1)

Er et kompleks af nationale bestemmelser (§ 873, stk. 2, 3, 6, 7 og 8, § 874, stk. 1-4, og § 1965, stk. 1-4, i Elektroonilise side seadus (lov om elektronisk kommunikation)), som med henblik på beskyttelsen af den nationale sikkerhed forpligter en kommunikationsvirksomhed til at indhente en tilladelse til anvendelse af hardware og software i sit kommunikationsnet, omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets 2018/1972 af 20. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation?

2)

Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 1, stk. 3, litra c), [i direktiv 2018/1972], sammenholdt med artikel 4, stk. 2, [TEU], da fortolkes således, at indførelsen af sådanne begrænsninger henhører under medlemsstatens enekompetence og udgør en rent national foranstaltning, hvorpå bestemmelserne i direktiv 2018/1972 ikke finder anvendelse?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, udgør et kompleks af nationale forskrifter (§ 873, stk. 2, 3, 6, 7 og 8, § 874, stk. 1-4, og§ 1965, stk. 1-4, i lov om elektronisk kommunikation), som ikke tillader en kommunikationsvirksomhed at anvende hardware og software i sit kommunikationsnet uden at indhente en forvaltningsmyndigheds tilladelse til brugen af denne hardware og software, da en begrænsning af friheden til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester som omhandlet i artikel 12, stk. 1, [i direktiv 2018/1972]?

4)

Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal det da undlades at anvende sådanne nationale bestemmelser, hvis de ikke på forhånd er blevet meddelt Europa-Kommissionen som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i [direktiv 2018/1972]?

5)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er det da foreneligt med artikel 36 TEUF og proportionalitetsprincippet, hvis nationale bestemmelser om beskyttelsen af den nationale sikkerhed kræver af en kommunikationsvirksomhed, at den indhenter en tilladelse til anvendelse af hardware og software i sit kommunikationsnet, og ikke forpligter forvaltningsmyndigheden til i forbindelse med risikovurderingen a) at vurdere, om de risici, der er knyttet til producenten, kan overføres på den konkrete hardware og software, b) at vurdere den konkrete hardwares og softwares funktionalitet, placering og betydning i forbindelse med udbydelsen af en kommunikationstjeneste, og c) at efterprøve, om de problemer, der er forbundet med producentens etableringsstat, kan overføres på producenten?

6)

Såfremt brugen af hardware eller software, som allerede fandtes i kommunikationsnettet og blev aktivt anvendt før indførelsen af tilladelsespligten, tillades for en kortere periode end brugsperioden for denne hardware eller software, og den pågældende hardware eller software er blevet erhvervet lovligt, er der da tale om en ekspropriation som omhandlet i artikel 17, stk. 1, andet punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?