Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0440

    Sag T-440/20: Sag anlagt den 10. juli 2020 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen

    EUT C 297 af 7.9.2020, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.9.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 297/44


    Sag anlagt den 10. juli 2020 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen

    (Sag T-440/20)

    (2020/C 297/58)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøgere: Jindal Saw Ltd (New Delhi, Indien), Jindal Saw Italia SpA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/527 af 15. april 2020 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien for så vidt angår Jindal Saw Limited som følge af Rettens dom i sag T-301/16 annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

    1.

    Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og det generelle princip om forbud mod tilbagevirkende kraft.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af det generelle princip om forbud mod tilbagevirkende kraft og det almindelige retssikkerhedsprincip.

    3.

    Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og artikel 264 TEUF.

    4.

    Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet samt artikel 5, stk. 1, TEUF og artikel 5, stk. 4, TEU.

    5.

    Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til adgang til effektive retsmidler og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    6.

    Sjette anbringende om tilsidesættelse af EU-toldkodeksens artikel 103 og artikel 296 TEUF.

    7.

    Syvende anbringende om Kommissionens manglende kompetence til at pålægge registrering af Jindals import og tilsidesættelse af artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009.


    Top