1)

Artikel 12, stk. 1, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at et varemærke, der er registreret for en kategori af varer og reservedele, som de består af, skal anses for at have været genstand for »reel brug« som omhandlet i nævnte artikel 12, stk. 1, for alle de varer, der henhører under denne kategori, og de reservedele, som de består af, hvis det kun har været genstand for en sådan brug for visse af disse varer, såsom dyre luksussportsvogne, eller alene for de reserve- eller tilbehørsdele, som visse af de nævnte varer består af, medmindre det ikke fremgår af faktiske oplysninger og af relevante beviser, at en forbruger, der ønsker at købe disse varer, opfatter dem således, at de udgør en selvstændig underkategori i den kategori af varer, for hvilken det pågældende varemærke er blevet registreret.

2)

Artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at et varemærke kan være genstand for reel brug fra indehaverens side ved dennes videresalg af brugte varer, der er markedsført under dette varemærke.

3)

Artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at et varemærke er genstand for reel brug fra indehaverens side, når denne leverer visse tjenesteydelser vedrørende de varer, der tidligere er blevet markedsført under dette varemærke, på den betingelse, at disse tjenesteydelser leveres under det nævnte varemærke.

4)

Artikel 351, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen tillader en ret i en medlemsstat at anvende en konvention, der er indgået mellem en medlemsstat i Den Europæiske Union og en tredjestat før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for de stater, der har tiltrådt Unionen, såsom konventionen mellem Schweiz og Tyskland om gensidig beskyttelse af patenter, design og varemærker, undertegnet i Berlin den 13. april 1892, med senere ændringer, som fastsætter, at brugen af et i denne medlemsstat registreret varemærke på denne tredjestats område skal tages i betragtning for at fastlægge, om dette varemærke har været genstand for »reel brug« som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/95, indtil et af de midler, der er omhandlet i artikel 351, stk. 2, TEUF, gør det muligt at fjerne eventuelle uoverensstemmelser mellem EUF-traktaten og denne konvention.

5)

Artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at bevisbyrden for det forhold, at et varemærke har været genstand for »reel brug« som omhandlet i denne bestemmelse, påhviler indehaveren af dette varemærke.