden et tydeligt og detaljeret billede af de transaktioner , der er godkendt som vaerende transaktioner , hvis udgifter paahviler EUGFL , garantisektionen , og de , som ikke er det , og i sidstnaevnte tilfaelde , hvilke aarsagerne til afslaget har vaeret .

ii ) Det er ikke muligt paa grundlag af beslutningerne om regnskabsafslutning og de dertil hoerende bilag at skelne mellem de forskellige transaktioner , som beslutningerne om regnskabsafslutning daekker over : manglende berigtigelser , berigtigelser op eller ned .

iii ) Fra et regnskabsmaessigt synspunkt er det endelig ikke altid muligt paa grundlag af beslutningsproceduren i de beroerte regnskaber at bedoemme virkningen af Kommissionens mange forbehold . Visse forbehold , eller ophaevede forbehold , fremgaar af betragtningerne , men der drages ingen konklusioner om beloebene i de regnskaber , de vedroerer ( Belgien i 1973 og 1974 ) .

Det forekommer ligeledes , at forbeholdene er udtrykt paa en saadan maade , at det ved en gennemlaesning er umulig at se , om de foreloebige forbehold indgaar i de endeligt afviste beloeb eller ej ( Frakrig i 1975 ) .

Alt i alt kan ingen af de regnskabsaar , om hvilke der er truffet afgoerelse om regnskabsafslutning siden finansieringsordningens ikrafttraeden ved forordning ( EOEF ) nr . 729/70 , med sikkerhed betragtes som endeligt afsluttede .

2.8 . Anfaegtede beslutninger

Det kan ikke umiddelbart sluttes , at de tvistemaalssager , der verserer for Domstolen , har direkte forbindelse med ovennaevnte uregelmaessigheder . Det er imidlertid sikkert , at der er tendens til et stigende antal tvistemaalssager , hvilket er medvirkende til at beslutningerne om regnskabsafslutning bliver endnu mere usikre .

Naar medlemsstaterne stilles over for beslutninger om regnskabsafslutning , som de facto indebaerer oekonomiske sanktioner , vil de naturligvis foele sig tilskyndet til at indbringe deres tvister for Domstolen .

Domstolen har imidlertid indtil nu i sine domme ( 2 ) bekraeftet Kommissionens stilling - bortset fra sag 18/76 af 6 . februar 1979 om afslutning af Forbundsrepublikken Tysklands regnskaber . Det fremgaar isaer af disse domme , at Domstolen mente , at Kommissionens fremgangsmaader ydede medlemsstaterne en god garanti , og at Kommissionens fortolkning i de tilfaelde , hvor det var muligt at anlaegge flere fortolkningsmuligheder , ikke kunne drages i tvivl - bortset fra i tilfaelde af aabenbare uregelmaessigh der fra dennes side .

( 1 ) EFT nr . C 313 af 30 . 12 . 1978 , s . 27 , EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 27 , EFT nr . C 342 af 31 . 12 . 1980 , s . 262 .

( 2 ) Sag 11/76 af 7 . 2 . 1979 ( Nederlandene ) , 15/76 og 16/76 af 7 . 2 . 1979 ( Frankrig ) , 819/79 af 14 . 1 . 1981 ( Forbundsrepublikken Tyskland ) , 820/79 af 25 . 9 . 1980 ( Belgien ) , 1251/79 af 27 . 1 . 1981 ( Italien ) .

AARSAGER TIL UREGELMAESSIGHEDERNE

2.9 . Tre forskellige aarsager

Revisionsretten er af foelgende opfattelse :

i ) Kommissionen har ikke vaeret i stand til at fastlaegge en arbejdsmetode , hvorved den kan opfylde sine forpligtelser ;

ii ) fremgangsmaaden har i vaesentlig grad fjernet sig fra det , der oprindeligt var tanken ;

iii ) beslutningerne giver a posteriori hovedsagelig en loesning paa fortolkningsproblemer , uden at tage kvaliteten af medlemsstaternes forvaltning og kontrol i betragtning .

UEGNEDE ARBEJDSMETODER

2.10 . En forretningsgang , der foerer til voksende forsinkelser

Kommissionens arbejde foelger en forretningsgang , som for saa vidt angaar kontrollen af en given medlemsstats regnskaber indebaerer , at ingen fase kan paabegyndes foer den foregaaende er afsluttet ( jf . bilag VI ) .

Visse faser er flersidige ( aide-memoire forud for revisioner , sammenfattende note forud for afslutninger ) og indebaerer derfor lige saa mange ventefaser for alle medlemsstaterne , idet de enkelte multilaterale faser ikke kan paabegyndes foer alle de ni forudgaaende bilaterale procedurer er afsluttet .

Kommissionen har desuden af praktiske grunde valgt at gennemfoere de bilaterale procedurer samtidig . Resultatet af en bilateral procedure kan ved analogi indvirke paa den tilsvarende fase i de andre bilaterale procedurer .

Et saadant arbejdsskema , der indtil nu er anvendt paa ni ( og fra og med 1981-regnskaberne paa ti ) medlemsstater , betyder altsaa , at forsinkelserne akkumuleres og aabner naeppe mulighed or , at den spildte tid indhentes .

2.11 . Et forsinket aide-mémoire

a ) Et aide-mémoire er et arbejdsdokument , der oprindeligt er udarbejdet af Kommissionen efter gennemgang i EUGFL-komiteen , og som fremsendes til medlemsstaterne , for at de kan opstille deres sammenfattende aarsregnskaber med henblik paa regnskabsafslutningen . Aide-mémoiret ajourfoertes af Kommissionen efter udgangen af hvert regnskabsaar efter samme fremgangsmaade . Det omfatter foruden en generel indledning tre former for oplysninger :

i ) det indeholder modeller af de tabeller , medlemsstaterne opfordres til at anvende ved opstillingen af deres regnskaber og udformningen af de forklarende noter ,

ii ) det omfatter for hver enkelt interventionsforanstaltning rubrikker , der forklarer , efter hvilke metoder og med hvilken opdelingsgrad disse tabeller skal forelaegges ,

iii ) det fastslaas eventuelt for hver enkelt interventionsforanstaltning efter hvilke regler forordningen skal gennemfoeres eller underkastes kontrol , samt hvordan de sagsakter , som i medlemsstaterne indeholder oplysninger om fastsaettelse af de enkelte udgifter , og som er vedlagt regnskabsbilagene , skal udformes .

b ) Saadan som ordningen fungerer paa nuvaerende tidspunkt er det meget vanskeligt , ja endda umuligt , for medlemsstaterne at begynde opstillingen af de sammenfattende aarsregnskaber , saa laenge der ikke foreligger et ajourfoert memorandum . Kommissionen ajourfoerer normalt aide-mémoiret i begyndelsen af det regnskabsaar , som foelger det regnskabsaar , hvis regnskaber skal afsluttes , og foretager hoeringen i forbindelse med ajourfoeringen i februar/marts . Dokumentet kan betragtes som endeligt hen mod marts maaned , dvs . paa et tidspunkt , hvor det allerede er praktisk umuligt for medlemsstaterne at forelaegge deres sammenfattende aarsregnskaber inden for den forordningsmaessige frist , dvs . senest den 31 . marts . For saa vidt angaar 1981 bemaerkes der en vis forbedring , idet ajourfoeringen blev forelagt EUGFL-komiteen til droeftelse den 16 . februar 1982 .

c ) Hertil kommer , at jo senere denne ajourfoering finder sted , jo vanskeligere er det for medlemsstaterne at opstille deres regnskaber , isaer naar aendringen af aide-mémoiret har til formaal at indhente nye oplysninger eller andre oplysninger , som medlemsstaterne , eller nogle af dem , paa grundlag af de tidligere oplysninger ikke havde ment det noedvendigt at registrere saerskilt .

d ) Endelig skaber det halv-forordningsmaessige aspekt ved visse dele af aide-mémoiret saerlige problemer . I betragtning af dette dokuments beskaffenhed kan man med rette vaere i tvivl om , hvorvidt det stadig er et redskab , hvis formaal det er at lette kontrolarbejdet , eller om det snarere drejer sig om de administrative tjenestegrenes faktiske udoevelse af en regnskabsmaessig forundersoegelsesbefoejelse .

2.12 . Medlemsstaternes fremsendelse af oplysninger og bilagsrevision bidrager til at bringe uorden i systemet

a ) Oplysningerne fremsendes sent og er mangelfulde

Medlemsstaterne fremsender oplysningerne med henblik paa regnskabsafslutningen med en vis forsinkelse , som varierer fra den ene medlemsstat til den anden . Ofte fremsendes oplysningerne i flere omgange og i visse tilfaelde efter paamindelse fra Kommissionen .

Desuden undlader visse medlemsstater systematisk at fremsende de nationale revisionsorganers rapporter om de udbetalende organer eller om de transaktioner , der er finansieret af EUGFL , garantisektionen , og de forelaegger kun saa summariske beskrivelser af de nationale forvaltnings - og kontrolsystemer , som kraeves i henhold til artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 , at det er umuligt at vide , hvorledes medlemsstaterne for hver foranstaltning sikrer sig betaling af faellesskabsudgifterne .

b ) Bilagskontrollen i Bruxelles forsinker yderligere kontrollen paa stedet

Paa grundlag af de oplysninger , der faktisk modtages fra medlemsstaterne , gennemfoerer Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles en foerste bilagskontrol . Denne kontrol er ganske vist uundvaerlig , men skaber under de nuvaerende forhold to former for problemer :

i ) Ved at indgaa i en liniaer arbejdsproces , forhindrer den , at de senere faser kan paabegyndes , saa laenge den ikke er afsluttet ;

ii ) der er tendens til at den bliver en autonom kontrolfase , der adskiller sig fra kontrollen paa stedet , hvilket foranlediger Kommissionens tjenestegrene til at anmode medlemsstaterne om mere og mere detaljerede oplysninger .

2.13 . Kontrol paa stedet

a ) Tilrettelaeggelsen af kontrol paa stedet

Da Kommissionens tjenestegrene ikke har mulighed for at foretage en saa tilbundsgaaende kontrol af samtlige interventionsforanstaltninger i medlemsstaterne , som de burde , og i oensket om at indhente saa mange forsinkelser som muligt , er de gaaet over til at anvende en selektiv kontrolmetode og har derfor fastlagt visse prioriteter for planlaegningen af deres kontrolbesoeg paa stedet .

Ved fastlaeggelsen af disse prioriteter tager de hensyn til forskellige kriterier , saasom udgifternes stigningstakt og stoerrelse , hvorvidt foranstaltningen er ny eller er blevet aendret , erfaring med tidligere vanskeligheder , foelsomhed over for svig og risiko for forkert udlaegning , osv .

Kontrollen paa stedet i medlemstaterne er i virkeligheden en vigtig del af arbejdet i forbindelse med regnskabsafslutningen . For saa vidt angaar kontrollen af regnskaberne for 1974-1975 og derefter af regnskaberne for 1976-1977 anvendte de tjenestegrene , der foretager regnskabsafslutningen gennemsnitlig 527 dage/ansat paa kontrol , hvortil kommer i gennemsnit 88 dage/ansat , hvor ansatte i Kommissionens finanskontrol var til stede ( jf . pkt . 2.28 ) .

b ) Ufuldstaendige kontrolmetoder

i ) Kontrollen omfatter naesten udelukkende de udbetalende organer , og er begraenset til en gennemgang af disse organers sagsakter .

ii ) Almindeligvis er kontrollen paa stedet mere en sammenholdelse af regnskaber end en analyse af betingelserne for forvaltning af og kontrol med faellesskabsforordningerne . For saa vidt angaar disse forvaltnings - og kontrolbetingelser bliver de kun vurderet - naar det sker - ved gennemgangen af de enkelte sagsakter , som udvaelges ved usystematiske stikproever og ikke ved hjaelp af systemanalyse .

iii ) For saa vidt angaar udnyttelsen af resultaterne af stikproevekontrollen foregaar den tilsyneladende ikke efter nogle anerkendte regler . I visse tilfaelde tages kun de faktisk kontrollerede transaktioner i betragtning . I andre tilfaelde drages alle transaktioner af samme art i tvivl , naar det ved kontrollen ikke er muligt at sikre , at gennemfoerelsen stemmer fuldstaendig overens med faellesskabsforordningerne .

DEN KONTRADIKTORISKE PROCEDURE NAERMER SIG EN FORHANDLING

2.14 . Proceduren skulle oprindeligt vaere kontradiktorisk

Naar kontrollen paa stedet hos de udbetalende organer er afsluttet , indleder Kommissionen en dialog med medlemsstaterne ( breve med bemaerkninger , svar fra medlemsstaterne , bilaterale moeder , yderligere skriftlige oplysninger ) , som efter en sidste multilateral fase ( sammenfattende dokument , hoering af EUGFL-komiteen ) , munder ud i vedtagelsen af beslutningerne om regnskabsafslutning .

2.15 . Helhedsforhandlingen traekker ud

Det fremgaar af de oplysninger , der er indhentet ved disse indgaaende droeftelser i medlemsstaterne , at skoent det er noedvendigt med en dialog , er den efterhaanden blevet vaerdiloes ( de fleste medlemsstater mener , at de taler for doeve oeren ) og medfoerer , at beslutningerne om regnskabsafslutning mister en del af deres betydning , samt at fristerne for vedtagelsen heraf forlaenges .

Det er derfor ikke overraskende at konstatere , at skoent der er en tendens til , at forsinkelsen i forbindelse med gennemfoerelsen af kontrolbesoegene paa stedet bliver mindre , bliver den stoerre i forbindelse med dialogfasen og den endelige beslutningstagning ( bilag V ) .

De medlemsstater , som i begyndelsen havde set bort fra denne fase i regnskabsafslutningsprocessen , ser sig nu i hoej grad foranlediget til at omfatte den med langt mere interesse for at sikre sig mod visse foelger af forringelsen af ordningen , isaer den til forsinkelserne knyttede multiplikatorvirkning ( jf . pkt . 2.24 ) .

BESLUTNINGERNE LOESER HOVEDSAGELIG FORTOLKNINGSPROBLEMER A POSTERIORI

2.16 . Beslutningernes dobbelte karakter

Det skal fastslaas , at de beslutninger om regnskabsafslutning , som traeffes efter afslutningen af denne proces , hovedsagelig bygger paa en efterfoelgende udlaegning af forordningerne , og at de i praksis ikke siger noget om , hvorvidt medlemsstaternes administrative og oekonomiske forvaltning og kontrol har vaeret forsvarlig eller ej .

2.17 . Overvejende fortolkningsproblemer

Bortset fra visse berigtigelser som foelge af manglende bilag , bilag , hvis beviskraft blev anset for utilstraekkelig , beregningsfejl af materiel eller anden art , samt fejl i regnskabsfoeringen , er afvigende fortolkninger skyld i de vaesentligste berigtigelser som foelge af beslutningerne om regnskabsafslutning .

Skoent en loesning af disse problemer forekommer noedvendig for at sikre en forsvarlig forvaltning af EUGFL , garantisektionen , er det meget beklageligt , at den kommer a posteriori , og med betydelig forsinkelse som led i regnskabsafslutningen , hvorved den mister enhver betydning under forvaltningen og netop derfor skaber saerlige problemer ( jf . pkt . 2.20 og 2.24 ) .

2.18 . Manglende vurdering af de nationale forvaltnings - og kontrolsystemer

Naar man betaenker betragtningerne og det forberedende arbejde i forbindelse med beslutningerne om regnskabsafslutning tages der ikke heri hensyn til beskaffenheden af de nationale forvaltnings - og kontrolsystemer .

Den proces , der foerer til beslutningerne om regnskabsafslutning , giver derfor ingen oplysninger om de noejagtige betingelser for anvendelsen af garantifondens midler i medlemsstaterne , og Kommissionen kan derfor kun sjaeldent anvende resultaterne af kontrollen forud for regnskabsafslutningen som begrundelse for forslag i retning af en harmonisering af gennemfoerelsesbetingelserne for EUGFL , garantisektionen , i medlemsstaterne .

FOELGERNE AF MANGLERNE

2.19 . Mangeartede foelger

De mangler , som praeger regnskabsafslutningsproceduren og de hermed forbundne beslutninger , medfoerer adskillige ulemper , som paa ingen maade opvejes . Manglerne vedroerer forvaltningsansvaret , regnskasafslutningens omfang , udoevelsen af budgetbefoejelserne og tilrettelaeggelsen af de forskellige former for kontrol .

FORRINGEDE FORVALTNINGSBETINGELSER

2.20 . Uheldige foelger for forvaltningen paa nationalt plan og paa faellesskabsplan

a ) Forvaltningen bringes i fare paa centralt plan

Kommissionen er ikke i stand til hurtigt at anvende de oplysninger , den kan indhente under regnskabsafslutningen , naar de gaeldende forordninger udviser saadanne mangler , at de er vanskelige at foere ud i livet . Kommissionen kan kun stille forslag om forordninger eller traeffe de noedvendige forvaltningsbeslutninger med stor forsinkelse eller paa grundlag af indirekte oplysninger .

b ) Forvaerring af samarbejdsklimaet paa lokalt plan

Kommissionens tjenestegrene laegger stor vaegt paa regnskabsafslutningens paedagogiske virkning i forbindelse med de nationale forvaltningsmyndigheder . Denne virkning har imidlertid ikke laengere praktisk betydning , naar afslutningen foretages med de bekendte forsinkelser , og de fleste af de paagaeldende forskrifter ikke laengere er gaeldende eller er blevet aendret .

Tvaertimod opfatter medlemsstaterne Kommissionens forholdsregler i forbindelse med regnskabsafslutningen snarere som en kritik end som et led i den forsvarlige forvaltning af EUGFL , garantisektionen , og derefter vedtager de en ligefrem defensiv holdning . For saa vidt angaar myndighederne i medlemsstaterne holder de sig stadig hyppigere tilbage med at tage noget ansvar . I visse medlemsstater kan de nemlig drages personligt og oekonomisk til ansvar .

2.21 . Indvirkning paa den regnskabsmaessige forvaltning

a ) Manglende sammenhaeng mellem aarsregnskaberne

Paa grund af forsinkelserne og de ikke-endelige og mangelfulde beslutninger om regnskabsafslutning ( jf . pkt . 2.6 . til 2.8 ) er det positivt vanskeligt paa nuvaerende tidspunkt at kontrollere , om der siden indfoerelsen af den nye finansieringsordning i 1970 findes en korrekt sammenhaeng fra aar til aar mellem medlemsstaternes regnskaber vedroerende EUGFL , garantisektionen . De berigtigelser , der er foretaget som foelge af Domstolens domme eller som foelge af delvis ophaevelse af forbehold , er ikke altid ledsaget af tilsvarende berigtigelser i de raadighedsregnskaber , der vedlaegges beslutningerne om afslutning af regnskaberne for de paagaeldende regnskabsaar . Det fremgaar ikke direkte af gennemgangen af de senest afsluttede regnskaber , om alle berigtigelser i de tidligere regnskaber er taget i betragtning .

b ) Vanskeligheder med kontrollen af likvide beholdninger

Skoent Kommissionen fik afsluttet regnskaberne for alle de regnskabsaar , hvis regnskaber endnu ikke er afsluttede , ville den faa store vanskeligheder med at afstemme de afsluttede regnskaber for 1981 med medlemsstaternes finansforvaltningsoversigter ved udgangen af regnskabsaaret 1980 .

c ) De enkelte lande har vanskeligt ved at tage hensyn til regnskabsafslutningen

Paa grund af forsinkelserne og i betragtning af afslutningens foreloebige og ufuldstaendige karakter er det vanskeligere at tage hensyn til regnskabsafslutningen i de nationale budget - og regnskabssystemer :

i ) Inden for Faellesskabets system har beslutningen om regnskabsafslutning en umiddelbar virkning . Det samme er ikke altid tilfaeldet for medlemsstaterne , hvis udoevende myndigheder ofte maa indgive anmodning til budgetmyndigheden for at finansiere de beloeb , der er blevet afvist ved regnskabsafslutningen .

Under visse interne politiske forhold kan det vaere meget prekaert at indgive en saadan anmodning , som skyldes en tidligere forvaltningshandling ( flere medlemsstater skal i dag loese problemer i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for 1971 , 1972 og 1973 ) .

ii ) En anden vanskelighed skyldes , at det undertiden er noedvendigt at berigtige regnskaberne for det paagaeldende regnskabsaar . Som foelge af visse nationale forskrifter er det simpelthen umuligt at foretage en saadan berigtigelse med flere aars forsinkelse og ofte efter , at de oeverste nationale revisionsorganer selv har udtalt sig endeligt om de paagaeldende regnskaber .

VIRKNINGEN AF BESLUTNINGERNE OM REGNSKABSAFSLUTNING FORANDRES

2.22 . AEndringer i to retninger

Den sanktion , der normalt ligger i regnskabsafslutningen , naar den indebaerer , at visse udgifter afvises , paavirkes af forsinkelsen . Den paavirkes imidlertid i to modsatte retninger , som ikke ophaever hinanden .

2.23 . Afsvaekkelse af sanktionen

Efterhaanden som tiden gaar , er det vanskeligt for Kommissionen at ivaerksaette sanktioner mod uregelmaessigheder , isaer i forbindelse med foranstaltninger , som senere er blevet ophaevet , eller naar fejlen er af et saadant omfang , at sanktionen daarligt vil kunne baeres ( f.eks . ved systematisk tilintetgoerelse af bilag ) ( jf . pkt . 2.27 ) .

De tilbageholdelser , som regnskabsafslutningen kan medfoere , fastsaettes i nominel vaerdi , uden at beloebene indeksreguleres . I betragtning af inflationen i mange medlemsstater kan en forsinkelse paa 6 aar betyde en faktisk reduktion paa op til 80 % af det beloeb , der skal tilbagebetales . Det skal bemaerkes , at vaerditabet i et saadant tilfaelde baeres af faellesskabsbudgettet .

2.24 . Uforholdsmaessig skaerpelse af sanktionen

Omvendt har forsinkelsen ved regnskabsafslutningen i sig selv en multiplikatorvirkning paa sanktionen . Den fremgangsmaade , der anfaegtes i en beslutning om regnskabsafslutning kan - isaer naar den har vaeret fulgt systematisk - have haft samme foelger over en laengere aarraekke uden at vaere blevet aendret , saa laenge den ikke endeligt er blevet draget i tivivl . Den finansielle byrde af en sanktion , der foelger af en beslutning om regnskabsafslutning , kan derfor anslaas forud for de kommende beslutninger om regnskabsafslutning ved at gange det oprindeligt afviste beloeb med antallet af de aar forsinkelsen andrager og i visse tilfaelde endda ved at anvende koefficienter , der tager hoejde for inflationen eller den aarlige vaekst i omfanget af de transaktioner , der omfattes af foranstaltningen . For et oprindeligt afvist beloeb paa 100 vil den oekonomiske byrde i visse tilfaelde vaere paa 1 000 . Den egentlige sanktion kan da forekomme urimelig i forhold til den anfaegtede fremgangsmaade , hvis Kommissionen ikke rettidigt har paavist og kritiseret den .

BUDGETBEFOEJELSERNE AFSVAEKKES

2.25 . Problemer med at vurdere vaerdien af overslagene

Da budgetmyndigheden ikke raader over endelige tal for de transaktioner , der er finansieret af EUGFL , garantisektionen , og kun raader over usikre tal for saa vidt angaar tidligere regnskabsaar , har den ikke noejagtige oplysninger , naar den skal vedtage budgettet og fastlaegge de stoerre linjer for de kommende aars budgetbevillinger . Isaer de i budgettet opfoerte udgiftskolonner for tidligere regnskabsaar , er paalagt revision i ubestemt omfang .

2.26 . Dechargens betydning svaekkes

a ) Det har uheldige foelger for dechargen , at den forordningsmaessige tidsplan ikke overholdes . De tre vigtigste instanser i forbindelse med dechargen beroeres heraf :

i ) Overholder Kommissionen ikke tidsplanen for regnskabsafslutningen , kan den ikke fuldt ud paatage sig ansvaret for forvaltningen paa det tidspunkt , hvor den anmoder om decharge for budgettets gennemfoerelse . De regnskaber , den forelaegger for budgetmyndighedens to instanser , er i virkeligheden for saa vidt angaar EUGFL , garantisektionen , kun en regnskabsmaessig registrering af oplysninger fremsendt af medlemsstaterne .

ii ) Raadets resolution med henblik paa decharge for saa vidt angaar EUGFL , garantisektionen , vedroerer derfor ikke Kommissionens regnskaber , men i virkeligheden kun de oplysninger , som medlemsstaterne har fremsendt , og hvorfor medlemsstaterne selv er ansvarlige . En saadan tvetydighed kan ikke undgaa at indvirke paa resolutionens indhold .

iii ) Naar Parlamentet giver Kommissionen decharge for dens gennemfoerelse af budgettet , udtaler det sig om regnskabstal , som for henved tre fjerdedele af budgettets vedkommende vedroerer finansielle transaktioner , som Kommissionen endnu ikke har paataget sig ansvaret for , og som derfor kan blive aendret i betydelig grad paa et senere tidspunkt .

b ) Ved at fritage Kommissionen for et ansvar , som den endnu ikke virkelig har paataget sig , og ved at udtale sig uden at raade over alle de elementer , der er noedvendige for at foretage en vurdering , er Parlamentet noedt til at give decharge paa saadanne betingelser , at den mister sin vaesenligste betydning . Dechargen bliver da hovedsageligt en teoretisk befoejelse i det omfang , den stoetter sig til faktorer , der hverken er sikre eller aktuelle .

I 1982 skulle Parlamentet saaledes som led i flere paa hinanden foelgende dechargeprocedurer gennemgaa hele forvaltningen af perioden siden indfoerelsen af den nye finansieringsordning for EUGFL , garantisektionen , og som i alt andrager cirka 58 milliarder ERE . Paa samme tidspunkt , og ligeledes for forvaltningsperioden 1971-1980 , paatog Kommissionen sig derimod kun endeligt ansvaret for og udtalte sig kun om 15 milliarder ERE . Den anmodede ikke desto mindre om decharge for de 58 milliarder ERE ( jf . pkt . 1.2 ) .

c ) Argumentet , om at budgetkontrollen kunne udoeves i forbindelse med den decharge , der gives i det aar , som foelger ( den forsinkede ) vedtagelse af beslutningerne om regnskabsafslutning , er i hoej grad tvivlsomt . Det svarer i praksis til at sige , at Parlamentet for saa vidt angaar regnskaberne for 1974 og 1975 er noedt til at udoeve sin budgetkontrolbefoejelse , naar den giver decharge for regnskabsaaret 1981 , dvs . i april 1983 .

DESORGANISERING AF DE FORSKELLIGE FORMER FOR KONTROL AF EUFGL , GARANTISEKTIONEN

2.27 . Kontrollens konkrete gennemfoerelse vanskeliggoeres

Selve ivaerksaettelsen af regnskabsafslutningsproceduren paavirkes af disse forsinkelser . Da Kommissionens kontrol foretages adskillige aar senere , er der oftest stor chance for , at den skal gennemfoeres hos nye administratorer , der ikke selv har staaet for den forvaltning , som skal kontrolleres . Drejer det sig stadig om de samme personer , er det noedvendigt at appellere til deres hukommelse , hvilket , naar det betaenkes , hvad der staar paa spil , kan vaere et handicap saavel for Kommissionen som for administratorerne selv , naar det drejer sig om meget indviklede emner .

Det kan endelig under saadanne forhold vaere meget vanskeligt , for ikke at sige umuligt , at finde frem til bilagene , som normalt er arkiverede , isaer naar de paagaeldende bilag er blevet tilintetgjort i strid med artikel 4 , stk . 2 , i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 ( 1 ) .

2.28 . Afsvaekkelse af den rolle , som Kommissionens finansinspektoer spiller

Forsinkelsen ved regnskabsafslutningen har paradoksalt nok fremmet en spredning af Kommissionens forskellige kontrolmidler og har medfoert at Kommissionens finansinspektoer , eventuelt i samarbejde med den anvisningsberettigede , foretager kontrolbesoeg paa stedet i medlemsstaterne .

a ) Som led i den saerlige ordning for udgifter afholdt inden for EUGFL , garantisektionen , skal Kommissionens finansinspektoer isaer paategne de vigtigste akter i forbindelse med forvaltningen af fonden , nemlig dels dispositionsstillelse af bevillinger til medlemsstaterne i form af forskudsbeloeb , og dels Faellesskabets endelige afholdelse af de af medlemsstaterne anmeldte udgifter , dvs . beslutningen om regnskabsafslutning . Han kan ved denne lejlighed som led i Kommissionens interne kontrolsystem ud fra synspunket om forsvarlig oekonomisk forvaltning med rette vurdere det arbejde , der udfoeres af de ansvarlige tjenestegrene med at forberede beslutningerne om regnskabsafslutning , og kan eventuelt med henblik herpaa og i sin egenskab af " funktionaer , der er bemyndiget af Kommissionen " ( forordning ( EOEF ) nr . 729/70 , artikel 9 , stk . 2 ) , ledsage dem paa deres kontrolbesoeg .

b ) Men stillet over for denne vaesentlige forsinkelse ved regnskabsafslutningen har finansinspektoeren gennem hele begyndelsesperioden for fondens virksomhed ment , at han under de forhold kun burde give paategning efter beslutningerne om forskud af de bogfoeringstransaktioner , der beroerer de specificerede forpligtelser og de betalingsposteringer , der er opfoert i driftsregnskabet . Kommissionen traf derfor beslutning ( 2 ) , om at finansinspektoeren selv boer indrette sig paa at vurdere forloebet af forvaltning og kontrol , som i medlemsstaterne danner grundlag for udgiftsanmeldelserne . Finansinspektoeren har saaledes , under paaberaabelse af de generelle befoejelser , kunnet tilrettelaegge sin egen kontrol i medlemsstaterne ved at anvende en selvstaendig maalrettet kontrol , uafhaengig af samarbejdet mellem hans og den anvisningsberettigedes medarbejdere ved revision af regnskabsafslutningen ( jf . pkt . 2.13 , litra a ) og 2.28 litra a ) ) . Det er indlysende at dette forhold , som er en aendring af den rolle , der oprindeligt blev givet finansinspektoeren , kun har kunnet skyldes forsoemmelser inden for de tjenestegrene , der forvalter EUGFL , garantisektionen .

c ) Uanset beskaffenheden af denne kontrol har imidlertid denne udvidelse af finansinspektoerens revision paa stedet medfoert visse ulemper :

i ) Den foerer til en stigning i antallet af kontrolforanstaltninger i medlemsstaterne . De kontrollerede tjenestegrene har svaert ved at goere sig klart , hvilke instanser der varetager de respektive kontrolopgaver ( kontrol af regnskabsafslutningen , kontrol med svig og uregelmaessigheder , finansinspektoerens kontrol , Revisionsrettens revision ) , idet det hele opfattes som én art kontrol , nemlig faellesskabskontrol .

ii ) Den giver sig udslag i , at finansinspektoerens kontrol foretages foer den kontrol , der gennemfoeres af de tjenestegrene , der er ansvarlige for afslutningen af regnskaberne , med fare for utilstraekkelig samordning mellem tjenestegrene , der saedvanligvis arbejder med funktionsadskillelse , og som foelgelig vil resultere i en sammenblanding af den anvisningsberettigedes og finansinspektoerens ansvar .

iii ) Denne risiko er udelukkende til fordel for den kontrollerede medlemsstat . Hvis finansinspektoeren har fremsat kritik , maa den anvisningsberettigede i reglen tage ansvaret herfor og lade det indgaa i sit forslag til beslutning ; hvis finansinspektoeren imidlertid ikke har fremsat nogen kritik , kan den anvisningsberettigede daarligt goere dette efter finansinspektoeren uden at risikere indsigelser .

Erfaringen viser i alt fald , at finansinspektoerens kontrol ikke hidtil har bidraget til at fremskynde eller til at forbedre beslutningerne om regnskabsafslutning .

2.29 Modsaetningerne mellem faellesskabets og de nationale kontrolsystemer forstaerkes

Forsinkelsen ved regnskabsafslutningen forstaerker de problemer , som kontrollen med de transaktioner , der finansieres af EUGFL , garantisektionen , i medlemsstaterne , skaber for de nationale eksterne revisionsorganer .

Skoent situationen er forskellig alt efter medlemstaternes eksterne kontrolsystemer , giver dette forhold sig udtryk i en understregning af disse kontrolorganers " skaeve " holdning til EUGFL , garantisektionens , kontrol .

Disse organer skal nemlig i deres egenskab af eksternt kontrolorgan foretage en uafhaengig revision af EUGFL , garantisektionens , regnskaber i medlemsstaterne . Hvad enten medlemsstaternes oeverste revisionsorganer foretager denne revision a priori , hvilket sker mere og mere sjaeldent , fordi de i stigende grad frigoerer sig fra revision af den daglige forvaltning , eller a posteriori ( hvilket sker i de fleste tilfaelde ) , er de noedt til at tage stilling til transaktionernes lovmedholdelighed og formelle rigtighed foer Kommissionens tjenestegrene .

Bortset fra at Kommissionens tjenestegrene i visse tilfaelde uungaaeligt vil gaa ind for loesninger , som afviger fra de nationale revisionsorganers , vil det nationale eksterne revisionsorgan under disse forhold ikke vaere i stand til at tage stilling til en endeligt afsluttet forvaltning i medlemsstaten . I de tilfaelde , hvor de eksterne organer , for at undgaa at samme arbejde udfoeres to gange , planlaegger deres arbejde efter hvilken kontrol , der allerede har fundet sted , vil de ikke vaere i stand til at koncentrere sig om de sektorer , som ikke er blevet kontrolleret af de tjenestegrene , der er ansvarlige for regnskabsafslutningen .

Det viser sig endelig , at skoent kontrollen med henblik paa regnskabsafslutningen foregaar efter , at den eksterne nationale revision har fundet sted , havde de paagaeldende tjenestegrene indtil for nylig ikke kendskab til denne revision ( formaal , omraade , metoder og resultater ) .

2.30 . Foelgerne for Den europaeiske Revisionsrets revision

Ud fra Revisionsretten for De europaeiske Faellesskabers synspunkt er der mange ulemper ved den nuvaerende situation .

a ) Arbejdsmetoderne bliver traegere

Da Revisionsretten startede sit arbejde , var den klar over , at proceduren for og beslutningerne om regnskabsafslutning spillede en vigtig rolle i systemet for forvaltning og kontrol af EUGFL , garantisektionen .

Da Retten af besparelseshensyn har valgt systemanalyse som sin arbejdsmetode , kunne den - ved i foerste raekke at tage fat paa en vurdering af Kommissionens interne kontrolprocedure - hurtigt danne sig et indtrykt af , hvordan EUGFL , garantisektionen , forvaltes og kontrolleres saavel i Kommissionen som i medlemsstaterne .

Stillet over for Kommissionens mangelfuldhed for saa vidt angaar regnskabsafslutningen , saa Revisionsretten sig imidlertid noedsaget til at oege antallet af sine egne revisionsbesoeg paa stedet i medlemsstaterne .

b ) Omfanget af dens revision begraenses

Da beslutningerne om regnskabsafslutning ikke er endelige , og da de traeffes med forsinkelse , stilles Revisionsretten over for regnskaber , paa grundlag af hvilke den ikke er i stand til at foretage en fuldstaendig endelig vurdering af de faktiske forhold ved faellesskabsfinansieringen i de tidligere regnskabsaar .

Revisionsretten skal som led i dechargeproceduren fremsaette vurderinger af de administrative , oekonomiske og regnskabsmaessige foelger af beslutningerne om regnskabsafslutning . Den har hidtil kun kunnet give en saadan vurdering for regnskabsaar , der gaar langt tilbage i tiden ( 1971-1975 ) , og som i alt vedroerer et beloeb paa 15 milliarder ERE . Som led i dechargeproceduren vedroerende regnskabsaaret 1981 burde den imidlertid vaere i stand til at give en vurdering af foelgerne af regnskabsafslutningen for regnskabsaarene op til 1980 , dvs . vedroerende et samlet beloeb paa ca . 58 milliarder ERE ( jf . pkt . 1.2 og 2.26 ) .

( 1 ) For eksempel gjorde tilintetgoerelsen af regnskabsbilag i Det forenede Kongerige det umuligt for Kommissionen at foretage en direkte kontrol af den stoette , der i 1974 og 1975 blev ydet til sociale modtagere ( til smoer og oksekoed ) . Kommissionen har for at acceptere de hertil svarende udgifter ( i alt 25 millioner ERE ) anerkendt , at der forelaa startvanskeligheder ved dette lands tiltraedelse af Faellesskaberne .

( 2 ) Beslutning af 3 . 10 . 1973 .

ANDEN DEL

REFORM AF REGNSKABSAFSLUTNINGEN

REVISIONSRETTENS UDTALELSE OM DEN TREAARIGE REVISION AF FINANSFORORDNINGEN

3.1 . En opfordring til at overholde de i forordningen fastsatte frister

Da Retten i medfoer af traktatens artikel 209 blev hoert om den treaarige revision af finansforordningen af 21 . december 1977 gav den udtryk for , at i forbindelse med en forordning , som bl.a . fastlaegger reglerne for budgettets gennemfoerelse og regnskabsaflaeggelse og revisionen af regnskaberne , boer der ved denne revision fremsaettes forslag til aendringer af regnskabsaflutningsproceduren .

Revisionsretten fremfoerte i sin udtalelse af 21 . maj 1981 ( 1 ) for saa vidt angaar regnskabsafslutningen , noedvendigheden af at sammenfatte og lade fristerne for fremlaeggelse af medlemsstaternes aarsregnskaber ( 31 . marts n + 1 ) og fristerne for vedtagelse af beslutningerne om regnskabsafslutning ( 31 . december n + 1 ) , som i oevrigt allerede var fastlagt i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 og ( EOEF ) nr . 1723/72 , indgaa i finansforordningen for Faellesskabernes almindelige budget og at ledsage den forordningsmaessige tidsplan med tilskyndende ordninger for at sikre , at tidsplanen overholdes .

Disse ordninger bestaar dels af en regel , om at medlemsstaternes sammenfattende regnskaber fremlaegges ex officio , naar disse ikke overholder fristen den 31 . marts , og dels af en stiltiende vedtagelse af beslutningerne om regnskabsafslutning , i tilfaelde af at Kommissionen ikke overholder datoen den 31 . december . Enkelthederne ved denne ordning fremgaar af bilag VII .

( 1 ) EFT nr . C 232 af 11 . 9 . 1981 , jf . bilag VII .

BETINGELSER FOR FORBEDRING AF REGNSKABSAFSLUTNINGSPROCEDUREN

3.2 . Tre hovedbetingelser

I betragtning af foranstaaende fremgaar det imidlertid , at hvis disse fremgangsmaader ikke aendres ret radikatl , vil Kommissionen aldrig vaere i stand til at foretage en afslutning af medlemsstaternes regnskaber , som indebaerer , at forvaltningen og kontrollen af EUGFL , garantisektionen , kan foregaa paa tilfredsstillende betingelser . Retten oensker derfor at henlede opmaerksomheden paa de ledsagende for bedringer , som boer muliggoere en samlet forbedring af regnskabsafslutningsproceduren .

Disse forbedringer boer indgaa i forholdsregler , som skal goere det muligt at bryde det lineaere aspekt i regnskabsafslutningsforloebet og gennemfoere visse faser i forloebet paa et tidligere tidspunkt samt fjerne de stoerste hindringer for regnskabsafslutningen ved roden .

Der kan i denne forbindelse fremsaettes tre vaesentlige forslag , som udgoer et logisk hele , med henblik paa :

- at lette forberedelsen af regnskabsafslutningen ved en forbedring af memorandumet ;

- at fremskynde og rationalisere gennemfoerelsen af kontrolbesoeg paa stedet ;

- at loese fortolkningsproblemerne allerende under forvaltningsfasen .

FORBEREDELSEN AF REGNSKABSAFSLUTNINGEN SKAL GOERES LETTERE

3.3 . Ajourfoering af memorandumet forud for forvaltningen

En manglende ajourfoering af memorandumet er den foerste aarsag til forsinkelse i regnskabsafslutningsprocessen . I betragtning af de oplysninger , som dette dokument indeholder , syntes intet at vaere til hinder for , at det ajourfoeres forud for forvaltningen .

a ) Ajourfoeringen boer foregaa i to omgange :

i ) Medlemsstaterne boer hvert aar omkring tre maaneder foer forvaltningen paabegyndes vaere i besiddelse af et systematisk ajourfoert memorandum . En saadan periodisk almindelig revision vil goere det muligt at hindre , at der optraeder oplysninger i memorandumet , som ikke laengere boer vaere opfoert deri , samt muliggoere , at der i rette tid kan gives meddelelse om de oplysninger , som skal indhentes i loebet af den kommende forvaltning med henblik paa regnskabsafslutningen .

ii ) memorandumet boer desuden forud for ikrafttraedelsen af en ny forordning eller en aendring af en forordning , undergaa en punktajourfoering . Det boer allerede ved forberedelsen af en ny forordning eller en aendring til en allerede eksisterende forordning vaere muligt at forberede de oplysninger , der er noedvendige for ajourfoeringen af memorandumet , nemling :

- udarbejdelse af tabeller over de oplysninger , der skal gives med henblik paa regnskabsafslutningen ;

- retningslinjer for , hvordan disse oplysninger skal opstilles ;

- eventuelt fremgangsmaaden for kontrol og afvikling af stoetteanmodningerne .

Forslaget til forordning boer ledsages af et saadant udkast til ajourfoering ( 1 ) . Efter vedtagelsen af forordningen bliver ajourfoeringskortet endeligt efter en fremgangsmaade , hvorunder der tages hensyn til bemaerkninger fra de tjenestegrene , der er ansvarlige for forordningernes gennemfoerelse i medlemsstaterne .

b ) En saadan fremgangsmaade vil , foruden at fjerne en af de vaesentligste aarsager til forsinkelsen i afslutningsforloebet , goere det muligt for de ansvarlige for vedtagelsen af faellesskabsteksterne at foretage en rigtig vurdering af den forvaltning og den kontrol , de paalaegger saavel de udbetalende organer som de af Kommissionens afdelinger , der varetager regnskabsafslutningen . Dette vil uden tvivl betyde en vis rationalisering af beslutningerne , hvorved det kan undgaas , at der vedtages for indviklede forordninger , hvis kontrol ville medfoere unormale administrative betingelser .

Forelaegges dette udkast til ajourfoering samtidig med faellesskabsforordningerne , vil det desuden i princippet vaere til raadighed fra det tidspunkt , hvor disse forordninger traeder i kraft , og medlemsstaterne vil lige fra starten vaere klar over , hvordan de skal tilrettelaegge deres egne kontrolforanstaltninger , hvordan de skal forelaegge de enkelte dokumenter vedroerende fastlaeggelse af udgifterne ( hvilke bilag der skal vedlaegges ) , samt hvilke oplysninger der skal indhentes med henblik paa opstillingen af de sammenfattende regnskaber .

c ) En forening af disse to former for ajourfoering - der goer aide-mémoiret til en egentlig forvaltningsvejledning og ikke laengere blot en ramme om regnskabsopstillingen - vil klart goere det lettere at udarbejde regnskaberne og sammenfatte de ledsagende oplysninger ( maengder til intervention , satser , beroerte sorter osv . ) . Dette arbejde vil kunne udfoeres som et led i den loebende forvaltning . Regnskaberne vil da kunne forelaegges inden for de forordningsmaessige frister ( senest den 31 . marts i det aar , der foelger det paagaeldende regnskabsaar ) .

3.4 . Aide-mémoiret skal tilpasses en forbedret regnskabsafslutningsprocedure

Et af medlemsstaternes problemer i forbindelse med fremlaeggelsen af de sammenfattende aarsregnskaber senest den 31 . marts ( n + 1 ) skyldes , at Kommissionen oensker yderst specificerede statistiske oplysninger samt visse regnskabsmaessige elementer til stoette for de rent finansielle oplysninger .

a ) Uden at ville undervurdere nyttet af specificerede statistiske oplysninger i forbindelse med forvaltning og kontrol , kan det overvejes , om de yderst specificerede statistiske oplysninger , der kraeves af Kommissionen , ikke haenger sammen med , at kontrolbesoegene paa stedet foretages sent , og at der gennemfoeres en omfattende forudgaaende bilagskontrol . Det boer vaere muligt at naa frem til en forenkling af aide-memoirets indhold , ved en kraftig begraensning af de kraevede oplysninger , saaledes at de kun omfatter de angivelser , der er noedvendige for forvaltningen og kontrollen , idet det dog stadigvaek er noedvendigt at bevare en ret stor opdeling af regnskaberne .

b ) Denne opdeling skyldes Faellesskabernes budgetkontoplan og afspejler behovet for en vis regnskabsmaessig gennemskuelighed , som goer det muligt at foelge gennemfoerelsen af faellesskabsbudgettets interventionsforanstaltning for interventionsforanstaltning . Det vigtigste paa det regnskabsmaessige omraade er imidlertid stadig , at medlemsstaterne foer de indleder deres forvaltning , er klar over de regnskabsmaessige retningslinjer for fremlaeggelsen af de finansielle oplysninger .

KONTROLTEKNIKKEN SKAL RATIONALISERES

3.5 . Sikre en kontinuerlig kontrol

En yderligere aarsag til forsinkelsen skyldes , at den anvisningsberettigede indleder sine kontrolbesoeg paa stedet paa et sent tidspunkt , hvilken igen er en foelge af Kommissionens vane med foerst at indlede besoeg paa stedet , naar den har modtaget medlemsstaternes aarsregnskaber .

I den nuvaerende forordningsramme er der imidlertid intet til hinder for , at besoegene i medlemsstaterne saettes hurtigere i gang . Den stramme forordningsmaessige tidsplan og selve beskaffenhenden af kontrollen med henblik paa regnskabsafslutningen taler tvaertimod for , at kontrollen foretages saa hurtigt som muligt efter den decentraliserede forvaltningshandling , den vedroerer . Rent konkret forekommer det baade muligt og oenskeligt at indlede kontrolbesoegene med henblik paa regnskabsafslutningen allerede i begyndelsen af det regnskabsaar , hvis regnskaber skal afsluttes .

3.6 . Kontrollens art skal tilpasses i overensstemmelse hermed

a ) Ved at gennemfoere besoeg paa stedet medens forvaltningen staar paa , vil Kommissionens tjenestegrene vaere i stand til , og derfor ogsaa motiveret til , i hoejere grad at interessere sig for forvaltnings - og kontrolordningerne for EUGFL , garantisektionen , i medlemsstaterne , isaer for saa vidt angaar gennemfoerelsen af nye forordninger .

b ) Anvendelsen af stikproevekontrol boer ikke laengere vaere et middel til at foretage en empirisk kontrol af en lille procentdel af faellesskabsudgifterne . Anvendes stikproevekontrollen metodisk , kan den derimod udgoere et normalt supplerende redskab som led i en forsvarlig systemanalyse for herigennem at sikre , at den anvendte praksis er i overensstemmelse med det gaeldende system samt for at vurdere foelgerne af paaviste svagheder .

c ) Bilagskontrollen i Bruxelles vil fortsat have betydning , men vil blive betragtet som ledsagende kontrol og en kontrol ved sammenholdelse af oplysninger , og vil ikke laengere vaere en forudsaetning for kontrolbesoegene paa stedet .

d ) Da de problemer , der opstaar i forbindelse med regnskabssammenholdelsen ikke kan lades ude af betragtning , vil det sandsynligvis vaere noedvendigt at supplere den foerste besoegsraekke med besoeg koncentreret efter medlemsstaternes fremlaeggelse af de sammenfattende aarsregnskaber . I loebet af sidstnaevnte besoeg kan Kommissionens tjenestegrene - samtidig med at de fortsaetter kontrollen af forvaltningsordningen vedroerende det foelgende regnskabsaars regnskaber - foretage de sidste regnskabssammenholdelser , hvorved de kan kaede de foerste konstateringer paa stedet sammen med de udbetalende organers aarsregnskaber og de sammenfattende regnskaber , der er fremsendt til Kommissionen inden den 31 . marts .

3.7 . Vanskelighederne i forbindelse med de begraensede kontrolmaessige ressourcer skal overvindes

a ) En systemrevision kraever i princippet et indgaaende kendskab til alle de beroerte systemer og til hvert enkelt af disse systemer i dets helhed ( forvaltning , kontrol , herunder kontrol paa stedet hos de erhvervsdrivende ) . Denne metode indebaerer ligeledes , at hver enkel fase i processen om noedvendigt kan afproeves .

Man maa imidlertid ikke undervurdere faellesskabsforvaltningens indviklede karakter . I betragtning af hvor mange udbetalende organer , der deltager i forvaltningen af EUGFL , garantisektionen ( 2 ) , i betragtning af at de benytter snart deres egne , snart andres revisorer til kontrol paa stedet , og i betragtning af det store antal gaeldende forordninger samt af mulighederne for at kombinere disse forskellige faktorer , anvendes der sandsynligvis ca . tusind forskellige forvaltnings - og kontrolprocedurer ( 3 ) til forvaltningen af EUGFL , garantisektionen .

b ) Ved denne form for kontrol er stikproevekontrol meget vigtig og danner grundlaget for de resultater , som en systemanalyse kan munde und i .

Stikproevekontrol er et nyttigt redskab til at vurdere , hvordan et system fungerer , og til at give en samlet vurdering af en forvaltning . Men naar udnyttelsen af denne stikproevekontrol er medvirkende til , at der fastsaettes oekonomiske sanktioner , kan det vaere prekaert at anvende resultatet paa alle transaktioner af lignende art .

Dette forhold har allerede voldt Kommissionen betydelige problemer i forbindelse med regnskabsafslutningen . Indtil nu har omfanget af det kontrollerede udsnit , en manglende grundig analyse af betingelserne for forvaltningen eller den dermed forbundne kontrol samt de beroerte organers store overfoelsomhed betydet lige saa mange hindringer for en udnyttelse af resultaterne , i de tilfaelde , hvor de gav anledning til mistanke om svagheder i forvaltningen eller kontrollen af faellesskabsforordningerne .

Dette viser sig i realiteten ved en usystematisk generalisering af resultaterne , hvilket naturligvis er en kilde til tvistigheder .

c ) Oensker man , at Kommissionen skal sikre en effektiv kontrol af forordningernes anvendelse i medlemsstaterne , og mener man , at dette boer ske inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren , er man tvunget til at acceptere anvendelsen af stikproevekontrol . Men den kontrollerede enhed boer da paa forhaand vaere bekendt med metoderne , og anvendelsen heraf boer saa vidt muligt vaere aftalt indbyrdes .

d ) I de tilfaelde , hvor det kontrollerede organ anfaegter resultatet af en stikproevekontrol , vil Kommissionen vaere i stand til at opnaa en " mindelig afgoerelse " , hvorved den enten accepterer det kontrollerede organs argumenter eller uddyber sin kontrol ved at oege antallet af de saakaldte vaesentlighedsproever . Naar den mener at kunne generalisere sine resultater , vil den i alle tilfaelde altid vaere i stand til at give en begrundelse , hvilket vil styrke Domstolens skoensbefoejelse .

( 1 ) I lighed med hvad der er tilfaeldet for det nuvaerende finansielle kort , som ledsager alle forslag til forordning , for at den budgetmaessige virkning heraf paa mellemlang sigt kan vurderes .

( 2 ) Ifoelge Kommissionen skulle dette antal i oejeblikket vaere 33 ( KOM VI , 595/82 , bilag II og III ) .

( 3 ) Revisionsretten har eksempelvis , for saa vidt angaar en interventionsforanstaltning i en medlemsstat , kunnet paavise tre vaesentlige , men fuldstaendig forskellige forvaltnings - og kontrolsystemer , der varierer efter oprindelsen af det produkt , over for hvilket der skal interveneres , samt efter de valgte interventionsformer .

RETTIDIG FORTOLKNING AF FORORDNINGERNE

3.8 . Fortolkningsproblemerne skal loeses

Under den nuvaerende ordning svarer regnskabsafslutningen alt for ofte til en efterfoelgende afvisning af fejlagtige eller afvigende fortolkninger af teksterne . Disse fortolkningsproblemer kan kun vanskeligt loeses inden for regnskabsafslutningsproceduren , fordi de optreder i en atmosfaere , der er " forgiftet " som foelge af , at den omstridte fortolkning i visse tilfaelde har vaeret anvendt i medlemsstaten igennem flere regnskabsaar .

3.9 . Kommissionens forsoeg

Kommissionen var klar over dette problem , og medlemsstaten havde i visse tilfaelde vaeret klar over dette fortolkningsproblem paa et tidligt tidspunkt , nemlig paa det tidspunkt , hvor den skulle gennemfoere den paagaeldende forordning . Derfor foreslog Kommissionen i 1978 ( dok . VI 241/77 , rev . 1 af 3 . februar 1978 ) en fremgangsmaade , hvorved problemet kunne loeses ved hoering af Kommissionen . Ifoelge denne fremgangsmaade , skal det interventionsorgan , som stoeder paa fortolkningsproblemer , forelaegge dem for Kommissionen , som forpligter sig til at loese dem inden for en vis frist eller eventuelt efter paamindelse fra det paagaeldende organ . I modsat fald er den af organet fremlagte fortolkning gaeldende og kan ikke bestrides ved afslutning af regnskaberne . Skoent denne fremgangsmaade er et fremskridt , har den trods alt ikke altid fungeret tilfredsstillende . Kommissionen har i virkeligheden ofte svaret enten ved at omskrive den gaeldende forordning , hvilket ikke loeste medlemsstatens problem , eller ved at anmode om yderligere oplysninger , hvorved den i det uendelige kunne forlaenge den frist , inden for hvilken den skulle afgive svar , uden derved at loese det forelagte fortolkningsproblem . I visse tilfaelde har medlemsstaterne ogsaa undladt at give sin egen fortolkning .

3.10 . Rettens forslag : en ad hoc-procedure

Revisionsretten overvejer , om det ikke vil vaere muligt paa ny at saette gang i denne procedure som led i Kommissionens ansvar for regnskabsafslutningen for at sikre de beroerte medlemsstater forvaltningsmaessig sikkerhed .

Fremskyndet af Kommissionen , som informerer alle de medlemsstater , der er repraesenteret i EUGFL-komiteen i den udstraekning , der er behov herfor , boer denne procedure i alle tilfaelde foere til , at den finansielle byrde i forbindelse med regnskabsafslutningen klart fastlaegges :

i ) den paahviler medlemsstaten , hvis denne fortsat holder paa en afvigende fortolkning , skoent Kommissionen har udtalt sig inden for de givne frister ;

ii ) den paahviler Faellesskabet , hvis Kommissionen ikke har udtalt sig inden for den fastlagte frist .

Denne procedure , som indgaar i forvaltningen af budgettet for at lette og fremskynde beslutningen om regnskabsafslutning , kan selvfoelgelig ikke foregribe en retlig efterproevelse af selve beslutningen paa medlemsstaternes anmodning efter regnskabsafslutningen . Men den er uden tvivl medvirkende til at begraense antallet af tvistigheder eller i de tilfaelde , hvor de opstaar , til alligevel at naa frem til en loesning .

MULIGHEDEN FOR AT GENNEMFOERE EN FORBEDRING AF REGNSKABSAFSLUTNINGSSYSTEMET

3.11 . Kommissionens ressourcer skal koordineres

a ) Personaleressourcer

Det er et meget almindeligt anvendt argumem at henvise til Kommissionens personalemangel som begrundelse for den nuvaerende situation ( 1 ) .

Retten er overbevist om , at Kommissionen ved interne afgoerelser og reorganisering vil vaere i stand til at frigoere det noedvendige personale til at styrke regnskabsafslutningsproceduren . I betragtning af det , Revisionsretten har anfoert vedroerende Kommissionens finansinspektoers indgriben ( 2 ) , vil en foerste loesning kunne bestaa i at rationalisere udnyttelsen af Kommissionens forskellige kontrolafdelinger .

b ) Interne samordningsprocudurer

Et af de vaesentligste problemer paa nuvaerende tidspunkt er , at Kommissionen ikke er i stand til at give hurtige , klare og sikre fortolkninger af faellesskabsforordningerne . Det synes paakraevet , at Kommissionen ogsaa paa dette omraade boer vaere i stand til at handle hurtigt og ansvarligt . Dette indebaerer isaer , at den skal udarbejde en intern samordningsprocedure , hvorved dens forskellige tjenestegrene ( EUGFL , markedsforvaltning , landbrugsforordninger , finanskontrol , juridisk tjeneste ) kan hjaelpe den med hurtigt at traeffe saavel beslutningerne om fortolkningsspoergsmaal som de endelige beslutninger om regnskabsafslutning .

3.12 . Medlemsstaternes problemer med fremlaeggelsen af de sammenfattende regnskaber pr . 31 . marts skal loeses

Det stoerste problem medlemsstaterne staar over for som foelge af Revisionsrettens udtalelse af 21 . maj 1981 haenger sammen med , at det er noedvendigt at forelaegge de sammenfattende aarsregnskaber senest den 31 . marts i aar n + 1 .

Af undersoegelsen fremgik det , at dette problem for en stor del skyldes den forsinkede ajourfoering af aide-mémoirets administrative organisationsproblemer i visse medlemsstater , samt den indviklede regnskabsfoering af udgifter af anden kategori ( opkoeb , oplagring , salg af offentlige lagre ) .

Det stoerste af disse problemer er i praksis det tredje . En aendring af regnskabsfoeringssystemet for udgifter af anden kategori vil kunne medvirke til at loese det , isaer hvis de faste beloeb , der anvendes ved denne form for regnskabsfoering , kunne fastlaegges inden udgangen af det regnskabsaar , for hvilke de gaelder . Det lader til , at Kommissionen allerede har indledt en undersoegelse i denne retning . Det er isaer noedvendigt , at medlemstaterne erkender betydningen af opstillingen af de sammenfattende regnskaber og oplysninger vedroerende disse udgifter .

3.13 . Det skal sikres , at regnskabernes kvalitet og trovaerdighed bevares

Et andet problem , der rejses som foelge af indholdet af Rettens udtalelse , er den risiko , der ligger i at anerkende , at Kommissionen - da alle de sammenfattende aarsregnskaber ikke foreligger - kan arbejde paa grundlag af de oplysninger , den raader over pr . 31 . marts i aar n + 1 , nemlig : de foreliggende sammenfattende aarsregnskaber og derudover alle de maanedlige anmeldelser .

Denne risiko boer ikke overvurderes , Tallene i de maanedlige anmeldelser er nemlig i alle medlemsstaterne taget direkte fra de offentlige regnskaber , som kontrolleres strengt , og som i princippet ikke maa aendres bortset fra i tilfaelde af klart paaviselige berigtigelser .

( 1 ) Jf . Kommissionens svar paa aarsberetningerne for regnskabsaaret 1977 og 1979 , EFT nr . C 313 af 30 . 12 . 1978 , s . 27 , pkt . 2.11 og EFT nr . C 342 af 31 . 12 . 1980 , s . 263 , pkt . 4.48 .

( 2 ) Jf . pkt . 2.28 .

KONKLUSION

4.1 . I den nuvaerende finansieringsordning for den faelles landbrugspolitik , som er karakteriseret ved en meget kraftig decentralisering , fremstaar regnskabsafslutningsproceduren og beslutningerne om regnskabsafslutning som vaesentlige faktorer , der kan bidrage til at sikre enheden og kvaliteten af forvaltningen af EUGFL , garantisektionen .

4.2 . Det fremgaar imidlertid af denne beretning , at disse regnskabsafslutningsprocedurer har vaeret en fiasko i de over ti aar , hvor Raadets forordning ( EOEF ) nr . 729/70 har vaeret anvendt .

Denne fiasko omfatter alle , der deltager i faellesskabsforvaltningen ; Kommissionen , som ikke har soerget for de tekniske og personalemaessige ressourcer , der er noedvendige for at paatage sig sit ansvar ; dechargemyndigheden , som har accepteret at give decharge for regnskaber , hvoraf en stor del er belastet af , at der ikke foreligger nogen beslutning om regnskabsafslutning ; medlemsstaterne , der inden for deres ansvarsomraader ikke altid har udvist den noedvendige hurtighed ; alle er de paa forskellig maade ansvarlige for den nuvaerende forringelse .

4.3 . Denne fiasko skader imidlertid ligeledes ovennaevnte partnere . Kommissionen har ikke kunnet haevde , at den er en institution , der er fuldt ud ansvarlig for sin oekonomiske forvaltning . De institutioner , der er ansvarlige for vedtagelsen af budget og for at give decharge for dets gennemfoerelse , har ikke haft de bedst mulige oplysninger til deres raadighed for at vurdere udgiftsoverslagene , og de har ikke kunnet sikre sig en forsvarlig gennemfoerelse af den politik , de havde givet retningslinjer for gennem vedtagelsen af budgettet . For saa vidt angaar medlemsstaterne har de i de enkelte lande maattet forvalte udgifter over EUGFL , garantisektionen , uden paa hurtig , praecis og sikker maade at kunne faa meddelelse om rammen og begraensningerne for deres foranstaltning .

4.4 . Det vil derfor vaere af almen interesse at sikre , at regnskabsafslutningsproceduren overholdes . Ud over den rent finansielle virkning , der er resultatet af hver raekke af beslutninger om regnskabsafslutning ( for de fem regnskabsaar , hvis regnskaber er afsluttet , vedroerte berigtigelserne kun et samlet beloeb paa omkring 255 millioner ERE ) , er det selve kvaliteten af den oekonomiske forvaltning af EUGFL , garantisektionen , det drejer sig om , saadan som det fremgaar af denne beretning . Dette hensyn gaar derfor meget laengere end de specifikke problemer i forbindelse med intern eller ekstern kontrol og den parlamentariske kontrol .

4.5 . Reformen af regnskabsafslutningsproceduren kan ligeledes kun gennemfoeres ved faelles bestraebelser .

I de forskellige faellesskabsinstanser , der hvor initiativ - , hoerings - og beslutningsbefoejelserne udoeves , er alle ansvarlige for forvaltningen af EUGFL , garantisektionen , beroert af styrkningsprocessen , af om den bliver en succes eller en fiasko . Det samme gaelder for dem , der er ansvarlige for den daglige forvaltning af fonden i medlemsstaterne .

4.6 . Revisionsretten udtrykte i sin udtalelse af 21 . maj 1981 oensket om den udbygning af den forordningsmaessige ramme , hvori proceduren og ordningerne for vedtagelsen af beslutninger om regnskabsafslutning i dag indgaar ved at knytte dem snaevrere til finansforordningen .

De ledsagende forslag , der er fremsat i denne beretning , har det fortrin , at de kan indgaa i den nuvaerende forordningsmaessige kontekst . Disse forslag skal tages for , hvad de er , nemlig en logisk helhed , der danner et diskussionsgrundlag med henblik paa en aendring af de nuvaerende forhold . TEKSTEN FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 382Y1129(02).2

Det er indlysende , at forslagene kun kan have til formaal at styrke den fornoedne kontrol med den forsvarlige anvendelse af faellesskabsmidler , som Kommissionen udoever som ansvarlig over for Faellesskabets budgetmyndigheder . Med udgangspunkt i en principielt uaendret forvaltningsordning for EUGFL , garantisektionen , er resultatet dog fremfor alt afhaengig af , at der er god vilje til stede ved varetagelse af denne opgave .

4.7 . Vedtages der fremgangsmaader og midler til at styrke den fremtidige oekonomiske forvaltning af EUGFL , garantisektionen , er der tilbage at traeffe afgoerelse om de regnskabsaar , der er afsluttet , men hvis regnskaber endnu ikke er afsluttede ( 1976 til 1981 ) , og om det indevaerende regnskabsaar ( 1982 ) .

En foerste loesning vil selvfoelgelig vaere at forsoege forsinkelsen indhentet ved at anvende de nuvaerende metoder : men erfaringen viser , at dette haab aldrig er blevet opfyldt , og det maa desuden frygtes , at et saadant forsoeg skader fremtidige bestraebelser .

Under disse betingelser kan en anden loesning synes at vaere at foretraekke : den bestaar i , dels efter kontrol af den regnskabsmaessige sammenhaeng at afslutte regnskaberne for de regnskabsaar , hvis regnskaber endnu ikke er afsluttede , og dels i at forsoege gradvis at indfoere det nye system i indevaerende regnskabsaar .

Dette valg paahviler Kommissionen . Revisionsretten forbeholder sig ret til at udtale sig om de garantier , som vil kunne foere til en godkendelse af den faktisk fulgte fremgangsmaade .

Revisionsretten har vedtaget foranstaaende bemaerkninger paa sit moede den 12 . oktober 1982 .

Luxembourg , den 4 . november 1982 .

For Revisionsretten

Pierre LELONG

Formand

FORTEGNELSE OVER BILAG

* Side *

Bilag I : Sammenfatning af de finansielle oplysninger ( alle medlemsstater under ét ) * 31 *

Bilag II : Sammenfatning af de finansielle oplysninger ( pr . medlemsstat ) * 32 *

Bilag IIa : Henvisning til De Europaeiske Faellesskabers Tidende for beslutningerne om regnskabsafslutning * 34 *

Bilag III : Forordningsmaessig tidsplan for budgetforvaltningen og regnskabsafslutningen * 35 *

Bilag IV : Artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 og artikel 1 og 8 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72 * 36 *

Bilag V : Oversigt over forsinkelsen ved regnskabsafslutningen * 37 *

Bilag VI : Skematisk fremstilling af Kommissionens arbejdsproces * 38 *

Bilag VII : Gengivelse af den del af Revisionsrettens udtalelse af 21 . maj 1981 , der vedroerer regnskabsafslutningsproceduren * 39 *

BILAG I

Sammenfattende finansielle oplysninger for alle medlemsstater

* ( i mio ERE ) *

Regnskabsaar * Beloeb anmeldt af medlemsstaterne * Beloeb , for hvilke der er givet afslag ved regnskabsafslutningen * Endeligt kontrollerede og godkendte beloeb * Kolonne 3/Kolonne 1 *

* 1 * 2 * 3 * *

EUR 6 * * * * *

1971 * 1 538,2 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - 46,620 ( 1 ) * 3 910,88 * *

1972 * 2 419,3 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - 46,620 ( 1 ) * 3 910,88 * *

EUR 9 * * * * *

1973 * 3 677,1 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - 18,013 ( EFT nr . C 342 af 31 . 12 . 1980 , s . 64 ) * 3 659,087 * *

1974 * 3 094,8 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - 160,961 ( 3 ) * 7 456,639 * *

1975 * 4 522,8 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - 160,961 ( 3 ) * 7 456,639 * *

1976 * 5 587,1 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - * - * *

1977 * 6 830,4 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - * - * *

1978 * 8 672,7 ( EFT nr . C 326 af 31 . 12 . 1979 , s . 40 ) * - * - * *

1979 * 10 644,1 ( EFT nr . C 342 af 31 . 12 . 1980 , s . 50 ) * - * - * *

1980 * 11 098,7 ( EFT nr . C 344 af 31 . 12 . 1981 , s . 44 ) * - * - * *

1981 * 11 140,3 ( Bemaerkninger af 15 . 7 . 1982 ) * - * - * *

I alt * 69 225,2 * - 225,594 ( 2 ) * 15 026,606 * 0,258 *

( 1 ) - 46,620 mio ERE er et resultat af tal fra regnskabsafslutningen 1971 til 1972 , opfoert paa driftsregnskabet for 1975 ( - 61,170 mio RE ) efter ERE-omregningskursen ( 1,045281 ) . Det saaledes fremkomme beloeb ( - 58,520 mio ERE ) er foroeget med beloebet paa driftsregnskabet for 1979 , der svarer til de berigtigelser , der er tilfoert regnskabet fra Tyskland efter Domstolens domme ( 11,9 mio ERE ) .

( 2 ) Heraf er der givet endeligt afslag for ca . 60 % .

( 3 ) Jf . bilagene til udkast til beslutning om regnskabsafslutning 1974 og 1975 ( efter kurserne pr . 18 . 9 . 1981 ) .

BILAG II

Beslutninger om regnskabsafslutning

Sammenfatning af de finansielle oplysninger pr . medlemsstat

Regnskabsaar , hvis regnskaber er afsluttede * Belgien ( i bfr . ) * Nederlandene ( i hfl . ) * Danmark ( i dkr . ) * Tyskland FR ( i DM ) ( 1 ) * Frankrig ( i ffr . ) * Irland ( i Ir . Pund ) * Italien ( i lire ) * Luxembourg ( i lfr . ) * Det forenede Kongerige ( i Pund ) *

1971 ( 2 . december 1975 ) * * * * * * * * * *

Anerkendt som paahvilende EUGFL * 4 967 726 330 * 951 043 115 * * 1 394 045 738,88 * 3 326 922 715 * * 106 615 809 225 * 71 134 396 * *

Endeligt afslag * 0 % - 6 761 * 0,1 % - 1 615 308 * * 2 % - 27 862 138,77 ( 2 ) ( 4 ) * 0,3 % - 2 488 651 * * 5,7 % - 6 094 531 460 * 0 * *

Foreloebigt afslag * 0 % 0 * 0,1 % 0 * * 2 % - 885 701 * 0,3 % - 7 843 976 * * 5,7 % 0 * 0 * *

* * * * ( Skummetmaelkspulver bestemt til Italien ) * ( skummetmaelkspulver bestemt til Italien ) * * * * *

Ikke specificeret forbehold * 0 * 0 * * 0 * 0 * * 0 * 0 * *

1972 ( 2 . december 1975 ) * * * * * * * * * *

Anerkendt som paahvilende EUGFL * 6 397 812 406 * 1 227 698 473 * * 1 786 713 621 * 4 992 738 940 * * 334 783 371 018 * 94 852 293 * *

Endeligt afslag * 0,03 % - 198 241 * 0 % - 93 732 * * 0,9 % - 16 556 544 ( 3 ) ( 4 ) * 1,6 % - 82 425 670 * * 2,4 % - 8 256 341 003 * 0 * *

Foreloebigt afslag * 0,03 % - 1 950 000 * 0 % 0 * * 0,9 % 0 * 1,6 % - 1 920 520 * * 2,4 % 0 * 0 * *

* ( Skummetmaelkspulver bestemt til Italien ) * * * * ( skummetmaelkspulver bestemt til Italien ) * * * * *

Ikke specificeret forbehold * 0 * 0 * * 0 * 0 * * 0 * 0 * *

1973 ( 12 . oktober 1979 ) * * * * * * * * * *

Anerkendt som paahvilende EUGFL * 9 617 084 437 * 1 886 436 768 * 2 218 602 674 * 2 470 986 346 * 6 032 587 162 * 37 027 656 * 364 069 285 898 * 273 157 129 * 62 982 080 *

Endeligt afslag * 0,6 % - 50 439 735 * 1,2 % - 16 321 198 * 0 % - 213 229 * 0,3 % - 9 192 762 * 2,1 % - 129 327 122 * 0 % - 806 * 0,4 % - 1 359 433 433 * 0 % - 48 009 * 0,6 * - 396 368 *

Foreloebigt afslag * 0,6 % - 13 513 134 * 1,2 % - 8 198 200 * 0 % 0 * 0,3 % 0 * 2,1 % 0 * 0 % 0 * 0,4 % - 92 772 815 * 0 % 0 * 0,6 % 0 *

* ( smoerlager ) * ( restituioner korn ) * * * * * ( relogement vin ) * * *

Ikke specificeret forbehold * ( maelk og mejeriprodukter , frugt og groensager ) * 0 * 0 * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * 0 *

1974 ( 16 . november 1981 ) * * * * * * * * * *

Anerkendt som paahvilende EUGFL * 7 112 791 259 * 1 606 852 382 * 2 150 697 122 * 2 101 350 638 * 3 793 004 893 * 75 621 237 * 320 154 647 151 * 98 804 374 * 110 635 044 *

Endeligt afslag * 4 % - 301 486 060 * 1,3 % - 22 131 015 * 0 % - 1 599 974 * 0,8 % - 17 681 510 * 2,3 % - 90 162 814 * 0,6 % - 429 007 * 0,4 % - 1 162 663 324 * 0 % - 1 124 * 1,3 % - 935 861 *

Foreloebigt afslag * 4 % 0 * 0 % - 1 602 539 * 0 % 0 * 0,8 % 94 862 * 0,1 % - 2 057 132 * 0,6 % 0 * 0,4 % 0 * 0 % 0 * 1,3 % - 534 935 *

* * ( senest 1976 ) * * * ( oplagret smoer senest 1976 ) * * * * *

Ikke specificeret forbehold * ( maelk og mejeriprodukter ) * 0 * 0 * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * 0 *

Tidligere forbehold ophaevet * + 10 313 037 ( 1973 ) * + 5 224 646 * - * 0 * 0 * - * + 61 228 460 ( 1973 ) * - * - *

* * = - 2 973 554 ( 1973 ) * * * * * * * *

* * ( senest 1976 ) * * * * * * * *

1975 ( 16 . november 1981 ) * * * * * * * * * *

Anerkendt som paahvilende EUGFL 8 789 084 723 * 1 713 598 994 * 2 334 379 676 * 2 160 164 617 * 5 877 407 433 * 98 577 414 * 569 794 296 041 * 271 799 272 * 338 970 557 *

Endeligt afslag * 0,4 % - 40 037 299 * 0 % - 1 006 666 * 0 % 1 050 396 * 1,5 % - 32 894 745 * 10,7 % - 633 761 320 * 0,8 % - 750 156 * 1,7 % - 9 819 532 338 * 0 * 0,2 % - 432 316 *

Foreloebigt afslag * 0 % - 4 593 750 * 0 % 0 * 0 % 0 * 1,5 % 0 * 8,5 % - 503 779 715 * 0,8 % 0 * 0 % - 229 362 596 * 0 * 0,2 % - 477 993 *

* ( smoerlager ) * * * * ( destilleret vin senest 1976 ) * * * * *

Ikke specificeret forbehold * ( maelk og mejeriprodukter ) * 0 * 0 * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * ( frugt og groensager ) * 0 * 0 *

Tidligere forbehold ophaevet * 0 * 0 * - * 0 * 0 * - * 0 * - * - *

( 1 ) Efter dommene fra De europaeiske Faellesskabers Domstol er der indfoert foelgende berigtigelser i regnskaberne fra Forbundsrepublikken Tyskland :

( 2 ) + 17 930 880 ( beslutning 79/886 ) .

( 3 ) + 12 051 258 ( beslutning 79/886 ) .

( 4 ) + 307 833 ( beslutning 78/710 ) .

BILAG IIa

Henvisninger til offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende for beslutningerne om regnskabsafslutning

Regnskabsaaret 1971 og 1972 :

Tolv beslutninger af 2 . december 1975

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 27 af 2 . februar 1976 )

Beslutning af 28 . juli 1978 om aendring af beslutning

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 238 af 30 . august 1978 )

To beslutninger af 12 . oktober 1979 om aendring af beslutninger

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 272 af 30 . oktober 1979 )

Regnskabsaaret 1973 :

Ni beslutninger af 12 . oktober 1979

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 278 af 7 . november 1979 )

Regnskabsaaret 1974 og 1975 :

Atten beslutninger af 16 . november 1981

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 375 af 30 . december 1981 )

BILAG III : JFR . EFT

Budgetmaessig tidsplan og tidsplan for regnskabsafslutningen

BILAG IV

Artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70

1 . Medlemsstaterne sender ... Kommissionen ... :

b ) aarsregnskab med de for dets afslutning noedvendige bilag .

2 . Efter hoering af den i ... naevnte Fondskomité ... :

b ) afslutter Kommissionen inden udloebet af ... aaret ( efter et givet regnskabsaar ) kontorernes og organernes regnskab paa grundlag af det i stk . 1 , litra b ) , naevnte materiale .

Artikel 1 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72

1 . Med henblik paa den i ... omhandlede regnskabsafslutning tilstiller medlemsstaterne Kommissionen foelgende materiale :

a ) sammenfattende aarsopgoerelse asmt de beretninger , som er udarbejdet af de enkelte kontorer eller organer ... ;

b ) alle beretninger eller dele deraf , som er udarbejdet af de kompetente revisions - og kontrolograner ... ;

c ) en sammenfattende opgoerelse over udgifter for alle de kontorer og organer ...

2 . De i stk . 1 omhandlede dokumenter ... skal vaere Kommissionen i haende senest den 31 . marts i det aar , som efterfoelger ( det regnskabsaar , der skal afsluttes ) ...

Artikel 8 i forordning ( EOEF ) nr . 1723/72

Beslutningen om regnskabsafslutningen ... omfatter :

a ) bestemmelse af de udgifter , som hver medlemsstat har afholdt i loebet af det paagaeldende aar , og som skal afholdes af EUGFL , garantisektionen ;

b ) bestemmelse af de finansielle midler , der endnu er til raadighed i hver medlemsstat ved udgangen af det paagaeldende aar , og som fremkommer ved forskellen mellem alle Faellesskabets finansielle midler , der er til raadighed ved aarets begyndelse , eller som er blevet betalt som forskud i loebet af aaret , og det i litra a ) omhandlede beloeb .

BILAG V

Oversigt over regnskabsafslutningen og overslag ( sammenligning 1980-1981 og 1982 )

Afslutning af regnskaberne for regnskabsaaret * Stilling i * Endelige datoer for kontrolfaserne * Anslaaet dato for afslutning ( beslutninger ) * Anslaaet forsinkelse *

* * Afslutning af det forberedende arbejde : besoeg paa stedet * Korrespondance og tosidet dialog med medlemsstaterne * Sammenfattende dokument * * *

1974-1975 * 1980 * Juli 1979 * 1 . kvartal 1980 (*) * Ultimo 1980 (*) * Ultimo 1980 (*) * 5 og 4 aar (*) *

* 1981 * Juli 1979 * Ultimo 1980 - primo 1981 * 15 . april 1981 * 16 . november 1981 * 6 og 5 aar *

* 1982 * - * - * - * - * - *

1976-1977 * 1980 * Ultimo 1980 (*) * 1 . kvartal 1981 (*) * 2 . kvartal 1981 (*) * Ultimo 1981 (*) * 4 og 3 aar (*) *

* 1981 * Ultimo 1980 (*) * 1 . og 2 . kvartal 1981 (*) * 2 . halvaar 1981 (*) * 1982 (*) * 5 og 4 aar (*) *

* 1982 * Primo 1981 * Maj 1982 * 7 . juli 1982 * 2 . halvaar 1982 (*) * 5 og 4 aar (*) *

1978-1979 * 1980 * 2 . kvartal 1981 (*) * Ultimo 1981 (*) * 2 . kvartal 1982 (*) * Ultimo 1982 (*) * 3 og 2 aar (*) *

* 1981 * Ultimo 1981 (*) * Primo 1982 (*) * 2 . halvaar 1982 (*) * 1983 (*) * 4 og 3 aar (*) *

* 1982 * April 1982 * 2 . og 3 . kvartal 1982 (*) * Ultimo 1982 (*) * Primo 1983 (*) * 4 og 3 aar (*) *

1980 * 1980 * - * - * - * - * - *

* 1981 * Ultimo 1982 (*) * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt *

* 1982 * ( Start ) (*) Ultimo 1982 ( 1 ) * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt *

1981 * 1980 * - * - * - * - * - *

* 1981 * - * - * - * - * - *

* 1982 * Fremsendelse af regnskaberne juni 1982 (*) * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt * Ikke planlagt *

( 1 ) Primo 1982 havde én medlemsstat , nemlig Italien , stadig ikke fremsendt fuldstaendige aarsregnskaber for 1980 .

NB :

(*) betyder : ( Kommissionens overslag eller berigtigede overslag ) .

Kursivering betyder : ( faktiske konstateringer ) .

BILAG VI : JFR . EFT

Oversigt over de forskellige faser i forbindelse med afslutningen af regnskaberne

BILAG VII

Nuvaerende tekst * Kommissionens tekst * Revisionsrettens aendringsforslag * Begrundelser og bemaerkninger *

Artikel 98 * Artikel 98 * * *

Udgifterne opfoeres paa regnskabet for et regnskabsaar paa grundlag af de indtil den 31 . december foretagne udbetalinger af de i artikel 4 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 omhandlede administrative organer , for saa vidt deres forpligtelse og deres anvisning maatte vaere forelagt regnskabsfoereren senest den foelgende 31 . marts . * 1 . Udgifterne opfoeres paa regnskabet for et regnskabsaar paa grundlag af de indtil den 31 . december foretagne udbetalinger af de i artikel 4 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 omhandlede administrative organer , for saa vidt deres forpligtelse og deres anvisning maatte vaere forelagt rengskabsfoereren senest den foelgende 28 . februar . * I stk . 1 aendres " den 28 . februar " til " den 31 . marts " . * Tilpasning af tidsplanen ( se stk . 4.1 i de almindelige betragtninger ) . *

* * * AEndringen bygger paa : *

* * * - noedvendigheden af at have et driftsregnskab , der viser regnskabsaarets transaktioner saa trovaerdigt og noejagtigt som muligt ; *

* * * - fordelen ved at lade tidsplanen for slutningen af regnskaberne indgaa i finansforordningen for at sikre , at den stemmer overens med budgettidsplanen ; *

* * * - betydningen af en hurtig gennemfoerelse af slutningen af regnskaberne som led i budgetproceduren ; *

* * * - det forhold , at det under den nuvaerende ordning er umuligt at nedsaette supplementsperioden for EUGFL , garantisektionen ( udgifter af anden kategori , dvs . udgifter vedroerende offentlige lagre , er foreloebige ) . *

* * * Disse punkter berettiger til indfoejelsen af tilskyndende bestemmelser i finansordningen . *

* * * Det drejer sig om de maanedlige udgiftsanmeldelser . *

* 2 . Eventuelle tilpasninger af de angivne udgifter , som der er givet bemyndigelse til at foretage isoleret fra regnskabsslutningen i henhold til bestemmelser , som er fastsat i medfoer af artikel 5 , stk . 3 , i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 , kan opfoeres under det foelgende regnskabsaar . * Stk . 2 affattes saaledes : * *

* * 2 . a ) Medlemsstaterne fremsender foer den 31 . marts til Kommissionen de sammenfattende , og eventuelt berigtigede , aarsregnskaber vedroerende det sluttede regnskabsaar , ledsaget af de noedvendige bilag med henblik paa den i artikel 5 , stk . 2 , i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 foreskrevne afslutning af regnskaberne . * *

* * Formaalet med slutningen af regnskaberne er dels at fastslaa stoerrelsen af de udgifter , der er afholdt i hver enkelt medlemsstat i loebet af det paagaeldende regnskabsaar , og som skal finansieres af EUGFL , garantisektionen , og dels at fastslaa stoerrelsen af disponible midler i medlemsstaterne . I det tilfaelde , hvor et udbetalende kontors eller organs regnskaber ikke er Kommissionen i haende den 31 . marts , slutter Kommissionen dette kontors eller organs regnskaber udelukkende paa grundlag af de i artikel 5 , stk . 1 , litra a ) i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 omtalte oversigter , saadan som de er beskrevet i forordningen om anvendelse af artikel 5 , stk . 3 , i ovennaevnte forordning . * *

* * b ) Inden udgangen af det aar , der foelger efter det paagaeldende regnskabsaar , slutter Kommissionen regnskaberne paa grundlag af de ovenfor naevnte regnskaber eller oversigter , under henvisning til resultaterne af den revision , der er foretaget paa grundlag af bilag og ved undersoegelser paa stedet , efter de i artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 729/70 fastsatte betingelser , og efter hoering af den i artikel 13 omtalte fondskomité . I det tilfaelde , hvor Kommissionen paa denne dato endnu ikke har sluttet et udbetalende kontors eller organs regnskaber , anses disse regnskaber for endeligt sluttede paa grundlag af de af medlemsstaterne opgivne oplysninger . For saa vidt angaar de regnskabsaar , hvis regnskaber ikke er sluttet paa datoen for ikrafttraedelse af naervaerende forordning , vedtages der overgangsbestemmelser inden for rammerne af Raadets forordninger . * *

BILAG VII ( forsat )

Nuvaerende tekst * Kommissionens tekst * Revisionarettens aendringsforslag * Begrundelser og bemaerkninger *

* * c ) Kommissionen offentliggoer beslutningerne om slutning af regnskaberne sammen med de bemaerkninger , som medlemsstaterne maatte have fremsat som led i slutningen . * *

BILAG

KOMMISSIONEN

Svar paa de bemaerkninger , som Revisionsretten har fremsendt i forbindelse med udarbejdelsen af Revisionsrettens saerberetning om afslutningen af regnskaberne for EUGFL , garantisektionen

I . ALMINDELIGE BETRAGTNINGER

Kommissionens rolle som ansvarlig for forvaltningen af EUGFL

1 . Kommissionen har for foerste gang konstateret , at Revisionsretten her giver udtryk for en principiel holdning , der er uforenelig med Kommissionens holdning .

Beretningen synes nemlig i nogen grad at underkende Kommissionens rolle som ansvarlig for forvaltningen af EUGFL og for gennemfoerelsen af hele budgettet herfor . Dette er en opgave af helt fundamental betydning , og Kommissionen kan derfor ikke - om end den erkender , at der er indtraadt forsinkelser ( hvilket dog ifoelge Kommissionen i hoej grad kan tilskrives medlemsstaterne ) - blot behandle regnskabsafslutningen som noget rent sekundaert og endnu mindre forlade sig fuldt ud paa de nationale mekanismer , navnlig ikke med hensyn til kontrollen .

Erfaringen har med al oenskelig tydelighed vist , hvor mange udgifter , der afholdes ukorrekt , og hvor forskelligt medlemsstaterne forvalter midlerne ; det maa derfor anses for ubetinget noedvendigt , at der paa tidspunktet for regnskabsafslutningen foretages en saerdeles omhyggelig revision paa EF-plan .

Dette aendrer dog ikke ved det forhold , at Kommissionen parallelt hermed i stadig hoejere grad gaar ind for , at der ogsaa foretages systemrevision og en mere selektiv revision , saaledes at revisionen i videst muligt omfang finder sted i umiddelbar tilknytning til udgiftens afholdelse .

2 . Hvad angaar den kontrol og revision , der loebende finder sted , mener Kommissionen , at finansinspektoerens rolle - hvis betydning i oevrigt til stadighed understreges af Parlamentet , og hvis funktionelle uafhaengighed forbliver en vigtig garanti for hele ordningen - er af essentiel betydning for , at Kommissionen paa det institutionelle plan kan paatage sig de forvaltningsopgaver , som er den paalagt . Det er derfor klart , at den ikke vil kunne tilslutte sig den tese , som kan udledes af Revisionsrettens bemaerkninger , og ifoelge hvilken finansinspektoeren ikke kan foretage kontrolbesoeg paa stedet med henblik paa bl.a . at sikre , at medlemsstaterne forvalter Faellesskabets midler forsvarligt ( se pkt . 2.13 i saerberetningen ) .

Regnskabsafslutningens altafgoerende betydning

3 . Regnskabsafslutningen er efter de nugaeldende forordningsprocedurer et overordentlig vigtigt led i forvaltningen af EUGFL , garantisektionen . Den giver nemlig mulighed for at kontrollere , om de midler , der er udbetalt til medlemsstaterne som forskud , er blevet anvendt af de udbetalende organer i overenstemmelse med de regler , der gaelder for den faelles landbrugspolitik . Revisionsretten har for saa vidt angaar de procedurer , der idag foelges , kunnet konstatere , at der er muligheder for forbedring , og at det derfor er hensigtsmaessigt om EF-institutionerne , herunder navnlig Kommissionen , samt medlemsstaterne bestraeber sig paa at foretage aendringer , saaledes at man bedre kan afhjaelpe de konstaterede mangler og navnlig sikre en hurtigere afvikling af de enkelte transaktioner . Kommissionen har allerede truffet foranstaltninger i saa henseende . Det af Revisionsretten udfoerte arbejde vil blive lagt til grund i det omfang , man maatte finde det hensigtsmaessigt .

Kommissionen kan derimod ikke acceptere Revisionsrettens forslag om at lade beslutningen om regnskabsafslutning vedtage stiltiende endige en loesning gaaende ud paa , at der skal foretages en summarisk revision af sammenhaengende regnskaber , hvilket i praksis vil kunne skade Faellesskabets finanser til fordel for de stater , hvis regnskabsmateriale og -bilag kraever en supplerende undersoegelse , der netop foraarsager disse forsinkelser ( pkt . 4.7 ) . At EF's kontrol er af betydning fremgaar klart af det forhold , at Faellesskabet ved regnskabsafslutningen naegtede at paatage sig udgifter for 161 millioner ECU , som af medlemsstaterne var blevet anmeldt for regnskabsaarene 1974 og 1975 .

Regnskabsafslutningen er ikke det instrument , der skal vaere bestemmende for forvaltningen af EUGFL , for fastlaeggelsen af landbrugspolitikken eller for budgetoverslaget ( pkt . 2.4 til 2.5 )

4 . Revisionsretten giver det indtryk , at forsinkelserne med hensyn til regnskabsafslutningen har en overordentlig negativ indflydelse paa forvaltningen af EUGFL , garantisektionen .

Kommissionen er ikke enig heri .

Forvaltningen af EUGFL , garantisektionen , afhaenger nemlig af meget forskellige faktorer , saasom navnlig efterspoergslen , priserne ( paa EF-plan og paa verdensplan ) , valutakurserne , udviklingen i de forskellige valutaer ( herunder US dollars ) og produktionen paa saavel EF-plan som verdensplan .

5 . Regnskabsafslutningsproceduren er og boer heller ikke vaere et instrument i en omlaegning af landbrugspolitikken ; anvendtes regnskabsafslutningen til noget saadant - forudsat at det overhovedet var muligt - ville det vaere i strid med det formaal , som lovgiverne klart forfoelger hermed , nemlig at regnskabsafslutningen alene skal tjene til at kontrollere om bevillingerne er anvendt i overensstemmelse med Faellesskabets forordninger .

6 . Ifoelge Revisionsretten vanskeliggoeres udarbejdelsen af budgetoverslagene . Men man maa dog ikke her glemme , at budgetoverslagene , hvori de forventede udgifter til den faelles landbrugspolitik fastlaegges , ikke kan laegge de beloeb til grund , som indgaar i en regnskabsafslutningsprocedure . Det skal i oevrigt bemaerkes , at selv om saadanne beloeb maatte vaere ret betydelige , hvilket dog ikke indtil dato har vaeret tilfaeldet , skal overslagene naturligvis udarbejdes ud fra den forudsaetning , at EF-forordningerne anvendes korrekt .

Regnskabsafslutning og decharge ( pkt . 2.6 til 2.8 )

7 . Revisionsrettens bemaerkninger vedroerende den indbyrdes sammenhaeng mellem dechargeproceduren og regnskabsafslutningen for EUGFL , garantisektionen , er vel korrekte paa det formelle plan , men kraever dog to praeciseringer som i nogen grad svaekker deres betydning :

- I bedste fald ( nemlig hvor beslutningen om regnskabsafslutning for EUGFL for regnskabsaar " n " traeffes allerede i december i regnskabsaar " n + 1 " ) opfoeres resultatet af regnskabsafslutningen paa driftsregnskabet for regnskabsaar " n + 1 " . Naar dette resultat paa denne maade adskilles fra resultatet af regnskabsafslutningen for bevillingerne for det samme regnskabsaar vil noget saadant noedvendigvis - paa det tidspunkt , hvor der bliver tale om decharge - indebaere , at den politiske betydning svaekkes , ligesom ogsaa den rent regnskabsmaessige vaerdi .

- Saa laenge indkoeringsvanskelighederne er den primaere aarsag til , at regnskabsafslutningen ikke kan faerdiggoeres inden for de oenskede frister , maa Kommissionen kunne vaelge mellem to muligheder : enten maa fristerne for regnskabsafslutningen overholdes strengt eller ogsaa maa den varetage hensynet til Faellesskabernes finanser . Hensynet til Faellesskabet i almindelighed og til den faelles landbrugspolitik i saerdeleshed er alene bestemmende for dette valg .

Saa laenge disse forsinkelser endnu ikke er indhentet , er Kommissionen naturligvis rede til at holde budgetmyndigheden informeret om , hvor langt man er naaet med regnskabsafslutningen .

Den relative stoerrelse af de omtvistede beloeb ( pkt . 1.4 )

8 . Revisionsretten giver allerede i beretningens indledning et billede af problemet ( kun 15 milliarder ECU ud af 58 milliarder ECU er afregnet ) . Denne ekstreme simplificering af problemstillingen giver allerede fra starten dokumentet en fordrejet karakter , der kan forvraenge helhedsbedoemmelsen .

Man maa nemlig ikke glemme to meget vigtige punkter :

a ) de omhandlede beloeb er - i relation til de betydelige midler , der er afsat paa bevillingerne til EUGFL , garantisektionen - af relativ beskeden stoerrelse ;

b ) revisionen af udgifterne er blevet afsluttet til og med regnskabsaaret 1979 , saaledes at beslutning om regnskabsafslutning kan vedtages for

- regnskabsaarene 1976 og 1977 inden udgangen af 1982 , og for

- regnskabsaarene 1978 og 1979 i begyndelsen af 1983 .

48 milliarder ECU vil saaledes i meget naer fremtid blive afregnet .

c ) i garantisektionens foerste aar var udgifterne - ifoelge sagens natur - relativt beskedne ( 1 538 millioner UCE i 1971 mod 11 098 millioner UCE i 1980 ) , saaledes at afslutningen af regnskaberne for disse foerste aar kun vil omfatte en mindre del af det samlede beloeb paa 58 milliarder ECU .

Endelig kan man vanskeligt forestille sig , at Revisionsretten selv ser paa denne sag med en saadan alvor , som disse tal noedvendigvis lader formode . I modsat fald forstaar man nemlig ikke , hvordan retten kan forsvare det forslag - der i oevrigt kommenteres andetsteds - og som gaar ud paa " at afslutte regnskaberne for alle de regnskabsaar , hvis regnskaber endnu ikke er afsluttede ( 1976 til 1981 ) , herunder ogsaa for indevaerende regnskabsaar " ved en " kort kontrol " ( som foreslaaet i de indledende bemaerkninger ) af " den regnskabsmaessige sammenhaeng " . Revisionsretten ville naturligvis ikke have foreslaaet noget saadant , hvis den ikke var overbevist om , at de beloeb , hvorom der reelt er tvist , er beskedne .

Det igangvaerende arbejde

9 . Kommissionen goer endvidere opmaerksom paa , at Revisionsretten var bekendt med det arbejde , der var i gang i Kommissionen , men at dokumentet overhovedet ikke omtaler dette . Revisionsretten kommer saaledes ikke i sit dokument ind paa betragtninger angaaende Kommissionens arbejdsmetoder , idet den generelt kun omtaler den selektive kontrolmetode , der anvendes med henblik paa at indhente forsinkelserne .

10 . Kommissionen skal ud over en raekke andre bemaerkninger herefter komme ind paa :

- de aendringer , der foreslaas af Revisionsretten , og som Kommissionen allerede har foretaget ,

- de supplerende aendringer , som Kommissionen paataenker at foretage ,

- de forslag , som Kommissionen mener at maatte lade ude af betragtning , medmindre den paa et senere tidspunkt - efter moeder med Revisionsretten - maatte blive overbevist om andet .

II . FORBEDRINGER , SOM KOMMISSIONEN ALLEREDE HAR FORETAGET

1 . Forsinkelserne

Beretningen giver det indtryk , at Kommissionen har accepteret , at forsinkelserne akkumuleredes , uden at den foretog sig noget . Dette er ikke korrekt : Kommissionen var selv klar over , at disse forsinkelser maatte indhentes og udstedte derfor allerede i 1979 en raekke retningslinjer vedroerende de kontrolmetoder , der skulle bringes i anvendelse for regnskabsaar , for hvilke regnskabsafslutningen var forsinket , og som mere specielt gik ud paa sammenlaegning af to regnskabsaar og indfoerelse af nye kontrolmetoder ( systemrevision og udbygning af forebyggende foranstaltninger ) .

De forsinkelser , der var tale om indtil 1981 med hensyn til regnskabsafslutningerne , er i dag i vidt omfang indhentet . Revisionen af udgifterne er nemlig afsluttet til og med regnskabsaaret 1979 . 48 milliarder ECU ud af de anmeldte 58 milliarder ECU vil saaledes meget snart vaere afregnet . I saa fald er der mulighed for , at beslutningerne om regnskabsafslutning for regnskabsaarene 1976 og 1977 vedtaget i slutningen af 1982 og for regnskabsaarene 1978 og 1979 i begyndelsen af 1983 , medens regnskabsafslutningen for regnskabsaarene 1980 og 1981 forventes hen imod slutningen af 1983 eller begyndelsen af 1984 . Kommissionen vil dog bestraebe sig paa , at denne frist bliver saa kort som mulig . Ovenstaaende viser saaledes , at man klart er indstillet paa at indhente forsinkelserne .

2 . Dialog med medlemsstaterne

Perioden 1974 til 1975 er den foerste , hvor man fuldt ud anvendte proceduren med dialog mellem Kommissionens tjenestegrene og myndighederne i medlemsstaterne .

Denne dialog giver myndighederne i medlemsstaterne mulighed for at tage stilling til de konklusioner , som Kommissionens tjenestegrene maatte naa frem til paa grundlag af deres revision af bilag og kontrolbesoeg paa stedet og saaledes forsvare og redegoere for deres standpunkt . Dette er et meget vigtigt led i den nuvaerende procedure , som tager sigte paa i videst mulig omfang at loese eventuelle tvister vedroerende anvendelsen af EF-reglerne . Medlemsstaterne har givet udtryk for deres tilfredshed med denne dialogform . Ogsaa paa dette omraade er der dog stadig mulighed for forbedringer , som Kommissionen vil soege at faa gennemfoert .

Kommissionen har taget denne procedure op til vurdering og er naaet til den konklusion , at den i hoej grad er noedvendig for , at den kan udfoere sine opgaver fuldt ud , og at dialogen paa ingen maade udvikler sig til en egentlig forhandling . Kommissionen beklaeger , at denne procedure , der netop tager hensyn til princippet om " retten til at blive hoert " , af Revisionsretten omtales som en dialog , hvor der tales for doeve oeren , hvilket findes upassende og i oevrigt lidet daekkende .

3 . Forebyggende foranstaltninger med henblik paa en korrekt anvendelse af EF-forordningerne

Disse foranstaltninger , som er af altafgoerende betydning , er blevet skaerpet betydeligt . Kommissionens tjenestegrene har navnlig i forbindelse med de direkte , loebende kontakter faaet forstaaelse for de fortolkningsproblemer , som kan opstaa . De spoergsmaal , som rejses af en medlemsstat , saavel som Kommissionens svar herpaa er siden 1981 loebende blevet tilsendt samtlige medlemsstater til orientering .

4 . Maalrettet kontrol

Der er her tale om en fornyelse , der allerede blev introduceret af Kommissionen i 1973 , og hvis betydning flere gange er blevet understreget af Europa-Parlamentet . Denne kontrol vil uden tvivl vaere meget effektiv som led i den loebende revision .

III . NYE FORBEDRINGER , SOM KOMMISSIONEN PAATAENKER AT FORETAGE

1 . Memorandum

Kommissionen kan ikke tilslutte sig den opfattelse , hvorefter ajourfoeringen af memorandumet er en af hovedaarsagerne til forsinkelserne i regnskabsafslutningen - kun en meget beskeden del ( i gennemsnit under 10 % ) er omfattet af den aarlige ajourfoering - men Kommissionen vil dog bestraebe sig paa at afslutte ajourfoeringen af dette dokument foer regnskabsaarets begyndelse . Den mener at kunne faa denne forbedring igennem allerede i aar . Det skal i oevrigt bemaerkes , at Kommissionen for regnskabsaaret 1982 har fremsendt memorandumet til medlemsstaterne allerede i marts 1982 . Revisionsrettens forslag med hensyn til en noejagtig ajourfoering vil blive undersoegt noeje .

2 . Bogfoering af udgifter af anden kategori

Kommissionen vil genfremsaette det forslag , der allerede i begyndelsen af 1981 droeftedes med medlemsstaterne , og som ikke blev positivt modtaget . Forslaget gaar ud paa , at datoen for regnskabsopgoerelse for interventioner af anden kategori rykkes frem til den 31 . oktober i stedet for som nu 31 . december . Dette skulle medfoere , at der ikke laengere ville herske usikkerhed med hensyn til disse udgifter , da det endelige beloeb , der skal bogfoeres det loebende regnskabsaar , saa ville foreligge foer 31 . december . Det indebaerer endvidere ogsaa den fordel , at de sam * udgifter kan opgoeres hurtigere for det forloebne regnskabsaar .

3 . Forbedring af kontrolmetoderne

I medlemsstaterne underkastes de udbetalende organer en systemrevision ( finanskontrol ) og andre kontrolforanstaltninger ( undersoegelse af om betingelserne for udbetaling er opfyldt ) for herved at sikre , at de midler , der er udbetalt medlemsstaterne som forskud fra EUGFL , er afholdt korrekt . Spoergsmaalet er da , i hvilket omfang Kommissionen - med henblik paa udarbejdelsen af beslutningen om regnskabsafslutning - skal laegge resultaterne fra disse organers egen kontrol og revision til grund .

Mange argumenter kan fremfoeres til fordel for noget saadant ( navnlig for at undgaa dobbeltarbejde med ressourcespild og besvaer for det personale , der underkastes den loebende kontrol ) . Andre argumenter er dog til hinder for , at man vaelger en saadan form for kontrol som eneste loesning ( man kan ikke overlade medlemsstaterne ansvaret for at kontrollere de oplysninger , der skal laegges til grund for beslutningen om regnskabsafslutning ; der kan vaere konflikt mellem nationale saerinteresser og Faellesskabets interesser ; endvidere kan der vaere risiko for , at de medlemsstater , hvis kontrolorganer er mindst effektive , opnaar fordele , etc . ) .

Kommissionen finder , at man maa gaa i retning af en bedre udnyttelse af de kontrolforanstaltninger , der finder sted paa nationalt plan , og hvis komplekse karakter fremgaar af saerberetningen selv . Kommissionens tjenestegrene udfoerer sine opgaver i samarbejde med medlemsstaterne . Dette vil blive endnu mere tilfaeldet , naar den ovenfor omtalte systemrevision indfoeres . Der fandt uformelle droeftelser sted mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne sidt i juni 1982 ( under et seminar , hvor ogsaa repraesentanter for Revisionsretten deltog ) . Revisionsretten maa goere sig klart , at skal systemrevisionen indfoeres hurtigt , kraeves der en noeje planlaegning , herunder mere kvalificeret personale og 100 % samarbejde fra medlemsstaternes side .

IV . REVISIONSRETTENS OEVRIGE FORSLAG

Revisionsrettens oevrige forslag kan ikke umiddelbart tiltraedes , da Kommissionen i hvert fald foerst oensker at faa afklaret en raekke punkter under moederne med Revisionsretten . Kommissionen oensker dog allerede nu at understrege sin vilje til at opnaa maerkbare forbedringer med hensyn til regnskabsafslutningen for EUGFL , garantisektionen . De foreslaaede moeder boer finde sted paa dette konstruktive grundlag .

V . ANDRE BEMAERKNINGER TIL REVISIONSRETTENS UDKAST TIL SAERBERETNING

Kommissionen vil i det foelgende komme ind paa en raekke punkter i udkastet til saerberetningen . Da der er tale om spoergsmaal af stor betydning , vil den allerede nu fremkomme med visse bemaerkninger eller forbehold .

1 . Revisionsretten har i sine bemaerkninger intetsteds omtalt de objektive forhold , der har bevirket , at forsinkelserne akkumuleredes , nemlig : den markante foroegelse af sagernes antal som foelge af stigningen i udgifterne ( fra 1 538,2 millioner UCE i 1971 til 11 098,7 millioner UCE i 1980 ) , udvidelsen af Faellesskaberne i 1973 , de monetaere forstyrrelser og indfoerelsen af en lang raekke nye foranstaltninger af ofte meget kompleks karakter . Kommissionen har ikke haft det fornoedne , kvalificerede personale til raadighed til at klare denne yderligere arbejdsbyrde .

2 . I de indledende bemaerkninger kritiseres de arbejdsmetoder - der omtales under overskriften " et lineaert arbejdsforloeb " og " et forsinket memorandum " - og som er medvirkende aarsag til " uregelmaessighederne " i forbindelse med regnskabsafslutningen , men de er i realiteten af underordnet betydning for det arbejde , der er igang med henblik paa at indhente forsinkelserne . I praksis har dette arbejde , som Kommissionens tjenestegrene paabegyndte nemlig resulteret i , at dialogen med medlemsstaterne vedroerende regnskabsaarene 1974 og 1975 delvis fandt sted sideloebende med kontrolbesoegene paa stedet for regnskabsaarene 1976 og 1977 , eller ogsaa at det sammenfattende dokument vedroerende konklusionerne af revisionen for regnskabsaarene 1974 og 1975 udarbejdedes sideloebende med , at dialogen for regnskabsaarene 1976 og 1977 og kontrolbesoegene paa stedet for regnskabsaarene 1978 og 1979 fandt sted . Dette arbejde , der omfatter flere regnskabsaar og ni medlemsstater , er blevet udfoert sideloebende for netop at spare tid .

Revisionsretten anfoerer endvidere , at " oplysningerne fra medlemsstaterne fremsendes sent og er mangelfulde " , hvilket ligeledes bidrager til " uorden " i forbindelse med regnskabsagslutningen , men glemmer her de vanskeligheder , som medlemsstaterne har med at overholde de i forordningerne fastsatte frister . Ajourfoeringen af memorandumet og den snaevre dialog med de nationale myndigheder , der foerer til en bedre forstaaelse , kan i hoej grad bidrage til , at medlemsstaterne hurtigere fremsender alle de bilag , der er noedvendige for regnskabsafslutningen .

3 . Der er ikke manglende sammenhaeng fra aar til aar mellem aarsregnskaberne for EUGFL , garantisektionen , i de enkelte medlemsstater ( se pkt . 2.21 i udkastet til saerberegningen ) . Endvidere er beslutningerne om regnskabsafslutning i saa henseende og i modsaetning til , hvad der staar i det paagaeldende saerberetningsudkast ( pkt . 2.7 ) endelige ; beslutningerne er " mangelfulde " i den forstand , at udgifter , der ikke umiddelbart skal finansieres af EF senere - af de grunde , der er anfoert i dokumentet - kan blive afholdt af EUGFL i forbindelse med det foelgende regnskabsaar . Man skal i den forbindelse henvise til den af EF-Domstolen afsagte dom i sag 15/76 af 7 . februar 1979 ( den franske regering mod Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber ) .

4 . De justeringer , der maatte blive foretaget i forbindelse med regnskabsafslutningen , vil ikke influere maerkbart paa de foranstaltninger , der er finansieret i medlemsstaterne , og som fremgaar af driftsregnskabet . Justeringerne i forbindelse med regnskabsafslutning boer heller ikke influere paa de senere regnskabsoverslag , eftersom disse udarbejdes ud fra den forudsaetning , at Faellesskabets forordninger anvendes korrekt af medlemsstaterne .

5 . Medlemsstaterne kan selv kontrollere regnskaberne for EUGFL , garantisektionen , men det er ikke dem , der skal varetage regnskaberne endeligt , dvs . foretage regnskabsafslutningen , i modsaetning til hvad der synes forudsat i udkastet til saerberetning , jf . pkt . 2.21 , litra c ) , ii ) .

VI . FINANSINSPEKTOERENS ROLLE

Kommissionen vil gerne give et udtoemmende svar paa en raekke bemaerkninger , hvori Revisionsretten fremkommer med forskellige udtalelser vedroerende finansinspektoerens rolle , som ikke synes velunderbyggede .

Kommissionen mener her , at spoergsmaalet om finansinspektoerens ansvar skal fortolkes restriktivt i modsaetning til Revisionsrettens og Parlamentets opfattelse i oevrigt .

Hans uafhaengighed skal respekteres fuldt ud , saaledes som det ogsaa er forudsat i finansforordningen .

1 . Den vurdering af betingelserne for forvaltning af og kontrol med EF-forordningerne , som Revisionsretten finder utilfredsstillende , jf . pkt . 2.13 , litra b ) ii ) i saerberetningen , foretages af finansinspektoeren - ikke som led i den almindelige regnskabsafslutning - men i forbindelse med den maalrettede kontrol , der er grundlaget for systemrevision . Den maalrettede kontrol skulle gradproceduren i forbindelse med regnskabsafslutning og mindske antallet af berigtigelser som foelge af fejlagtig fortolkning eller urigtig anvendelse og med tiden foere til , at regnskabsafslutningen kan indskraenkes til en ren regnskabsrevision .

2 . Der er ikke tale om " en spredning af Kommissionens forskellige kontrolmidler " , saaledes som anfoert af Revisionsretten under pkt . 2.28 , foerste afsnit .

Finansinspektoeren har gennem de sidst mange aar - paa grundlag af en udtrykkelig beslutning fra Kommissionens side - koordineret de kontrolbesoeg paa stedet , som Kommissionens tjenestegrene foretager inden for samtlige sektorer , herunder ogsaa EUGFL ;

Finansinspektoeren , der skal meddele paategning , hvis naermere indhold i oevrigt er fastsat ved finansforordningen , maa noedvendigvis foretage kontrolbesoeg paa stedet , da han i forbindelse hermed kan faa vigtige oplysninger af betydning for hans eventuelle paategning .

3 . For saa vidt angaar de til medlemsstaterne udbetalte forskud ( se pkt . 2.28 , litra a ) ) skal finansinspektoerens paategning alene " fastslaa , at disse forpligtelser svarer til de forskudsbeloeb , som er besluttet af Kommissionen efter hoering af EUGFL-komiteen , og at de holdes inden for rammerne af det totalbeloeb , som er opfoert under Den europaeiske udviklings - og garantifond for Landbruget , garantisektionen " .

De tanker , som Revisionsretten slaar til lyd for i saerberetningen under pkt . 2.28 , litra b ) kolliderer med den sidste bestemmelse i den hernaevnte artikel .

4 . a ) Det forhold , at finansinspektoeren griber ind i forbindelse med regnskabsafslutningen , er i beretningen under pkt . 2.28 , litra b ) beskrevet som en " fordrejning af den rolle , der oprindeligt blev givet finansinspektoeren " og som udelukkende " skyldes den mangelfuldhed , der hersker hos de tjenestegrene , der forvalter EUGFL , garantisektionen . Er dette rigtigt , ville det vaere ensbetydende med , at finansinspektoerens handlefrihed begraenses i langt videregaaende omfang end fastlagt ved finansforordningen .

Klagepunkterne vedroerer :

- artikel 11 i " gennemfoerelsesbestemmelserne til visse bestemmelser i finansforordningen " ( 75/375/EOEF af 30 . juni 1975 ) , som giver finansinspektoeren befoejelse til at aflaegge beretning til Kommissionen vedroerende den forsvarlige oekonomiske forvaltning ;

- den omstaendighed , at finansinspektoerens paategning ogsaa indebaerer en vurdering af systemernes paalidelighed , med det formaal at sikre en korrekt anvendelse samt en vurdering af , om EF-forordningerne er anvendelige i praksis og tilstraekkelig klare , og om de giver mulighed for at foretage behoerig kontrol .

Ved Kommissionens afgoerelse af 3 . oktober 1973 indfoertes begrebet : maalrettet kontrol , der udfoeres af finansinspektoeren i medlemsstaterne , og som er rettet mod specifikke omraader . Denne kontrol har ikke umiddelbart noget at goere med revisionen af de endelige regnskaber eller med de maanedlige konteringer , men sker som led i en ordning , hvorefter kontrolforanstaltningerne i videst muligt omfang skal ske parallelt med udbetalingerne , saaledes at man ogsaa faar mulighed for at undersoege den naermere sammenhaeng .

Der er saaledes ikke tale om " en fordrejning " af finansinspektoerens rolle og af samme grunde ej heller tale om en " udvidelse " af denne befoejelser , saaledes som de er fastlagt i finansforordningen .

Ovenstaaende bemaerkninger viser klart vaerdien af den maalrettede kontrol , der foretages af finansinspektoeren .

b ) Det skal endvidere bemaerkes , at Revisionsretten i sit dokument ikke har taget stilling til vaerdien af denne maalrettede kontrol , til trods for at den danner selve grundlaget for den systemrevision , som Revisionsretten netop gaar ind for .

c ) Hvad angaar litra b ) , andet afsnit , skal det bemaerkes , at finansinspektoeren foretager sin kontrol med hjemmel i bestemmelserne i finansforordningen og med hjemmel i forordningen om gennemfoerelsesbestemmelser til visse bestemmelser i finansforordningen , herunder navnlig artikel 12 .

d ) Henset hertil maa Revisionsrettens konklusion under pkt . 2.28 , litra b ) , andet afsnit siges at savne ethvert grundlag .

5 . Finansinspektoerens kontrolbesoeg forberedes i snaevert samarbejde med generaldirektorat VI for herved at undgaa dobbeltarbejde . Henset til det specifikke sigte med kontrolbesoegene og til at arbejdet koordineres med generaldirektorat VI ogsaa med hensyn til stillingtagen over for en medlemsstat , er den under pkt . 2.28 , litra c ) , i ) anfoerte kritik ubegrundet , navnlig eftersom antallet af kontrolbesoeg paa aarsbasis gennemsnitlig er blevet begraenset til et besoeg pr . medlemsstat , hvilket i oevrigt er klart utilstraekkeligt med henblik paa udfoerelsen af finansinspektoerens opgaver .

6 . Hvad angaar pkt 2.28 , litra c ) , ii ) viser de ovennaevnte bemaerkninger klart , at det er noedvendigt , at finansinspektoeren for det foerste giver en vis bindende paategning allerede ved den maanedlige kontering , og for det andet intervenerer under afslutningen af regnskaberne , hvor han ogsaa skal meddele paategning .

7 . Den under pkt . 2.28 , litra c ) , iii ) fremsatte paastand bygger paa formodninger og ikke paa kendsgerninger , idet de anvisningsberettigede tjenestegrene i Kommissionen , som forvalter EUGFL , altid kan fremkomme med selvstaendige forslag . Finansinspektoeren skal saa fremkomme med en udtalelse hertil .

Den maalrettede kontrol sker efter helt andre regler .

8 . Revisionsretten naevner under pkt . 3.7 , litra c ) , at det kontrollerede organ paa forhaand skal vaere bekendt med og have godkendt de metoder , der anvendes ved stikproevekontrollen .

Noget saadant ville vaere direkte i strid med selve tanken bag stikproevekontrollen , hvis vaerdi netop ligger i , at man ikke ved , hvad der bliver kontrolleret .

9 . Revisionsretten udtaler under pkt . 3.11 , litra a ) , at " Kommissionen ved interne afgoerelser og reorganisering vil vaere i stand til at frigoere det noedvendige personale til at styrke regnskabsafslutningsproceduren . En foerste loesning kunne bestaa i at rationalisere udnyttelsen af Kommissionens kontroltjenestegrene " . Men i samme dokument har man netop under pkt . 1.3 omtalt alle de omfattende foranstaltninger , som Kommissionen har truffet med henblik paa at optimere sine tjenestegrenes funktioner og opnaa en bedre udnyttelse af kontroltjenesten .

Det personale , som Kommissionen har til raadighed , er utilstraekkeligt . En rationalisering af tjenestegrenene maa endvidere ikke ske paa bekostning af den interne kontrols uafhaengighed i forhold til de tjenestegrene , der udarbejder forordningsforslagene og i forhold til de forvaltende tjenestegrene , hvilket ville vaere i strid med bestemmelserne i finansforordningen og med det princip , som Revisionsretten i oevrigt selv har fastslaaet .

De bemaerkninger , der er fremfoert andetsteds , viser , at der allerede er opnaaet en rimelig rationalisering i kraft af en omfattende koordination .

10 . Den meget kategoriske udtalelse , som Revisionsretten fremkommer med under pkt . 3.13 , sidste afsnit i saerberetningen synes ikke begrundet i to henseender :

- udgifter , der afholdes af EUGFL , fremgaar ikke af de offentlige regnskaber paa samme maade som de udgifter , der afholdes af staten selv ;

- de unoejagtigheder , fejl , manglende bilag , som man ofte har konstateret , viser noedvendigheden af en EF-kontrol .

Selv naar man ser bort herfra , ligger det dog fast , at Kommissionen har pligt til selv at foretage kontrol med henblik paa at klare de opgaver , der blev den paalagt ved traktaterne med hensyn til budgetforvaltningen og gennemfoerelsen af de forordninger , der traeffes paa grundlag af traktaterne .

11 . Den i saerberetningen under pkt . 4.7 , tredje afsnit , foreslaaede procedure vil resultere i , at finansinspektoerens paategning mister enhver reel betydning , idet den saa blot bliver en simpel registreringsformalitet .