EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02013H0711-20141003

Consolidated text: Kommissionens henstilling af 3. december 2013 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer (EØS-relevant tekst) (2013/711/EU)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2013/711/2014-10-03

02013H0711 — DA — 03.10.2014 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 3. december 2013

om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer

(EØS-relevant tekst)

(2013/711/EU)

(EUT L 323 af 4.12.2013, s. 37)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS HENSTILLING af 11. september 2014

  L 272

17

13.9.2014




▼B

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 3. december 2013

om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer

(EØS-relevant tekst)

(2013/711/EU)



1. Medlemsstaterne bør gennemføre stikprøveundersøgelser af forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer i et omfang, der står i forhold til deres produktion, anvendelse og forbrug af foder og fødevarer.

2. Ud over den i punkt 1 nævnte overvågning bør medlemsstaterne specifikt overvåge forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i følgende produkter:

a) æg fra fritgående høns og økologiske æg

b) fåre- og lammelever

c) kinesisk uldhårskrabbe for så vidt angår:

i) muskelkød fra lemmer (separat)

ii) brunt kød (separat)

iii) hele produktet (ved beregning, idet der tages hensyn til de niveauer, der er fundet i muskelkød fra lemmer og brunt kød, og deres relative andel)

d) tørrede urter (foder og fødevarer)

e) ler solgt som kosttilskud.

3. Medlemsstaterne bør i samarbejde med erhvervslivet i tilfælde af manglende overholdelse af direktiv 2002/32/EF og forordning (EF) nr. 1881/2006 og i tilfælde, hvor der konstateres overskridelser af indgrebsværdierne for dioxiner og/eller dioxinlignende PCB'er angivet i bilaget til denne henstilling for så vidt angår fødevarer og i bilag II til direktiv 2002/32/EF for så vidt angår foder:

a) iværksætte undersøgelser med henblik på at identificere forureningskilden

b) træffe foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

4. Medlemsstaterne bør forelægge alle data om forekomst af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af deres undersøgelser og om de foranstaltninger, de har truffet for at mindske eller fjerne forureningskilden.

Denne henstilling afløser henstilling 2011/516/EU.

▼M1




BILAG

I dette bilag forstås ved:

a)

»dioxiner + furaner (WHO-TEQ)« : summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD'er) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent (toxic equivalent — TEQ) med anvendelse af WHO-TEF

b)

»dioxinlignenede PCB'er (WHO-TEQ)« : summen af polychlorerede biphenyler (PCB'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF

c)

»WHO-TEF« : Verdenssundhedsorganisationens toksicitetsækvivalensfaktorer til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's ekspertmøde i Genève i juni 2005 om det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier (IPCS) (Martin van den Berg et al., The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds. Toxicological Sciences 93(2), 223–241 (2006)).



PRODUKT

INDGREBSVÆRDI FOR DIOXINER + FURANER (WHO-TEQ) (1)

INDGREBSVÆRDI FOR DIOXINLIGNENDE PCB'ER (WHO-TEQ) (1)

Kød og kødprodukter (undtagen spiselige slagtebiprodukter) (2) af følgende dyr:

 

 

— kvæg og får

— fjerkræ

— svin

Blandet fedt

1,75 pg/g fedt (3)

1,25 pg/g fedt (3)

0,75 pg/g fedt (3)

1,00 pg/g fedt (3)

1,75 pg/g fedt (3)

0,75 pg/g fedt (3)

0,50 pg/g fedt (3)

0,75 pg/g fedt (3)

Fiskekød (muskelkød) fra opdrættede fisk og akvakulturprodukter

1,50 pg/g vådvægt

2,50 pg/g vådvægt

Rå mælk (2) og mejeriprodukter (2), herunder smørfedt

1,75 pg/g fedt (3)

2,00 pg/g fedt (3)

Hønseæg og ægprodukter (2)

1,75 pg/g fedt (3)

1,75 pg/g fedt (3)

Ler som kosttilskud

0,50 pg/g vådvægt

0,50 pg/g vådvægt

Korn og oliefrø

0,50 pg/g vådvægt

0,35 pg/g vådvægt

Frugt og grøntsager (herunder friske urter) (4)

0,30 pg/g vådvægt

0,10 pg/g vådvægt

(1)   Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(2)   Fødevarer i denne kategori som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(3)   Indgrebsværdierne gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 2 % fedtstof.

(4)   For tørret frugt og tørrede grøntsager (herunder tørrede urter) finder artikel 2 i forordning (EF) nr. 1881/2006 anvendelse. For tørrede urter skal en koncentreringsfaktor på 7 som følge af tørring tages i betragtning.

Top