Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22008A1210(01)

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

OJ L 331, 10.12.2008, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 19 Volume 013 P. 126 - 126

In force

10.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/21


Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

I henhold til artikel 3, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (1) (i det følgende benævnt »aftalen«), som blev indgået ved Rådets afgørelse 2006/326/EF (2), skal Danmark, når der vedtages ændringer til Rådet forordning (EF) nr. 1348/2000 (3), meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 (4) om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 blev vedtaget den 13. november 2007.

I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 2, meddelte Danmark ved brev af 20. november 2007 Kommissionen sin beslutning om at gennemføre indholdet af forordning (EF) nr. 1393/2007. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 6, skaber den danske meddelelse gensidige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet. Forordning (EF) nr. 1393/2007 udgør således en ændring til aftalen og betragtes som et bilag knyttet hertil.

I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 4, vil de nødvendige administrative foranstaltninger få virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1393/2007.


(1)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 55.

(2)  EUT L 120 af 5.5.2006, s. 23.

(3)  EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.

(4)  EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.


Top