EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/167/07

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6595 — AXA/BNP Paribas/Immeuble Cergy-Pontoise) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 167 af 13.6.2012, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/18


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6595 — AXA/BNP Paribas/Immeuble Cergy-Pontoise)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 167/07

1.

Den 5. juni 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AXA France Vie SA (Frankrig) og BNP Paribas (Frankrig) gennem opkøb af aktiver erhverver fælles indirekte kontrol over en erhvervsejendom i byområdet Cergy-Pontoise (Frankrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AXA France Vie SA: AXA-koncernen udbyder tjenesteydelser på forsikringsmarkedet

BNP Paribas: BNP Paribas driver bankvirksomhed i 80 lande inden for tre områder — detailbankvirksomhed, erhvervs- og investeringsbankvirksomhed samt formueforvaltning

Erhvervsejendommen ligger i departementet Val d'Oise i kommunerne Eragny-sur-Oise og Saint-Ouen l'Aumône (Frankrig), som ligger i byområdet Cergy-Pontoise. Den benyttes på nuværende tidspunkt af virksomheden Boulanger.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6595 — AXA/BNP Paribas/Immeuble Cergy-Pontoise sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top