1) brintdrevne køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF, herunder sådanne køretøjers kollisionsbeskyttelse og elektriske sikkerhed

2) brintkomponenter bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, som er anført i bilag I

3) brintsystemer bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, herunder nye former for oplagring og anvendelse af brint.

a) »Brintdrevet køretøj«: ethvert motorkøretøj, der anvender brint som brændstof til fremdrift af køretøjet.

b) »Fremdriftssystem«: den forbrændingsmotor eller det brændselscellesystem, der bruges til fremdrift af køretøjet.

c) »Brintkomponent«: brintbeholderen og alle andre dele af det brintdrevne køretøj, som er i direkte kontakt med brint, eller som indgår i et brintsystem.

d) »Brintsystem«: en enhed af brintkomponenter og forbindelsesdele, der er monteret på brintdrevne køretøjer, dog ikke fremdriftssystemer eller hjælpeaggregater.

e) »Højeste tilladte arbejdstryk«: det maksimale tryk, som en komponent er beregnet til at blive udsat for, og som er grundlag for bestemmelsen af styrken af den pågældende komponent.

f) »Nominelt arbejdstryk«: betyder for beholdere driftstrykket ved en ensartet temperatur på 288 K (15 °C) for en fuld beholder, eller for andre komponenter det tryk, som er typisk for komponentens drift.

g) »Indre beholder«: den del af brintbeholderen, som er beregnet til flydende brint, og som indeholder det kryogene brint.

a) driftsovervågnings- og kontrolsystemer

b) køretøjers konnektorsystemer

c) flowbegrænsersystemer

d) overtryksbeskyttelsessystemer

e) fejldetektionssystemer for varmeveksler.

a) brintkomponenter og -systemer fungerer korrekt og sikkert, og at de på pålidelig vis kan modstå de elektriske, mekaniske, varmemæssige og kemiske driftsforhold, uden at der opstår lækage eller synlig deformering

b) brintsystemer er beskyttet mod overtryk

c) de materialer, der anvendes i de dele af brintkomponenterne og -systemerne, der skal være i direkte kontakt med brint, er forenelige med brint

d) brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå de temperaturer og tryk, der kan forventes i deres forventede levetid

e) brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå det driftstemperaturområde, som er fastsat i gennemførelsesforanstaltningerne

f) brintkomponenter mærkes i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne

g) flowretningen er angivet tydeligt på brintkomponenter med retningsbestemt flow

h) brintkomponenter og -systemer er udformet således, at de kan monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.

a) EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b) EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

a) af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, anse overensstemmelsesattester for nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b) forbyde salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

a) af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer eller EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, eller

b) forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer eller salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

a) detaljerede regler for prøvningsprocedurerne i bilag II-V

b) detaljerede regler om kravene til montering af brintkomponenter og -systemer, som angivet i bilag VI

c) detaljerede regler om kravene til sikker og pålidelig drift af brintkomponenter og -systemer, jf. artikel 5

d) specificering af kravene for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:

i) anvendelsen af ren brint eller en blanding af brint og naturgas/biometan

ii) nye former for oplagring eller anvendelse af brint

iii) kollisionsbeskyttelse af køretøjer for at sikre brintkomponenters og -systemers modstandsevne

iv) sikkerhedskrav til integrerede systemer, der som minimum omfatter detektion af utætheder og krav vedrørende rensningsgas

v) elektrisk isolation og elektrisk sikkerhed

e) administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og af brintkomponenter og -systemer

f) regler om de oplysninger, der skal afgives af fabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse og syn, jf. artikel 4, stk. 4 og 5

g) detaljerede regler for mærkning eller andre former for klar og hurtig identifikation af brintdrevne køretøjer som angivet i bilag VI, punkt 16, og

h) andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.

a) afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med en godkendelsesprocedure eller i forbindelse med en procedure, der fører til tilbagekaldelse

b) forfalskning af prøvningsresultater for typegodkendelse eller overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning

c) tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen

d) nægtelse af adgang til oplysninger

e) brug af manipulationsanordninger.

a) komponenter, som er beregnet til flydende brint:

1) beholder

2) automatisk stopventil

3) kontraventil (hvis denne anvendes som sikkerhedsanordning)

4) bøjelig brændstofledning (hvis den er placeret før den første automatiske stopventil eller andre sikkerhedsanordninger)

5) varmeveksler

6) manuel eller automatisk ventil

7) trykregulator

8) overtryksventil

9) tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

10) brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

11) følere til detektion af brintudslip

b) komponenter, som er beregnet til komprimeret (gasformig) brint med et nominelt arbejdstryk på over 3,0 MPa:

1) beholder

2) automatisk stopventil

3) beholderenhed

4) fittings

5) bøjelig brændstofledning

6) varmeveksler

7) brintfilter

8) manuel eller automatisk ventil

9) kontraventil

10) trykregulator

11) trykbegrænseranordning

12) overtryksventil

13) brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

14) aftagelig konnektor til lagringssystem

15) tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

16) følere til detektion af brintudslip.

a) Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke svigter, før et bestemt højtryksniveau, sprængningstrykket (sikkerhedsfaktor ganget med det højeste tilladte arbejdstryk), overstiges. For at opnå typegodkendelse skal værdien af det reelle sprængningstryk under prøvningen overstige det påkrævede mindste sprængningstryk.

b) Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser.

c) Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at det system, der hindrer overpåfyldning af beholderen, fungerer ordentligt, og at brintniveauet under påfyldning aldrig forårsager åbning af trykbegrænseranordningerne.

d) Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå et bestemt højtryksniveau. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi i et bestemt tidsrum. Efter prøvningen må beholderen ikke udvise tegn på synlig permanent deformation eller synlige lækager.

e) Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter.

a) Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå et tryk, som er højere end komponentens arbejdstryk. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på utæthed, deformation, brud eller sprækker, når trykket øges til et bestemt niveau.

b) Prøvning for ekstern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke har nogen ekstern utæthed. Brintkomponenterne må ikke vise tegn på porøsitet.

c) Holdbarhedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt ved fortsat drift. Ved prøvningen køres et bestemt antal prøvningscyklusser med brintkomponenten under nærmere angivne temperatur- og trykforhold. En prøvningscyklus svarer til normal drift (dvs. én åbning og én lukning) af brintkomponenten.

d) Driftsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt.

e) Prøvning for korrosionsbestandighed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå korrosion. For at bevise dette udsættes brintkomponenterne for kontakt med bestemte kemikalier.

f) Bestandighed over for tørvarme: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå høje temperaturer. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft ved maksimal driftstemperatur.

g) Ozonældning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå ældning som følge af ozon. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft med høj ozonkoncentration.

h) Cyklisk temperaturprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store temperaturudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en temperaturcyklus af en bestemt varighed fra den mindste driftstemperatur til den maksimale driftstemperatur.

i) Cyklisk trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store trykudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en trykvariation spændende fra det atmosfæriske tryk til det højeste tilladte arbejdstryk og derefter tilbage til det atmosfæriske tryk inden for et kort tidsrum.

j) Brintforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de metalliske brintkomponenter (dvs. cylindre og ventiler) ikke er påvirkelige over for brintskørhed. I brintkomponenter, som udsættes for hyppige belastningscyklusser, skal betingelser, som kan føre til lokal udmattelse og opståen og propagering af udmattelsesrevner i konstruktionen, undgås.

k) Prøvning for utæthed ved sæde: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke viser tegn på utæthed, mens de er monteret i brintsystemet.