Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0175

    Sag C-175/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 6. april 2017 — X mod Belastingdienst/Toeslagen

    EUT C 178 af 6.6.2017, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.6.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 178/13


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 6. april 2017 — X mod Belastingdienst/Toeslagen

    (Sag C-175/17)

    (2017/C 178/15)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Raad van State

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: X

    Sagsøgt: Belastingdienst/Toeslagen

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, tilbagesendelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 4, 18, 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at EU-retten bindende foreskriver, at retsmidlet appel, såfremt dette efter national ret kan anvendes i sager til anfægtelse af en afgørelse om tilbagesendelse som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2008/115/EF, automatisk har opsættende virkning, når tredjelandsstatsborgeren gør gældende, at gennemførelsen af afgørelsen om tilbagesendelse vil føre til en alvorlig risiko for krænkelse af princippet om non-refoulement? Med andre ord, skal udvisningen af den pågældende tredjelandsstatsborger i et sådant tilfælde stilles i bero, så længe appelfristen løber, eller, såfremt der er iværksat appel, indtil appelsagen er afgjort, uden at tredjelandsstatsborgeren skal indgive en særskilt begæring herom?

    2)

    Skal artikel 39 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT 2005, L 326, proceduredirektivet), sammenholdt med artikel 4, 18, 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at EU-retten bindende foreskriver, at retsmidlet appel, såfremt dette efter national ret kan anvendes i sager om afslag på en asylansøgning som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2005/85/EF, automatisk har opsættende virkning? Med andre ord, skal udvisningen af den pågældende asylansøger i et sådant tilfælde stilles i bero, så længe appelfristen løber, eller, såfremt der er iværksat appel, indtil appelsagen er afgjort, uden at den pågældende asylansøger skal indgive en særskilt begæring herom?


    Top