Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2016/463/12

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8288 — Permira/Schustermann & Borenstein) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst )

EUT C 463 af 13.12.2016, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 463/18


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8288 — Permira/Schustermann & Borenstein)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2016/C 463/12)

1.

Den 6. december 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Permira Holdings Limited (»Permira«, Guernsey), indirekte gennem fonde, som den forvalter eller rådgiver, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Schustermann & Borenstein Holding GmbH (»S&B«, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Permira: private equity-investeringer i en række erhvervssektorer

—   S&B: Detailsalg af modevarer via en hjemmeside (www.bestsecret.com) og tre fysiske butikker i Østrig og Tyskland.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8288 — Permira/Schustermann & Borenstein sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top