Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0509

    Sag T-509/20: Sag anlagt den 14. august 2020 — Daimler mod Kommissionen

    EUT C 320 af 28.9.2020, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.9.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 320/30


    Sag anlagt den 14. august 2020 — Daimler mod Kommissionen

    (Sag T-509/20)

    (2020/C 320/62)

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Daimler AG (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne N. Wimmer, C. Arhold og G. Ollinger)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Den anfægtede afgørelse, som er truffet af sagsøgte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (1) annulleres — navnlig i medfør af artikel 8, stk. 5, andet afsnit — for så vidt som denne afgørelses artikel 1, stk. 1, sammenholdt med tabel 1 og tabel 2 i bilag I angiver de for sagsøgeren gældende gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i tabellernes spalte D og CO2-besparelser fra miljøinnovationer i tabellernes spalte I.

    Afgørelsen af sagen udsættes, indtil der er truffet en endelig afgørelse, hvorved sag T-359/19 afsluttes.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Med det foreliggende søgsmål nedlægges der påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1035 af 3. juni 2020 om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler og lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2018 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (2).

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

    1.

    Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009, sammenholdt med artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 (3) og artikel 6, stk. 1, i gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 725/2011 (4). Sagsøgte har med sin afgørelse tilsidesat disse bestemmelser, idet sagsøgte ikke inden for rammerne af den prøvningsmetode, den anvendte til ad-hoc-prøvningen, foretog den krævede specifikke forbehandling.

    Kommissionen har fastsat en særlig prøvningsmetodologi i artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158. I tiende betragtning til denne afgørelse har Kommissionen indirekte angivet, at denne prøvningsmetodologi kræver en specifik forbehandling.

    Uden en specifik forbehandling kan der ikke gives resultater, der kan verificeres, gentages og sammenlignes, hvilket er i strid med artikel 6, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 725/2011.

    Såfremt verifikationsproceduren gennemføres uden en specifik forbehandling, er det umuligt på en realistisk måde og med stor statistisk signifikans at påvise de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, hvilket er i strid med artikel 6, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

    Uden en specifik forbehandling mangler endvidere en tilstrækkelig henvisning til de lovpligtige »prøvningsprocedurer«, der skal foretages i henhold til New European Drive Cycle (»NEDC«) eller Worldwide harmonised Light-duty vehicle Test Procedures (WLTP) som omhandlet i henholdsvis forordning (EU) nr. 692/2008 (5) eller forordning (EU) 2017/2011 (6). I henhold til hensigten og formålet med verifikationsproceduren og niende betragtning til gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 skal den pågældende procedure imidlertid tilpasses »prøvningsproceduren«, hvilket også er grunden til, at den specifikke forbehandling — i overensstemmelse med fremgangsmåden i disse procedurer — er nødvendig.

    2.

    Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 12, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

    Sagsøgte har ydermere tilsidesat artikel 12, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 ved at fastslå, at der ikke skal tages hensyn til miljøinnovationerne for 2018, til trods for at den pågældende bestemmelse fastsætter, at det kun er muligt ikke at tage hensyn til en afgørelse for det følgende kalenderår.

    3.

    Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang.

    Sagsøgte undlod at høre sagsøger, hvilket er i strid med de krav, der følger af det almindelige retsprincip om retten til forsvar og af kravene i artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    4.

    Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

    Sagsøgte har endvidere undladt at give en tilstrækkelig begrundelse, hvilket er i strid med de krav, som følger af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I den anfægtede afgørelse har sagsøgte alene henvist abstrakt til fravigelserne i prøvemetoden. Sagsøgte har ikke udtalt sig om spørgsmålet, om og hvorvidt prøvningsmetoden krævede en specifik forbehandling, og om sagsøgte tillod en sådan prøvemetode i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23.4.2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2 -emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT 2009, L 140, s. 1).

    (2)  EUT 2020, L 227, s. 37.

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 af 30.1.2015 om godkendelse af to højeffektive generatorer fra Robert Bosch GmbH som innovative teknologier til nedbringelse af CO2 -emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT 2015, L 26, s. 31).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25.7.72011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2 -emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT 2011, L 194, p. 19).

    (5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18.7.2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2008, L 199, s. 1).

    (6)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT 2017, L 175, s. 1).


    Top