EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02014R1222-20211201
Commission Delegated Regulation (EU) No 1222/2014 of 8 October 2014 supplementing Directive 2013/36/EU of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for the specification of the methodology for the identification of global systemically important institutions and for the definition of subcategories of global systemically important institutions (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014 af 8. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014 af 8. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02014R1222 — DA — 01.12.2021 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1222/2014 af 8. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 27) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1608 af 17. maj 2016 |
L 240 |
1 |
8.9.2016 |
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/539 af 11. februar 2021 |
L 108 |
10 |
29.3.2021 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1222/2014
af 8. oktober 2014
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning præciseres den metode, som den i artikel 131, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU omhandlede myndighed (i det følgende benævnt »den relevante myndighed«) i en medlemsstat skal anvende til på konsolideret grundlag at identificere en relevant enhed som et globalt systemisk vigtigt institut (G-SII), og metoden til fastlæggelse af underkategorier af G-SII'er og anbringelse af G-SII'er i disse underkategorier på grundlag af deres systemiske vigtighed og, som en del af metoden, tidsfrister og data, der skal anvendes i forbindelse med denne identifikation.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»relevant enhed« : en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen |
2) |
»indikatorværdi« : for hver indikator omhandlet i artikel 6 og for hver relevant enhed i udsnittet den individuelle værdi af indikatoren og for hvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, en sammenlignelig individuel værdi, der er offentliggjort i overensstemmelse med internationalt vedtagne standarder |
3) |
»nævner« : for hver indikator den samlede værdi i alt af indikatorværdierne for de relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, i udsnittet |
4) |
»skæringstal« : en talværdi, der bestemmer undergrænsen og grænserne mellem de fem underkategorier, jf. artikel 131, stk. 9, i direktiv 2013/36/EU. |
Artikel 3
Fælles parametre for metoden
Udsnittet skal bestå af relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, og omfatte de 75 største heraf, baseret på den samlede eksponering som omhandlet i artikel 6, stk. 1, samt relevante enheder, der er udpeget som G-SII'er, og kreditinstitutter i tredjelande, der er udpeget som globale systemisk vigtige, i det foregående år.
EBA udelukker eller tilføjer relevante enheder eller kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, hvis og i det omfang det er nødvendigt for at sikre et passende referencegrundlag for vurdering af systemisk vigtighed, der afspejler de globale finansmarkeder og den globale økonomi, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, herunder det udsnit, der anvendes af Baselkomitéen for Banktilsyn.
Den relevante myndighed skal indberette indikatorværdierne for hver relevant enhed, for hvilken eksponeringens samlede værdi — beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 1 ) — udgør over 200 mia. EUR, og som er meddelt tilladelse inden for dens jurisdiktion, til EBA senest den 31. juli hvert år. Indikatorværdierne skal indsamles af den relevante myndighed under hensyntagen til yderligere specifikationer af de underliggende data som fastsat i eventuelle retningslinjer udarbejdet af EBA i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 2 ). Den relevante myndighed skal sikre, at indikatorværdierne er identiske med dem, der indgives til Baselkomitéen for Banktilsyn.
Artikel 4
Identifikationsprocedure
Artikel 5
Identifikation som G-SII, fastsættelse af talværdierne og anbringelse i underkategorier
Hver kategoritalværdi, bortset fra den kategori, der måler substituerbarheden af de tjenesteydelser og den finansielle infrastruktur, som koncernen leverer, beregnes som det simple gennemsnit af de værdier, der fremkommer ved at dividere hver af den pågældende kategoris indikatorværdier med indikatornævneren, således som den er meddelt af EBA.
Talværdien for den kategori, der måler substituerbarheden af de tjenesteydelser og den finansielle infrastruktur, der leveres af koncernen, beregnes som det vægtede gennemsnit af den pågældende kategoris indikatorværdier. Med henblik herpå vægtes indikatorerne for aktiver i depot, jf. artikel 6, stk. 3, litra a), og for betalingsaktivitet, jf. artikel 6, stk. 3, litra b), fuldt ud, og indikatorerne for garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder (underwriting), jf. artikel 6, stk. 3, litra c), og for omfang af transaktioner, jf. artikel 6, stk. 3, litra d), vægtes med 50 %.
Talværdierne udtrykkes i basispoint og afrundes til det nærmeste hele basispoint.
Det laveste skæringstal er 130 basispoint. Underkategoriopdelingen er som følger:
underkategori 1 omfatter talværdier fra 130 til 229 basispoint
underkategori 2 omfatter talværdier fra 230 til 329 basispoint
underkategori 3 omfatter talværdier fra 330 til 429 basispoint
underkategori 4 omfatter talværdier fra 430 til 529 basispoint
underkategori 5 omfatter talværdier fra 530 til 629 basispoint.
Med henblik på første afsnit betragter den relevante myndighed alle fordringer og forpligtelser over for modparter, der er etableret i deltagende medlemsstater, som indenlandske, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014. For de kategorier, der er omhandlet i artikel 131, stk. 2, litra a)-d), i direktiv 2013/36/EU, skal den relevante myndighed tage hensyn til de samme uændrede indikatorværdier indberettet af den relevante enhed og nævnere, som EBA har fremlagt.
Den supplerende samlede talværdi, der er omhandlet i stk. 5a, kan bestemme den relevante myndigheds flytning af G-SII'et til den næste lavere underkategori som omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Flytning af et G-SII til en lavere underkategori begrænses til højst ét underkategoritrin.
Artikel 6
Indikatorer
Den kategori, ved hvilken koncernens sammenkobling med det finansielle system måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:
aktiver inden for det finansielle system
passiver inden for det finansielle system
udstedte værdipapirer.
Den kategori, ved hvilken substituerbarheden af de tjenester eller den finansielle infrastruktur, som koncernen stiller til rådighed, måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:
aktiver i depot
betalingsaktivitet
garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder (underwriting).
omfang af transaktioner.
Den kategori, ved hvilken koncernens kompleksitet måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:
den nominelle værdi af OTC-derivater
aktiver på niveau 3 i dagsværdihierarkiet målt i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) nr. 1255/2012 ( 4 )
værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg.
Den kategori, ved hvilken koncernens grænseoverskridende aktivitet måles, skal bestå af følgende indikatorer:
fordringer på tværs af jurisdiktioner
passiver på tværs af jurisdiktioner.
▼M2 —————
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
▼M1 —————
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
( 4 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 (EUT L 360 af 29.12.2012, s. 78).