02013R1299 — DA — 20.12.2013 — 000.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259)

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EUT L 330, 3.12.2016, s.  7 (1299/2013)

---

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1299/2013

af 17. december 2013

om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes anvendelsesområdet for EFRU, for så vidt angår målet om europæisk territorialt samarbejde, samt særlige bestemmelser vedrørende dette mål.

2.  Ved denne forordning fastlægges, med henblik på at nå målet om europæisk territorialt samarbejde, EFRU's prioriterede mål og organisering, kriterierne for, at medlemsstaterne og regionerne kan opnå støtte fra EFRU, de disponible finansielle midler, som kan anvendes til støtte fra EFRU, og kriterierne for fordelingen deraf.

Den fastsætter ligeledes de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse, overvågning, finansiel forvaltning og kontrol af de operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde ("samarbejdsprogrammer"), også når tredjelande deltager i disse samarbejdsprogrammer.

3.  Forordning (EU) nr. 1303/2013 og kapitel I i forordning (EU) nr. 1301/2013 finder anvendelse på målet om europæisk territorialt samarbejde og tilhørende samarbejdsprogrammer, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende forordning, eller når sådanne bestemmelser kun kan gælde for målet om investering i vækst og beskæftigelse.

Artikel 2

Elementer i målet om europæisk territorialt samarbejde

Under målet om europæisk territorialt samarbejde yder EFRU støtte til følgende elementer:

Artikel 3

Geografisk dækning

1.  For så vidt angår grænseoverskridende samarbejde ydes der støtte til Unionens regioner på NUTS 3-niveau langs alle indre og ydre landgrænser med undtagelse af sådanne, som er omfattet af programmer under Unionens eksterne finansielle instrumenter, og til alle Unionens regioner på NUTS 3-niveau langs søgrænser med højst 150 kilometers indbyrdes afstand, med forbehold for eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en afgørelse som fastlægger listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

På denne liste angives ligeledes de af Unionens regioner på NUTS 3-niveau, som kan komme i betragtning ved tildelingen af EFRU-støtte til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser samt de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til ENI-retsakten og IPA II i henhold til IPA II-retsakten.

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhængen i grænseområder anmode om, at regioner på NUTS 3-niveau udover dem, der er opført på listen i den i andet afsnit omhandlede afgørelse, føjes til et givent grænseoverskridende samarbejdsområde.

Kommissionen kan endvidere i den i andet afsnit omhandlede afgørelse, efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater, med henblik på at lette det grænseoverskridende samarbejde hen over søgrænser for regioner i den yderste periferi og med forbehold af bestemmelserne i første afsnit, medtage regioner på NUTS 3-niveau i regioner i den yderste periferi med søgrænser med en indbyrdes afstand på over 150 km blandt de grænseområder, som kan modtage støtte fra de pågældende medlemsstaters tildeling.

2.  Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omfatte regioner i Norge og Schweiz og kan også omfatte Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino samt tredjelande eller territorier, der grænser op til regioner i den yderste periferi, som alle svarer til regioner på NUTS 3-niveau.

3.  For så vidt angår tværnationalt samarbejde vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en afgørelse, som fastlægger listen over tværnationale områder, der kan modtage støtte, opdelt efter hvert samarbejdsprogram og omfattende regioner på NUTS 2-niveau, samtidig med at der sikres kontinuitet i dette samarbejde i større sammenhængende områder med udgangspunkt i tidligere programmer, idet der, når det er hensigtsmæssigt, tages hensyn til makroregionale strategier og havområdestrategier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Ved forelæggelse af udkast til tværnationale samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne anmode om, at der til et bestemt tværnationalt samarbejdsområde føjes flere regioner på NUTS 2-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i den i første afsnit omhandlede afgørelse. Medlemsstaterne begrunder en sådan anmodning.

4.  Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan tværnationale samarbejdsprogrammer omfatte regioner i begge følgende tredjelande eller territorier:

Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan tværnationale samarbejdsprogrammer ligeledes omfatte regioner i tredjelande, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til ENI-retsakten, herunder de berørte regioner i Den Russiske Føderation og IPA II i henhold til IPA II-retsakten. Der stilles årlige bevillinger til rådighed svarende til støtten fra ENI og IPA II til disse programmer, forudsat at programmerne i tilstrækkelig grad sigter mod at nå de relevante eksterne samarbejdsmål.

Disse regioner skal svare til regioner på NUTS 2-niveau.

5.  For så vidt angår interregionalt samarbejde dækker støtten fra EFRU hele Unionens område.

Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan interregionale samarbejdsprogrammer dække hele eller dele af de tredjelande eller territorier, som er nævnt i stk. 4, første afsnit, litra a) og b), i nærværende artikel.

6.  Til orientering anføres regioner i de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 2 og 4, på de i stk. 1 og 3 nævnte lister.

7.  I behørigt begrundede tilfælde kan regionerne i den yderste periferi med det formål at øge effektiviteten af programgennemførelsen samle alle de EFRU-støttebeløb, der er tildelt til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, herunder den ekstra tildeling i henhold til artikel 4, stk. 2, i ét samlet program for territorialt samarbejde under overholdelse af de gældende regler for hver af disse tildelinger.

Artikel 4

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

1.  Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 2,75 % af de samlede midler, som EFRU, ESF og Samhørighedsfonden kan disponere over til forpligtelser i programmeringsperioden 2014-2020 og som fastsat i artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 (dvs. i alt 8 948 259 330 ), og fordeles således:

2.  Til programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde skal regionerne i den yderste periferi tildeles mindst 150 % af den EFRU-støtte, de modtog i programmeringsperioden 2007-2013 til samarbejdsprogrammer. Derudover afsættes et beløb på 50 000 000  EUR fra støttebeløbet til interregionalt samarbejde til samarbejdet med regioner i den yderste periferi. For så vidt angår tematisk koncentration finder artikel 6, stk. 1, anvendelse på denne ekstra tildeling.

3.  Kommissionen meddeler hver medlemsstat dens andel af de i stk. 1, litra a) og b), anførte samlede beløb til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde opdelt efter år. Befolkningens størrelse i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for den årlige fordeling for hver medlemsstat.

På baggrund af de i henhold til første afsnit meddelte beløb oplyser hver medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt og i givet fald hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i artikel 5, og om den deraf følgende fordeling af midler mellem de grænseoverskridende og tværnationale programmer, som medlemsstaten deltager i. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter på baggrund af oplysningerne fra medlemsstaterne en afgørelse, som fastlægger en liste over alle samarbejdsprogrammer med angivelse af det samlede beløb for hele EFRU-støtten for hvert program. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

4.  Bidraget fra EFRU til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II fastsættes af Kommissionen og de pågældende medlemsstater. Det EFRU-bidrag, der er fastsat for hver medlemsstat, må ikke efterfølgende omfordeles blandt de berørte medlemsstater.

5.  Støtte fra EFRU til enkelte grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II ydes under forudsætning af, at beløbene fra ENI og IPA II er af mindst tilsvarende størrelse. De tilsvarende beløb skal holdes inden for det loft, som er fastsat i ENI-retsakten eller IPA II-retsakten.

6.  De årlige bevillinger svarende til støtten fra EFRU til de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II opføres under de relevante budgetposter for disse instrumenter fra og med regnskabsåret 2014.

7.  I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA II, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og i medfør af de grænseoverskridende programmer under IPA II, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program inden for samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager.

Er der senest den 30. juni 2017 fortsat grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og grænseoverskridende programmer under IPA II, som Kommissionen ikke har fået forelagt, tildeles hele EFRU's bidrag i henhold til stk. 4 til disse programmer for de resterende år indtil 2020, som ikke er blevet omfordelt til et andet vedtaget program i samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i henhold til stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager.

8.  Ethvert af de i stk. 4 omhandlede grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer vedtaget af Kommissionen bringes til ophør, eller tildelingen til programmerne reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, navnlig hvis:

I sådanne tilfælde tildeles EFRU-støtten i stk. 4 svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige trancher, der er blevet forpligtet, men efterfølgende helt eller delvist frigjort inden for samme regnskabsår, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program i samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager, efter dennes eller deres anmodning.

9.  Kommissionen forelægger det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 150, stk. 1 i forordning (EU) nr. 1303/2013, en årlig oversigt over den finansielle gennemførelse af grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og af grænseoverskridende programmer under IPA II, som EFRU bidrager til, i overensstemmelse med nærværende artikel.

Artikel 5

Mulighed for overførsel

Hver medlemsstat kan overføre op til 15 % af sin finansielle tildeling for hvert af de elementer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), fra et af disse elementer til det andet.

KAPITEL II

Tematisk koncentration og investeringsprioriteter

Artikel 6

Tematisk koncentration

1.  Mindst 80 % af EFRU-tildelingen til hvert grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogram skal være koncentreret om op til højst fire af de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

2.  Alle de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan indgå i interregionalt samarbejde som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nærværende forordning.

Artikel 7

Investeringsprioriteter

1.  EFRU bidrager inden for sit anvendelsesområde som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1301/2013 til de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennem fælles aktioner som led i grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer. Ud over de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1301/2013, kan EFRU også yde støtte til følgende investeringsprioriteter under de tematiske mål, der er angivet for hvert element af europæisk territorialt samarbejde:

2.  Med hensyn til det grænseoverskridende program, Peace, og inden for det tematiske mål om styrkelse af social integration, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling, bidrager EFRU endvidere til fremme af den sociale og økonomiske stabilitet i de pågældende regioner, navnlig ved hjælp af aktioner til fremme af samhørighed mellem lokalsamfund.

KAPITEL III

Programmering

Artikel 8

Indhold, vedtagelse og ændring af samarbejdsprogrammerne

1.  Et samarbejdsprogram skal bestå af prioritetsakser. En prioritetsakse skal, med forbehold af artikel 59 i forordning (EU) nr. 1303/2013, svare til et tematisk mål og omfatte en eller flere af dette tematiske måls investeringsprioriteter i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i nærværende forordning. Såfremt det er relevant og har til formål at øge dets virkning og effektivitet gennem en tematisk sammenhængende, integreret tilgang med henblik på at opfylde målene i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, kan en prioritetsakse i behørigt begrundede tilfælde kombinere én eller flere supplerende investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål for at opnå det maksimale bidrag til den pågældende prioritetsakse.

2.  Et samarbejdsprogram skal bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed og skal angive:

Nr. ii) finder ikke anvendelse, hvis Unionens bidrag til en eller flere prioritetsakser, som vedrører teknisk bistand i et samarbejdsprogram, ikke overstiger 15 000 000  EUR.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den i første afsnit, litra b), nr. vii), og litra c), nr. v), omhandlede nomenklatur. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.  Samarbejdsprogrammet beskriver under hensyntagen til sit indhold og sine mål den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder i forhold til områder som omhandlet i artikel 174, stk. 3, i TEUF, idet der henvises til partnerskabsaftalerne mellem de deltagende medlemsstater, og viser, hvordan samarbejdsprogrammet bidrager til opfyldelsen af sine mål og forventede resultater, om nødvendigt under angivelse af følgende:

4.  Samarbejdsprogrammet skal endvidere angive:

5.  Samarbejdsprogrammet skal også under henvisning til indholdet i partnerskabsaftalerne og under hensyntagen til medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer fastsætte følgende:

6.  De i stk. 2, første afsnit, litra a), stk. 2, første afsnit, litra b), nr. i)-vii), stk. 3 og stk. 5, litra a), krævede oplysninger skal tilpasses samarbejdsprogrammernes særlige karakter i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), c) og d). De i stk. 2, første afsnit, litra e), og stk. 5, litra b), krævede oplysninger medtages ikke i samarbejdsprogrammerne i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c) og d).

7.  Hvert samarbejdsprogram omfatter i relevant omfang og under hensyntagen til de berørte medlemsstaters behørigt begrundede vurdering af deres relevans for programmets indhold og mål en beskrivelse af:

Første afsnit, litra a) og b), finder ikke anvendelse på samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), c) og d).

8.  Samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c) og d), skal definere støttemodtageren(erne), evt. med angivelse af proceduren for tildeling af støtte.

9.  De deltagende medlemsstater og, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande eller territorier bekræfter i givet fald skriftligt, at de er indforstået med indholdet af et samarbejdsprogram, inden det forelægges for Kommissionen. Ifølge denne aftale forpligter samtlige deltagende medlemsstater og i relevant omfang tredjelande eller territorier sig ligeledes til at levere den nødvendige medfinansiering til gennemførelse af samarbejdsprogrammet, og tredjelande eller territorier forpligter sig i relevant omfang til at bidrage økonomisk.

Uanset første afsnit hører de berørte medlemsstater, hvis der er tale om samarbejdsprogrammer, som omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier, de respektive tredjelande eller territorier, inden samarbejdsprogrammerne forelægges for Kommissionen. I så fald kan tredjelandenes eller territoriernes tilslutning til indholdet af samarbejdsprogrammerne og deres eventuelle bidrag i stedet for fremgå af de formelt godkendte protokoller fra høringsmøderne med tredjelandene eller territorierne eller fra de regionale samarbejdsorganisationers forhandlinger.

10.  De deltagende medlemsstater og, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande eller territorier udarbejder samarbejdsprogrammerne i overensstemmelse med den model, som er vedtaget af Kommissionen.

11.  Kommissionen vedtager den i stk. 10 omhandlede model ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303 /2013.

12.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter om godkendelse af alle elementer herunder fremtidige ændringer, som er omfattet af denne artikel, undtagen de elementer, som er omfattet af stk. 2, litra b), nr. vii), stk. 2, litra d) nr. v), stk. 2, litra e), stk. 4, litra a), nr. i), og litra c), samt stk. 5 og 7, i denne artikel, som fortsat hører under de deltagende medlemsstaters ansvar.

13.  Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen enhver afgørelse, der ændrer de elementer af samarbejdsprogrammet, som ikke er omfattet af Kommissionens afgørelse, jf. stk. 12, senest en måned efter datoen for afgørelsen om ændring. I afgørelsen om ændring anføres datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være tidligere end datoen for vedtagelsen.

Artikel 9

Fælles handlingsplan

Ved gennemførelse af en fælles handlingsplan som omhandlet i artikel 104, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, hvor ansvaret ligger hos en EGTS som støttemodtager, kan medarbejderne i det fælles sekretariat for samarbejdsprogrammet og medlemmerne af EGTS'ens forsamling blive medlemmer af styringsudvalget som nævnt i artikel 108, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. Medlemmerne af forsamlingen for EGTS'en må ikke udgøre flertallet i styringsudvalget.

Artikel 10

Lokal udvikling styret af lokalsamfundet

Lokal udvikling styret af lokalsamfundet, jf. artikel 32 i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan gennemføres inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, forudsat at den lokale udviklingsgruppe er sammensat af repræsentanter fra mindst to lande, hvoraf den ene er en medlemsstat.

Artikel 11

Integreret territorial investering

I forbindelse med samarbejdsprogrammer er det formidlende organ, som varetager forvaltningen og gennemførelsen af en integreret territorial investering som omhandlet i artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013, enten et retligt organ, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af de deltagende lande, forudsat at det er oprettet af de offentlige myndigheder eller organer fra mindst to deltagende lande eller en EGTS.

Artikel 12

Udvælgelse af operationer

1.  Operationer, som gennemføres inden for rammerne af samarbejdsprogrammer, udvælges af et overvågningsudvalg som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Dette overvågningsudvalg kan nedsætte et styringsudvalg, der under dets ansvar varetager udvælgelsen af operationer.

2.  Operationer, som udvælges i forbindelse med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, skal omfatte støttemodtagere fra mindst to deltagende lande, heraf mindst én fra en medlemsstat. En operation kan gennemføres i et enkelt land, hvis der kan påvises grænseoverskridende eller tværnationale virkninger og fordele.

Operationer under interregionalt samarbejde som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a) og b), skal omfatte støttemodtagere fra mindst tre lande, heraf mindst to medlemsstater.

Betingelserne i første afsnit finder ikke anvendelse på operationer under det grænseoverskridende program, Peace, mellem Nordirland og grænseområderne i Irland til støtte for fred og forsoning, jf. artikel 7, stk. 2.

3.  Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan en EGTS eller et andet retligt organ, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af de deltagende lande, være enemodtager for en operation forudsat, at den er oprettet af offentlige myndigheder eller organer fra mindst to deltagende lande, når der er tale om grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, og fra mindst tre deltagende lande, når der er tale om interregionalt samarbejde.

Et retligt organ, som gennemfører et finansielt instrument, eller en holdingfond kan være enemodtager for en operation, uden at det i første afsnit omhandlede krav til dets sammensætning finder anvendelse.

4.  Støttemodtagerne samarbejder om udvikling og gennemførelse af operationerne. Desuden samarbejder de om personale eller finansiering af operationerne, eller om begge dele.

For så vidt angår operationer i programmer etableret mellem regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier kræves det kun, at støttemodtagerne samarbejder på to af de i første afsnit nævnte områder.

5.  Forvaltningsmyndigheden forelægger for den ledende støttemodtager eller enemodtageren for hver operation et dokument med angivelse af betingelserne for støtte til operationen, herunder de specifikke krav vedrørende de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres i forbindelse med operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelse.

Artikel 13

Støttemodtagere

1.  Deltager to eller flere støttemodtagere i en operation under et samarbejdsprogram, skal en af disse af samtlige støttemodtagere udpeges til ledende støttemodtager.

2.  Den ledende støttemodtager skal:

3.  Medmindre andet er angivet i de i henhold til stk. 2, litra a), indgåede aftaler, sikrer den ledende støttemodtager, at de øvrige støttemodtagere modtager det samlede bidrag fra fondene hurtigst muligt. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbet til de øvrige modtagere.

4.  Ledende støttemodtagere skal være etableret i en medlemsstat, der deltager i samarbejdsprogrammet. Medlemsstater og tredjelande eller territorier, der deltager i et samarbejdsprogram, kan dog aftale, at den ledende støttemodtager kan være etableret i et tredjeland eller på et territorium, som deltager i samarbejdsprogrammet, forudsat at forvaltningsmyndigheden har sikret sig, at den ledende støttemodtager kan udføre opgaverne i stk. 2 og 3, og at kravene til forvaltning, kontrol og revision er opfyldt.

5.  Enemodtagere skal være registreret i en medlemsstat, der deltager i samarbejdsprogrammet. De kan dog være registreret i en medlemsstat, der ikke deltager i programmet, forudsat at betingelserne i artikel 12, stk. 3, er overholdt.

KAPITEL IV

Overvågning og evaluering

Artikel 14

Gennemførelsesrapporter

1.  Forvaltningsmyndigheden forelægger senest den 31. maj 2016 og senest denne dato hvert efterfølgende år til og med 2023 Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. ►C1  Gennemførelsesrapporten for 2016 omfatter finansårene 2014 og 2015 samt ◄ perioden fra startdatoen for udgifternes støtteberettigelsesperiode indtil den 31. december 2013.

2.  For de rapporter, som forelægges i 2017 og 2019, er den i stk. 1 nævnte frist den 30. juni.

3.  De årlige gennemførelsesrapporter skal indeholde oplysninger om:

4.  I de årlige gennemførelsesrapporter for 2017 og 2019 angives og vurderes de oplysninger, som kræves i henhold til henholdsvis stk. 4 og stk. 5 i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1303/2013, og de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte oplysninger sammen med følgende oplysninger:

De årlige gennemførelsesrapporter for 2017 og 2019 kan, afhængigt af indholdet af og målene for hvert samarbejdsprogram, angive oplysninger om og vurdere følgende:

5.  De årlige og endelige gennemførelsesrapporter udarbejdes på baggrund af modeller vedtaget af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 15

Årlig status

Det årlige statusmøde afholdes i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Afholdes der ikke et årligt statusmøde i henhold til artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan den årlige status foregå skriftligt.

Artikel 16

Indikatorer for målet om europæisk territorialt samarbejde

1.  De i bilaget til denne forordning nævnte fælles outputindikatorer, programspecifikke resultatindikatorer og i givet fald programspecifikke outputindikatorer anvendes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b), nr. ii) og iv), og litra c), nr. ii) og iv), i nærværende forordning.

2.  For fælles og programspecifikke outputindikatorer fastsættes referenceniveauet til nul. Der fastsættes kumulative, kvantificerede målværdier for disse indikatorer for 2023.

3.  Med hensyn til de programspecifikke resultatindikatorer, der vedrører investeringsprioriteter, anvendes der for referenceniveauet de seneste tilgængelige data, og der fastsættes mål for 2023. Disse mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre listen over fælles outputindikatorer i bilaget for at foretage tilpasninger, hvor det er berettiget for at sikre en effektiv evaluering af fremskridtene i programgennemførelsen.

Artikel 17

Teknisk bistand

Den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, begrænses til 6 % af det samlede beløb afsat til et samarbejdsprogram. For så vidt angår programmer med en samlet bevilling på højst 50 000 000  EUR begrænses den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, til 7 % af det samlede afsatte beløb, men udgør mindst 1 500 000  EUR og højst 3 000 000  EUR.

KAPITEL V

Støtteberettigelse

Artikel 18

Regler om udgifters støtteberettigelse

1.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende udgifters støtteberettigelse i forbindelse med samarbejdsprogrammer for så vidt angår personaleomkostninger, kontor- og administrationsudgifter, rejse- og opholdsudgifter, udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser samt udgifter til udstyr. Kommissionen giver samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om de delegerede retsakter, som den har vedtaget i overensstemmelse med artikel 29, senest den 22. april 2014.

2.  Uden at det berører støtteberettigelsesbestemmelserne fastsat i eller på grundlag af artikel 65-71 i forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1301/2013, nærværende forordning eller den i stk. 1, i nærværende artikel omhandlede delegerede retsakt fastsætter de medlemsstater, der deltager i overvågningsudvalget, supplerende støtteberettigelsesbestemmelser for samarbejdsprogrammet som helhed.

3.  For så vidt angår forhold, der ikke er omfattet af støtteberettigelsesbestemmelserne fastsat i eller på grundlag af artikel 65-71 i forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1301/2013, den i stk. 1, i nærværende artikel omhandlede delegerede retsakt eller i de bestemmelser, som de deltagende medlemsstater har fastsat i fællesskab i overensstemmelse med stk. 2, finder national lovgivning i den medlemsstat, hvor udgifterne er afholdt, anvendelse.

Artikel 19

Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 20 % af de direkte omkostninger (uden personaleomkostninger).

Artikel 20

Lokaliseringens betydning for operationers støtteberettigelse i samarbejdsprogrammer

1.  Operationer under samarbejdsprogrammer, som er undergivet undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 og 3, skal være lokaliseret i den del af programområdet, der omfatter Unionens område ("Unionens del af programområdet").

2.  Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at en operation helt eller delvist gennemføres uden for Unionens del af programområdet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

3.  For så vidt angår operationer vedrørende teknisk bistand eller pr-aktiviteter og kapacitetsopbygning kan udgifterne afholdes uden for Unionens del af programområdet, forudsat at betingelserne i stk. 2, litra a) og c) er opfyldt.

KAPITEL VI

Forvaltning, kontrol og udpegelse

Artikel 21

Udpegelse af myndigheder

1.  Med henblik på artikel 123, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 udpeger de medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, en enkelt forvaltningsmyndighed, med henblik på anvendelse af artikel 123, stk. 2, i nævnte forordning, en enkelt attesteringsmyndighed, og med henblik på artikel 123, stk. 4, i nævnte forordning, en enkelt revisionsmyndighed. Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden skal være etableret i samme medlemsstat.

Medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, kan udpege forvaltningsmyndigheden til også at være ansvarlig for at udføre attesteringsmyndighedens funktioner. En sådan udpegelse foregriber ikke tildelingen af forpligtelser i forhold til anvendelsen af finansielle korrektioner blandt de deltagende medlemsstater som fastlagt i samarbejdsprogrammet.

2.  Attesteringsmyndigheden modtager betalinger fra Kommissionen og foretager som hovedregel udbetalinger til den ledende støttemodtager i henhold til artikel 132 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.  Proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheden og i givet fald attesteringsmyndigheden, jf. artikel 124 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennemføres af den medlemsstat, hvor myndigheden befinder sig.

Artikel 22

Europæisk gruppe for territorialt samarbejde

Medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, kan gøre brug af en EGTS med henblik på at gøre den ansvarlig for forvaltningen af samarbejdsprogrammet eller dele heraf, navnlig ved at lade den varetage forvaltningsmyndighedens opgaver.

Artikel 23

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.  Med forbehold af stk. 4 i nærværende artikel, varetager forvaltningsmyndigheden for et samarbejdsprogram de funktioner, der er nævnt i artikel 125 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

2.  Forvaltningsmyndigheden opretter i samråd med de medlemsstater og eventuelle tredjelande, der deltager i et samarbejdsprogram, et fælles sekretariat.

Det fælles sekretariat bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres respektive funktioner. Det fælles sekretariat informerer ligeledes potentielle støttemodtagere om støttemuligheder under samarbejdsprogrammerne og bistår modtagerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer.

3.  Er forvaltningsmyndigheden en EGTS, foretages verificering i henhold til artikel 125, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013 af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar, i det mindste for de medlemsstater og tredjelande eller territorier, fra hvilke der er medlemmer, som deltager i den pågældende EGTS.

4.  Foretager forvaltningsmyndigheden ikke verifikationer i henhold til artikel 125, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013 for hele programområdet, eller foretages verifikationerne ikke af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar for de medlemsstater og tredjelande eller territorier, fra hvilke der er medlemmer, som deltager i EGTS'en, jf. stk. 3, udpeger hvert medlemsland eller, når det har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelandet eller territoriet et organ eller en person, som har ansvar for at foretage sådanne verifikationer i forbindelse med støttemodtagere på dets område (den(de) "tilsynsførende").

De i første afsnit nævnte tilsynsførende kan være de samme organer, som er ansvarlige for at udføre sådanne verifikationer i forbindelse med de operationelle programmer under målet om investering i vækst og beskæftigelse, eller, for så vidt angår tredjelande, for sammenlignelige verifikationer, der foretages under Unionens eksterne politikinstrumenter.

Forvaltningsmyndigheden sikrer sig, at de udgifter, som hver enkelt støttemodtager, som deltager i operationen, har afholdt, er blevet verificeret af en udpeget tilsynsførende.

Hver medlemsstat sikrer, at en støttemodtagers udgifter kan verificeres inden for en frist på tre måneder fra den pågældende støttemodtagers indgivelse af dokumenterne.

Medlemsstater eller, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande er hver især ansvarlige for verifikationer, der gennemføres på deres område.

5.  Kan leveringen af medfinansierede varer og tjenesteydelser kun verificeres for den samlede operation, foretages verifikationen af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i den medlemsstat, hvor den ledende støttemodtager er etableret.

Artikel 24

Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden for et samarbejdsprogram varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel 126 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 25

Revisionsmyndighedens funktioner

1.  De medlemsstater og tredjelande, der deltager i et samarbejdsprogram, kan bemyndige revisionsmyndigheden til direkte at varetage de funktioner, som er nævnt i artikel 127 i forordning (EU) nr. 1303/2013, for hele det område, der er omfattet af samarbejdsprogrammet. De angiver, hvornår revisionsmyndigheden skal bistås af en revisor fra en medlemsstat eller et tredjeland.

2.  Er revisionsmyndigheden ikke i besiddelse af den i stk. 1 nævnte bemyndigelse, bistås den af en revisorgruppe, som består af en repræsentant fra hver af de medlemsstater eller tredjelande, der deltager i samarbejdsprogrammet, og varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel 127 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Medlemsstater eller, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande er hver især ansvarlige for revisioner, der gennemføres på deres område.

Hver repræsentant fra hver medlemsstat eller hvert tredjeland, som deltager i samarbejdsprogrammet, er ansvarlig for at fremlægge de faktuelle oplysninger om udgifter, som er afholdt på dens eller dets område, som kræves af revisionsmyndigheden med henblik på at foretage en vurdering.

Gruppen af revisorer nedsættes senest tre måneder efter afgørelsen om godkendelse af samarbejdsprogrammet. Gruppen fastsætter selv sin forretningsorden og ledes af samarbejdsprogrammets revisionsmyndighed.

3.  Revisorerne er funktionelt uafhængige af de tilsynsførende, som foretager kontrol i henhold til artikel 23.

KAPITEL VII

Tredjelandes deltagelse i tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer

Artikel 26

Gennemførelsesbetingelser for tredjelandes deltagelse

De gældende betingelser for programgennemførelsen med hensyn til finansiel forvaltning samt programmering, overvågning, evaluering og kontrol af tredjelandes deltagelse gennem bidrag fra IPA II- og ENI-midler til tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer, fastsættes i de pågældende samarbejdsprogrammer og også om nødvendigt i finansieringsaftaler mellem Kommissionen, de enkelte tredjelandes regeringer og den medlemsstat, som er værtsland for det pågældende samarbejdsprograms forvaltningsmyndighed. Betingelserne for programgennemførelsen skal være forenelige med reglerne for Unionens samhørighedspolitik.

KAPITEL VIII

Finansiel forvaltning

Artikel 27

Budgetforpligtelser, betalinger og inddrivelse

1.  Støtten fra EFRU til samarbejdsprogrammer indbetales på én konto uden nationale underkonti.

2.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives fra den ledende støttemodtager eller enemodtageren. Støttemodtagerne tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb til den ledende støttemodtager.

3.  Er den ledende støttemodtager ikke i stand til at sikre, at de øvrige støttemodtagere tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb, eller kan forvaltningsmyndigheden ikke sikre tilbagebetaling fra den ledende støttemodtager eller enemodtageren, skal den medlemsstat eller det tredjeland, på hvis område den pågældende støttemodtager er etableret eller registreret, hvis der er tale om en EGTS, tilbagebetale ethvert beløb, der uretmæssigt blev udbetalt til den pågældende støttemodtager, til forvaltningsmyndigheden. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for tilbagebetaling af de pågældende beløb til Unionens almindelige budget i overensstemmelse med fordelingen af forpligtelser mellem de deltagende medlemsstater som fastlagt i samarbejdsprogrammet.

Artikel 28

Anvendelse af euroen

Uanset artikel 133 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal udgifter udtrykt i en anden valuta end euro omregnes til euro af støttemodtagerne ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, hvor udgifterne blev enten

Den valgte metode angives i samarbejdsprogrammet og finder anvendelse på alle støttemodtagere.

Omregningen kontrolleres af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor støttemodtageren er etableret.

KAPITEL IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, tillægges Kommissionen fra den 21. december 2013 indtil den 31. december 2020.

3.  Den i artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 30

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning berører ikke fortsættelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af støtte, der er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006, eller enhver anden lovgivning, der gælder for denne støtte den 31. december 2013. Nævnte forordning eller sådan anden gældende lovgivning finder således fortsat anvendelse efter den 31. december 2013 for denne støtte eller de pågældende operationer indtil deres afslutning. Med henblik på dette stykke omfatter støtte operationelle programmer og store projekter.

2.  Ansøgninger om støtte, som er indgivet eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006 inden den 1. januar 2014, forbliver gyldige.

Artikel 31

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2020 denne forordning op til revision i overensstemmelse med artikel 178 i TEUF.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, 27 og 28 finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG

---

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring vedrørende anvendelse af artikel 6 i EFRU-forordningen, artikel 15 i ETS-forordningen og artikel 4 i Samhørighedsfondforordningen

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens tilsagn til EU-lovgiverne om, at de fælles outputindikatorer for EFRU-forordningen, ETS-forordningen og Samhørighedsfondforordningen, som medtages i et bilag til hver enkelt forordning, er resultatet af en lang forberedende proces med inddragelse af evalueringseksperter fra både Kommissionen og medlemsstaterne, og at de i princippet forventes at forblive stabile.

---

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).