Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0031

    Sag T-31/19: Sag anlagt den 15. januar 2019 — AF mod FRA

    EUT C 103 af 18.3.2019, p. 50–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.3.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 103/50


    Sag anlagt den 15. januar 2019 — AF mod FRA

    (Sag T-31/19)

    (2019/C 103/65)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: AF (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af sagsøgtes afgørelse af 9, maj 2018 om udfærdigelse af en liste over de midlertidigt ansatte, som foreslås med henblik på omklassificeringen 2017, idet sagsøgeren ikke var opført på denne liste.

    Om fornødent ligeledes annullation af FRA’s afgørelse, modtaget af sagsøgeren den 5. oktober 2018, om afslag på sagsøgerens klage over den nævnte afgørelse fra FRA.

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt.

    FRA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 54 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, samt af artikel 30 i bilag XIII til vedtægten og af artikel 3 i afgørelse nr. 2016/01 truffet af FRA’s direktion om fastsættelse af almindelige gennemførelsesbestemmelser til ansættelsesvilkårenes artikel 54.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    3.

    Tredje anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.


    Top