Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 02023R2053-20240408

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2053 af 13. september 2023 om fastsættelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, (EU) 2017/2107 og (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627

Access initial legal act
(

Legal status of the document In force

)

Access current version (23/05/2024)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2053/2024-04-08

Date of document:
08/04/2024
Date of effect:
08/04/2024
Author:
Not available
Form:
Konsolideret tekst
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Consolidation: basic act:
32023R2053

02023R2053 — DA — 08.04.2024 — 001.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2053

af 13. september 2023

om fastsættelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, (EU) 2017/2107 og (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627

(EUT L 238 af 27.9.2023, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/897 af 13. marts 2024

  L 897

1

19.3.2024



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2053

af 13. september 2023

om fastsættelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, (EU) 2017/2107 og (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627



KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der generelle bestemmelser om Unionens ensartede og effektive gennemførelse af den flerårige forvaltningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus) i det østlige Atlanterhav og Middelhavet som vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (»ICCAT«).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a) 

EU-fiskerfartøjer og EU-fartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, som:

i) 

fanger almindelig tun i konventionsområdet, og

ii) 

foretager omladninger af eller om bord medbringer, herunder uden for konventionsområdet, almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet

b) 

akvakulturbrug i Unionen

c) 

tredjelandsfiskerfartøjer og tredjelandsfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, som opererer i EU-farvande og fanger almindelig tun i konventionsområdet

d) 

tredjelandsfartøjer, som inspiceres i medlemsstaternes havne, og som om bord medbringer almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet, eller fiskevarer, der stammer fra almindelig tun, som er fanget i EU-farvande, og som ikke tidligere er blevet landet eller omladet i en havn.

Artikel 3

Formål

Formålet med denne forordning er at gennemføre den flerårige forvaltningsplan for almindelig tun som vedtaget af ICCAT, der sigter mod at opretholde en biomasse for almindelig tun over niveauer, der kan give MSY.

Artikel 4

Forholdet til andre EU-retsakter

Medmindre andet er anført i denne forordning, finder denne forordning anvendelse, uden at dette berører andre EU-retsakter vedrørende fiskerisektoren, navnlig:

1) 

forordning (EF) nr. 1224/2009

2) 

forordning (EF) nr. 1005/2008

3) 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 ( 1 )

4) 

forordning (EU) 2017/2107

5) 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 ( 2 ).

▼M1

Artikel 5

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»ICCAT«: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

2) 

»SCRS«: ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik

3) 

»konventionen«: den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

4) 

»konventionsområde«: det geografiske område, der er fastsat i konventionens artikel I

5) 

»CPC«: kontraherende part i konventionen og samarbejdende ikkekontraherende part, organisation eller fiskeriorganisation

6) 

»operatør«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som udfører aktiviteter på ethvert trin i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-, distributions- eller detailkæderne for fiskevarer og akvakulturprodukter

7) 

»akvakulturbrugmedlemsstat« eller »medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget«: den medlemsstat, under hvis jurisdiktion akvakulturbruget er hjemmehørende

8) 

»flagmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor fiskerfartøjet er indflaget

9) 

»tunfiskenetmedlemsstat« eller »medlemsstat, der er ansvarlig for tunfiskenettet«: den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tunfiskenettet er hjemmehørende

10) 

»fiskerfartøj«: ethvert motordrevet fartøj, der anvendes til erhvervsmæssig udnyttelse af almindelig tun, herunder fangstfartøjer, fabriksskibe, støttefartøjer, bugserfartøjer, fartøjer, der deltager i omladning, transportfartøjer, der er udstyret til transport af tunfiskevarer, samt hjælpefartøjer, bortset fra containerskibe

11) 

»fangstfartøj«: et fartøj, der anvendes til erhvervsfiskeri efter almindelig tun

12) 

»bugserfartøj«: ethvert fartøj, der anvendes til at slæbe bure med levende almindelig tun

13) 

»fabriksskib«: et fartøj, om bord på hvilket fiskevarer underkastes én eller flere af følgende behandlinger inden pakning: filetering eller udskæring i skiver, frysning og/eller forarbejdning

14) 

»støttefartøj«: ethvert fiskerfartøj, bortset fra fangstfartøjer, fabriksskibe, bugserfartøjer, fartøjer, der deltager i omladning, transportfartøjer, der er udstyret til transport af tunfiskevarer, eller hjælpefartøjer, der har tilladelse til at operere i fiskeriet efter almindelig tun med henblik på at udføre støtteopgaver

15) 

»hjælpefartøj«: ethvert fartøj, der anvendes til transport af død almindelig tun (uforarbejdet) fra et transport- eller opdrætsbur, et notfartøj eller et tunfiskenet til en udpeget havn eller til et fabriksskib

16) 

»fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang«: et fangstfartøj med mindst tre af følgende fem karakteristika:

a) 

længde overalt på under 12 meter

b) 

fartøjet fisker udelukkende i flagmedlemsstatens territorialfarvande

c) 

varigheden af fangstrejser er på under 24 timer

d) 

besætningen udgøres af højst fire personer

e) 

fartøjet fisker ved brug af fangstmetoder, der er selektive og indebærer reduceret miljøbelastning

17) 

»stort pelagisk langlinefartøj«: et pelagisk langlinefartøj med en længde overalt på over 24 m

18) 

»rekreativt fiskeri«: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport

19) 

»not«: omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs med undertællen og gør det muligt at snøre noten sammen og lukke den

20) 

»fælles fiskeri«: ethvert fiskeri, der udøves af to eller flere notfartøjer, hvor ét notfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre notfartøjer efter en fordelingsnøgle, der er fastsat på forhånd

21) 

»redskabsgruppe«: en gruppe fiskerfartøjer, der anvender de samme redskaber, som har fået tildelt en gruppekvote

22) 

»fiskeriindsats«: produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet med henblik på at måle intensiteten af fiskeriaktiviteterne. Dette mål varierer fra redskab til redskab: for langlinefiskeri måles det som antal kroge eller krogtimer; for notfartøjer måles det som antal båddage (fisketid og sporingstid)

23) 

»fiske aktivt«: ethvert fangstfartøjs målrettede fiskeri efter almindelig tun i en given fangstperiode

24) 

»BCD«: et fangstdokument for almindelig tun

25) 

»eBCD«: et elektronisk fangstdokument for almindelig tun

26) 

»omladning«: losning af alle eller en del af fiskevarerne om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj; losning af død almindelig tun fra noten, tunfiskenettet eller bugserfartøjet til et hjælpefartøj betragtes dog ikke som omladning

27) 

»levende almindelig tun«: almindelig tun, der holdes i live i en bestemt periode i et tunfiskenet eller overføres levende til et akvakulturanlæg, anbringes i bur, opdrættes og til sidst høstes eller genudsættes

28) 

»høst«: slagtning af almindelig tun på akvakulturbrug eller i tunfiskenet

29) 

»tunfiskenet«: et redskab, der er forankret til bunden, og som normalt er forsynet med et ledegarn, der leder almindelig tun ind i et aflukke eller en række aflukker, hvor fiskene befinder sig inden høst eller opdræt

30) 

»anbringelse i bur«: flytning af levende almindelig tun i akvakulturbrug og deres efterfølgende fodring med henblik på opfedning og forøgelse af deres samlede biomasse

31) 

»kontrolanbringelse i bur«: en gentagelse af den anbringelse i bur, der gennemføres efter anmodning fra kontrolmyndighederne, med henblik på at verificere antallet eller den gennemsnitlige vægt af fisk, der anbringes i bur

32) 

»opdræt« eller »opfedning«: anbringelse af almindelig tun i bur på et akvakulturbrug og efterfølgende fodring med henblik på opfedning og forøgelse af deres samlede biomasse

33) 

»akvakulturbrug«: et brug på et eller flere steder, som alle er defineret ved geografiske koordinater med en klar definition af længdegrad og breddegrad for hvert punkt på polygonen, der anvendes til opfedning eller opdræt af almindelig tun fanget i tunfiskenet og/eller af notfartøjer

34) 

»inputopdrætskapacitet«: den maksimale mængde vild almindelig tun i ton, som et akvakulturbrug må anbringe i bur i en fangstperiode

35) 

»overførsel«: enhver overførsel af

a) 

levende almindelig tun fra fangstfartøjets net til transportburet

b) 

levende almindelig tun fra tunfiskenettet til transportburet, uafhængigt af bugserfartøjers tilstedeværelse

c) 

levende almindelig tun fra transportburet til et andet transportbur

d) 

et bur med levende almindelig tun fra et bugserfartøj til et andet bugserfartøj

e) 

levende almindelig tun mellem forskellige bure på samme akvakulturbrug (intern overførsel på akvakulturbrug)

f) 

levende almindelig tun fra et bur på et akvakulturbrug til et transportbur

36) 

»kontroloverførsel«: gentagelse af en overførsel, der gennemføres efteranmodning fra kontrolmyndighederne

37) 

»overførsel mellem akvakulturbrug«: flytning af levende almindelig tun fra et akvakulturbrug til et andet akvakulturbrug bestående af to faser, nemlig en overførsel fra donorakvakulturbrugburet til et transportbur og en anbringelse i bur fra transportburet til buret på det modtagende akvakulturbrug

38) 

»første overførsel«: en overførsel af levende almindelig tun fra en not eller et tunfiskenet til et transportbur

39) 

»yderligere overførsel«: enhver overførsel, der foretages efter den første overførsel og før anbringelsen i bur på bestemmelsesakvakulturbruget såsom opdeling eller sammenlægning af indholdet i to transportbure, med undtagelse af frivillige overførsler eller kontroloverførsler

40) 

»frivillig overførsel«: gentagelse af enhver overførsel, som donoroperatøren frivilligt gennemfører

41) 

»kontrolkamera«: et stereokamera eller konventionelt videokamera, der anvendes med henblik på kontrol i henhold til denne forordning

42) 

»stereokamera«: et kamera med to eller flere linser med separat billedsensor eller filmrude til hver linse, som gør det muligt at tage tredimensionale billeder med det formål at måle fiskens længde

43) 

»donoroperatør«: fangst-/bugserfartøjets fører eller førerens repræsentant eller akvakulturbrugets/tunfiskenettets operatør eller dennes repræsentant, som en overførsel, bortset fra frivillig overførsel og kontroloverførsel, stammer fra

44) 

»donoroperatørens medlemsstat«: den medlemsstat, der udøver sine beføjelser over donoroperatøren.

▼B

KAPITEL II

Forvaltningsforanstaltninger

Artikel 6

Betingelser for fiskeriforvaltningsforanstaltninger

1.  
Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeriindsats svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne omfatter fastsættelse af individuelle kvoter for deres fangstfartøjer med en længde overalt på over 24 meter, som er opført på den i artikel 26 omhandlede liste over godkendte fartøjer.
2.  
Hver medlemsstat skal kræve, at fangstfartøjer øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når fartøjets individuelle kvote anses for at være opbrugt, i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
3.  
Befragtning til fiskeri efter almindelig tun er ikke tilladt.

Artikel 7

Overførsel af ikkehøstede levende almindelig tun

▼M1

1.  
Overførsel af ikkehøstede levende almindelig tun fra tidligere års fangst inden for et akvakulturbrug kan kun tillades, hvis et skærpet kontrolsystem er udviklet og meddelt af medlemsstaten til Kommissionen. Dette system skal være en integreret del af medlemsstatens årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan, jf. artikel 14, og skal mindst omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i henhold til artikel 56c, 56d og 61.

▼B

2.  

Hvis en overførsel er tilladt i overensstemmelse med stk. 1, finder følgende litraer anvendelse:

a) 

Senest den 25. maj hvert år udfylder og indgiver medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, Kommissionen en årlig overførselserklæring, der indeholder følgende oplysninger:

i) 

mængde (i kg) og antal fisk, der agtes overført

ii) 

fangstår

iii) 

gennemsnitsvægt

iv) 

flagmedlemsstat eller CPC

v) 

henvisninger til det BCD, som svarer til de fangster, der overføres

vi) 

akvakulturbrugets navn og ICCAT-nummer

vii) 

burnummer, og

viii) 

oplysninger om høstede mængder (i kg), når høsten er afsluttet.

b) 

Mængder, der overføres i henhold til stk. 1, anbringes i separate bure eller separate rækker af bure i akvakulturbruget og opdeles efter fangstår.

3.  
Inden starten af en fangstperiode sikrer medlemsstater med ansvar for akvakulturbrug, at der foretages en grundig vurdering af levende almindelig tun, der overføres efter bulkhøst i akvakulturbrug under deres jurisdiktion. Med dette formål overføres alle overførte levende almindelig tun fra fangståret, hvor der er blev foretaget bulkhøst i akvakulturbrug, til andre bure ved brug af stereokamerasystemer eller alternative metoder, der sikrer tilsvarende nøjagtighed i overensstemmelse med artikel 51. Fuldt dokumenteret sporbarhed sikres til enhver tid. Overførsel af almindelig tun fra år, hvor der ikke er blevet foretaget bulkhøst, kontrolleres årligt ved at anvende den samme procedure på passende stikprøver baseret på en risikovurdering.
4.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede regler om indførelse af et skærpet kontrolsystem for overførsel af levende almindelig tun. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68.

▼M1

Artikel 8

Overførsel af ubrugte kvoter

1.  
Automatisk overførsel af en ubrugt kvote er ikke tilladt.
2.  
En medlemsstat kan anmode om at overføre op til højst 5 % af sin årlige kvote fra et år til det følgende år. Den berørte medlemsstat medtager denne anmodning i sine årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, som skal indgå i Unionens fiskeri- og fiskerikapacitetsforvaltningsplan med henblik på ICCAT's godkendelse.

▼B

Artikel 9

Overførsel af kvoter

▼M1

1.  
Overførsler af kvoter mellem Unionen og de andre CPC'er kan kun ske efter forudgående tilladelse fra de berørte medlemsstater og CPC'er. Kommissionen underretter ICCAT's sekretariat om den pågældende kvotemængde forud for overførslen af kvoterne.

▼B

2.  
Overførsel af kvoter inden for redskabsgrupper, kvoter for bifangster og individuelle fiskekvoter for hver medlemsstat er tilladt, såfremt den eller de berørte medlemsstater på forhånd underretter Kommissionen om sådanne overførsler, således at Kommissionen kan underrette ICCAT's sekretariat, inden overførslen træder i kraft.

Artikel 10

Kvotenedsættelser i tilfælde af overfiskeri

Hvis medlemsstaterne overskrider de kvoter, de har fået tildelt, og denne situation ikke kan afhjælpes ved kvoteudveksling i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder artikel 37 og 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009 anvendelse.

Artikel 11

Årlige fiskeriplaner

1.  

Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastsætter en årlig fiskeriplan. Denne plan skal mindst indeholde følgende oplysninger for fangstfartøjerne og de faststående tunfiskenet:

a) 

kvoter tildelt hver redskabsgruppe, herunder kvoter for bifangster

b) 

hvor det er relevant, den metode, der er anvendt til at fordele og forvalte kvoter

c) 

de foranstaltninger, der er truffet til at sikre, at de individuelle kvoter overholdes

d) 

åbne fangstperioder for hver kategori af redskaber

e) 

oplysninger om udpegede havne

f) 

reglerne vedrørende bifangster, og

g) 

antal fangstfartøjer, bortset fra bundtrawlere, med en længde overalt på over 24 meter og notfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

2.  
De medlemsstater, som har fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang og har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, tildeler sektorspecifikke kvoter til de pågældende fartøjer og angiver en sådan tildeling i deres fiskeriplaner. De angiver også de yderligere foranstaltninger til nøje overvågning af den pågældende flådes kvoteudnyttelse i deres overvågnings-, kontrol- og inspektionsplaner. Medlemsstaterne kan give et andet antal fartøjer tilladelse til fuldt ud at udnytte deres fiskerimuligheder ved hjælp af de i stk. 1 omhandlede parametre.
3.  
Portugal og Spanien kan tildele sektorspecifikke kvoter for stangfartøjer, der fisker i EU-farvandene omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Disse sektorspecifikke kvoter medtages i deres årlige fiskeriplaner, og de yderligere foranstaltninger til overvågning af udnyttelsen af disse kvoter fastlægges klart i deres årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplaner.
4.  
Når medlemsstaterne tildeler sektorspecifikke kvoter i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, finder minimumskvotekravet på 5 ton som fastsat i den gældende EU-retsakt vedrørende tildeling af fiskerimuligheder ikke anvendelse.
5.  
Den pågældende medlemsstat fremsender Kommissionen enhver ændring af den årlige fiskeriplan mindst tre arbejdsdage før starten på den fiskeriaktivitet, som ændringen vedrører. Kommissionen videresender ændringen til ICCAT's sekretariat mindst én arbejdsdag før starten på den fiskeriaktivitet, som ændringen vedrører.

Artikel 12

Tildeling af fiskerimuligheder

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvender medlemsstaterne gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, når de tildeler de fiskerimuligheder, de har til rådighed, og de bestræber sig endvidere på at fordele de nationale kvoter ligeligt blandt de forskellige fartøjskategorier under særlig hensyntagen til traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri og at sørge for incitamenter for EU-fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fangstmetoder med reduceret miljøbelastning.

Artikel 13

Årlige forvaltningsplaner for fiskerikapaciteten

Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastsætter en årlig forvaltningsplan for fiskerikapaciteten. I denne plan justerer medlemsstaten antallet af fangstfartøjer og faststående tunfiskenet på en sådan måde, at det sikres, at fiskerikapaciteten modsvarer de fiskerimuligheder, der er tildelt fangstfartøjerne og de faststående tunfiskenet i den relevante kvoteperiode. Medlemsstaten justerer fiskerikapaciteten ved hjælp af de parametre, der er fastsat i den gældende EU-retsakt vedrørende tildeling af fiskerimuligheder. Justeringen af Unionens fiskerikapacitet for notfartøjer begrænses til en maksimal variation på 20 % i forhold til referencefiskerikapaciteten i 2018.

▼M1

Artikel 14

Årlig overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan

Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastsætter en årlig overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan med henblik på at sikre, at denne forordning overholdes. Hver medlemsstat indgiver sin respektive plan til Kommissionen. Hver medlemsstat opstiller sin plan i overensstemmelse med:

a) 

de mål, prioriteter og procedurer samt de benchmarks for inspektionsaktiviteter, der er fastsat i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram for almindelig tun, som er oprettet i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009

b) 

det nationale kontrolhandlingsprogram for almindelig tun, som er oprettet i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009 indtil den 31. december 2025 og efter denne dato i overensstemmelse med det nationale kontrolprogram, der er oprettet ved nævnte forordnings artikel 93a.

▼B

Artikel 15

Årlige forvaltningsplaner for opdræt

1.  
Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastsætter en årlig forvaltningsplan for opdræt.
2.  
I den årlige forvaltningsplan for opdræt sikrer hver medlemsstat, at den samlede inputkapacitet og den samlede opdrætskapacitet modsvarer den skønnede mængde almindelig tun, der er til rådighed for opdræt.

▼M1

3.  
Medlemsstaterne begrænser deres tunopdrætskapacitet til den samlede opdrætskapacitet, der er opført i ICCAT's register over akvakulturbrug med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun (»ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun«) eller godkendt og anmeldt til ICCAT i 2018.

▼B

4.  
Det maksimale input af fanget vild almindelig tun til en medlemsstats akvakulturbrug begrænses til det input, som den pågældende medlemsstats akvakulturbrug har anmeldt til ICCAT i registeret over opdrætsfaciliteter for almindelig tun i årene 2005, 2006, 2007 eller 2008.
5.  
Hvis en medlemsstat har behov for at øge det maksimale input af fanget vild tun i et eller flere af sine tunakvakulturbrug, skal denne forhøjelse modsvare de fiskerimuligheder, der er tildelt den pågældende medlemsstat, og enhver import af levende almindelig tun fra en anden medlemsstat eller kontraherende part.

▼M1

6.  
Medlemsstaterne indberetter statistikker over den årlige mængde anbringelser i bur (input af vilde fangede fisk), høst og eksport til Kommissionen, som sender dataene til ICCAT's sekretariat, indtil ICCAT's sekretariat har udviklet dataudtrækningsfunktionalitet i eBCD-systemet, og en sådan funktion bliver tilgængelig.
7.  
Medlemsstaterne indgiver, hvis det er relevant, reviderede forvaltningsplaner for opdræt til Kommissionen senest den 15. maj hvert år med henblik på fremsendelse til ICCAT's sekretariat senest den 1. juni hvert år.

▼B

Artikel 16

Fremsendelse af årlige planer

1.  

Senest den 31. januar hvert år indgiver hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, Kommissionen følgende planer:

a) 

den årlige fiskeriplan for de fangstfartøjer og faststående tunfiskenet, der benyttes til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, fastsat i overensstemmelse med artikel 11

b) 

den årlige forvaltningsplan for fiskerikapaciteten fastsat i overensstemmelse med artikel 13

▼M1

c) 

den årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan fastsat i overensstemmelse med artikel 14, og

▼B

d) 

den årlige forvaltningsplan for opdræt fastsat i overensstemmelse med artikel 15.

2.  
Kommissionen samler de i stk. 1 omhandlede planer og bruger dem til at fastsætte en årlig EU-plan. Kommissionen sender den årlige EU-plan til ICCAT's sekretariat senest den 15. februar hvert år, således at ICCAT kan drøfte og godkende den.
3.  
Hvis pågældende medlemsstat ikke indgiver en af de i stk. 1 omhandlede planer til Kommissionen inden for fristen fastlagt i nævnte stykke, kan Kommissionen beslutte at fremsende EU-planen til ICCAT's sekretariat uden den pågældende medlemsstats planer. Efter anmodning fra den pågældende medlemsstat bestræber Kommissionen sig på at tage hensyn til en af de i stk. 1 omhandlede planer, som er indgivet efter udløbet af fristen fastlagt i nævnte stykke, men inden udløbet af fristen i stk. 2. Hvis en plan indgivet af en medlemsstat ikke overholder bestemmelserne i denne forordning vedrørende de årlige fiskeri-, kapacitets-, inspektions- og opdrætsplaner eller indeholder en alvorlig fejl, der kan føre til, at ICCAT-Kommissionen ikke godkender den årlige EU-plan, kan Kommissionen beslutte at fremsende den årlige EU-plan til ICCAT's sekretariat uden den pågældende medlemsstats planer. Kommissionen underretter hurtigst muligt den pågældende medlemsstat og bestræber sig på at medtage eventuelle reviderede planer indgivet af den pågældende medlemsstat i den årlige EU-plan eller i ændringer af den årlige EU-plan, forudsat at disse reviderede planer overholder bestemmelserne i denne forordning vedrørende de årlige fiskeri-, kapacitets-, inspektions- og opdrætsplaner.

KAPITEL III

Tekniske foranstaltninger

Artikel 17

Fangstperioder

1.  
Notfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet fra den 26. maj til den 1. juli hvert år.
2.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan Cypern og Grækenland i deres årlige fiskeriplaner, jf. artikel 11, anmode om, at notfartøjer, der fører deres flag, får tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Middelhav (FAO-fiskeriområder 37.3.1 og 37.3.2) fra den 15. maj til den 1. juli hvert år.
3.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan Kroatien i dets årlige fiskeriplaner, jf. artikel 11, anmode om, at notfartøjer, der fører dets flag, får tilladelse til at fiske efter almindelig tun i Adriaterhavet (FAO-fiskeriområde 37.2.1) med henblik på opdræt fra den 26. maj indtil den 15. juli hvert år.

▼M1

4.  
Uanset stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne, hvis vejrforholdene forhindrer fiskeri, beslutte, at de fangstperioder, der er omhandlet i de nævnte stykker, udvides med et tilsvarende antal tabte dage op til 10 dage.
5.  
Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefangstfartøjer er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. januar til 31. maj hvert år, undtagen i området vest for 10°V og nord for 42°N.

▼B

6.  
Medlemsstaterne fastsætter fangstperioder for deres flåder, bortset fra notfartøjer og store pelagiske langlinefartøjer, i deres årlige fiskeriplaner.

Artikel 18

Landingsforpligtelse

Dette kapitel gælder med forbehold af artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, herunder eventuelle gældende undtagelser dertil.

Artikel 19

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

1.  
Det er forbudt at fiske efter, beholde om bord, omlade, overføre, lande, transportere, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde til salg fangster af almindelig tun med en vægt på under 30 kg eller med en længde på under 115 cm fra underkæbe til haledelingspunkt, herunder bifangster eller fangster inden for rekreativt fiskeri.
2.  

Uanset stk. 1 gælder der en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for almindelig tun på 8 kg eller 75 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for følgende fiskerier:

a) 

almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer og dørgefartøjer

b) 

almindelig tun fanget i Middelhavet af stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang efter fersk fisk, og

c) 

almindelig tun fanget af fartøjer, der fører Kroatiens flag, i Adriaterhavet med henblik på opdræt.

3.  
De særlige betingelser, der gælder for undtagelsen omhandlet i stk. 2, er anført i bilag I.
4.  
Medlemsstaterne udsteder en tilladelse til fartøjer, der fisker i medfør af de i bilag I, afsnit 2 og 3, omhandlede undtagelser. De berørte fartøjer opføres på den i artikel 26 omhandlede liste over fangstfartøjer.
5.  
Fisk under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er fastsat i denne artikel, som udsmides døde, fratrækkes den pågældende medlemsstats kvote.

Artikel 20

Utilsigtede fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse

1.  
Uanset artikel 19, stk. 1, tillades en utilsigtet bifangst på højst 5 % med hensyn til antal almindelig tun på mellem 8 og 30 kg eller alternativt mellem 75 cm og 115 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for alle fangstfartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker aktivt efter almindelig tun.
2.  
Den maksimale bifangst på 5 %, der er fastsat i stk. 1, beregnes på grundlag af de samlede fangster af almindelig tun, der opbevares om bord på fartøjet eller befinder sig i det faststående tunfiskenet på et hvilket som helst tidspunkt efter hvert fiskeri.
3.  
Utilsigtede fangster trækkes fra den kvote, som tilhører den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet.
4.  
Utilsigtede fangster af almindelig tun under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse er omfattet af artikel 31, 33, 34 og 35.

Artikel 21

Bifangster

1.  
Hver medlemsstat skaber mulighed for bifangster af almindelig tun inden for sin kvote og underretter Kommissionen herom i forbindelse med indgivelsen af sin fiskeriplan.
2.  
Omfanget af tilladte bifangster, som ikke må udgøre mere end 20 % af de samlede fangster om bord ved afslutningen af hver fangstrejse, og den metode, der anvendes til at beregne disse bifangster i forhold til den samlede fangst om bord, skal være klart fastlagt i den årlige fiskeriplan som omhandlet i artikel 11. Procentdelen af bifangster kan beregnes i vægt eller antal individer. Beregningen i antal individer foretages kun for tun og tunlignende arter, der forvaltes af ICCAT. Niveauet for tilladte bifangster for flåden af fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang, kan beregnes på årsbasis.
3.  
Alle bifangster af død almindelig tun, der er opbevaret om bord eller udsmidt, trækkes fra flagmedlemsstatens kvote, registreres og indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 31 og 32.
4.  
For medlemsstater, der ikke har en kvote til almindelig tun, trækkes de pågældende bifangster fra den særlige EU-kvote for bifangster af almindelig tun, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
5.  
Hvis den samlede kvote, der er tildelt en medlemsstat, allerede er opbrugt, er det ikke tilladt for fartøjer, der fører dens flag, at fange almindelig tun, og den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at almindelig tun, der fanges som bifangst, genudsættes. Hvis den særlige EU-kvote for bifangster af almindelig tun, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013, allerede er opbrugt, er det ikke tilladt for fartøjer, der fører flaget for medlemsstater, der ikke har en kvote til almindelig tun, at fange almindelig tun, og de pågældende medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at almindelig tun, der fanges som bifangst, genudsættes. I disse tilfælde er forarbejdning og afsætning af død almindelig tun forbudt, og alle fangster registreres. Medlemsstaterne indberetter årligt oplysninger om mængderne af bifangster af død almindelig tun til Kommissionen, som sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
6.  
Fartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, holder enhver mængde almindelig tun, der opbevares om bord, tydeligt adskilt fra andre arter, for at give kontrolmyndighederne mulighed for at overvåge overholdelsen af denne artikel. Disse bifangster kan markedsføres, i det omfang de ledsages af eBCD'et.

▼M1

Artikel 21a

Forbud mod at beholde almindelig tun om bord på støttefartøjer

Støttefartøjer må ikke beholde almindelig tun om bord eller transportere almindelig tun.

▼B

Artikel 22

Anvendelse af luftbåret udstyr

Det er forbudt at anvende luftbåret udstyr, herunder fly, helikoptere eller ubemandede luftfartøjer, til sporing af almindelig tun.

KAPITEL IV

Rekreativt fiskeri

Artikel 23

Særlig kvote til rekreativt fiskeri

▼M1

1.  
Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, tildele en specifik kvote til rekreativt fiskeri. Eventuelle døde almindelige tun medregnes i en sådan tildeling, herunder i forbindelse med «fang og genudsæt»-fiskeri. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den kvote, der er tildelt til rekreativt fiskeri, når de indgiver deres fiskeriplaner.

▼B

2.  
Fangster af døde almindelige tun rapporteres og fratrækkes medlemsstatens kvote.

Artikel 24

Særlige betingelser for rekreativt fiskeri

▼M1

1.  

Medlemsstater, der råder over en kvote for almindelig tun, der er tildelt til rekreativt fiskeri, regulerer dette fiskeri ved at udstede fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på rekreativt fiskeri. Medlemsstaterne stiller på ICCAT's anmodning listen over de fartøjer, der har fået udstedt fiskeritilladelse til almindelig tun, til rådighed for Kommissionen. Kommissionen fremsender elektronisk denne liste til ICCAT. Listen skal indeholde følgende oplysninger for hvert fartøj:

a) 

fartøjets navn

b) 

registernummer

c) 

ICCAT-registernummer (hvis et sådant findes)

d) 

tidligere navn (hvis et sådant findes)

e) 

ejerens/ejernes og operatørens/operatørernes navne og adresser.

▼B

2.  
Ved rekreativt fiskeri er det forbudt at fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end én almindelig tun pr. fartøj pr. dag.
3.  
Afsætning af almindelig tun fanget i rekreativt fiskeri er forbudt.

▼M1

4.  
Hver medlemsstat registrerer fangstdata, herunder vægten af hver almindelig tun, der er fanget i forbindelse med rekreativt fiskeri, og meddeler Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

▼B

5.  
Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved rekreativt fiskeri, genudsættes. Almindelig tun, der landes, skal være hel, uden gæller og/eller renset.

Artikel 25

Fang, mærk og genudsæt

1.  
Uanset artikel 23, stk. 1, kan medlemsstater, som tillader »fang og genudsæt«-fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav udelukkende for fartøjer til sportsfiskeri, tillade et begrænset antal fartøjer til sportsfiskeri at fiske efter almindelig tun med henblik på »fang, mærk og genudsæt«-fiskeri, uden at de skal tildeles en særlig kvote. Sådanne fartøjer må kun drive fiskeri i forbindelse med et videnskabeligt projekt under et forskningsinstitut, der er integreret i et videnskabeligt forskningsprogram. Resultaterne af projektet skal formidles til de relevante myndigheder i flagmedlemsstaten.
2.  
Fartøjer, der udfører videnskabelig forskning under ICCAT's forskningsprogram for almindelig tun, anses ikke for at udøve »fang, mærk og genudsæt«-aktiviteter som omhandlet i stk. 1.
3.  

Medlemsstater, der tillader »fang, mærk og genudsæt«-aktiviteter, skal:

a) 

indgive en beskrivelse af de pågældende aktiviteter og de foranstaltninger, disse er underlagt, som en integreret del af deres fiskeri- og inspektionsplaner omhandlet i artikel 12 og 15

b) 

nøje overvåge de berørte fartøjers aktiviteter for at sikre, at de overholder denne forordning

c) 

sikre, at mærkningen og genudsættelsen udføres af uddannet personale for at sikre en høj overlevelsesrate for individerne, og

d) 

indgive en årlig rapport til Kommissionen senest den 30. juni hvert år om de udførte videnskabelige aktiviteter. Kommissionen videresender rapporten til ICCAT's sekretariat 60 dage før SCRS-mødet det følgende år.

4.  
Almindelig tun, der dør under »fang, mærk og genudsæt«-aktiviteter, rapporteres og fratrækkes flagmedlemsstatens kvote.

KAPITEL V

Kontrolforanstaltninger

Afdeling 1

Lister over fartøjer og faststående tunfiskenet

Artikel 26

Fartøjslister

▼M1

1.  

Medlemsstaterne sender hvert år, en måned før fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, Kommissionen følgende fartøjslister:

a) 

en liste over alle fangstfartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun, og

b) 

en liste over alle andre fartøjer, der er involveret i aktiviteter vedrørende almindelig tun, bortset fra fangstfartøjer.

Hver fartøjsliste skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

fartøjets navn og registernummer

b) 

specifikation af fartøjstypen, idet der som minimum skelnes mellem fangstfartøjer, bugserfartøjer, hjælpefartøjer, støttefartøjer og fabriksskibe

c) 

længde og registreret bruttotonnage (BRT) eller om muligt bruttotonnage (BT)

d) 

IMO-nummer (hvis det er relevant)

e) 

anvendt redskab (hvis det er relevant)

f) 

tidligere flag (hvis et sådant findes)

g) 

tidligere navn (hvis et sådant findes)

h) 

eventuelle tidligere detaljer om fjernelse fra andre registre (hvis sådanne findes)

i) 

internationalt radiokaldesignal (hvis det er relevant)

j) 

ejerens/ejernes og operatørens/operatørernes navne og adresser, og

k) 

tidsperiode for fiskeri efter, arbejde med og transport af almindelig tun til opdræt.

Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, 15 dage før fiskeriet indledes, således at fartøjerne, som er opført på disse lister, kan opføres i ICCAT's register over godkendte fartøjer og, hvis det er relevant, i ICCAT-registret over fartøjer med en længde overalt på 20 meter eller derover, som har tilladelse til at fiske i konventionsområdet.

▼B

2.  
Et fiskerfartøj kan i løbet af et kalenderår være opført på begge de i stk. 1 omhandlede lister forudsat at det ikke er opført på begge lister samtidig.
3.  
Oplysningerne om de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede fartøjer skal omfatte fartøjets navn og nummer i EU-fiskerflåderegistret (CFR), jf. bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 ( 3 ).
4.  
Kommissionen accepterer ingen tilbagevirkende indsendelse af de i stk. 1 omhandlede lister.

▼M1

5.  

Senere ændringer i løbet af et kalenderår af de i stk. 1 omhandlede lister og af de i stk. 1 og 3 omhandlede oplysninger accepteres kun, såfremt et anmeldt fiskerfartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom og forelægger:

a) 

alle oplysninger om det eller de fiskerfartøjer, som efter planen skal erstatte det pågældende fartøj, og

b) 

en udførlig redegørelse for årsagen til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

▼B

6.  
Kommissionen reviderer i løbet af året om nødvendigt oplysningerne om de i denne artikels stk. 1 omhandlede fartøjer ved at stille ajourførte oplysninger til rådighed for ICCAT's sekretariat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 27

Fiskeritilladelser til fartøjer

1.  
Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der er opført på en af de i artikel 26, stk. 1 og 5, omhandlede lister. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII, og skal udstedes i det format, der er fastlagt i det nævnte bilag. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med denne forordning.
2.  
EU-fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's registre omhandlet i artikel 26, stk. 1, har ikke tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, jf. dog artikel 21, stk. 6.
3.  
Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til et fartøj og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote, der er tildelt det pågældende fartøj, er opbrugt.

Artikel 28

Lister over faststående tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun

▼M1

1.  
Hver medlemsstat indgiver som en del af sin fiskeriplan elektronisk til Kommissionen en liste over tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Denne liste skal indeholde navnet og registreringsnummeret på tunfiskenettene, og de geografiske koordinater for tunfiskenettenes polygon. Kommissionen sender listen til ICCAT's sekretariat, således at tunfiskenettene kan opføres i ICCAT's register over tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.

▼B

2.  
Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til faststående tunfiskenet, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger og anvende det format, der er fastsat i bilag VII. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med denne forordning.
3.  
Faststående EU-tunfiskenet, der ikke er opført i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Det er forbudt at opbevare om bord, overføre, anbringe i bur eller lande almindelig tun, der er fanget af disse faststående tunfiskenet.
4.  
Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til faststående tunfiskenet, når den kvote, der er tildelt dem, skønnes opbrugt.

▼M1

5.  
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver tilføjelse til, enhver fjernelse fra eller enhver ændring af deres liste over tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Kommissionen sender straks disse ændringer til ICCAT's sekretariat.

Artikel 28a

Lister og register over akvakulturbrug

1.  

Hver medlemsstat indgiver som en del af sin fiskeriplan elektronisk til Kommissionen en liste over akvakulturbrug, som har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

akvakulturbrugets navn

b) 

registernummer

c) 

ejerens/ejernes og operatørens/operatørernes navne og adresser

d) 

det input og den samlede opdrætskapacitet, der er tildelt hvert akvakulturbrug

e) 

de geografiske koordinater for de områder, der er godkendt til opdræt, og

f) 

akvakulturbrugets status (aktiv eller inaktiv).

Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, således at de pågældende akvakulturbrug kan opføres i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun.

2.  
Akvakulturbrug, der ikke er opført i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
3.  
Opdræt er ikke tilladt, herunder fodring til opfedningsformål eller høst, uden for de geografiske koordinater, der er godkendt til akvakulturbrugvirksomhed.
4.  
Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om enhver tilføjelse til, enhver fjernelse fra og enhver ændring af deres lister over akvakulturbrug. Kommissionen sender straks sådanne ændringer til ICCAT's sekretariat.
5.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ingen almindelig tun anbringes på et akvakulturbrug, der ikke er registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun, og at de pågældende brug ikke modtager almindelig tun fra fartøjer, der ikke er opført på ICCAT's register over fartøjer. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde al drift på akvakulturbrug, der ikke er registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun.

▼B

Artikel 29

Oplysninger om fiskeriaktiviteter

1.  

Senest den 15. juli hvert år indgiver medlemsstaterne til Kommissionen detaljerede oplysninger om fangster af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i det foregående år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:

a) 

navn og ICCAT-nummer på hvert enkelt fangstfartøj

b) 

tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode for hvert fangstfartøj

c) 

hvert fangstfartøjs samlede fangster, herunder nulfangster, i hele tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode

d) 

det samlede antal dage, som hvert fangstfartøj har fisket i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i hele tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode, og

e) 

de samlede fangster uden for tilladelsens gyldighedsperiode (bifangst).

2.  

Medlemsstaterne indgiver følgende oplysninger til Kommissionen for fiskerfartøjer, som fører deres flag, der ikke havde tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, men som fangede almindelig tun som bifangst:

a) 

fartøjets navn og ICCAT-nummer eller nationale registreringsnummer, hvis det ikke er opført i ICCAT's register, og

b) 

de samlede fangster af almindelig tun.

3.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger om fartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, men som vides eller formodes at have fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, så snart oplysningerne er tilgængelige.

Artikel 30

Fælles fiskeri

1.  
Fælles fiskeri efter almindelig tun er kun tilladt, hvis de deltagende fartøjer har tilladelse fra den eller de berørte flagmedlemsstater. For at få tilladelse skal hvert notfartøj være udstyret til fiskeri efter almindelig tun og have en individuel kvote, og det skal overholde rapporteringsforpligtelserne, jf. artikel 32.
2.  
Den kvote, der tildeles et fælles fiskeri, skal svare til den samlede kvote, der er tildelt de deltagende notfartøjer.
3.  
EU-notfartøjer må ikke deltage i fælles fiskeri med notfartøjer fra andre CPC'er.
4.  

Formularen til ansøgning om tilladelse til at deltage i et fælles fiskeri er anført i bilag IV. Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at indhente følgende oplysninger fra de af dens notfartøjer, der deltager i fælles fiskeri:

a) 

den ønskede varighed af tilladelsen til fælles fiskeri

b) 

de deltagende operatørers identitet

c) 

fartøjernes individuelle kvoter

d) 

nøglen for fordeling af fangsterne mellem de deltagende fartøjer, og

e) 

oplysninger om bestemmelsesakvakulturbrugene.

5.  
Mindst ti dage før påbegyndelsen af fælles fiskeri indgiver hver medlemsstat til Kommissionen de i stk. 4 omhandlede oplysninger i det format, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat og flagmedlemsstaten for andre fiskerfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri, mindst fem dage før fiskeriet påbegyndes.
6.  
I tilfælde af force majeure anvendes fristerne i stk. 5 ikke på oplysningerne om bestemmelsesakvakulturbrugene. I sådanne tilfælde indgiver medlemsstaterne til Kommissionen de nævnte oplysninger hurtigst muligt sammen med en beskrivelse af de hændelser, der udgør force majeure. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

Afdeling 2

Fangstregistrering

Artikel 31

Registreringskrav

1.  
Førere af EU-fangstfartøjer fører en fiskerilogbog over deres aktiviteter i overensstemmelse med artikel 14, 15, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og afsnit A i bilag II til nærværende forordning.
2.  
Førere af EU-bugserfartøjer, EU-hjælpefartøjer og EU-fabriksskibe registrerer deres aktiviteter i overensstemmelse med kravene i bilag II, afsnit B, C og D.

Artikel 32

Fartøjsføreres og operatører af faststående tunfiskenets indsendelse af fangstopgørelser

1.  
Førere af EU-fangstfartøjer, der fisker aktivt, sender fangstopgørelser til deres flagmedlemsstater i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser er ikke obligatoriske for fartøjer i havn, medmindre de deltager i fælles fiskeri. Oplysningerne i opgørelserne hentes fra logbøger og skal omfatte dato, klokkeslæt, position (breddegrad og længdegrad) og mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget i konventionsområdet, herunder genudsætninger og udsmid af døde fisk. Førere skal sende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III, eller i et format, der kræves af medlemsstaten.
2.  
Førere af notfartøjer udfærdiger de i stk. 1 omhandlede daglige opgørelser for hvert fiskeri, herunder fiskeri, hvor fangsten var nul. Opgørelserne indsendes af føreren af fartøjet eller dennes autoriserede repræsentant til dennes flagmedlemsstat senest kl. 9.00 GMT for den foregående dag.
3.  
Operatører af faststående tunfiskenet eller deres autoriserede repræsentanter, som fisker aktivt efter almindelig tun, udfærdiger daglige opgørelser, som sendes til deres flagmedlemsstater inden for en frist på 48 timer i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser skal indeholde det faststående tunfiskenets ICCAT-registernummer, dato og klokkeslæt for fangsten, mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget, herunder hvor fangsten er nul, genudsætninger og udsmid af døde fisk. De skal sende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III.
4.  
Førere af andre fangstfartøjer end notfartøjer sender de i stk. 1 omhandlede opgørelser til deres flagmedlemsstater senest tirsdag kl. 12.00 GMT for den foregående uge, som slutter søndag.

Afdeling 3

Landinger og omladninger

Artikel 33

Udpegede havne

1.  
Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, udpeger havne, hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt. Oplysningerne om udpegede havne medtages i den årlige fiskeriplan omhandlet i artikel 11. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen enhver ændring i oplysningerne om udpegede havne. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
2.  

For at en havn kan få status af udpeget havn, skal havnemedlemsstaten sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

fastsatte landings- og omladningstider

b) 

fastsatte landings- og omladningssteder, og

c) 

fastsatte inspektions- og overvågningsprocedurer, som sikrer inspektionsdækning i alle de tidsrum og på alle de steder, hvor der må landes og omlades i overensstemmelse med artikel 35.

3.  
Fangstfartøjer samt fabriksskibe og hjælpefartøjer må hverken lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'er og medlemsstater. Død almindelig tun, der er høstet fra et faststående tunfiskenet eller bur, kan undtagelsesvis transporteres til et fabriksskib ved brug af et hjælpefartøj, såfremt en sådan transport sker under kontrolmyndighedens tilstedeværelse.

▼M1

4.  
Denne artikel berører ikke retten til adgang til havn i henhold til folkeretten for fiskerfartøjer i nød eller i tilfælde af force majeure.

▼B

Artikel 34

Forhåndsmeddelelse om landinger

1.  
Artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som er opført på den i artikel 26 omhandlede fartøjsliste. Forhåndsmeddelelsen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter der ønskes benyttet.

▼M1

2.  

Før ankomst i havn skal førere (eller deres repræsentanter) af EU-fiskerfartøjer, herunder fabriksskibe og hjælpefartøjer, som er opført på listen over fartøjer i artikel 26, mindst fire timer før anslået ankomst i havnen meddele den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter de ønsker at benytte, mindst følgende oplysninger:

a) 

anslået ankomstdato og -tidspunkt

b) 

anslået mængde almindelig tun, der beholdes om bord

c) 

oplysninger om det geografiske område, hvor fangsterne er taget.

▼B

3.  
Hvis medlemsstaterne i henhold til gældende EU-ret må anvende en kortere meddelelsesfrist end perioden på fire timer før forventet ankomst, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, meddeles inden for den således gældende meddelelsesfrist forud for ankomsten. Hvis fangstpladserne ligger mindre end fire timer fra havn, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, ændres når som helst forud for ankomsten.
4.  
Myndighederne i havnemedlemsstaten fører et register over alle forhåndsmeddelelser, der er indgivet i det pågældende år.

▼M1

5.  
Alle landinger i Unionen kontrolleres af havnemedlemsstatens relevante kontrolmyndigheder, og en procentdel inspiceres på grundlag af et risikovurderingssystem, der inddrager kvoter, flådestørrelse og fiskeriindsats. Der redegøres for alle de nærmere detaljer i en sådan kontrolordning, som vedtages af hver enkelt medlemsstat, i den i artikel 14 omhandlede årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan.

▼B

6.  
Førere af et EU-fangstfartøj, uanset fartøjets længde overalt, indgiver senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, hvor landingen finder sted, og til flagmedlemsstaten. Føreren af EU-fangstfartøjet er ansvarlig for og attesterer opgørelsens fuldstændighed og nøjagtighed. I landingsopgørelsen angives mindst mængderne af landet almindelig tun og fangstområdet. Alle landede fangster vejes. Havnemedlemsstaten sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til myndighederne i flagmedlemsstaten eller -CPC'en.

Artikel 35

Omladninger

1.  
Omladninger på havet foretaget af EU-fiskerfartøjer med almindelig tun om bord eller af tredjelandsfartøjer i EU-farvand er under alle omstændigheder forbudt.
2.  
Uden at det berører artikel 52, stk. 2 og 3, og artikel 54 og 57 i forordning (EU) 2017/2107 må fiskerfartøjer kun omlade fangster af almindelig tun i udpegede havne, jf. artikel 33 i nærværende forordning.
3.  
Føreren af modtagerfiskerfartøjet, eller førerens repræsentant, meddeler mindst 72 timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de relevante myndigheder i havnestaten de oplysninger, der er anført i modellen for omladningsopgørelse fastsat i bilag V. Enhver omladning kræver forhåndstilladelse fra det pågældende omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller flag-CPC. Det omladende fiskerfartøjs fører skal desuden på omladningstidspunktet meddele sin flagmedlemsstat eller -CPC de datoer, der kræves i henhold til bilag V.
4.  
Havnemedlemsstaten inspicerer modtagerfartøjet ved ankomst og kontrollerer mængderne og papirerne vedrørende omladningen.

▼M1

5.  
Førerne (eller deres repræsentanter) af EU-fiskerfartøjer, der deltager i omladning, udfylder ICCAT-omladningsopgørelsen og sender den til deres flagmedlemsstaters kompetente myndigheder senest fem arbejdsdage efter datoen for omladning i havn. Førerne af de omladende fiskerfartøjer eller deres repræsentanter udfylder ICCAT-omladningsopgørelsen i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag V. ICCAT-omladningsopgørelsen kædes sammen med eBCD'et for at lette krydskontrollen af de deri indeholdte data.

▼B

6.  
Havnemedlemsstaten sender en omladningsopgørelse til myndighederne i det omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller -CPC senest fem dage efter afsluttet omladning.
7.  
Alle omladninger inspiceres af medlemsstatens myndigheder i den udpegede havn.

Afdeling 4

Rapporteringsforpligtelser

▼M1

Artikel 36

Fangstopgørelser indgivet af medlemsstaterne

Hver medlemsstat indgiver fangstopgørelser til Kommissionen hver anden uge. Disse opgørelser skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 32 angående tunfiskenet og fangstfartøjer. Oplysningerne struktureres efter redskabstype. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

▼B

Artikel 37

Oplysninger om opbrugt kvote

1.  
Ud over at overholde artikel 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabstype, skønnes at have nået 80 %.
2.  
Ud over at overholde artikel 35 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat også Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabsgruppe, et fælles fiskeri eller et notfartøj, skønnes at være opbrugt. Denne oplysning ledsages af officiel dokumentation for medlemsstatens lukning af fiskeriet eller tilbagekaldelse til havn gældende for flåden, redskabsgruppen, det fælles fiskeri eller fartøjer med en individuel kvote med tydelig angivelse af dato og tidspunkt for lukningen.
3.  
Kommissionen underretter ICCAT's sekretariat om datoerne, når EU-kvoten for almindelig tun er opbrugt.

Afdeling 5

Observatørprogrammer

Artikel 38

Nationalt observatørprogram

1.  

Hver medlemsstat sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, som er udstyret med et officielt identitetskort, på fiskerfartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker efter almindelig tun, dækker mindst:

a) 

20 % af medlemsstatens aktive flydetrawlere (over 15 meter)

b) 

20 % af medlemsstatens aktive langlinefartøjer (over 15 meter)

c) 

20 % af medlemsstatens aktive stangfartøjer (over 15 meter)

d) 

100 % af bugserfartøjer

e) 

100 % af høstaktiviteterne ved faststående tunfiskenet.

Medlemsstater med færre end fem fangstfartøjer i kategorierne i første afsnit, litra a), b) og c), som har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, dækker mindst 20 % af den tid, hvor fartøjerne aktivt fisker efter almindelig tun.

▼M1

2.  
Uanset stk. 1 må der i forbindelse med genudsætning af tun fra akvakulturbrug kun være regionale ICCAT-observatører som omhandlet i artikel 39 til stede på bugserfartøjer.
3.  
De nationale observatørers forpligtelser, ansvarsområder og opgaver er fastsat i bilag VIII.

▼B

4.  
Data og oplysninger, der indsamles under hver medlemsstats observatørprogram, indgives til Kommissionen. Kommissionen videresender disse data og oplysninger til SCRS eller ICCAT's sekretariat, alt efter hvad der er relevant.

▼M1

5.  

Med henblik på denne artikel sikrer medlemsstaterne:

a) 

repræsentativ tids- og områdemæssig dækning, så det sikres, at Kommissionen modtager fyldestgørende og relevante data og oplysninger om fangst, fiskeriindsats og andre videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter under hensyntagen til flådernes og fiskeriernes karakteristika

b) 

robuste dataindsamlingsprotokoller

c) 

at observatører er ordentligt uddannet og godkendt, inden de udsendes

d) 

at observatørerne, inden de udsendes, får en liste over de kontakter i medlemsstatens kompetente myndighed, hvortil de kan indberette observationer

e) 

i det omfang det er praktisk muligt, mindst mulig driftsforstyrrelse for de fartøjer og tunfiskenet, der fisker i konventionsområdet

f) 

at førerne af fiskerfartøjer og tunfiskenetoperatørerne giver observatørerne adgang til de elektroniske kommunikationsmidler om bord på fiskerfartøjerne eller på tunfiskenettene.

▼B

Artikel 39

ICCAT's regionale observatørprogram

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at ICCAT's regionale observatørprogram som fastsat i denne artikel og i bilag VIII gennemføres effektivt.
2.  

Medlemsstaterne sikrer, at der er en regional ICCAT-observatør til stede:

a) 

på alle notfartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun

b) 

ved alle overførsler af almindelig tun fra notfartøjer

c) 

ved alle overførsler af almindelig tun fra faststående tunfiskenet til transportbure

▼M1

d) 

under alle overførsler fra et bur i et akvakulturbrug til transportbure, som derefter trækkes til et andet akvakulturbrug

▼B

e) 

ved alle anbringelser i bur af almindelig tun på akvakulturbrug

f) 

ved al høst af almindelig tun på akvakulturbrug, og

g) 

ved genudsættelse af almindelig tun fra opdrætsbure i havet.

▼M1

2a)  
Uanset stk. 1 kan den relevante medlemsstat tillade høst fra akvakulturbrug på op til 1 000 kg pr. dag og op til højst 50 ton pr. akvakulturbrug pr. år for at forsyne markedet for frisk almindelig tun, forudsat at en autoriseret national kontrollør fra akvakulturbrugets medlemsstat er på stedet for 100 % af sådanne høster og kontrollerer hele operationen. Den pågældende autoriserede nationale kontrollør attesterer også de høstede mængder i eBCD-systemet. I sådanne tilfælde kræves den regionale ICCAT-observatørs underskrift ikke i høstoplysningsafsnittet i eBCD'et.

▼B

3.  
Notfartøjer, der ikke har en regional ICCAT-observatør om bord, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

▼M1

4.  
Medlemsstaterne sikrer, at en regional ICCAT-observatør er tildelt hvert akvakulturbrug i hele perioden for anbringelsen i bur og høstaktiviteterne. I tilfælde af force majeure, og efter at opdrætsmedlemsstaten har bekræftet de omstændigheder, der udgør force majeure, eller hvis naboakvakulturbrug, som er godkendt og kontrolleret af samme akvakulturbrugmedlemsstat, fisker sammen som en enhed, kan en regional ICCAT-observatør deles af mere end et akvakulturbrug af hensyn til kontinuiteten i opdrætsaktiviteterne, hvis det sikres, at den regionale ICCAT-observatørs opgaver udføres på behørig vis, og efter bekræftelse fra akvakulturbrugmedlemsstaten.
4a.  
Uanset stk. 4 kan der i tilfælde af en overførsel mellem to forskellige akvakulturbrug, der henhører under samme medlemsstats jurisdiktion, tildeles en regional ICCAT-observatør til at dække hele processen, herunder overførsel af fisk til et bugseringstransportbur, bugsering af fisken fra donorakvakulturbruget til bestemmelsesakvakulturbruget og anbringelse i bur af fisk i bestemmelsesakvakulturbruget. I så fald indsætter donorakvakulturbruget en regional ICCAT-observatør, og omkostningerne deles af donorakvakulturbruget og bestemmelsesakvakulturbruget, medmindre andet er bestemt af operatørerne af disse brug.

▼B

5.  

De regionale ICCAT-observatører har navnlig til opgave at:

a) 

observere og overvåge, at fiskeri- og opdrætsaktiviteterne er i overensstemmelse med ICCAT's relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder gennem adgang til stereokameraoptagelser fra tidspunktet for anbringelse i bur, som gør det muligt at måle længden og anslå den tilsvarende vægt

b) 

underskrive ITD'erne og BCD’erne, hvis oplysningerne deri er i overensstemmelse med vedkommendes observationer. Ellers angiver den regionale ICCAT-observatør sin tilstedeværelse på ITD'erne og BCD’erne sammen med årsagerne til uenigheden med specifik henvisning til de regler eller procedurer, der ikke er blevet overholdt

c) 

udføre videnskabeligt arbejde, herunder indsamling af prøver, baseret på SCRS« retningslinjer.

▼M1

6.  
Fartøjsførere, besætningsmedlemmer samt akvakulturbrug-, tunfiskenet- og fartøjsoperatører må ikke på nogen måde hindre, intimidere, forstyrre eller uretmæssigt påvirke regionale ICCAT-observatører under deres arbejde.
7.  
De regionale ICCAT-observatørers forpligtelser, ansvarsområder og opgaver er fastsat i bilag VIII.

▼B

Afdeling 6

Overførsel

Artikel 40

Overførselstilladelse

▼M1

1.  

Inden en overførsel, herunder en frivillig overførsel, påbegyndes, sender donoroperatøren flagmedlemsstaten, akvakulturbrugmedlemsstaten eller tunfiskenetmedlemsstaten en forhåndsmeddelelse om overførsel med angivelse af:

a) 

antallet og den anslåede vægt af individer af almindelig tun, der skal overføres

b) 

fangstfartøjets, bugserfartøjets, akvakulturbrugets eller tunfiskenettets navn og ICCAT-nummer

c) 

fangstdato og -sted

d) 

dato og anslået tidspunkt for overførslen

e) 

den anslåede position (længdegrad og breddegrad), hvor overførslen skal finde sted, og numrene på donor- og modtagerbur

f) 

bestemmelsesakvakulturbrugets navn og ICCAT-nummer

g) 

donorakvakulturbrugets navn og ICCAT-nummer, hvis der er tale om overførsel fra buret på akvakulturbruget til et transportbur

h) 

burnumrene på de to bure på akvakulturbruget og eventuelle hermed forbundne transportbure i tilfælde af interne overførsler på akvakulturbrug.

▼M1 —————

▼M1

3.  
Alle bure, der anvendes til overførsel og dertil knyttet transport af levende almindelig tun, tildeles et unikt identifikationsnummer som omhandlet i artikel 45c.

▼B

4.  
Den medlemsstat, som en meddelelse om overførsel er sendt til i medfør af stk. 1, tildeler og meddeler for hver overførsel et tilladelsesnummer til fiskerfartøjets fører eller operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget alt efter tilfældet. Tilladelsesnummeret skal indeholde medlemsstatens kode på tre bogstaver, de fire tal, der angiver året, og tre bogstaver, der angiver, at tilladelse er givet (AUT), eller at tilladelse er nægtet (NEG), efterfulgt af et løbenummer.

▼M1

5.  
Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat skal inden for 48 timer efter indgivelsen af forhåndsmeddelelsen om overførsel give tilladelse til eller nægte tilladelse til overførslen. Overførslen påbegyndes ikke uden nummeret på forhåndstilladelsen med angivelse af, at der er givet tilladelse (AUT).

▼B

6.  
Overførselstilladelsen foregriber ikke tilladelsen til anbringelse i bur.

▼M1

7.  
Frivillige overførsler og kontroloverførsler er ikke omfattet af en ny overførselstilladelse.

▼B

Artikel 41

▼M1

Nægtet overførselstilladelse og deraf følgende genudsætning af almindelig tun

▼B

1.  

Den medlemsstat, som en forhåndsmeddelelse om overførsel er sendt til i medfør af artikel 40, stk. 1, giver ikke tilladelse til overførsel, hvis den efter modtagelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel vurderer:

a) 

at det fangstfartøj eller det faststående tunfiskenet, der angives at have fanget de pågældende fisk, ikke rådede over en tilstrækkelig kvote

▼M1

b) 

at antallet og vægten af individer af almindelig tun ikke er blevet behørigt rapporteret af fangstfartøjet eller tunfiskenettet, eller at der ikke er givet tilladelse til anbringelse af almindelig tun i bur

c) 

at det fangstfartøj eller det tunfiskenet, der rapporteres at have fanget fiskene, ikke har haft en gyldig fiskeritilladelse for almindelig tun i overensstemmelse med artikel 27 eller 28

d) 

at det bugserfartøj, der angives at have modtaget overførslen af fisk, ikke er registreret i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer omhandlet i artikel 26 eller ikke er udstyret med et fuldt funktionsdygtigt FOS eller en tilsvarende sporingsanordning, eller

e) 

at bestemmelsesakvakulturbruget ikke er rapporteret som aktivt i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun.

▼B

2.  
Hvis den medlemsstat, som en meddelelse om overførsel er sendt til i medfør af artikel 40, stk. 1, nægter overførslen, udsteder den straks en ordre til føreren af fangstfartøjet eller bugserfartøjet eller til operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget for at meddele dem, at tilladelse til overførsel er nægtet, og pålægge dem at genudsætte fiskene fri i havet i overensstemmelse med bilag XII.

▼M1

3.  
I tilfælde af en teknisk fejl i bugserfartøjets FOS under transporten til akvakulturbruget erstattes bugserfartøjet af et andet bugserfartøj med et fuldt funktionsdygtigt FOS, eller der installeres eller anvendes et nyt funktionsdygtigt FOS hurtigst muligt og inden for 72 timer efter denne tekniske fejl. Denne frist på 72 timer kan undtagelsesvis forlænges i tilfælde af force majeure eller legitime driftsmæssige årsager. Den tekniske fejl meddeles straks Kommissionen, som underretter ICCAT's sekretariat. Fra tidspunktet for konstateringen af den tekniske fejl og indtil dens afhjælpning sender føreren eller førerens repræsentant hver time flagmedlemsstatens kontrolmyndigheder fiskerfartøjets ajourførte geografiske koordinater via et passende telekommunikationsmiddel.

▼B

Artikel 42

ICCAT-overførselsopgørelse

▼M1

1.  

Ved afsluttet overførsel udfylder og sender donoroperatøren ICCAT-overførselsopgørelsen (»ITD'en«) i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VI, til:

a) 

flagmedlemsstatens eller netmedlemsstatens kompetente myndigheder

b) 

den regionale ICCAT-observatør, hvis denne observatørs tilstedeværelse er obligatorisk, og

c) 

hvis det er relevant, bugserfartøjets fører eller operatøren af bestemmelsesakvakulturbruget.

▼B

2.  
ITD'en nummereres af myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for det fiskerfartøj, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, som overførslen stammer fra. Nummeret på ITD'en består af medlemsstatens kode på tre bogstaver efterfulgt af fire tal, der angiver året, og et trecifret løbenummer efterfulgt af de tre bogstaver »ITD« (MS-20**/xxx/ITD).

▼M1

3.  
Den originale ITD skal ledsage overførslen til det bestemmelsesakvakulturbrug, hvor individer af almindelig tun skal anbringes i bur.

Ved første overførsel duplikeres den originale ITD af donoroperatøren, når en enkelt fangst overføres fra noten eller tunfiskenettet til mere end ét transportbur.

I tilfælde af en yderligere overførsel skal føreren af donorbugserfartøjet ajourføre ITD'en ved at udfylde afdeling 3 (Yderligere overførsler) og levere den ajourførte ITD til det modtagende bugserfartøj.

En kopi af ITD'en skal opbevares om bord på donorfangst- eller donorbugserfartøjerne eller af donortunfiskenet- eller donorakvakulturbrugsoperatøren og være tilgængelig til enhver tid med henblik på kontrol under hele fangstperioden.

▼B

4.  
Førere af fartøjer, der overfører tun, indberetter deres aktiviteter i overensstemmelse med bilag II.

▼M1

5.  
Oplysninger om fisk, der observeres som døde under en overførsel eller under transporten af fisk til bestemmelsesakvakulturbruget, registreres i overensstemmelse med bilag XIII.

▼B

Artikel 43

Videokameraovervågning

▼M1

1.  

Donoroperatøren sørger for, at overførslen overvåges med videokamera i vandet for at bestemme antallet af individer af almindelig tun, der overføres, bortset fra overførsel af bure mellem to bugserfartøjer, som ikke indebærer flytning af levende almindelig tun mellem disse bure. Videooptagelsen udføres i overensstemmelse med minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X.

Hver kompetent myndighed i donoroperatørens medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at donoroperatøren straks udleverer kopier af de relevante videooptagelser:

a) 

i forbindelse med første overførsel og eventuel frivillig overførsel til den regionale ICCAT-observatør, til det modtagende bugserfartøjs fører og ved fangstrejsens afslutning til den kompetente myndighed i donoroperatørens flagmedlemsstat eller tunfiskenetmedlemsstat

b) 

i forbindelse med yderligere overførsler, til den nationale observatør om bord på donorbugserfartøjet, til føreren af det modtagende bugserfartøj og ved afsluttet bugsering til donorbugserfartøjets flagmedlemsstats kompetente myndighed

c) 

for overførsler mellem to forskellige akvakulturbrug til den regionale ICCAT-observatør, til føreren af det modtagende bugserfartøj og til den kompetente myndighed i donoroperatørens akvakulturbrugmedlemsstat, og

d) 

hvis en national kontrollør eller ICCAT-kontrollør er til stede under overførslen, til den pågældende kontrollør.

1a.  
Den pågældende videooptagelse skal ledsage fiskene op til bestemmelsesakvakulturbruget. En kopi skal opbevares ved tunfiskenettene, på akvakulturbrugene og om bord på donorfartøjerne og forblive tilgængelig til kontrolformål til enhver tid under fangstperioden.

▼B

2.  
Hvis SCRS anmoder Kommissionen om at indgive kopier af videooptagelserne, indgiver medlemsstaterne disse kopier til Kommissionen, som videresender dem til SCRS.

▼M1

3.  
Donoroperatøren og de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder gemmer videooptagelserne vedrørende overførsler i mindst tre år og opbevarer dem, så længe det er nødvendigt til kontrol- og håndhævelsesformål.

Artikel 43a

Frivillige overførsler og kontroloverførsler

1.  
Hvis den videooptagelse, der er omhandlet i artikel 43, ikke opfylder minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, og navnlig hvis dens kvalitet og klarhed ikke er tilstrækkelig til at bestemme antallet af individer af almindelig tun, der overføres, kan donoroperatøren foretage frivillige overførsler.
2.  
Hvis der ikke er foretaget nogen frivillig overførsel, eller hvis det på trods af den frivillige overførsel stadig ikke er muligt at bestemme antallet af individer af almindelig tun, der overføres, udsteder den kompetente myndighed i donoroperatørens flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstat en ordre om en kontroloverførsel, der gentages, indtil videooptagelsens kvalitet gør det muligt at fastslå, hvor mange individer af almindelig tun der overføres.
3.  
De frivillige overførsler og kontroloverførsler skal foretages i et tomt bur. Antallet af individer af almindelig tun, der overføres som fastslået ved den gyldige frivillige overførsel eller kontroloverførslen, skal anvendes til at udfylde logbogen, ITD'en og de relevante afsnit i eBCD'et.
4.  
Adskillelsen af transportburet fra notfartøjet, tunfiskenettet eller akvakulturbrugburet må ikke ske, før den regionale ICCAT-observatør om bord på notfartøjet eller til stede på akvakulturbruget eller ved tunfiskenettet har udført de relevante opgaver.
5.  
Hvis kvaliteten af videooptagelsen af frivillige overførsler stadig ikke gør det muligt at fastslå antallet af individer, der overføres, kan den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat tillade, at transportburene adskilles fra notfartøjet, tunfiskenettet eller akvakulturbruget. I så fald udsteder den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat en ordre om, at lågerne i de pågældende transportbure forsegles i overensstemmelse med proceduren i bilag XVa, og kræver, at der foretages kontroloverførsler på et bestemt tidspunkt og sted i nærværelse af den berørte flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstats kompetente myndighed.
6.  
Hvis de kompetente myndigheder i flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstaten ikke kan være til stede ved kontroloverførslen, skal kontroloverførslen finde sted under tilstedeværelse af en regional ICCAT-observatør. I så fald er akvakulturbrugsoperatøren, der ejer de individer af almindelig tun, der overføres, ansvarlig for udsendelsen af den regionale ICCAT-observatør med henblik på verifikation af kontroloverførslen.

▼M1

Artikel 44

Undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat

1.  

De kompetente myndigheder i donoroperatørens medlemsstat undersøger alle tilfælde, hvor:

a) 

der er en forskel på mere end 10 % mellem det antal individer af almindelig tun, der er registreret i ITD'en af donoroperatøren, og antallet af individer af almindelig tun, som ICCAT's regionale observatør eller den nationale observatør, alt efter hvad der er relevant, har fastslået

b) 

den regionale ICCAT-observatør har ikke underskrevet ITD'en.

Fejlmargenen på 10 %, jf. første afsnit, litra a), udtrykkes som en procentdel af donoroperatørens tal.

Ved indledningen af en undersøgelse underretter den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten/-CPC'en for de berørte bugserfartøjer om undersøgelsen og sikrer, at der ikke tillades overførsel fra eller til det pågældende transportbur, før undersøgelsen er afsluttet.

Undersøgelsen skal, hvis det er relevant, omfatte en analyse af alle de relevante videooptagelser. Undtagen i tilfælde af force majeure skal en sådan undersøgelse afsluttes inden anbringelsen i bur på akvakulturbruget og under alle omstændigheder senest 96 timer efter indledningen af undersøgelsen. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, gives der ikke tilladelse til anbringelse i bur, og det relevante afsnit i eBCD'et attesteres ikke.

2.  
For alle overførsler, hvor der kræves videooptagelse, udgør en afvigelse på over 10 % mellem antallet af individer af almindelig tun, der overføres, som registreret i ITD'en af donoroperatøren, og det antal, som donoroperatørmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed har vurderet, en potentiel manglende overholdelse fra det pågældende fiskerfartøjs, tunfiskenets eller akvakulturbrugs side.

▼B

Artikel 45

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende anvendelsen af denne afdeling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68.

▼M1

Artikel 45a

Ændringer af ITD'er og eBCD'er efter inspektioner på havet eller undersøgelser

Hvis antallet af individer af almindelig tun, der overføres, efter en inspektion på havet eller en undersøgelse viser sig at være over 10 % større end det, der er rapporteret i ITD'en og eBCD'et, ændres eBCD'et af den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat for at afspejle resultatet af undersøgelsen.

▼B

Afdeling 7

Anbringelse i bur

▼M1

Artikel 45b

Almindelige bestemmelser

1.  
Hver akvakulturbrugmedlemsstat udpeger en enkelt kompetent myndighed som ansvarlig for at koordinere indsamling og verifikation af oplysninger om anbringelser i bur under dens jurisdiktion, for kontrol af aktiviteter på akvakulturbrug under dens jurisdiktion og for at rapportere til og samarbejde med de kompetente myndigheder i flag- og tunfiskenetmedlemsstaterne/CPC'erne, hvis fartøjer eller tunfiskenet har fanget den tun, der er anbragt i bur.
2.  
Alt fiskeri efter almindelig tun og al akvakulturbrugvirksomhed er underlagt den kontrol, der er fastsat i den årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan, som er forelagt i henhold til artikel 14.
3.  
Medlemsstater, der er involveret i anbringelsen i bur, udveksler oplysninger og samarbejder for at sikre, at antallet og vægten af individer af almindelig tun, der er bestemt til anbringelse i bur, er nøjagtige og i overensstemmelse med de fangstmængder, som føreren af notfartøjet eller tunfiskenetoperatøren har indberettet, og som er angivet i de relevante afsnit i eBCD'et.
4.  
Akvakulturbrugmedlemsstaterne sørger for, at akvakulturbrugsoperatørerne til enhver tid fører en nøjagtig skematisk plan over deres akvakulturbrug med angivelse af de unikke identifikationsnumre, jf. artikel 45c, for alle bure og deres individuelle position på akvakulturbruget. Denne plan stilles til enhver tid til rådighed for akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed for kontrol og for den regionale ICCAT-observatør, der er udsendt til akvakulturbruget. Enhver ajourføring af den skematiske plan er underlagt forudgående anmeldelse til den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten. Den skematiske plan tilpasses ajourføres, hver gang antallet eller fordelingen af akvakulturbrugbure ændres.
5.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer alle oplysninger, al dokumentation og alt materiale i forbindelse med anbringelse i bur i akvakulturbrug under deres jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer oplysningerne, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål. Denne forpligtelse finder tilsvarende anvendelse på akvakulturbrugsoperatører for så vidt angår anbringelse i bur på deres akvakulturbrug.

Artikel 45c

Unikt identifikationsnummer

1.  
Inden kampagnen om fiskeri efter almindelig tun påbegyndes, tildeler den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten et unikt identifikationsnummer (»burnummer«) til hvert bur, der er knyttet til akvakulturbrug under deres jurisdiktion, herunder de bure, der anvendes til at transportere fiskene til akvakulturbruget.
2.  
Burnumre udstedes i henhold til et unikt nummersystem, der som minimum består af alfa-3-koden for akvakulturbrugmedlemsstaten efterfulgt af tre numre. Burnumre skal være permanente og må ikke kunne overføres fra ét bur til et andet.
3.  
Burnumrene skal være stemplet eller malet på to modsatte sider af burets ring og over vandlinjen i en farve, der står i kontrast til den baggrund, hvorpå de er malet eller stemplet, og skal til enhver tid være synlige og letlæselige med henblik på kontrol. Bogstavernes og tallenes højde skal være mindst 20 cm med en stregtykkelse på mindst 4 cm.
4.  
Uanset stk. 3 er alternative metoder til at markere burnummeret tilladt, forudsat at de giver samme garanti for synlighed, læsbarhed og ukrænkelighed.

Artikel 45d

Tilladelse til anbringelse i bur

1.  
Hver anbringelse i bur skal være underlagt proceduren i stk. 2-4.
2.  

Akvakulturbrugsoperatøren skal anmode om en tilladelse til anbringelse i bur, som skal udstedes af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed. Tilladelsen til anbringelse i bur skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

antallet og vægten af individerne af almindelig tun, der skal anbringes i bur, som omhandlet i ITD'en

b) 

den relevante ITD

c) 

nummeret på de pågældende eBCD'er som bekræftet og attesteret af fangstflagmedlemsstatens/-CPC'ens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed

d) 

alle rapporter om fisk, der dør under transport, behørigt registreret i overensstemmelse med bilag XIII.

3.  
Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed meddeler de i stk. 2 omhandlede oplysninger til fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes relevante kompetente myndigheder og anmoder om bekræftelse af, at anbringelse i bur kan tillades.
4.  
Inden for tre arbejdsdage underretter fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes kompetente myndigheder akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed om, at den pågældende anbringelse i bur kan tillades eller skal afslås. I tilfælde af afslag skal fangstflagmedlemsstatens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed angive årsagerne til dette afslag. Afslaget skal omfatte den deraf følgende ordre om genudsætning.
5.  
Akvakulturbrugmedlemsstaten udsteder tilladelsen til anbringelse i bur, umiddelbart efter at fangstflagmedlemsstatens/-CPC'ens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed har modtaget bekræftelsen. Hvis denne bekræftelse ikke foreligger, giver akvakulturbrugets kompetente myndighed ikke tilladelse til anbringelse i bur.
6.  
Der gives ikke tilladelse til anbringelse i bur, hvis det samlede sæt oplysninger, der kræves i medfør af stk. 2, ikke ledsager de fisk, der er omfattet af tilladelsen til anbringelse i bur.
7.  
Så længe resultaterne af den i artikel 44 omhandlede undersøgelse, der gennemføres af fangstflagmedlemsstatens/-CPC'ens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed, ikke foreligger, gives der ikke tilladelse til anbringelse i bur, og de relevante afsnit i eBCD'et om fangst- og handelsoplysninger vedrørende handel med levende fisk attesteres ikke.
8.  
Hvis akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed ikke har udstedt tilladelsen til anbringelse i bur inden for en måned efter akvakulturbrugsoperatørens anmodning om tilladelse til anbringelse i bur, beordrer og gennemfører akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed genudsætning af alle fisk i det pågældende transportbur i overensstemmelse med bilag XII. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder underretter straks den berørte fangstflagmedlemsstats/-CPC's eller fangsttunfiskenetmedlemsstats/-CPC's kompetente myndighed og ICCAT's sekretariat om genudsætningen.

▼M1

Artikel 46

Afslag på tilladelse til anbringelse i bur

1.  

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller tunfiskenettet, nægter at godkende anbringelsen i bur, hvis den vurderer:

a) 

at det fangstfartøj eller tunfiskenet, der har fanget fiskene, ikke har rådet over en tilstrækkelig kvote til den almindelige tun, der skal anbringes i bur

b) 

at mængden af fisk, der skal anbringes i bur, ikke er blevet behørigt indberettet af fangstfartøjet eller tunfiskenettet, eller

c) 

at det fangstfartøj eller tunfiskenet, der rapporteres at have fanget fiskene, ikke har en gyldig fiskeritilladelse for almindelig tun udstedt i overensstemmelse med artikel 27 eller 28.

2.  

Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller tunfiskenettet, nægter at give tilladelse til anbringelse i bur, skal den:

a) 

underrette akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed, og

b) 

anmode akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed om at beslaglægge fangsterne og genudsætte fiskene i havet.

Artikel 46a

Anbringelse i bur

1.  
Ved bugserfartøjets ankomst i nærheden af akvakulturbruget, sikrer den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten for, at bugserfartøjet holdes i en afstand af mindst en sømil fra enhver facilitet på akvakulturbruget, indtil akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed er fysisk til stede. Bugserfartøjets position og aktivitet skal til enhver tid overvåges.
2.  
Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed giver ikke tilladelse til, at anbringelsen i bur påbegyndes, uden at nævnte myndighed og den regionale ICCAT-observatør er til stede, eller inden de relevante afsnit i eBCD'et om fangst- og handelsoplysninger vedrørende handel med levende fisk er afsluttet og attesteret af fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes kompetente myndigheder.
3.  
Det er forbudt at forankre transportbure i akvakulturbrugbure uden flytning af fiskene for at muliggøre optagelse med stereokamera.
4.  
Efter overførsel af individer af almindelig tun fra bugserburet til akvakulturbrugburet sørger akvakulturbrugmedlemsstatens kontrolmyndighed for, at akvakulturbrugbure, der indeholder individer af almindelig tun, til enhver tid er forseglet. Det vil kun være muligt at bryde forseglingen, hvis den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten er til stede, og efter at myndigheden har givet tilladelse. Akvakulturbrugmedlemsstatens kontrolmyndighed iværksætter protokoller for forseglingen af akvakulturbrugbure, der skal sikre brugen af officielle segl, og at de pågældende segl placeres på en sådan måde, at de forhindrer åbning af døre, uden at seglet brydes.
5.  
Akvakulturbrugmedlemsstaterne sikrer, at fangster af almindelig tun anbringes i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter oprindelsesflagmedlemsstat/-CPC og fangstår. Hvis den almindelige tun fanges i fælles fiskeri, anbringes de pågældende fangster dog i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter det fælles fiskeri og fangstår.
6.  
Fisk skal anbringes i bur inden den 22. august hvert år, medmindre de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure, som vedlægges rapporten om anbringelse i bur, når den indgives. Fisk må under ingen omstændigheder anbringes i bur efter den 7. september hvert år. Ovennævnte frister gælder ikke i tilfælde af overførsler mellem akvakulturbrug.

Artikel 47

Fangstdokumentation for almindelig tun

Akvakulturbrugmedlemsstaten må ikke give tilladelse til at anbringe almindelig tun i bur, som ikke er ledsaget af de dokumenter, der kræves af ICCAT inden for rammerne af dokumentationsprogrammet for fangst i forordning (EU) 2023/2833 ( 4 ). Dokumentationen skal være nøjagtig og fuldstændig og skal attesteres af fangstfartøjernes flagmedlemsstat/-CPC eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten/-CPC'en.

▼M1 —————

▼M1

Artikel 49

Kontrolkameraers optagelse af anbringelse i bur og meddelelse om anbringelse

1.  
Akvakulturbrugmedlemsstaterne, sikrer, at anbringelse i bur overvåges af deres kontrolmyndigheder ved hjælp af både konventionelle kameraer og stereokameraer. Der foretages videooptagelser af hver enkelt anbringelse i bur i overensstemmelse med minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X.
2.  
Hvis kvaliteten af kontrolkameraets videooptagelse, der anvendes til at bestemme antallet og/eller vægten af individer af almindelig tun i bur, ikke overholder minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om kontrol af anbringelse i bur, indtil det er muligt at bestemme antallet og vægten af individer af almindelig tun. Gentagelse af anbringelse i bur er ikke omfattet af en ny tilladelse til anbringelse i bur.
3.  
I tilfælde af kontrol af anbringelse i bur skal den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten sikre, at donorakvakulturbrugburet er forseglet, og at buret ikke kan manipuleres forud for den nye anbringelse i bur. De modtagende akvakulturbrugbure, der anvendes ved kontrollen af anbringelse i bur, skal være tomme.
4.  
Ved afslutningen af anbringelsen i bur sikrer akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed, at den regionale ICCAT-observatør har øjeblikkelig adgang til alle kontrolkameravideooptagelser og konventionelle kameravideooptagelser og har tilladelse til at tage en kopi, hvis der er brug for det for at fuldføre opgaven med at analysere de pågældende videooptagelser på et andet tidspunkt eller sted.
5.  
Akvakulturbrugmedlemsstaterne sikrer, at akvakulturbrugsoperatøren for hver anbringelse i bur indgiver en ICCAT-meddelelse om anbringelse i bur senest en uge efter den faktiske anbringelse i bur ved hjælp af modellen i bilag XIV.

Artikel 50

Iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser

1.  
Hvis der i forbindelse med en enkelt fangst er en afvigelse på over 10 % mellem antallet af individer af almindelig tun, der anbringes i bur som meddelt af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, og det antal, der er indberettet i eBCD'et eller ITD'en som fanget og/eller overført, iværksætter fangstflagmedlemsstaten eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten en undersøgelse for at bestemme den nøjagtige fangstvægt, der skal fratrækkes den nationale kvote for almindelig tun.
2.  
Til støtte for undersøgelsen omhandlet i stk. 1 anmoder fangstflagmedlemsstatens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed om alle supplerende oplysninger og resultaterne af den relevante videooptagelsesanalyse, der er foretaget af flag- og akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder, som har været involveret i den pågældende transport og anbringelse i bur.
3.  
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder flagmedlemsstaterne for de fartøjer, der har deltaget i transporten af fiskene, samarbejder aktivt, herunder gennem udveksling af alle oplysninger og al dokumentation, som de har til rådighed.
4.  
Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed afslutter undersøgelsen senest én måned efter, at akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed har meddelt resultaterne af anbringelsen i bur.
5.  
Ved en afvigelse på over 10 % mellem det antal individer af almindelig tun, der er rapporteret fanget af det berørte fartøj eller tunfiskenet, og det antal, som fangstflag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed har vurderet som følge af undersøgelsen, anses det berørte fartøj eller tunfiskenet for at kunne have overtrådt reglerne.
6.  
Den fejlmargen på 10 %, som er omhandlet i stk. 1 og 5, udtrykkes som en procentdel af de tal, der indberettes af fiskerfartøjets fører eller førerens repræsentant eller tunfiskenetoperatøren eller tunfiskenetoperatørens repræsentant, og gælder for de enkelte anbringelser i bur.
7.  
Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten bestemmer vægten af almindelig tun, der skal fratrækkes den nationale kvote for almindelig tun, under hensyntagen til de mængder, der er anbragt i bur, beregnet i overensstemmelse med bilag XI, hvilket sikrer, at vægten ved anbringelse i bur beregnes på grundlag af forholdet mellem længde og vægt for vildfisk og den rapporterede dødelighed, jf. bilag XIII.
8.  
Hvis det i denne artikels stk. 1 omhandlede undersøgelse konkluderes, at individer af almindelig tun er forsvundne fisk som defineret i bilag XIII, fratrækkes vægten af de forsvundne fisk dog fra medlemsstatens nationale kvote i overensstemmelse med bilag XIII ved at anvende den gennemsnitlige individuelle vægt ved anbringelse i bur, der er meddelt af den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten, på antallet af individer af almindelig tun i fangsten som vurderet af flag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed på baggrund af resultatet af dens analyse af den første overførselsvideooptagelse i forbindelse med undersøgelsen.
9.  
Uanset stk. 8 kan flag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed efter høring af den kompetente myndighed i den flagmedlemsstat, der er involveret i transporten af fisk til bestemmelsesakvakulturbruget, beslutte ikke at fratrække de fisk, der ifølge undersøgelsen er forsvundne fisk, fra medlemsstatens kvote, hvis tabene er behørigt dokumenteret som force majeure af operatøren (dvs. billeder af det beskadigede bur, meteorologiske rapporter), de relevante oplysninger er blevet meddelt den kompetente myndighed i operatørens medlemsstat umiddelbart efter hændelsen, og tabene ikke har medført kendt dødelighed.

Artikel 51

Foranstaltninger og programmer med henblik på at vurdere antallet og vægten af individer af almindelig tun, som skal anbringes i bur

1.  
Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed vurderer antallet og vægten af individer af almindelig tun, der anbringes i bur, ved at analysere den videooptagelse af hver anbringelse i bur, der stilles til rådighed af akvakulturbrugsoperatøren. Til gennemførelse af denne analyse følger myndighederne i akvakulturbrugmedlemsstaten procedurerne fastsat i bilag XI.
2.  
Hvis der er en forskel på mere end 10 % mellem det antal eller den vægt, der er vurderet af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed, og de tilsvarende tal, der er indberettet i ICCAT-meddelelsen om anbringelse i bur, iværksætter akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed en undersøgelse for at afdække årsagerne til uoverensstemmelsen og foretager eventuelt en justering af antallet og/eller vægten af individer af almindelig tun, der er blevet anbragt i bur. Denne fejlmargen på 10 % udtrykkes som en procentdel af de tal, som akvakulturbrugsoperatøren har fremlagt.
3.  
Efter afslutningen af en anbringelse i bur eller – i tilfælde af fælles fiskeri eller tunfiskenet fra samme EU-medlemsstat – af den sidste anbringelse i bur i forbindelse med dette fælles fiskeri eller disse tunfiskenet, meddeler akvakulturbrugmedlemsstaten resultaterne af stereokamerakontrollen, jf. bilag XI, til fangstflagmedlemsstaten/-CPC'en eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten/-CPC'en i overensstemmelse med afsnit B, punkt 2, i bilag XI.
4.  
Akvakulturbrugmedlemsstaten sender også resultaterne af den i stk. 3 omhandlede stereokamerakontrol til den enhed, der gennemfører ICCAT's regionale observatørprogram på ICCAT's vegne.
5.  
Den i stk. 3 omhandlede stereokamerakontrol gennemføres efter procedurerne fastsat i bilag XI. Alternative metoder må kun anvendes, hvis de er godkendt af ICCAT på dets årlige møde.
6.  
Hver akvakulturbrugmedlemsstat indgiver procedurerne og resultaterne vedrørende stereokamerakontrollen eller de i stk. 5 omhandlede alternative metoder til Kommissionen senest den 30. september hvert år, for at de kan fremsendes til SCRS senest den 31. oktober hvert år.
7.  
Alle almindelige tun, der dør under en anbringelse i bur, indberettes af akvakulturbrugsoperatøren i overensstemmelse med bilag XIII.
8.  

Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten udsteder en ordre om, at de mængder, der er anbragt i bur, som overstiger de mængder, der er rapporteret fanget og overført, skal genudsættes efter procedurerne fastsat i bilag XII, hvis:

a) 

undersøgelsen omhandlet i artikel 50, stk. 1, ikke er afsluttet inden for en frist på ti arbejdsdage efter meddelelsen af resultaterne af stereokamerakontrollen for en enkelt anbringelse i bur eller for alle anbringelser i bur fra et fælles fiskeri, eller

b) 

resultatet af undersøgelsen omhandlet i artikel 50, stk. 1, viser, at antallet eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er højere end de mængder, der er rapporteret fanget og overført.

Genudsætning af de overskydende mængder skal ske under kontrolmyndighedernes tilstedeværelse.

9.  
Resultaterne af stereokamerakontrollen anvendes til at afgøre, om genudsætning er påkrævet, og meddelelserne om anbringelse i bur og de relevante afsnit i BCD'et udfyldes i overensstemmelse hermed. Når der er udstedt en ordre om at genudsætte fisk, skal akvakulturbrugsoperatøren anmode om, at en national kontrolmyndighed og en regional ICCAT-observatør kommer til stede for at overvåge genudsætningen.

Artikel 52

Genudsætning i tilknytning til anbringelse i bur

1.  
Det skal i overensstemmelse med afsnit B, punkt 3, i bilag XI bestemmes, hvilke fisk der skal genudsættes.
2.  
Hvis vægten af almindelig tun, der anbringes i bur, overstiger den vægt, der er rapporteret fanget og/eller overført, udsteder fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed en ordre om genudsætning og underretter straks den pågældende akvakulturbrugmedlemsstats kompetente myndighed herom. Ordren om genudsætning udstedes i overensstemmelse med afsnit B, punkt 3, i bilag XI, under hensyntagen til den mulige kompensation i forbindelse med det fælles fiskeri eller tunfiskenettet, i overensstemmelse med afsnit B, punkt 5, i bilag XI.
3.  
Genudsætningen gennemføres efter protokollen i bilag XII.

▼M1 —————

▼B

Artikel 56

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurer for anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68.

▼M1

Afdeling 7a

Høstaktiviteter

Artikel 56a

Høst

1.  
Fabriksskibe, der har til hensigt at operere på akvakulturbrug eller i tunfiskenet, skal sende en forhåndsmeddelelse til akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaten mindst 48 timer før fartøjets ankomst til akvakulturbruget eller tunfiskenetområdet. Forhåndsmeddelelsen skal som minimum indeholde dato og forventet ankomsttidspunkt og oplysninger om, hvorvidt fabriksskibet har almindelig tun om bord, og i bekræftende fald indeholde oplysninger om lasten, herunder mængder i forarbejdet vægt og levende vægt og oplysninger om den ombordværende almindelige tuns oprindelse (akvakulturbrug eller tunfiskenet og medlemsstat/-CPC).
2.  

Enhver høstaktivitet på akvakulturbrug eller i tunfiskenet skal godkendes af akvakulturbrugmedlemsstaten eller tunfiskenetmedlemsstaten. Med henblik herpå indgiver den akvakulturbrugsoperatør eller den tunfiskenetoperatør, der har til hensigt at høste almindelig tun, en anmodning om tilladelse til sin akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstat, alt efter hvad der er relevant, som mindst skal omfatte følgende oplysninger:

— 
høstdato eller -periode
— 
anslåede mængder, der skal høstes i antal individer af almindelig tun og kg
— 
eBCD-nummer forbundet med de individer af almindelige tun, der skal høstes
— 
oplysninger om hjælpefartøjer, der er involveret i aktiviteterne, og
— 
bestemmelsessted for den høstede almindelige tun (fabriksskib, eksport, lokalt marked osv.).
3.  
Bortset fra individer af almindelig tun, der er tæt på at dø, må der ikke gives tilladelse til høstaktiviteter, før resultaterne af kvoteudnyttelsen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 7-9, er blevet bestemt, og de dermed forbundne genudsætninger er blevet gennemført.
4.  
Høstaktiviteter må ikke finde sted uden tilstedeværelse af en national observatør i tilfælde af tunfiskenet eller en regional ICCAT-observatør i tilfælde af høst på akvakulturbrug. For så vidt angår fisk, der leveres til fabriksskibe, kan den nationale observatør eller den regionale ICCAT-observatør udføre deres relevante opgaver fra fabriksskibet.
5.  
Akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaternes kompetente myndigheder verificerer og foretager krydskontrol af resultaterne af alle høstaktiviteter, der finder sted på akvakulturbrug og i tunfiskenet under deres jurisdiktion, ved hjælp af alle de relevante oplysninger, de er i besiddelse af. Akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaternes kompetente kontrolmyndigheder inspicerer alle aktiviteter i forbindelse med høst af almindelig tun bestemt til fabriksskibe og en procentdel af resten af høstaktiviteterne baseret på risikoanalyse.
6.  
Når bestemmelsesstedet for almindelig tun er et fabriksskib, skal føreren af eller repræsentanten for fabriksskibet udfylde en forarbejdningsopgørelse. Når den høstede almindelige tun skal landes direkte i havn, skal akvakulturbrug- eller tunfiskenetoperatøren udfylde en høstopgørelse. Forarbejdnings- og høstopgørelserne attesteres af den nationale observatør eller den regionale ICCAT-observatør, der er til stede under høstaktiviteten.
7.  
Forarbejdnings- og høstopgørelserne overføres pr. e-mail til akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder senest 48 timer efter høstaktiviteten ved hjælp af modellen i bilag XVb.

Afsnit 7b

Kontrolaktiviteter på akvakulturbrug efter anbringelse i bur

Artikel 56b

Interne overførsler på akvakulturbrug

1.  
Interne overførsler på akvakulturbrug må ikke finde sted uden tilladelse og tilstedeværelsen af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed. Hver overførsel registreres af kontrolkameraer for at bekræfte antallet af overførte individer af almindelig tun. Videooptagelsen skal overholde minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed overvåger og kontrollerer disse overførsler og sikrer, at alle interne overførsler på akvakulturbrug registreres i eBCD-systemet.
2.  
Uanset definitionen af anbringelse i bur i artikel 5, nr. 30), betragtes flytning af individer af almindelig tun mellem to forskellige steder på samme akvakulturbrug (intern overførsel på akvakulturbrug) ved hjælp af et transportbur ikke som anbringelse i bur med henblik på afsnit 7.
3.  
Under interne overførsler i akvakulturbrug kan den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten give tilladelse til at omgruppere fisk af samme flagoprindelse og fra samme fælles fiskeri, forudsat at sporbarheden og anvendelsen af SCRS' vækstrater opretholdes.
4.  
Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed og akvakulturbrugsoperatøren gemmer videooptagelserne fra interne overførsler på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer oplysningerne, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.

Artikel 56c

Overførsel

1.  
Inden begyndelsen af den næste notfartøjs- og tunfiskenetfangstperiode vurderer akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed grundigt den overførte levende almindelig tun på akvakulturbrugene under dens jurisdiktion. Med henblik herpå overføres den pågældende levende almindelige tun til tomme bure og overvåges ved hjælp af kontrolkameraer med henblik på at bestemme antallet og vægten af de overførte individer af almindelig tun.
2.  
Som en undtagelse fra stk. 1 kontrolleres overførslen af almindelig tun fra år og bure, hvor der ikke fandt nogen høst sted, årligt ved anvendelse af stikprøvekontrolproceduren i artikel 56e.
3.  
Den overførte levende almindelige tun anbringes i separate bure eller rækker af bure i akvakulturbruget og opdeles på grundlag af det fælles fiskeri eller samme oprindelsestunfiskenetmedlemsstat/-CPC og fangstår.
4.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten sikrer, at kontrolkameraets videooptagelser fra overførslerne af overførselsvurderingerne overholder de relevante minimumsstandarder for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, og at vurderingen af antallet og vægten af overførte individer af almindelig tun er i overensstemmelse med afsnit A i bilag XI.
5.  
Indtil SCRS udvikler en algoritme til at omregne længde til vægt for opfedede eller opdrættede fisk eller begge dele, skal beregningen af vægten af de overførte individer af almindelig tun foretages ved hjælp af de mest opdaterede vækstratetabeller produceret af SCRS.
6.  
En forskel mellem antallet af individer af almindelig tun og det antal, der fremkommer ved vurderingen af overførslen, og det forventede antal efter høst skal behørigt undersøges af den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten og registreres i eBCD-systemet. I tilfælde af et for stort tal giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om genudsætning af det tilsvarende antal individer af almindelig tun. Genudsætningen gennemføres i overensstemmelse med bilag XII. Der ydes ikke kompensation for forskelle mellem forskellige bure på akvakulturbruget. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan tillade en fejlmargen på op til 5 % mellem det antal individer af almindelig tun, der fremkommer ved vurderingen af overførslen, og det forventede antal tilstedeværende individer i buret.
7.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer videooptagelserne og al relevant dokumentation fra overførselsvurderingerne på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer de pågældende oplysninger, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.

Artikel 56d

Årlig overførselserklæring

1.  

De kompetente myndigheder i akvakulturbrugmedlemsstaterne udfylder og sender, vedlagt den reviderede forvaltningsplan for opdræt, en årlig overførselserklæring til Kommissionen senest ti dage efter afslutningen af overførselsvurderingen. Erklæringen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) 

flagmedlemsstat

b) 

akvakulturbrugets navn og ICCAT-nummer

c) 

fangstår

d) 

henvisninger til det eBCD, som svarer til de fangster, der overføres

e) 

burnummer

f) 

mængde (i kg) og antal individer af almindelig tun, der er overført

g) 

gennemsnitsvægt

h) 

oplysninger om hver af overførselsvurderingsoperationerne: dato og burnumre, og

i) 

oplysninger om tidligere interne overførsler på akvakulturbruget, hvis det er relevant.

Kommissionen videresender den årlige overførselserklæring til ICCAT's sekretariat senest 15 dage efter afslutningen af overførselsvurderingsoperationerne.

2.  
Stereokamerakontrollen skal, hvis det er relevant, vedhæftes den årlige overførselserklæring.

Artikel 56e

Stikprøvekontroller

1.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten foretager stikprøvekontroller på akvakulturbrug under dens jurisdiktion. Den stikprøvekontrol, der er omhandlet i stk. 2, finder som minimum sted på akvakulturbrug mellem det tidspunkt, hvor anbringelsen i bur afsluttes, og det følgende års første anbringelse i bur. Denne kontrol skal omfatte obligatorisk overførsel af alle individer af almindelig tun fra akvakulturbrugbure til andre akvakulturbrugbure, således at antallet af individer af almindelig tun kan tælles ved hjælp af kontrolvideooptagelser.
2.  
Hver akvakulturbrugmedlemsstat fastsætter et minimumsantal stikprøvekontroller, der skal foretages på hvert akvakulturbrug under dets jurisdiktion. Antallet af stikprøvekontroller skal dække mindst 10 % af antallet af bure på hvert akvakulturbrug efter afslutningen af anbringelsen i bur og skal omfatte mindst én kontrol pr. akvakulturbrug og rundes op om nødvendigt. Udvælgelsen af bure, der skal kontrolleres, baseres på en risikoanalyse. Planlægningen af stikprøvekontroller, der skal foretages, skal afspejles i medlemsstatens overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan, jf. artikel 14.
3.  
Selv om det ikke er obligatorisk, kan akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed maksimalt to kalenderdage forinden give de pågældende akvakulturbrug forudgående meddelelse om, at der vil blive foretaget stikprøvekontrol. I så fald underretter akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed først akvakulturbrugsoperatøren om de valgte bure ved ankomsten til det pågældende akvakulturbrug.
4.  
Akvakulturbrugsoperatørerne træffer alle passende foranstaltninger til at lette stikprøvekontrollerne, og hvis der gives en forudgående meddelelse, sikrer de, at alle midler er på plads, således at akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan foretage stikprøvekontrol til enhver tid og i ethvert bur på akvakulturbruget.
5.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten bestræber sig på at afkorte tiden mellem beslutningen om stikprøvekontrol og datoen for selve stikprøvekontrollen. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed sikrer, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at akvakulturbrugsoperatøren ikke har mulighed for at manipulere de pågældende bure, før stikprøvekontrollen finder sted.
6.  
Efter stikprøvekontrollen skal enhver forskel mellem antallet af individer af almindelig tun, der bestemmes ved stikprøvekontrollen, og det antal, der forventes at være til stede i buret, undersøges og registreres behørigt i eBCD-systemet. I tilfælde af et for stort tal giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om genudsætning af det tilsvarende antal individer af almindelig tun. Genudsætningen gennemføres i overensstemmelse med bilag XII. Der ydes ikke kompensation for forskelle mellem forskellige bure på akvakulturbruget. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan tillade en fejlmargen på 5 % mellem det antal individer, der fremkommer ved kontroloverførslen, og det forventede antal tilstedeværende individer i buret.
7.  
Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer alle videooptagelser fra stikprøvekontroller på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer de pågældende oplysninger, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.
8.  
Kommissionen meddeler i overensstemmelse med artikel 17 ICCAT's sekretariat resultaterne af stikprøvekontrollerne, inden den nye notfartøjsfangstperiode, der gælder for hver medlemsstat, indledes, med henblik på fremsendelse til ICCAT's gennemførelseskomité.

Artikel 56f

Overførsler mellem akvakulturbrug

1.  
Overførsel af levende individer af almindelig tun mellem to forskellige akvakulturbrug må ikke finde sted uden forudgående skriftlig tilladelse fra de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder.
2.  
Overførslen fra donorakvakulturbrugburet til transportburet skal opfylde kravene i afsnit 6, bl.a. en videooptagelse til bekræftelse af antallet af overførte individer af almindelig tun, gennemførelse af en ITD og verifikation af overførslen foretaget af en regional ICCAT-observatør.
3.  
Uanset stk. 2 er det i tilfælde, hvor et helt akvakulturbrugbur skal flyttes til bestemmelsesakvakulturbruget, ikke nødvendigt at optage overførslen på video, og buret skal transporteres forseglet til bestemmelsesakvakulturbruget.
4.  
Anbringelse i bur af almindelig tun på bestemmelsesakvakulturbruget er underlagt kravene til anbringelse i bur i artikel 46a og 49 og artikel 51, stk. 1, 2 og 7, bl.a. en videooptagelse til bekræftelse af antallet og vægten af individer af almindelig tun i bur og verifikation af overførslen foretaget af en regional ICCAT-observatør. Fastsættelsen af vægten for individer af almindelig tun, der anbringes i bur, fra et andet akvakulturbrug finder ikke anvendelse, før SCRS har udviklet en algoritme til at omregne længde til vægt for opfedede eller opdrættede fisk eller begge dele.

▼B

Afdeling 8

Overvågning

Artikel 57

Fartøjsovervågningssystem

▼M1

1.  
Uanset artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 gennemfører medlemsstaterne et FOS for alle deres fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og for alle bugserfartøjer, uanset deres længde, i overensstemmelse med bilag XV til denne forordning. Alle sådanne fartøjer skal overføre meldinger mindst en gang hver anden time, undtagen for bugserfartøjer og notfartøjer, der skal overføre dette mindst hver time.
2.  
Fiskerfartøjer, som skal have FOS i henhold til stk. 1, skal begynde at overføre FOS-data til ICCAT's sekretariat mindst fem dage før deres tilladelsesperiode og fortsætte med at overføre disse data indtil mindst fem dage efter tilladelsesperiodens afslutning, medmindre der i forvejen er sendt en anmodning til Kommissionen om at få det pågældende fartøj fjernet fra ICCAT-fartøjsregistret.

▼B

3.  
Af kontrolhensyn skal fartøjsføreren eller førerens repræsentant sikre, at transmissionen af FOS-data fra fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, ikke afbrydes, når fartøjerne er i havn, medmindre der er et meldingssystem for indsejling i og udsejling af havn.
4.  
Medlemsstaterne sikrer, at deres fiskeriovervågningscentre i realtid og i formatet »https data feed« videresender Kommissionen og et organ, som denne har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen videresender disse meddelelser til ICCAT's sekretariat.
5.  

Medlemsstaterne sikrer, at

▼M1

a) 

der videresendes FOS-meldinger fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen som fastsat i stk. 1

▼B

b) 

deres fiskeriovervågningscentre, hvis der opstår tekniske fejl eller funktionssvigt i FOS, videresender de alternative meddelelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, og som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen, senest 24 timer efter at de har modtaget dem

▼M1

ba) 

i tilfælde af en teknisk funktionsfejl i FOS erstattes det pågældende bugserfartøj af et andet bugserfartøj med et fuldt fungerende FOS; hvis der ikke er andre bugserfartøjer til rådighed, skal et nyt operationelt FOS monteres om bord eller anvendes, hvis det allerede er monteret, så hurtigt som muligt og inden for 72 timer, undtagen i tilfælde af force majeure, som skal meddeles ICCAT's sekretariat; i mellemtiden meddeler føreren eller førerens repræsentant hver time bugserfartøjets opdaterede geografiske koordinater ved hjælp af passende telekommunikationsmidler, begyndende fra det tidspunkt, hvor hændelsen blev opdaget og/eller meddelt, til flagmedlemsstatens kontrolmyndigheder

▼B

c) 

de meddelelser, der videresendes til Kommissionen, er fortløbende nummereret (med en unik identifikator) for at undgå dubletter

d) 

de meddelelser, der videresendes til Kommissionen, er i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.

6.  
Hver medlemsstat sikrer, at alle de meddelelser, der stilles til rådighed for dens inspektionsfartøjer, behandles fortroligt og udelukkende anvendes i forbindelse med inspektion på havet.

Afdeling 9

Inspektion og håndhævelse

Artikel 58

ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

1.  
De fælles internationale inspektionsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med ICCAT-ordningen for fælles international inspektion (»ICCAT-ordningen«) for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion som fastsat i bilag IX til denne forordning.
2.  
Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, udpeger kontrollører og foretager inspektion på havet i henhold til ICCAT-ordningen.
3.  
Hvis en medlemsstat på noget tidspunkt har over 15 fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter almindelig tun i konventionsområdet, skal den pågældende medlemsstat på grundlag af en risikovurdering udsende et inspektionsfartøj med henblik på inspektion og kontrol på havet i konventionsområdet i hele den periode, hvor fartøjerne befinder sig der. Denne forpligtelse betragtes som opfyldt, hvis flere medlemsstater samarbejder om at udsende et inspektionsfartøj, eller hvis et EU-inspektionsfartøj udsendes til konventionsområdet.
4.  
Kommissionen eller et organ udpeget af denne kan udpege EU-kontrollører til ICCAT-ordningen.
5.  
Med henblik på stk. 3 koordinerer Kommissionen eller et organ udpeget af denne overvågnings- og inspektionsaktiviteterne for Unionen. Kommissionen kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik på, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til ICCAT-ordningen. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer fisker efter almindelig tun, træffer de fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og geografiske områder disse ressourcer skal indsættes.
6.  
Medlemsstaterne giver senest den 1. april hvert år Kommissionen meddelelse om navnene på de kontrollører og inspektionsfartøjer, som de har til hensigt at stille til rådighed for ICCAT-ordningen i det pågældende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en plan for Unionens deltagelse i ICCAT-ordningen, som den sender til ICCAT's sekretariat og medlemsstaterne.

Artikel 59

▼M1

Inspektioner i tilfælde af mistanke om overtrædelser

▼B

Flagmedlemsstaten sikrer, at der under dens myndighed foretages fysisk inspektion i dens havne af et fiskerfartøj, der fører dens flag, eller at en kontrollør udpeget af flagmedlemsstaten foretager sådan fysisk inspektion, når fiskerfartøjet ikke befinder sig i en af dens havne, hvis fiskerfartøjet:

a) 

ikke har overholdt registrerings- og rapporteringskravene i artikel 31 og 32 eller

b) 

har overtrådt denne forordning eller har begået en alvorlig overtrædelse omhandlet i artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008 eller artikel 90 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 60

Krydskontrol

1.  
Hver medlemsstat kontrollerer oplysningerne i og den rettidige indgivelse af inspektionsrapporter og observatørrapporter, FOS-data og, hvor det er relevant, e-BCD'er, fiskerfartøjernes logbøger, overførsels- og omladningsdokumenter og fangstdokumenterne i overensstemmelse med artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
2.  
Hver medlemsstat foretager krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art indført i fiskerfartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom fakturaer eller salgsnotaer.

Afdeling 10

Håndhævelse

▼M1

Artikel 61

Håndhævelse

Uden at det berører artikel 89-91 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og navnlig medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de fornødne håndhævelsesforanstaltninger over for et fiskerfartøj, træffer medlemsstaten den fornødne håndhævelsesforanstaltning over for et akvakulturbrug, hvis den i overensstemmelse med gældende national ret har fastslået, at det pågældende akvakulturbrug ikke overholder nærværende forordnings artikel 45b-52. Foranstaltningerne kan, afhængigt af overtrædelsens karakter og i overensstemmelse med gældende national ret, omfatte suspension af tilladelsen eller fjernelse af akvakulturbruget fra den nationale liste over akvakulturbrug og/eller pålæggelse af økonomiske sanktioner.

▼B

Kapitel VI

Markedsføring

Artikel 62

Markedsføringsforanstaltninger

1.  
Uden at det berører forordning (EF) nr. 1224/2009 og (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ( 5 ), er det i Unionen forbudt at handle med, lande, importere, eksportere, anbringe i bur med henblik på opfedning eller opdræt, reeksportere og omlade almindelig tun, der ikke er ledsaget af nøjagtig, fuldstændig og attesteret dokumentation som krævet i henhold til nærværende forordning eller i henhold til andre EU-retsakter om gennemførelse af ICCAT's bestemmelser om dokumentationsprogrammet for fangst af almindelig tun.
2.  

Handel med samt import, landing, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, forarbejdning, eksport, reeksport og omladning af almindelig tun er forbudt i Unionen, hvis:

a) 

den almindelige tun er fanget af fiskerfartøjer eller faststående tunfiskenet, hvis flagstat ikke har nogen kvote eller fangstbegrænsning for almindelig tun i henhold til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, eller

b) 

den almindelige tun er fanget af et fangstfartøj eller faststående tunfiskenet, hvis individuelle kvote eller hvis stats fiskerimuligheder er opbrugt på tidspunktet for fangsten.

3.  
Handel med samt import, landing, forarbejdning og eksport af almindelig tun fra opfednings- eller opdrætsbrug, der ikke overholder kravene i de forordninger, der er nævnt i stk. 1, er forbudt i Unionen, jf. dog forordning (EF) nr. 1224/2009, (EF) nr. 1005/2008 og (EU) nr. 1379/2013.

KAPITEL VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 63

Evaluering

Efter anmodning fra Kommissionen indgiver medlemsstaterne omgående en detaljeret rapport om denne forordnings gennemførelse til Kommissionen. På grundlag af oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne indgiver Kommissionen en detaljeret rapport om gennemførelsen af ICCAT-henstilling 19-04 til ICCAT's sekretariat inden den dato, der er fastsat af ICCAT.

Artikel 64

Finansiering

Med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 ( 6 ) anses nærværende forordning for at være en flerårig plan i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 65

Fortrolighed

Data, der indsamles og udveksles i henhold til denne forordning, behandles fortroligt i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed i henhold til artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 66

Procedure for ændringer

1.  

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 om ændring af denne forordning for at tilpasse den til foranstaltninger vedtaget af ICCAT, som er bindende for Unionen og dens medlemsstater vedrørende:

▼M1

a) 

årlig overførsel i henhold til artikel 8 for almindelig tun

b) 

fristerne for indberetning af oplysninger som fastsat i artikel 15, stk. 7, artikel 16, stk. 1, artikel 24, stk. 4, artikel 26, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 32, stk. 2 og 3, artikel 35, stk. 5 og 6, artikel 36, artikel 41, stk. 3, artikel 44, stk. 2, artikel 50, stk. 4, artikel 57, stk. 5, litra b), og artikel 58, stk. 6

c) 

fangstperioder som omhandlet i artikel 17, stk. 1-4

▼B

d) 

den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse som fastsat i artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20, stk. 1

e) 

de procentdele og referenceparametre, der er fastsat i artikel 13, artikel 15, stk. 3 og 4, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 2, artikel 38, stk. 1, artikel 44, stk. 2, artikel 50 og artikel 51, stk. 8

f) 

de oplysninger, der skal indgives til Kommissionen, jf. artikel 11, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 3, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 4, artikel 34, stk. 2, artikel 40, stk. 1, og artikel 55

g) 

nationale observatørers og regionale ICCAT-observatørers opgaver som omhandlet i henholdsvis artikel 38, stk. 2, og artikel 39, stk. 5

h) 

begrundelser for at nægte at give tilladelse til overførsel, jf. artikel 41, stk. 1

i) 

årsager til beslaglæggelse af fangster og ordrer om genudsættelse af fisk, jf. artikel 46, stk. 4

j) 

antallet af fartøjer, jf. artikel 58, stk. 3

▼M1

k) 

bilag I-XVb

▼M1

l) 

indholdet af overførselserklæringen i artikel 7, stk. 2, litra a), og bestemmelserne for anbringelse i bur i artikel 7, stk. 2, litra b)

m) 

undtagelserne i artikel 17, stk. 2, for at udpege fiskeriområder, fiskerfartøjer og fiskeredskaber og i artikel 17, stk. 3, for så vidt angår fiskeri efter almindelig tun til opdrætsformål

n) 

betingelserne for tildeling af regionale ICCAT-observatører til akvakulturbrug i henhold til artikel 39, stk. 4.

▼B

2.  
Eventuelle ændringer, som vedtages i overensstemmelse med stk. 1, skal være strengt begrænset til gennemførelsen af ændringer og/eller tilføjelser til den pågældende ICCAT-henstilling, som er bindende for Unionen.

Artikel 67

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 66, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. oktober 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 66 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 66 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 68

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 69

Ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001

I forordning (EF) nr. 1936/2001 foretages følgende ændringer:

a) 

Artikel 3, litra g)-j), artikel 4a, 4b og 4c samt bilag Ia udgår.

b) 

I bilag I udgår leddet »almindelig tun: Thunnus thynnus«.

c) 

I bilag II udgår rækken »Thunnus thynnus: almindelig tun«.

Artikel 70

Ændring af forordning (EU) 2017/2107

I forordning (EU) 2017/2107 udgår artikel 43.

Artikel 71

Ændring af forordning (EU) 2019/833

I forordning (EU) 2019/833 udgår artikel 53.

Artikel 72

Ophævelse

1.  
Forordning (EU) 2016/1627 ophæves.
2.  
Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XVI til nærværende forordning.

Artikel 73

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



BILAG I

SÆRLIGE BETINGELSER FOR DE FANGSTFARTØJER, DER FISKER I HENHOLD TIL ARTIKEL 19

1. Hver medlemsstat sikrer, at følgende kapacitetsbegrænsninger overholdes:

a) 

Det maksimale antal stangfartøjer og dørgefartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i målrettet fiskeri efter almindelig tun i 2006.

b) 

Det maksimale antal ikkeindustrielle fartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i Middelhavet, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i fiskeri efter almindelig tun i 2008.

c) 

Det maksimale antal fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i Adriaterhavet, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i fiskeri efter almindelig tun i 2008.

Hver medlemsstat tildeler individuelle kvoter til de pågældende fartøjer.

2. Hver medlemsstat kan tildele:

— 
Højst 7 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens stangfartøjer og dørgefartøjer. For Frankrig må højst 100 ton almindelig tun på mindst 6,4 kg eller 70 cm fra underkæbe til haledelingspunkt fanges af fartøjer med en længde overalt på under 17 meter, som fører Frankrigs flag, og som fisker i Biscayabugten.
— 
Højst 2 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens kystnære, ikkeindustrialiserede fiskeri efter fersk fisk i Middelhavet.
— 
Højst 90 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens fangstfartøjer i Adriaterhavet med opdræt for øje.

3. Kroatien kan anvende en mindstevægt på 6,4 kg eller 66 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for højst 7 % efter vægt af individer af almindelig tun fanget i Adriaterhavet af fartøjer, der fører dets flag, med henblik på opdræt.

4. Medlemsstater, hvis stangfartøjer, langlinefartøjer, håndlinefartøjer og dørgefartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, fastsætter følgende halemærkningskrav:

— 
Hver almindelig tun forsynes med et halemærke straks efter losning.
— 
Hvert halemærke skal have et unikt identifikationsnummer, der skal angives i fangstdokumenterne for almindelig tun og anføres læseligt og på en ikke sletbar måde på alle pakninger indeholdende tun.



BILAG II

LOGBOGSKRAV

A.   FANGSTFARTØJER

Minimumsspecifikationer for fiskerilogbøger:

1. 

Logbogens sider skal være nummererede.

2. 

Logbogen skal føres hver dag (midnat) eller før ankomst i havn.

3. 

Logbogen skal føres ved inspektion på havet.

4. 

Logbogen skal altid indeholde én kopi af alle siderne.

5. 

Logbøger for det sidste års aktiviteter skal altid forefindes om bord.

Minimumsstandardoplysninger for fiskerilogbøger:

1. 

Fartøjsførers navn og adresse.

2. 

Afsejlingsdato og -havn, ankomstdato og -havn.

3. 

Fartøjets navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer, fartøjets internationale radiokaldesignal og IMO-nummer (hvis det foreligger).

4. 

Fiskeredskab:

a) 

type efter FAO-kode

b) 

dimensioner (f.eks. længde, maskestørrelse og antal kroge).

5. 

Aktiviteter til havs — mindst én linje pr. fangstrejsedag — med angivelse af:

a) 

aktivitet (f.eks. fiskeri eller sejlads)

b) 

position: nøjagtige daglige positioner (i grader og minutter) med angivelse af positionen for hvert fiskeri eller kl. 12 middag på dage, hvor der ikke fiskes

c) 

fangstopgørelse, herunder:

— 
FAO-kode
— 
i rund vægt i kg pr. dag
— 
antal fisk pr. dag.

For notfartøjer anføres disse data for hvert fiskeri, herunder også nulfangst.

6. 

Fartøjsførers underskrift.

7. 

Vægt bestemt ved: skøn, vejning om bord.

8. 

Vægten i logbogen angives omregnet til levende vægt, idet det skal oplyses, hvilke omregningskoefficienter der er anvendt ved beregningen.

Minimumsoplysninger for fiskerilogbøger ved landing eller omladning:

1. 

Landingsdato og -havn eller omladningsdato og -havn.

2. 

Produkter:

a) 

art og FAO-præsentationskode

b) 

antal fisk eller kasser og mængde i kg.

3. 

Førerens eller fartøjsrepræsentantens underskrift.

4. 

Ved omladning: modtagerfartøjets navn, flag og ICCAT-nummer.

Minimumsoplysninger for fiskerilogbøger ved overførsel til bur:

1. 

Dato, klokkeslæt og position (bredde- og længdegrad) for overførslen.

2. 

Produkter:

a) 

art angivet med FAO-kode

b) 

antal fisk og mængde i kg, der er overført til bure.

3. 

Bugserfartøjets navn, flag og ICCAT-nummer.

4. 

Navn på bestemmelsesakvakulturbruget og dets ICCAT-nummer.

5. 

I tilfælde af et fælles fiskeri skal fartøjsføreren foruden de oplysninger, der er nævnt i punkt 1-4, registrere følgende oplysninger i logbogen:

a) 

for så vidt angår det fangstfartøj, der overfører fisk til bure:

— 
fangstmængder taget om bord
— 
fangstmængder modregnet i dets individuelle kvote
— 
navnene på de øvrige fartøjer, der deltager i det fælles fiskeri
b) 

for så vidt angår de øvrige fangstfartøjer, der deltager i samme fælles fiskeri, men som ikke deltager i overførslen af fisk:

— 
navnene på disse fartøjer, deres internationale radiokaldesignaler og ICCAT-numre
— 
at der ikke er taget fangster om bord eller overført fangster til bure
— 
fangstmængder modregnet i deres individuelle kvoter
— 
navn og ICCAT-nummer på det i litra a) omhandlede fangstfartøj.

B.   BUGSERFARTØJER

1. Bugserfartøjsføreren skal i den daglige logbog registrere dato, klokkeslæt og position for overførslen, de overførte mængder (antal fisk og mængde i kg), burnummer samt fangstfartøjets navn, flagstat og ICCAT-nummer, navnet på det eller de øvrige deltagende fartøjer og deres ICCAT-nummer, bestemmelsesakvakulturbruget og dets ICCAT-nummer og ITD-nummeret.

2. Yderligere overførsler til hjælpefartøjer eller andre bugserfartøjer skal indberettes, idet der foruden de i punkt 1 omhandlede oplysninger angives hjælpefartøjets eller bugserfartøjets navn, flag, ICCAT-nummer og ITD-nummeret.

3. Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle overførsler foretaget i fangstperioden. Den daglige logbog skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

C.   HJÆLPEFARTØJER

1. Hjælpefartøjets fører skal i logbogen dagligt registrere fartøjets aktiviteter, herunder dato, klokkeslæt og positioner, mængder af almindelig tun taget om bord og navnet på det fiskerfartøj, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, som hjælpefartøjets fører arbejder sammen med.

2. Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle de aktiviteter, der er udført i fangstperioden. Den daglige logbog skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

D.   FABRIKSSKIBE

1. Føreren af et fabriksskib skal i den daglige logbog registrere dato, klokkeslæt og position for de udførte aktiviteter og de omladede mængder samt antal og vægt af almindelig tun modtaget fra akvakulturbrug, faststående tunfiskenet eller fangstfartøjer, hvis det er relevant. Føreren skal også registrere disse akvakulturbrugs, faststående tunfiskenets eller fangstfartøjers navne og ICCAT-numre.

2. Føreren af et fabriksskib skal dagligt føre logbog over forarbejdningen af fisk med angivelse af rund vægt og antal fisk, der er overført eller omladet, den anvendte omregningsfaktor samt vægt og mængde for hver præsentationsform.

3. Føreren af et fabriksskib skal udfærdige og ajourføre en stuveplan, som viser de enkelte arters og præsentationsformers placering og mængde.

4. Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle omladninger, der er udført i fangstperioden. Den daglige logbog, forarbejdningslogbogen, stuveplanen og de originale ICCAT-omladningsopgørelser skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.



BILAG III

FANGSTOPGØRELSESFORMULAR



Fangstopgørelsesformular

Flag

ICCAT-nummer

Fartøjets navn

Startdato for fangstopgørelse

Slutdato for fangstopgørelse

Opgørelsesperiode (d)

Fangstdato

Fangststed

Fangst

Tildelt vægt ved et fælles fiskeri (kg)

Breddegrad

Længdegrad

Vægt (kg)

Antal fisk

Gennemsnitsvægt (kg)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



BILAG IV

FORMULAR TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT DELTAGE I ET FÆLLES FISKERI



Fælles fiskeri

Flagstat

Fartøjets navn

ICCAT-nummer

Fiskeriets varighed

Operatørernes identitet

Fartøjets individuelle kvote

Fordelingsnøgle pr. fartøj

Destinationsopfednings- og opdrætsakvakulturbrug

CPC

ICCAT-nummer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato …

Flagstatsattestering: …



BILAG V

ICCAT-OMLADNINGSOPGØRELSE