22002A0531(01)

Monetær konvention indgået mellem Den Franske Republiks regering, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, og Fyrstendømmet Monacos regering(1)

(Kun den franske udgave er autentisk)

DEN FRANSKE REPUBLIK

ØKONOMI- OG FINANS- OG INDUSTRIMINISTEREN

Patrick Leclercq Ministre d'Etat Place de la Visitation - BP nr. 522 MC 98015 Monaco Cedex Paris, den 24. december 2001

Hr. statsminister,

Efter de drøftelser, der har været ført mellem repræsentanter for vore to stater med henblik på indførelsen af euroen i Fyrstendømmet Monaco, og som Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har deltaget fuldt ud i, skal jeg hermed efter instruks fra min regering og på Det Europæiske Fællesskabs vegne foreslå Dem nedenstående bestemmelser, som Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har givet sin tilslutning til: "Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 111, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998,

under henvisning til Rådets beslutning af 31. december 1998 om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer med Fyrstendømmet Monaco,

under henvisning til den fransk-monegaskiske konvention af 14. april 1945 om valutakontrol og til brevveksling om banklovgivning af 18. maj 1963, 27. november 1987 og 10. maj 2001 mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering,

under henvisning til artikel 18 i konventionen om godt naboskab af 18. maj 1963 mellem Frankrig og Fyrstendømmet Monaco,

under henvisning til brevveksling af 31. december 1998 mellem Den Franske Republiks regering og den monegaskiske regering,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks (i det følgende benævnt ECB) aftale om adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

under henvisning til at Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers (i det følgende benævnt Kommissionen) og ECB har været tilknyttet fuldt ud, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet for Den Europæiske Union, i dets sammensætning af stats- og regeringschefer, har ved sin beslutning af 3. maj 1998 vedtaget, at Frankrig er en af de medlemsstater af Det Europæiske Fællesskab, der har indført euroen.

(2) Fra den 1. januar 1999 vil Det Europæiske Fællesskab have kompetence vedrørende monetære spørgsmål i de medlemsstater, der har indført euroen.

(3) I henhold til erklæring nr. 6, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union, forpligter Fællesskabet sig til at lette de genforhandlinger af nugældende aftaler mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, der kan blive nødvendige på grund af indførelsen af den fælles valuta.

(4) I medfør af beslutning af 31. december 1998 fører Den Franske Republiks regering på Fællesskabets vegne forhandlingerne med den monegaskiske regering, Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud, og ECB tilknyttes ligeledes forhandlingerne fuldt ud inden for sit kompetenceområde og godkender de vilkår, hvorpå pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet.

(5) Rådet har med sin beslutning af 31. december 1998 vedtaget, at Fyrstendømmet Monaco kan bruge euroen som sin officielle valuta, og at det kan give eurosedler og -mønter udstedt af Det Europæiske System af Centralbanker og af de medlemsstater, der har indført euroen, status som lovlige betalingsmidler.

(6) Ifølge samme beslutning er et af grundprincipperne bag Fællesskabets holdning i forhandlingerne, at Fyrstendømmet Monaco forpligter sig til ikke at udstede nogen form for pengesedler, mønter eller pengesurrogater uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor.

(7) I medfør af samme beslutning sikrer Fyrstendømmet Monaco ligeledes, at Fællesskabets regler om pengesedler og -mønter denomineret i euro finder anvendelse i Fyrstendømmet Monaco. Eurosedler og -mønter skal beskyttes fyldestgørende mod efterligning. Det er vigtigt, at Fyrstendømmet Monaco træffer alle de nødvendige forholdsregler for at bekæmpe falskmøntneri og samarbejder med Kommissionen, ECB og Den Europæiske Politienhed (Europol) på dette område.

(8) Rådet har vedtaget, at pengeinstitutterne i Fyrstendømmet Monaco kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet på vilkår, som fastsættes med ECB's godkendelse, og at de kan pålægges ECB's krav om mindstereserve og statistiske indberetninger; fra den 31. december 1998 er kreditinstitutterne i Fyrstendømmet Monaco underlagt samme ordninger som kreditinstitutter i Frankrig for så vidt angår mindstereserve og statistiske indberetninger og er desuden berettigede til at få adgang til franske betalingssystemer og Banque de France's refinansieringsfaciliteter; disse rettigheder og forpligtelser bibeholdes med henblik på at opretholde konkurrencevilkårene, idet de af ECB fastlagte bestemmelser vedrørende mindstereserve og statistiske indberetninger skal anvendes fremover, ligesom adgangen til betalingssystemerne fra nu af omfatter euroområdet på vilkår, som er aftalt med ECB og fastsat i denne konvention.

(9) Da det drejer sig om systemer, der fungerer efter princippet om afvikling i bruttobeløb og real tid, omfatter adgangen til betalingssystemerne ligeledes adgang til værdipapirafviklingssystemerne.

(10) Derfor bør kreditinstitutterne og om nødvendigt andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco være underlagt de regler, der gælder inden for euroområdet for så vidt angår pengepolitiske instrumenter og procedurer, samt de regler, der gælder inden for euroområdet for så vidt angår regulering af deres aktiviteter, tilsyn samt forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne og endelig tilsvarende bestemmelser for så vidt angår andre områder, som er omfattet af konventionen, på de vilkår, som fastsættes i denne.

(11) Godkendte virksomheder i Fyrstendømmet Monaco, der udelukkende beskæftiger sig med porteføljeforvaltning på tredjemands vegne eller formidling af ordrer, kan ikke få adgang til systemerne og er heller ikke underlagt ovennævnte krav.

(12) Denne konvention giver ikke kreditinstitutterne eller i givet fald andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco nogen rettigheder med hensyn til etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i Det Europæiske Fællesskab; parallelt hermed berettiger konventionen heller ikke hverken kreditinstitutter eller i givet fald andre pengeinstitutter i Det Europæiske Fællesskab til etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i Fyrstendømmet Monaco.

(13) Konvention pålægger hverken ECB eller de nationale centralbanker nogen pligt til at opføre monegaskiske finansielle instrumenter på listen eller listerne over tilladte instrumenter i forbindelse med Det Europæiske System af Centralbankers pengepolitiske operationer.

(14) Som følge af, at kreditinstitutterne og om nødvendigt andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco er underlagt samme bestemmelser som de franske for så vidt angår banklovgivning og forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne samt lignende bestemmelser for så vidt angår andre områder, som er omhandlet i denne konvention, forpligter parterne sig til at samarbejde i god tro med henblik på at sikre, at den lovgivning, der i Monaco finder anvendelse på de af konventionen omhandlede områder, til enhver tid er identisk med eller i givet fald svarer til den lovgivning, der anvendes i Frankrig.

(15) Under hensyn til formålet med denne konvention skal der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Fyrstendømmet Monaco, Kommissionen, ECB og Frankrig, der skal undersøge, hvorledes de foranstaltninger, som Fyrstendømmet Monaco træffer, stemmer overens med de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer med henblik på anvendelse af de i bilag B omhandlede fællesskabsretsakter samt de tekniske procedurer for, hvorledes nye fællesskabsretsakter skal tilføjes den liste, der foreligger i konventionens bilag B.

(16) Under hensyn til behovet for at sikre en ensartet fortolkning af fællesskabsretten er det begge parters ønske, at Domstolen i overensstemmelse med artikel 234 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal have kompetence i Fyrstendømmet Monaco samt ved enhver uoverensstemmelse om fortolkningen af denne konvention. Domstolen undersøger i en bredere sammenhæng muligheden for, at dens kompetence udvides til at omfatte disse aspekter; parterne vedtager konventionen, såfremt det bekræftes, at Domstolen har fået tillagt sådan kompetence.

Artikel 1

Fyrstendømmet Monaco er fra 1. januar 1999 berettiget til at bruge euroen som sin officielle valuta og fastsætter en intern tidsplan for iværksættelse af de nødvendige juridiske foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1103/97, forordning (EF) nr. 974/98 og forordning (EF) nr. 2866/98, som ændret.

Artikel 2

1. Fyrstendømmet Monaco giver med virkning fra 1. januar 2002 pengesedler og mønter denomineret i euro status som lovlige betalingsmidler. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden dels til at træffe de nødvendige interne juridiske foranstaltninger til, at Fællesskabets regler om europengesedler og -mønter kan finde anvendelse i Fyrstendømmet Monaco, dels at følge den samme tidsplan som Frankrig for indførelsen af europengesedler og -mønter.

2. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden til at trække sin egen valuta tilbage på de vilkår, der er vedtaget af Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, og efter samme tidsplan som Frankrigs tilbagetrækning af den franske valuta i Frankrig. Frankrig trækker Fyrstendømmet Monacos valuta, der er i omløb i Frankrig, tilbage på de vilkår, der er vedtaget i samråd med Fyrstendømmet Monacos regering.

Artikel 3

Fyrstendømmet Monaco udsteder ikke pengesedler og udsteder heller ikke mønter uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor. Betingelserne for udstedelse af et begrænset antal mønter denomineret i euro, der skal gælde fra 1. januar 2002, og i monegaskiske francs indtil 31. december 2001, er fastlagt i denne konventions følgende artikler.

Artikel 4

1. Fyrstendømmet Monaco kan fra 1. januar 2002 udstede euromønter i et omfang, der årligt svarer til 1/500 af den mængde mønter, der præges i Frankrig.

2. De euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, er identiske med de euromønter, der udstedes af de af EF's medlemsstater, der har indført euroen, for så vidt angår pålydende værdi, status som lovligt betalingsmiddel, tekniske specifikationer, design på den fælles side og den fælles design på den nationale side.

3. Fyrstendømmet Monaco har på forhånd underrettet de kompetente EF-myndigheder om den nationale sides design.

Artikel 5

1. Den årlige mængde af de euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Frankrig, med henblik på ECB's godkendelse af det samlede omfang, der i henhold til artikel 106, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fremstilles i Frankrig.

2. Fyrstendømmet Monaco underretter hvert år senest den 1. september Frankrig om omfanget og den pålydende værdi af de euromønter, det regner med at udstede i løbet af det følgende år.

Artikel 6

1. Fyrstendømmet Monaco har ret til at udstede euromønter til samlerbrug. Disse indgår som en del af den årlige mængde, der er fastsat i artikel 4. Fyrstendømmet Monacos udstedelse af euromønter til samlerbrug følger de retningslinjer, der er fastsat for EF's medlemsstaters udstedelse af mønter til samlerbrug, hvoraf det fremgår, hvilke tekniske specifikationer, design og pålydende værdi skal gøre det muligt at skelne disse mønter fra dem, der sættes i omløb.

2. Mønter til samlerbrug, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, er ikke lovlige betalingsmidler i Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 7

1. Frankrig stiller Hôtel de la Monnaie de Paris (den statslige møntanstalt) til rådighed for Fyrstendømmet Monaco til prægning af mønterne.

2. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig til udelukkende at anvende Hôtel de la Monnaie de Paris til prægning af sine mønter.

Artikel 8

1. Fyrstendømmet Monaco må ikke udstede mønter i euro inden 1. januar 2002.

2. Fyrstendømmet Monaco kan indtil 31. december 2001 udstede monegaskiske mønter benævnt i francs. Disse mønter er for så vidt angår legering, pålydende værdi, diameter og egenværdi identiske med mønter benævnt i francs.

3. Mønter og sedler i francs har indtil den dato, hvor de trækkes tilbage, status som lovlige betalingsmidler i Fyrstendømmet Monaco.

Artikel 9

Fyrstendømmet Monaco arbejder tæt sammen med Det Europæiske Fællesskab såvel om at bekæmpe forfalskning af eurosedler og -mønter som om at bekæmpe og strafforfølge eventuel forfalskning af eurosedler og -mønter på dets område. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden til i forbindelse med bekæmpelsen af falskmøntneri og forfalskning inden for en rimelig frist at vedtage de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen og i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri. De foranstaltninger, der skal træffes med henblik på samarbejdet på dette område, vil blive nærmere præciseret i en brevveksling mellem Fyrstendømmet Monaco og Frankrig, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, i samråd med Kommissionen og ECB.

Artikel 10

1. På de vilkår, der er omhandlet i artikel 11, og under forbehold af, at de opfylder kravene for at få adgang til sådanne systemer, kan kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter, der er godkendt til at drive virksomhed på Fyrstendømmet Monacos område, deltage i Den Europæiske Unions interbankafviklings- og betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer på lige fod med kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Frankrig.

2. Ved interbankafviklings- og betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer forstås en national eller international procedure, der sørger for forbindelsen mellem deltagerne, og således gør det muligt regelmæssigt og med eller uden clearing at udføre betaling eller afvikling af værdipapirer. Denne procedure skal enten forestås af en offentlig myndighed i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller reguleres af en rammekonvention eller en konvention, der finder anvendelse i Den Europæiske Union.

3. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 skal kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco anvende Banque de France's regler for iværksættelse af de bestemmelser, som ECB fastsætter for så vidt angår pengepolitiske instrumenter og procedurer, på samme måde som kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Frankrig.

Artikel 11

1. Fyrstendømmet Monaco anvender dels retsakter, der vedtages af Rådet i medfør af artikel 107, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, sammen med artikel 5, stk. 4, eller artikel 19, stk. 1, eller artikel 34, stk. 3, i statutterne for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt statutterne), dels retsakter, der vedtages af ECB i medfør af ovennævnte retsakter vedtaget af Rådet eller statutternes artikel 5, 16, 18, 19, 20, 22 eller artikel 34, stk. 3, og dels retsakter, der vedtages af Banque de France til gennemførelse af retsakter vedtaget af ECB. Denne bestemmelse gælder ligeledes for eventuelle ændringer af disse retsakter.

2. Fyrstendømmet Monaco anvender desuden Frankrigs bestemmelser om transformation til national ret af fællesskabsretsakter om kreditinstitutternes aktiviteter og tilsynet med disse samt om forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne, der fremgår af bilag A. Med henblik herpå anvender Fyrstendømmet Monaco først og fremmest bestemmelserne i den franske lov om pengepolitikken og tilsynet med den finansielle sektor vedrørende kreditinstitutternes aktiviteter og tilsynet med disse samt de bestemmelser, der er vedtaget om gennemførelsen af lovens bestemmelser, som omhandlet i den fransk-monegaskiske konvention af 14. april 1945 om valutakontrol og i brevvekslingen om banklovgivning af 18. maj 1963, 27. november 1987 og 10. maj 2001 mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, dernæst bestemmelserne i den franske lov om pengepolitikken og tilsynet med den finansielle sektor vedrørende forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne.

3. Den liste, der foreligger i bilag A, ajourføres af Kommissionen, når fællesskabsteksterne ændres, og når nye tekster vedtages, under hensyntagen til datoen for disses ikrafttræden og transformation til national ret. Ved ændringer offentliggøres den ajourførte liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT).

4. Fyrstendømmet Monaco vedtager foranstaltninger, der svarer til dem, medlemsstaterne træffer i medfør af de fællesskabsretsakter, der er nødvendige for iværksættelsen af denne konvention, og som er omhandlet i bilag B. Det blandede udvalgs medlemmer, som omhandlet i artikel 14, undersøger efter en procedure, der fastsættes af udvalget, hvorledes Monacos og medlemsstaternes foranstaltninger i medfør af ovennævnte fællesskabsretsakter stemmer overens.

5. Med forbehold af den i artikel 11, stk. 9, omhandlede procedure ændres listen i bilag B enten på grundlag af en beslutning truffet af det blandede udvalg, som de monegaskiske myndigheder indkalder senest to uger efter vedtagelse af ny fællesskabslovgivning på områder, der er dækket af denne konvention, eller af Kommissionen i mangel af en sådan indkaldelse. Kommissionen underretter Fyrstendømmet Monaco, når den udarbejder ny lovgivning på et område, der er dækket af konventionen, og vurderer, at denne lovgivning bør tilføjes til listen, der foreligger i bilag B. Fyrstendømmet Monaco modtager en kopi af de papirer, der udarbejdes af Fællesskabets institutioner og organer i lovgivningsprocedurens forskellige faser. Kommissionen ændrer listen i bilag B under hensyntagen til datoen for teksternes ikrafttræden og transformation til national ret. Ved hver ændring offentliggøres den ajourførte liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT).

6. Fyrstendømmet Monaco træffer foranstaltninger, der har samme virkning som fællesskabsdirektivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, i overensstemmelse med anbefalinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF).

7. Kreditinstitutterne og i givet fald andre pengeinstitutter samt institutter med hjemsted i Fyrstendømmet Monaco er underlagt de sanktioner og disciplinære procedurer i tilfælde af manglende overholdelse af de retsakter, der er omhandlet i denne artikels foregående stykker. Fyrstendømmet Monaco sikrer iværksættelsen af de sanktioner, der pålægges i overensstemmelse med disse bestemmelser.

8. De retsakter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, træder i kraft i Fyrstendømmet Monaco den samme dag som i Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår dem, der offentliggøres i EFT, og den samme dag som i Frankrig for så vidt angår dem, der offentliggøres i Den Franske Republiks lovtidende. Almengyldige retsakter, der hverken offentliggøres i EFT eller i det franske lovtidende, træder i kraft, når de meddeles til de monegaskiske myndigheder. Individuelle retsakter anvendes fra det tidspunkt, hvor de meddeles adressaten.

9. Inden Fyrstendømmet Monaco meddeler tilladelse til investeringsselskaber, der ønsker at nedsætte sig på dets område for at udøve investeringsvirksomhed, forpligter Fyrstendømmet Monaco sig til at træffe foranstaltninger med samme virkning som gældende fællesskabsretsakter, der regulerer denne form for virksomhed. Som afvigelse fra proceduren i denne artikels stk. 5, tilføjer Kommissionen disse fællesskabsretsakter til listen i bilag B.

Artikel 12

Fyrstendømmet Monaco og Frankrig ændrer bestemmelserne i artikel 18 i konventionen om godt naboskab af 18. maj 1963 med henblik på at gøre dem forenelige med denne konvention.

Artikel 13

1. Spørgsmål vedrørende gyldigheden af beslutninger truffet af Fællesskabets institutioner eller organer - navnlig ECB - i medfør af denne konvention henhører under De Europæiske Fællesskabers Domstols enekompetence. Navnlig kan enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende i Fyrstendømmet Monaco, benytte de samme retsmidler som fysiske eller juridiske personer med fast bopæl i Frankrig, til at anfægte en retsakt rettet til den pågældende person uanset retsaktens form eller karakter.

2. For så vidt angår spørgsmål af relevans for denne konvention fortolkes bestemmelserne ved iværksættelsen i overensstemmelse med den relevante retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Artikel 14

1. Der nedsættes et blandet udvalg med henblik på at lette denne konventions gennemførelse og virkemåde. Udvalget udveksler synspunkter og oplysninger og træffer beslutninger inden for rammerne af konventionens artikel 11. Udvalget undersøger ligeledes de foranstaltninger, som Fyrstendømmet Monaco træffer, i overensstemmelse med konventionens artikel 9, 10 og 11.

2. Det blandede udvalg består af repræsentanter for Fyrstendømmet Monaco, Frankrig og de organer, der deltager i proceduren i forbindelse med indgåelse af denne konvention (Kommissionen og ECB, i det følgende benævnt organerne). Udvalget træffer beslutninger ved enstemmighed og vedtager selv sin forretningsorden.

3. Parterne og organerne samarbejder i god tro med henblik på at sikre konventionens effektive virkemåde i sin helhed, dog med forbehold af artikel 15, stk. 4.

Artikel 15

1. Det blandede udvalg tager denne konvention op til revision et år efter dens ikrafttræden og derefter hvert andet år.

2. Hvis der efter det blandede udvalgs gennemgang af konventionen opstår behov for at ændre dens bestemmelse, anvendes procedurerne i Rådets beslutning 1999/96/EF af 31. december 1998.

3. Parterne og organerne kan desuden anmode om fornyet gennemgang af bestemmelserne, når de finder det nødvendigt.

4. Hver af parterne kan opsige konventionen med ét års varsel.

5. Denne konvention er oprindelig affattet på fransk."

De bedes venligst meddele mig, om Deres regering kan godkende ovenstående bestemmelser. Hvis dette er tilfældet, udgør denne skrivelse med tilhørende bilag, samt Deres svar, den monetære konvention indgået mellem Den Franske Republiks regering, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, og Fyrstendømmet Monacos regering; konventionen træder i kraft på svardatoen.

Modtag, hr. statsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Laurent Fabius

BILAG A

2001/24/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter.

EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15-23

2000/12/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed) med undtagelse af afsnit III og IV.

EFT L 126 af 25.5.2000, s. 1-59

EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37-38

EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39-43

97/5/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF af 27. januar 1997 om grænseoverskridende pengeoverførsler.

EFT L 43 af 14.2.1997, s. 25-31

94/19/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.

EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5-14

93/22/EØF

Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne) med undtagelse af afsnit III og V.

EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27-45

93/6/EØF

Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne).

EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1-26

EFT L 204 af 21.7.1998, s. 13-25

89/117/EØF

Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat.

EFT L 44 af 16.2.1989, s. 40-42

86/635/EØF

Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne).

EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1-17

98/26/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45-50

BILAG B

97/9/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.

EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22-31

FYRSTENDØMMET MONACO

STATSMINISTEREN

Laurent Fabius

Ministre de l'Économie, des Finances et de l'Industrie

Télédoc 151

139, rue de Bercy

F - 75572 Paris Cedex 12 Monaco, den 26. december 2001

Hr. minister,

Ved skrivelse af 24. december 2001 har De foreslået følgende: "Efter de drøftelser, der har været ført mellem repræsentanter for vore to stater med henblik på indførelsen af euroen i Fyrstendømmet Monaco, og som Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har deltaget fuldt ud i, skal jeg hermed efter instruks fra min regering og på Det Europæiske Fællesskabs vegne foreslå Dem nedenstående bestemmelser, som Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har givet sin tilslutning til: 'Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 111, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998,

under henvisning til Rådets beslutning af 31. december 1998 om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer med Fyrstendømmet Monaco,

under henvisning til den fransk-monegaskiske konvention af 14. april 1945 om valutakontrol og til brevveksling om banklovgivning af 18. maj 1963, 27. november 1987 og 10. maj 2001 mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering,

under henvisning til artikel 18 i konventionen om godt naboskab af 18. maj 1963 mellem Frankrig og Fyrstendømmet Monaco,

under henvisning til brevveksling af 31. december 1998 mellem Den Franske Republiks regering og den monegaskiske regering,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks (i det følgende benævnt ECB) aftale om adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

under henvisning til at Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers (i det følgende benævnt Kommissionen) og ECB har været tilknyttet fuldt ud, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet for Den Europæiske Union, i dets sammensætning af stats- og regeringschefer, har ved sin beslutning af 3. maj 1998 vedtaget, at Frankrig er en af de medlemsstater af Det Europæiske Fællesskab, der har indført euroen.

(2) Fra den 1. januar 1999 vil Det Europæiske Fællesskab have kompetence vedrørende monetære spørgsmål i de medlemsstater, der har indført euroen.

(3) I henhold til erklæring nr. 6, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union, forpligter Fællesskabet sig til at lette de genforhandlinger af nugældende aftaler mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, der kan blive nødvendige på grund af indførelsen af den fælles valuta.

(4) I medfør af beslutning af 31. december 1998 fører Den Franske Republiks regering på Fællesskabets vegne forhandlingerne med den monegaskiske regering, Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud, og ECB tilknyttes ligeledes forhandlingerne fuldt ud inden for sit kompetenceområde og godkender de vilkår, hvorpå pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet.

(5) Rådet har med sin beslutning af 31. december 1998 vedtaget, at Fyrstendømmet Monaco kan bruge euroen som sin officielle valuta, og at det kan give eurosedler og -mønter udstedt af Det Europæiske System af Centralbanker og af de medlemsstater, der har indført euroen, status som lovlige betalingsmidler.

(6) Ifølge samme beslutning er et af grundprincipperne bag Fællesskabets holdning i forhandlingerne, at Fyrstendømmet Monaco forpligter sig til ikke at udstede nogen form for pengesedler, mønter eller pengesurrogater uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor.

(7) I medfør af samme beslutning sikrer Fyrstendømmet Monaco ligeledes, at Fællesskabets regler om pengesedler og -mønter denomineret i euro finder anvendelse i Fyrstendømmet Monaco. Eurosedler og -mønter skal beskyttes fyldestgørende mod efterligning. Det er vigtigt, at Fyrstendømmet Monaco træffer alle de nødvendige forholdsregler for at bekæmpe falskmøntneri og samarbejder med Kommissionen, ECB og Den Europæiske Politienhed (Europol) på dette område.

(8) Rådet har vedtaget, at pengeinstitutterne i Fyrstendømmet Monaco kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet på vilkår, som fastsættes med ECB's godkendelse, og at de kan pålægges ECB's krav om mindstereserve og statistiske indberetninger; fra den 31. december 1998 er kreditinstitutterne i Fyrstendømmet Monaco underlagt samme ordninger som kreditinstitutter i Frankrig for så vidt angår mindstereserve og statistiske indberetninger og er desuden berettigede til at få adgang til franske betalingssystemer og Banque de France's refinansieringsfaciliteter; disse rettigheder og forpligtelser bibeholdes med henblik på at opretholde konkurrencevilkårene, idet de af ECB fastlagte bestemmelser vedrørende mindstereserve og statistiske indberetninger skal anvendes fremover, ligesom adgangen til betalingssystemerne fra nu af omfatter euroområdet på vilkår, som er aftalt med ECB og fastsat i denne konvention.

(9) Da det drejer sig om systemer, der fungerer efter princippet om afvikling i bruttobeløb og real tid, omfatter adgangen til betalingssystemerne ligeledes adgang til værdipapirafviklingssystemerne.

(10) Derfor bør kreditinstitutterne og om nødvendigt andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco være underlagt de regler, der gælder inden for euroområdet for så vidt angår pengepolitiske instrumenter og procedurer, samt de regler, der gælder inden for euroområdet for så vidt angår regulering af deres aktiviteter, tilsyn samt forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne og endelig tilsvarende bestemmelser for så vidt angår andre områder, som er omfattet af konventionen, på de vilkår, som fastsættes i denne.

(11) Godkendte virksomheder i Fyrstendømmet Monaco, der udelukkende beskæftiger sig med porteføljeforvaltning på tredjemands vegne eller formidling af ordrer, kan ikke få adgang til systemerne og er heller ikke underlagt ovennævnte krav.

(12) Denne konvention giver ikke kreditinstitutterne eller i givet fald andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco nogen rettigheder med hensyn til etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i Det Europæiske Fællesskab; parallelt hermed berettiger konventionen heller ikke hverken kreditinstitutter eller i givet fald andre pengeinstitutter i Det Europæiske Fællesskab til etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i Fyrstendømmet Monaco.

(13) Konvention pålægger hverken ECB eller de nationale centralbanker nogen pligt til at opføre monegaskiske finansielle instrumenter på listen eller listerne over tilladte instrumenter i forbindelse med Det Europæiske System af Centralbankers pengepolitiske operationer.

(14) Som følge af, at kreditinstitutterne og om nødvendigt andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco er underlagt samme bestemmelser som de franske for så vidt angår banklovgivning og forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne samt lignende bestemmelser for så vidt angår andre områder, som er omhandlet i denne konvention, forpligter parterne sig til at samarbejde i god tro med henblik på at sikre, at den lovgivning, der i Monaco finder anvendelse på de af konventionen omhandlede områder, til enhver tid er identisk med eller i givet fald svarer til den lovgivning, der anvendes i Frankrig.

(15) Under hensyn til formålet med denne konvention skal der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Fyrstendømmet Monaco, Kommissionen, ECB og Frankrig, der skal undersøge, hvorledes de foranstaltninger, som Fyrstendømmet Monaco træffer, stemmer overens med de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer med henblik på anvendelse af de i bilag B omhandlede fællesskabsretsakter samt de tekniske procedurer for, hvorledes nye fællesskabsretsakter skal tilføjes den liste, der foreligger i konventionens bilag B.

(16) Under hensyn til behovet for at sikre en ensartet fortolkning af fællesskabsretten er det begge parters ønske, at Domstolen i overensstemmelse med artikel 234 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal have kompetence i Fyrstendømmet Monaco samt ved enhver uoverensstemmelse om fortolkningen af denne konvention. Domstolen undersøger i en bredere sammenhæng muligheden for, at dens kompetence udvides til at omfatte disse aspekter; parterne vedtager konventionen, såfremt det bekræftes, at Domstolen har fået tillagt sådan kompetence.

Artikel 1

Fyrstendømmet Monaco er fra 1. januar 1999 berettiget til at bruge euroen som sin officielle valuta og fastsætter en intern tidsplan for iværksættelse af de nødvendige juridiske foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1103/97, forordning (EF) nr. 974/98 og forordning (EF) nr. 2866/98, som ændret.

Artikel 2

1. Fyrstendømmet Monaco giver med virkning fra 1. januar 2002 pengesedler og mønter denomineret i euro status som lovlige betalingsmidler. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden dels til at træffe de nødvendige interne juridiske foranstaltninger til, at Fællesskabets regler om europengesedler og -mønter kan finde anvendelse i Fyrstendømmet Monaco, dels at følge den samme tidsplan som Frankrig for indførelsen af europengesedler og -mønter.

2. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden til at trække sin egen valuta tilbage på de vilkår, der er vedtaget af Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, og efter samme tidsplan som Frankrigs tilbagetrækning af den franske valuta i Frankrig. Frankrig trækker Fyrstendømmet Monacos valuta, der er i omløb i Frankrig, tilbage på de vilkår, der er vedtaget i samråd med Fyrstendømmet Monacos regering.

Artikel 3

Fyrstendømmet Monaco udsteder ikke pengesedler og udsteder heller ikke mønter uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor. Betingelserne for udstedelse af et begrænset antal mønter denomineret i euro, der skal gælde fra 1. januar 2002, og i monegaskiske francs indtil 31. december 2001, er fastlagt i denne konventions følgende artikler.

Artikel 4

1. Fyrstendømmet Monaco kan fra 1. januar 2002 udstede euromønter i et omfang, der årligt svarer til 1/500 af den mængde mønter, der præges i Frankrig.

2. De euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, er identiske med de euromønter, der udstedes af de af EF's medlemsstater, der har indført euroen, for så vidt angår pålydende værdi, status som lovligt betalingsmiddel, tekniske specifikationer, design på den fælles side og den fælles design på den nationale side.

3. Fyrstendømmet Monaco har på forhånd underrettet de kompetente EF-myndigheder om den nationale sides design.

Artikel 5

1. Den årlige mængde af de euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Frankrig, med henblik på ECB's godkendelse af det samlede omfang, der i henhold til artikel 106, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fremstilles i Frankrig.

2. Fyrstendømmet Monaco underretter hvert år senest den 1. september Frankrig om omfanget og den pålydende værdi af de euromønter, det regner med at udstede i løbet af det følgende år.

Artikel 6

1. Fyrstendømmet Monaco har ret til at udstede euromønter til samlerbrug. Disse indgår som en del af den årlige mængde, der er fastsat i artikel 4. Fyrstendømmet Monacos udstedelse af euromønter til samlerbrug følger de retningslinjer, der er fastsat for EF's medlemsstaters udstedelse af mønter til samlerbrug, hvoraf det fremgår, hvilke tekniske specifikationer, design og pålydende værdi skal gøre det muligt at skelne disse mønter fra dem, der sættes i omløb.

2. Mønter til samlerbrug, der udstedes af Fyrstendømmet Monaco, er ikke lovlige betalingsmidler i Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 7

1. Frankrig stiller Hôtel de la Monnaie de Paris (den statslige møntanstalt) til rådighed for Fyrstendømmet Monaco til prægning af mønterne.

2. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig til udelukkende at anvende Hôtel de la Monnaie de Paris til prægning af sine mønter.

Artikel 8

1. Fyrstendømmet Monaco må ikke udstede mønter i euro inden 1. januar 2002.

2. Fyrstendømmet Monaco kan indtil 31. december 2001 udstede monegaskiske mønter benævnt i francs. Disse mønter er for så vidt angår legering, pålydende værdi, diameter og egenværdi identiske med mønter benævnt i francs.

3. Mønter og sedler i francs har indtil den dato, hvor de trækkes tilbage, status som lovlige betalingsmidler i Fyrstendømmet Monaco.

Artikel 9

Fyrstendømmet Monaco arbejder tæt sammen med Det Europæiske Fællesskab såvel om at bekæmpe forfalskning af eurosedler og -mønter som om at bekæmpe og strafforfølge eventuel forfalskning af eurosedler og -mønter på dets område. Fyrstendømmet Monaco forpligter sig desuden til i forbindelse med bekæmpelsen af falskmøntneri og forfalskning inden for en rimelig frist at vedtage de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen og i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri. De foranstaltninger, der skal træffes med henblik på samarbejdet på dette område, vil blive nærmere præciseret i en brevveksling mellem Fyrstendømmet Monaco og Frankrig, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, i samråd med Kommissionen og ECB.

Artikel 10

1. På de vilkår, der er omhandlet i artikel 11, og under forbehold af, at de opfylder kravene for at få adgang til sådanne systemer, kan kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter, der er godkendt til at drive virksomhed på Fyrstendømmet Monacos område, deltage i Den Europæiske Unions interbankafviklings- og betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer på lige fod med kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Frankrig.

2. Ved interbankafviklings- og betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer forstås en national eller international procedure, der sørger for forbindelsen mellem deltagerne, og således gør det muligt regelmæssigt og med eller uden clearing at udføre betaling eller afvikling af værdipapirer. Denne procedure skal enten forestås af en offentlig myndighed i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller reguleres af en rammekonvention eller en konvention, der finder anvendelse i Den Europæiske Union.

3. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 skal kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Fyrstendømmet Monaco anvende Banque de France's regler for iværksættelse af de bestemmelser, som ECB fastsætter for så vidt angår pengepolitiske instrumenter og procedurer, på samme måde som kreditinstitutter og i givet fald andre pengeinstitutter i Frankrig.

Artikel 11

1. Fyrstendømmet Monaco anvender dels retsakter, der vedtages af Rådet i medfør af artikel 107, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, sammen med artikel 5, stk. 4, eller artikel 19, stk. 1, eller artikel 34, stk. 3, i statutterne for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt statutterne), dels retsakter, der vedtages af ECB i medfør af ovennævnte retsakter vedtaget af Rådet eller statutternes artikel 5, 16, 18, 19, 20, 22 eller artikel 34, stk. 3, og dels retsakter, der vedtages af Banque de France til gennemførelse af retsakter vedtaget af ECB. Denne bestemmelse gælder ligeledes for eventuelle ændringer af disse retsakter.

2. Fyrstendømmet Monaco anvender desuden Frankrigs bestemmelser om transformation til national ret af fællesskabsretsakter om kreditinstitutternes aktiviteter og tilsynet med disse samt om forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne, der fremgår af bilag A. Med henblik herpå anvender Fyrstendømmet Monaco først og fremmest bestemmelserne i den franske lov om pengepolitikken og tilsynet med den finansielle sektor vedrørende kreditinstitutternes aktiviteter og tilsynet med disse samt de bestemmelser, der er vedtaget om gennemførelsen af lovens bestemmelser, som omhandlet i den fransk-monegaskiske konvention af 14. april 1945 om valutakontrol og i brevvekslingen om banklovgivning af 18. maj 1963, 27. november 1987 og 10. maj 2001 mellem Den Franske Republiks regering og Fyrstendømmet Monacos regering, dernæst bestemmelserne i den franske lov om pengepolitikken og tilsynet med den finansielle sektor vedrørende forebyggelse af systemiske risici i betalings- og værdipapirafviklingssystemerne.

3. Den liste, der foreligger i bilag A, ajourføres af Kommissionen, når fællesskabsteksterne ændres, og når nye tekster vedtages, under hensyntagen til datoen for disses ikrafttræden og transformation til national ret. Ved ændringer offentliggøres den ajourførte liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT).

4. Fyrstendømmet Monaco vedtager foranstaltninger, der svarer til dem, medlemsstaterne træffer i medfør af de fællesskabsretsakter, der er nødvendige for iværksættelsen af denne konvention, og som er omhandlet i bilag B. Det blandede udvalgs medlemmer, som omhandlet i artikel 14, undersøger efter en procedure, der fastsættes af udvalget, hvorledes Monacos og medlemsstaternes foranstaltninger i medfør af ovennævnte fællesskabsretsakter stemmer overens.

5. Med forbehold af den i artikel 11, stk. 9, omhandlede procedure ændres listen i bilag B enten på grundlag af en beslutning truffet af det blandede udvalg, som de monegaskiske myndigheder indkalder senest to uger efter vedtagelse af ny fællesskabslovgivning på områder, der er dækket af denne konvention, eller af Kommissionen i mangel af en sådan indkaldelse. Kommissionen underretter Fyrstendømmet Monaco, når den udarbejder ny lovgivning på et område, der er dækket af konventionen, og vurderer, at denne lovgivning bør tilføjes til listen, der foreligger i bilag B. Fyrstendømmet Monaco modtager en kopi af de papirer, der udarbejdes af Fællesskabets institutioner og organer i lovgivningsprocedurens forskellige faser. Kommissionen ændrer listen i bilag B under hensyntagen til datoen for teksternes ikrafttræden og transformation til national ret. Ved hver ændring offentliggøres den ajourførte liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT).

6. Fyrstendømmet Monaco træffer foranstaltninger, der har samme virkning som fællesskabsdirektivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, i overensstemmelse med anbefalinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF).

7. Kreditinstitutterne og i givet fald andre pengeinstitutter samt institutter med hjemsted i Fyrstendømmet Monaco er underlagt de sanktioner og disciplinære procedurer i tilfælde af manglende overholdelse af de retsakter, der er omhandlet i denne artikels foregående stykker. Fyrstendømmet Monaco sikrer iværksættelsen af de sanktioner, der pålægges i overensstemmelse med disse bestemmelser.

8. De retsakter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, træder i kraft i Fyrstendømmet Monaco den samme dag som i Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår dem, der offentliggøres i EFT, og den samme dag som i Frankrig for så vidt angår dem, der offentliggøres i Den Franske Republiks lovtidende. Almengyldige retsakter, der hverken offentliggøres i EFT eller i det franske lovtidende, træder i kraft, når de meddeles til de monegaskiske myndigheder. Individuelle retsakter anvendes fra det tidspunkt, hvor de meddeles adressaten.

9. Inden Fyrstendømmet Monaco meddeler tilladelse til investeringsselskaber, der ønsker at nedsætte sig på dets område for at udøve investeringsvirksomhed, forpligter Fyrstendømmet Monaco sig til at træffe foranstaltninger med samme virkning som gældende fællesskabsretsakter, der regulerer denne form for virksomhed. Som afvigelse fra proceduren i denne artikels stk. 5, tilføjer Kommissionen disse fællesskabsretsakter til listen i bilag B.

Artikel 12

Fyrstendømmet Monaco og Frankrig ændrer bestemmelserne i artikel 18 i konventionen om godt naboskab af 18. maj 1963 med henblik på at gøre dem forenelige med denne konvention.

Artikel 13

1. Spørgsmål vedrørende gyldigheden af beslutninger truffet af Fællesskabets institutioner eller organer - navnlig ECB - i medfør af denne konvention henhører under De Europæiske Fællesskabers Domstols enekompetence. Navnlig kan enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende i Fyrstendømmet Monaco, benytte de samme retsmidler som fysiske eller juridiske personer med fast bopæl i Frankrig, til at anfægte en retsakt rettet til den pågældende person uanset retsaktens form eller karakter.

2. For så vidt angår spørgsmål af relevans for denne konvention fortolkes bestemmelserne ved iværksættelsen i overensstemmelse med den relevante retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Artikel 14

1. Der nedsættes et blandet udvalg med henblik på at lette denne konventions gennemførelse og virkemåde. Udvalget udveksler synspunkter og oplysninger og træffer beslutninger inden for rammerne af konventionens artikel 11. Udvalget undersøger ligeledes de foranstaltninger, som Fyrstendømmet Monaco træffer, i overensstemmelse med konventionens artikel 9, 10 og 11.

2. Det blandede udvalg består af repræsentanter for Fyrstendømmet Monaco, Frankrig og de organer, der deltager i proceduren i forbindelse med indgåelse af denne konvention (Kommissionen og ECB, i det følgende benævnt organerne). Udvalget træffer beslutninger ved enstemmighed og vedtager selv sin forretningsorden.

3. Parterne og organerne samarbejder i god tro med henblik på at sikre konventionens effektive virkemåde i sin helhed, dog med forbehold af artikel 15, stk. 4.

Artikel 15

1. Det blandede udvalg tager denne konvention op til revision et år efter dens ikrafttræden og derefter hvert andet år.

2. Hvis der efter det blandede udvalgs gennemgang af konventionen opstår behov for at ændre dens bestemmelse, anvendes procedurerne i Rådets beslutning 1999/96/EF af 31. december 1998.

3. Parterne og organerne kan desuden anmode om fornyet gennemgang af bestemmelserne, når de finder det nødvendigt.

4. Hver af parterne kan opsige konventionen med ét års varsel.

5. Denne konvention er oprindelig affattet på fransk.'

De bedes venligst meddele mig, om Deres regering kan godkende ovenstående bestemmelser. Hvis dette er tilfældet, udgør denne skrivelse med tilhørende bilag, samt Deres svar, den monetære konvention indgået mellem Den Franske Republiks regering, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, og Fyrstendømmet Monacos regering; konventionen træder i kraft på svardatoen."

Jeg skal herved meddele, at Fyrstendømmet Monacos regering er indforstået med ovenstående.

Modtag, hr. minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Patrick Leclercq

Le Ministre d'État

BILAG A

2001/24/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter.

EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15-23

2000/12/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed) med undtagelse af afsnit III og IV.

EFT L 126 af 25.5.2000, s. 1-59

EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37-38

EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39-43

97/5/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF af 27. januar 1997 om grænseoverskridende pengeoverførsler.

EFT L 43 af 14.2.1997, s. 25-31

94/19/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.

EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5-14

93/22/EØF

Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne) med undtagelse af afsnit III og V.

EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27-45

93/6/EØF

Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne).

EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1-26

EFT L 204 af 21.7.1998, s. 13-25

89/117/EØF

Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat.

EFT L 44 af 16.2.1989, s. 40-42

86/635/EØF

Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (for så vidt angår bestemmelserne for kreditinstitutterne).

EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1-17

98/26/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45-50

BILAG B

97/9/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.

EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22-31

(1) Konventionen trådte i kraft den 26. december 2001.