Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/172/09

Indkaldelse af forslag til indirekte aktioner under det flerårige fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte ( e Content plus ) EØS-relevant tekst

EUT C 172 af 25.7.2006, p. 24–25 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/24


Indkaldelse af forslag til indirekte aktioner under det flerårige fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte (eContentplus)

(2006/C 172/09)

(EØS-relevant tekst)

1.   Mål og beskrivelse

Europa-Kommissionen har lagt et arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet eContentplus og indkalder forslag med henblik på at gennemføre programmet (1).

Der kan indgives forslag til indirekte aktioner vedrørende følgende områder og aktiviteter:

Geografisk information

3.1

Målrettede projekter om geografisk information

3.2

Et temanetværk om geografisk information

Indhold til uddannelsesformål

4.1

Målrettede projekter om indhold til uddannelsesformål

4.2

Et temanetværk om indhold til uddannelsesformål

Digitale biblioteker (kulturelt og videnskabeligt/akademisk indhold)

5.1

Målrettede projekter om digitale biblioteker

5.2

Et temanetværk om digitale biblioteker

Styrkelse af samarbejdet mellem interesseparterne på området digitalt indhold

6.1.

Et temanetværk om offentligt eje og dermed beslægtede emner

2.   Hvem kan deltage?

Juridiske enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, kan deltage i programmet.

Endvidere kan juridiske enheder hjemmehørende i Bulgarien, Kroatien, Rumænien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien deltage, hvis der er indgået en bilateral aftale herom med det pågældende land. Også juridiske enheder hjemmehørende i de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen (Island, Liechtenstein, Norge), kan deltage i programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale (2).

Juridiske enheder hjemmehørende i tredjelande og internationale organisationer har mulighed for at deltage, dog uden økonomisk støtte fra Fællesskabet.

3.   Budget

Samlet vejledende budget for samfinansiering af indirekte aktioner: 27,3 mio. EUR.

4.   Frist

Forslag skal være Kommissionen i hænde senest den 19. oktober 2006, kl. 17.00 (lokal tid Luxembourg).

5.   Yderligere oplysninger

Forslagsindkaldelsen i sin helhed samt ansøgningsskemaer findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/econtentplus

Alle ansøgninger skal opfylde de specifikationer og betingelser, der er beskrevet i den fuldstændige forslagsindkaldelse, arbejdsprogrammet og vejledningen for forslagsstillere, som findes på engelsk på ovennævnte websted. Disse dokumenter indeholder retningslinjer for udarbejdelse og indgivelse af forslag.

Evalueringen af forslagene baseres på principperne om åbenhed og ligebehandling. Den gennemføres af Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter. Alle forslag, der modtages, bedømmes ud fra de evalueringskriterier, der er opstillet i arbejdsprogrammet for eContentplus.

Alle forslag, som Kommissionen modtager, vil blive behandlet strengt fortroligt.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 456/2005/EF af 9. marts 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 1).

(2)  Ajourførte oplysninger om, hvilke lande der deltager i programmet, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Der findes også en ajourført liste på programmets websted, http://europa.eu.int/econtentplus


Top