This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02009R0079-20190726
Regulation (EC) No 79/2009 of the European Parliament and of the Council of 14 January 2009 on type-approval of hydrogen-powered motor vehicles, and amending Directive 2007/46/EC (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
No longer in force
)
02009R0079 — DA — 26.07.2019 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EUT L 035 af 4.2.2009, s. 32) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 |
L 198 |
241 |
25.7.2019 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 79/2009
af 14. januar 2009
om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Desuden fastsættes krav til for monteringen af sådanne komponenter og systemer.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på:
1) brintdrevne køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF, herunder sådanne køretøjers kollisionsbeskyttelse og elektriske sikkerhed
2) brintkomponenter bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, som er anført i bilag I
3) brintsystemer bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, herunder nye former for oplagring og anvendelse af brint.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
a) »Brintdrevet køretøj«: ethvert motorkøretøj, der anvender brint som brændstof til fremdrift af køretøjet.
b) »Fremdriftssystem«: den forbrændingsmotor eller det brændselscellesystem, der bruges til fremdrift af køretøjet.
c) »Brintkomponent«: brintbeholderen og alle andre dele af det brintdrevne køretøj, som er i direkte kontakt med brint, eller som indgår i et brintsystem.
d) »Brintsystem«: en enhed af brintkomponenter og forbindelsesdele, der er monteret på brintdrevne køretøjer, dog ikke fremdriftssystemer eller hjælpeaggregater.
e) »Højeste tilladte arbejdstryk«: det maksimale tryk, som en komponent er beregnet til at blive udsat for, og som er grundlag for bestemmelsen af styrken af den pågældende komponent.
f) »Nominelt arbejdstryk«: betyder for beholdere driftstrykket ved en ensartet temperatur på 288 K (15 °C) for en fuld beholder, eller for andre komponenter det tryk, som er typisk for komponentens drift.
g) »Indre beholder«: den del af brintbeholderen, som er beregnet til flydende brint, og som indeholder det kryogene brint.
2. For så vidt angår stk. 1, litra d), omfatter »brintsystemer« bl.a. følgende:
a) driftsovervågnings- og kontrolsystemer
b) køretøjers konnektorsystemer
c) flowbegrænsersystemer
d) overtryksbeskyttelsessystemer
e) fejldetektionssystemer for varmeveksler.
Artikel 4
Fabrikanternes forpligtelser
1. Fabrikanterne skal godtgøre, at alle nye brintdrevne køretøjer, der sælges, registreres eller ibrugtages i Fællesskabet, og at alle brintkomponenter eller brintsystemer, der sælges eller ibrugtages i Fællesskabet, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
2. Med henblik på typegodkendelse af køretøjer skal fabrikanterne forsyne brintdrevne køretøjer med brintkomponenter og -systemer, som opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og som er monteret i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
3. Med henblik på typegodkendelse af komponenter og systemer skal fabrikanterne sikre, at brintkomponenter og -systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
4. Fabrikanterne giver godkendelsesmyndighederne de nødvendige oplysninger om køretøjets specifikationer og prøvningsbetingelser.
5. Fabrikanterne giver oplysninger med henblik på syn af brintkomponenter og -systemer, der skal foretages gennem køretøjets driftslevetid.
Artikel 5
Generelle krav for brintkomponenter og -systemer
Fabrikanterne skal sikre, at:
a) brintkomponenter og -systemer fungerer korrekt og sikkert, og at de på pålidelig vis kan modstå de elektriske, mekaniske, varmemæssige og kemiske driftsforhold, uden at der opstår lækage eller synlig deformering
b) brintsystemer er beskyttet mod overtryk
c) de materialer, der anvendes i de dele af brintkomponenterne og -systemerne, der skal være i direkte kontakt med brint, er forenelige med brint
d) brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå de temperaturer og tryk, der kan forventes i deres forventede levetid
e) brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå det driftstemperaturområde, som er fastsat i gennemførelsesforanstaltningerne
f) brintkomponenter mærkes i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne
g) flowretningen er angivet tydeligt på brintkomponenter med retningsbestemt flow
h) brintkomponenter og -systemer er udformet således, at de kan monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.
Artikel 6
Krav til brintbeholdere beregnet til flydende brint
Brintbeholdere, der er beregnet til flydende brint, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag II.
Artikel 7
Krav til andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere
1. Andre brintkomponenter end beholdere til flydende brint prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag III og i overensstemmelse med den pågældende type.
2. Anordninger til trykbegrænsning skal være således udformet, at de sikrer, at trykket i den indre beholder eller i andre brintkomponenter ikke overstiger en tilladt værdi. Værdierne fastsættes i forhold til det højeste tilladte arbejdstryk for brintsystemet. Der skal leveres et sikkerhedssystem for fejldetektering af varmevekslere.
Artikel 8
Krav til brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint
1. Brintbeholdere, som er beregnet til anvendelse af komprimeret (gasformig) brint, klassificeres i overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.
2. De beholdere, der henvises til i stk. 1, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag IV og i overensstemmelse med den pågældende type.
3. Der forelægges en detaljeret beskrivelse af alle de vigtigste egenskaber for de materialer og tolerancer, der er anvendt til fremstilling af beholderen, herunder resultaterne af prøvninger, som er foretaget af materialet.
Artikel 9
Krav til andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere
Andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint end beholdere, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag V og i overensstemmelse med den pågældende type.
Artikel 10
Generelle krav til montering af brintkomponenter og -systemer
Brintkomponenter og -systemer monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.
Artikel 11
Tidsplan for gennemførelsen
1. Med virkning fra 24. februar 2011 skal de nationale myndigheder nægte at meddele:
a) EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og
b) EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
2. Med virkning fra 24. februar 2012 skal de nationale myndigheder:
a) af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, anse overensstemmelsesattester for nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og
b) forbyde salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
3. Uanset stk. 1 og 2 og med forbehold af ikrafttræden af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 1, må de nationale myndigheder ikke, såfremt en fabrikant anmoder herom:
a) af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer eller EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, eller
b) forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer eller salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
Artikel 12
Delegerede beføjelser
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at supplere denne forordning på baggrund af den tekniske udvikling ved at fastsætte:
a) detaljerede regler for prøvningsprocedurerne i bilag II-V
b) detaljerede regler om kravene til montering af brintkomponenter og -systemer, som angivet i bilag VI
c) detaljerede regler om kravene til sikker og pålidelig drift af brintkomponenter og -systemer, jf. artikel 5
d) specificering af kravene for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:
i) anvendelsen af ren brint eller en blanding af brint og naturgas/biometan
ii) nye former for oplagring eller anvendelse af brint
iii) kollisionsbeskyttelse af køretøjer for at sikre brintkomponenters og -systemers modstandsevne
iv) sikkerhedskrav til integrerede systemer, der som minimum omfatter detektion af utætheder og krav vedrørende rensningsgas
v) elektrisk isolation og elektrisk sikkerhed
e) administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og af brintkomponenter og -systemer
f) regler om de oplysninger, der skal afgives af fabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse og syn, jf. artikel 4, stk. 4 og 5
g) detaljerede regler for mærkning eller andre former for klar og hurtig identifikation af brintdrevne køretøjer som angivet i bilag VI, punkt 16, og
h) andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.
Artikel 12a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 1 ).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
▼M1 —————
Artikel 14
Ændringer af direktiv 2007/46/EF
Bilag IV, VI og XI til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag VII til nærværende forordning.
Artikel 15
Sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for fabrikanters overtrædelse af denne forordning og af gennemførelsesforanstaltningerne hertil og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 24. august 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og giver den omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
2. De typer af overtrædelser, for hvilke der fastsættes sanktioner, omfatter mindst følgende:
a) afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med en godkendelsesprocedure eller i forbindelse med en procedure, der fører til tilbagekaldelse
b) forfalskning af prøvningsresultater for typegodkendelse eller overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning
c) tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen
d) nægtelse af adgang til oplysninger
e) brug af manipulationsanordninger.
Artikel 16
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra 24. februar 2011, bortset fra artikel 11, stk. 3, og artikel 12, som anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato, og artikel 11, stk. 2, der anvendes fra den dato, der er anført i den pågældende bestemmelse.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Fortegnelse over brintkomponenter, der skal typegodkendes
Hvis monteret i et brintdrevet køretøj skal følgende brintkomponenter typegodkendes:
a) komponenter, som er beregnet til flydende brint:
1) beholder
2) automatisk stopventil
3) kontraventil (hvis denne anvendes som sikkerhedsanordning)
4) bøjelig brændstofledning (hvis den er placeret før den første automatiske stopventil eller andre sikkerhedsanordninger)
5) varmeveksler
6) manuel eller automatisk ventil
7) trykregulator
8) overtryksventil
9) tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)
10) brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder
11) følere til detektion af brintudslip
b) komponenter, som er beregnet til komprimeret (gasformig) brint med et nominelt arbejdstryk på over 3,0 MPa:
1) beholder
2) automatisk stopventil
3) beholderenhed
4) fittings
5) bøjelig brændstofledning
6) varmeveksler
7) brintfilter
8) manuel eller automatisk ventil
9) kontraventil
10) trykregulator
11) trykbegrænseranordning
12) overtryksventil
13) brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder
14) aftagelig konnektor til lagringssystem
15) tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)
16) følere til detektion af brintudslip.
BILAG II
Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til flydende brint
Type prøvning |
Sprængprøvning |
Brandprøvning |
Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau |
Trykprøvning |
Tæthedsprøvning |
De prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere beregnet til flydende hydrogen, skal omfatte:
a) Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke svigter, før et bestemt højtryksniveau, sprængningstrykket (sikkerhedsfaktor ganget med det højeste tilladte arbejdstryk), overstiges. For at opnå typegodkendelse skal værdien af det reelle sprængningstryk under prøvningen overstige det påkrævede mindste sprængningstryk.
b) Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser.
c) Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at det system, der hindrer overpåfyldning af beholderen, fungerer ordentligt, og at brintniveauet under påfyldning aldrig forårsager åbning af trykbegrænseranordningerne.
d) Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå et bestemt højtryksniveau. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi i et bestemt tidsrum. Efter prøvningen må beholderen ikke udvise tegn på synlig permanent deformation eller synlige lækager.
e) Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter.
BILAG III
Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere
|
TYPE PRØVNING |
||||||||||
BRINTKOMPONENT |
Trykprøvning |
Prøvning for ekstern utæthed |
Holdbarhedsprøvning |
Driftsprøvning |
Prøvning for korrosionsbestandighed |
Prøvning for bestandighed over for tørvarme |
Ozonældningsprøvning |
Cyklisk temperaturprøvning |
Cyklisk trykprøvning |
Brintforenelighedsprøvning |
Prøvning for utæthed ved sæde |
Trykbegrænseranordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ventiler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Varmevekslere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brændstofpåfyldningsforbindelser eller -beholdere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Trykregulatorer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Følere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bøjelige brændstofledninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenter skal de prøveprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter, som er beregnet til flydende brint, end beholdere, omfatte:
a) Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå et tryk, som er højere end komponentens arbejdstryk. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på utæthed, deformation, brud eller sprækker, når trykket øges til et bestemt niveau.
b) Prøvning for ekstern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke har nogen ekstern utæthed. Brintkomponenterne må ikke vise tegn på porøsitet.
c) Holdbarhedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt ved fortsat drift. Ved prøvningen køres et bestemt antal prøvningscyklusser med brintkomponenten under nærmere angivne temperatur- og trykforhold. En prøvningscyklus svarer til normal drift (dvs. én åbning og én lukning) af brintkomponenten.
d) Driftsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt.
e) Prøvning for korrosionsbestandighed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå korrosion. For at bevise dette udsættes brintkomponenterne for kontakt med bestemte kemikalier.
f) Bestandighed over for tørvarme: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå høje temperaturer. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft ved maksimal driftstemperatur.
g) Ozonældning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå ældning som følge af ozon. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft med høj ozonkoncentration.
h) Cyklisk temperaturprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store temperaturudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en temperaturcyklus af en bestemt varighed fra den mindste driftstemperatur til den maksimale driftstemperatur.
i) Cyklisk trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store trykudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en trykvariation spændende fra det atmosfæriske tryk til det højeste tilladte arbejdstryk og derefter tilbage til det atmosfæriske tryk inden for et kort tidsrum.
j) Brintforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de metalliske brintkomponenter (dvs. cylindre og ventiler) ikke er påvirkelige over for brintskørhed. I brintkomponenter, som udsættes for hyppige belastningscyklusser, skal betingelser, som kan føre til lokal udmattelse og opståen og propagering af udmattelsesrevner i konstruktionen, undgås.
k) Prøvning for utæthed ved sæde: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke viser tegn på utæthed, mens de er monteret i brintsystemet.
BILAG IV
Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint
Type prøvning |
Gælder for beholdertype |
|||
1 |
2 |
3 |
4 |
|
Sprængprøvning |
|
|
|
|
Prøvning for cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur |
|
|
|
|
Prøvning for ydeevne for utæthed før brud |
|
|
|
|
Brandprøvning |
|
|
|
|
Gennemtrængningsprøvning |
|
|
|
|
Prøvning for kemikalieeksponering |
|
|
|
|
Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten |
|
|
|
|
Accelereret spændingsbrudprøvning |
|
|
|
|
Prøvning for cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur |
|
|
|
|
Faldprøvning |
|
|
|
|
Tæthedsprøvning |
|
|
|
|
Gennemsivningsprøvning |
|
|
|
|
Vridningsprøvning på studs |
|
|
|
|
Cyklisk prøvning for brintgas |
|
|
|
|
1. |
Klassificering af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint:
|
2. |
Prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint, skal omfatte: a) Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at bestemme værdien af det tryk, hvorved beholderen springer. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi, som skal være højere end beholderens nominelle arbejdstryk. Beholderens sprængtryk skal være over et nærmere angivet tryk. Beholderens sprængtryk registreres og opbevares af fabrikanten i hele den pågældende beholdertypes driftslevetid. b) Cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, indtil den svigter, eller indtil der nås et bestemt antal cyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne må ikke vise svigt, inden der nås et bestemt antal cyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres. Fabrikanten skal opbevare resultaterne gennem hele driftslevetiden for den pågældende beholdertype. c) Prøvning for utæthed før brud: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen udviser svigt i form af utæthed før brud. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne, der prøves, skal enten udvise svigt i form af utæthed eller overstige et bestemt antal prøvningscyklusser uden at svigte. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres. d) Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser. Beholderen, som bringes op på arbejdstryk, må kun lukke tryk ud gennem trykbegrænseranordningen og må ikke udvise brud. e) Gennemtrængningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen ikke udviser brud, når den gennemtrænges af et projektil. For at bevise dette bringes beholderen komplet med overfladebelægning under tryk og gennemtrænges af et projektil. Beholderen må ikke udvise brud. f) Prøvning for kemikalieeksponering: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen kan modstå eksponering for de specificerede kemiske stoffer. For at bevise dette udsættes beholderen for forskellige kemiske opløsninger. Beholderens tryk øges til en bestemt værdi, og der udføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk, som registreres. g) Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk. For at bevise dette skæres defekter af en bestemt geometrisk form i beholderens side, og der foretages et nærmere angivet antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres. h) Accelereret spændingsbrudprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk og høje temperaturer på grænsen af det tilladelige driftsområde i en længere periode. For at bevise dette udsættes beholderen i en bestemt periode for bestemte tryk- og temperaturforhold, hvorefter der gennemføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk. i) Cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå varierende tryk under bestemte temperaturforhold. For at bevise dette underkastes beholderen uden overfladebelægning en hydrostatisk cyklusprøvning, hvorunder den udsættes for ekstreme omgivende betingelser, hvorefter der udføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderne skal klare prøvningscyklussen uden at udvise tegn på brud, utæthed eller optrævling af fibre. Beholderne må ikke udvise brud ved et nærmere angivet tryk. j) Faldprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen fortsat er driftsdygtig efter at være blevet udsat for de angivne mekaniske stød. For at bevise dette udsættes beholderen for en faldprøvning, og der udføres et bestemt antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser. k) Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter. l) Gennemsivningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på gennemsivning ud over den nærmere angivne grad. For at bevise dette bringes beholderen under tryk med brintgas, til den når det nominelle arbejdstryk, og overvåges så for gennemsivning i et lukket kammer i et bestemt tidsrum under nærmere angivne temperaturforhold. m) Vridningsprøvning på studs: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå den angivne vridning. For at bevise dette udsættes beholderen for vridning i forskellige retninger. Derefter gennemføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderen skal overholde kravene til sprængprøvning og tæthedsprøvning. Den påførte vridning, utætheder og sprængtrykket registreres. n) Cyklisk prøvning for brintgas: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving, mens der anvendes brintgas. For at bevise dette udsættes beholderen for en række trykcyklusser ved anvendelse af brintgas, og der gennemføres en tæthedsprøvning, jf. litra k). Forringelser, f.eks. udmattelsesrevner i eller elektrostatisk udladning af beholderen, undersøges. Derefter skal beholderen overholde kravene til tæthedsprøvningen. Beholderen må ikke udvise tegn på eventuelle forringelser, f.eks. udmattelsesrevner eller elektrostatisk udladning. |
BILAG V
Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere
|
TYPE PRØVNING |
|||||
BRINTKOMPONENT |
Materialeprøvning |
Prøvning for korrosionsbestandighed |
Holdbarhedsprøvning |
Cyklisk trykprøvning |
Prøvning for intern utæthed |
Prøvning for ekstern utæthed |
Trykbegrænseranordninger |
|
|
|
|
|
|
Automatiske ventiler |
|
|
|
|
|
|
Manuelle ventiler |
|
|
|
|
|
|
Kontraventiler |
|
|
|
|
|
|
Trykbegrænserventiler |
|
|
|
|
|
|
Varmevekslere |
|
|
|
|
|
|
Brændstofpåfyldnings-forbindelser eller -beholdere |
|
|
|
|
|
|
Trykregulatorer |
|
|
|
|
|
|
Følere til brintsystemer |
|
|
|
|
|
|
Bøjelige brændstofledninger |
|
|
|
|
|
|
Fittings |
|
|
|
|
|
|
Brintfiltre |
|
|
|
|
|
|
Aftagelige konnektorer til lagringssystem |
|
|
|
|
|
|
Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenterne skal de prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint, end beholdere omfatte:
1. |
Materialeprøvninger: 1.1. Brintforenelighedsprøvning, jf. litra j) i bilag III. 1.2. Ældningsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om ikke-metallisk materiale anvendt i en brintkomponent kan modstå aldring. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne. 1.3. Ozonforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om det elastomere materiale i en brintkomponent er foreneligt med ozoneksponering. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne. |
2. |
Prøvning for korrosionsbestandighed, jf. litra e) i bilag III. |
3. |
Holdbarhedsprøvning, jf. litra c) i bilag III. |
4. |
Cyklisk trykprøvning, jf. litra i) i bilag III. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på deformation eller udpresning og skal overholde kravene i prøvning for intern og ekstern utæthed. |
5. |
Prøvning for intern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de pågældende brintkomponenter ikke viser tegn på intern utæthed. For at bevise dette bringes brintkomponenterne under tryk ved forskellige temperaturforhold og holdes under opsyn for utætheder. Der må ikke forekomme bobler på brintkomponenterne, og interne utætheder må ikke overstige en bestemt værdi. |
6. |
Prøvning for ekstern utæthed, jf. litra b) i bilag III. |
BILAG VI
Krav til montering af brintkomponenter og -systemer
1. |
Brintsystemet skal monteres på en sådan måde, at det er beskyttet mod beskadigelse. Det bør isoleres fra varmekilderne i bilen. |
2. |
Brintbeholderen må kun fjernes ved udskiftning med en anden brintbeholder med henblik på brændstofpåfyldning eller vedligeholdelse. Ved forbrændingsmotorer må beholderen ikke være monteret i køretøjets motorrum. Den skal være tilstrækkeligt beskyttet mod enhver form for korrosion. |
3. |
Der skal træffes forholdsregler for at forhindre anvendelse af forkert brændstof til køretøjet og brintspild ved brændstofpåfyldning og for at tilse, at fjernelsen af et udskifteligt brintoplagringssystem foregår sikkert. |
4. |
Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være sikret mod fejljustering og være beskyttet mod snavs og vand. Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være integreret med en kontraventil eller en ventil med samme funktion. Hvis påfyldningsforbindelsen ikke er monteret direkte på beholderen, skal påfyldningsforbindelsen være sikret ved hjælp af en kontraventil eller en ventil med samme funktion, som er monteret direkte på eller inden i beholderen. |
5. |
Brintbeholderen skal være monteret og fastgjort således, at de angivne accelerationer kan optages uden at medføre beskadigelse af de sikkerhedsmæssige dele, når brintbeholderne er fulde. |
6. |
Brintbrændstofledningerne skal sikres med en automatisk kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen. Ventilerne skal lukke, hvis det er påkrævet pga. en fejl i brintsystemet eller i andre tilfælde, som resulterer i brintspild. Når fremdriftssystemet slukkes, skal brændstofflowet fra beholderen til fremdriftssystemet slukkes og forblive lukket, indtil systemdrift igen er nødvendig. |
7. |
I tilfælde af en ulykke skal den automatiske kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen, afbryde strømmen af gas fra beholderen. |
8. |
Ingen brintkomponent, herunder beskyttende materialer, som udgør en del af disse komponenter, må rage ud over køretøjets eller beskyttelseskonstruktionens omrids. Dette gælder dog ikke, hvis en brintkomponent er tilstrækkeligt beskyttet, og hvis ingen del af brintkomponenten befinder sig uden for beskyttelseskonstruktionen. |
9. |
Brintsystemet skal være monteret på en sådan måde, at det, så vidt det er praktisk muligt, er beskyttet mod beskadigelse, f.eks. i form af bevægelige køretøjsdele, kollision, stenslag, ved læsning og aflæsning af køretøjet eller forskubning af lasten. |
10. |
Ingen brintkomponent må være placeret i nærheden af udstødningssystemet på en forbrændingsmotor eller anden varmekilde, medmindre sådanne komponenter er forsvarligt afskærmet mod varme. |
11. |
Passagerkabinens ventilations- eller varmesystem og steder, hvor brintspild eller -akkumulering kan forekomme, skal være således udformet, at brinten ikke kan trækkes ind i køretøjet. |
12. |
I tilfælde af en ulykke skal det, så vidt det er praktisk muligt, sikres, at trykbegrænser-anordningen og det hermed forbundne udluftningssystem fortsat kan fungere. Trykbegrænseranordningens udluftningssystem skal være tilstrækkeligt beskyttet mod snavs og vand. |
13. |
Køretøjets passagerkabine skal være adskilt fra brintsystemet for at undgå brintakkumulering. Det skal sikres, at eventuelt brændstofspild fra beholderen eller de tilhørende dele ikke kan trænge ind i køretøjets passagerkabine. |
14. |
Brintkomponenter, hvorfra der kan ske brintspild i passagerkabinen eller bagagerummet eller andre ikke-ventilerede rum, skal være omsluttet af en gastæt indeslutning eller af en tilsvarende løsning, jf. de nærmere angivelser i gennemførselsforanstaltningerne. |
15. |
Elektrisk drevne anordninger, der indeholder brint, skal isoleres på en sådan måde, at der ikke løber strøm gennem de brintindeholdende dele for at undgå dannelse af gnister ved brud. Brintsystemets metalkomponenter skal ved hjælp af elektriske ledninger være forbundet med køretøjets stel. |
16. |
Ved hjælp af mærkater eller andre former for identifikation skal redningstjenester gøres opmærksom på, at det drejer sig om et brintdrevet køretøj, og at der er anvendt flydende eller komprimeret (gasformig) brint. |
BILAG VII
Ændringer af direktiv 2007/46/EF
I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
2) |
I tillægget til bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
3) |
I tillægget til bilag VI indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
4) |
I bilag XI, tillæg 1, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
5) |
I bilag XI, tillæg 2, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
6) |
I bilag XI, tillæg 3, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
7) |
I bilag XI, tillæg 4, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
8) |
I bilag XI, tillæg 5, indsættes følgende nye linje i tabellen:
|
( 1 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.