30.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/36

—

Retten dom af 15. september 2016, som blev meddelt Rådet den 16. september 2016, i sagerne T-112/14 — T-116/14 og T-119/14, Molinos Río de la Plata SA m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Unionen, ophæves.

—

Frifindelse i søgsmålene anlagt i første instans med påstand om annullation af den omtvistede forordning.

—

Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betales sagens omkostninger i såvel første instans som under appellen.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den træffer afgørelse.

—

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans og under appellen udsættes.

1.

For det første anvendte Retten et urigtigt retligt kriterium, da den vurderede, om Rådet havde beviser for at fastslå, at de nationale priser på råmaterialer, som fremgik af de undersøgte, relevante argentinske eksportører, blev tilstrækkeligt fordrejet til, at det kunne begrundes at se bort fra dem og benytte den i grundforordningens (1) artikel 2, stk. 5, andet afsnit, fastsatte metode. Herved pålagde Retten institutionen en bevisbyrde, der var for streng.

2.

For det andet er Rettens konstatering af, at de af institutionerne fremførte beviser ikke var tilstrækkelige til at godtgøre, at der forelå en mærkbar fordrejning af priserne på de vigtigste råmaterialer i Argentina som følge af DEA-ordningen, utilstrækkeligt begrundet.

3.

For det tredje er den appellerede doms konklusion, hvorved antidumpingtolden blev annulleret, for så vidt som den vedrørte sagsøgerne i første instans, uforholdsmæssig i forhold til den eneste annullationsgrund, som Retten tog hensyn til, og giver den fastslåede ulovlighed unødvendige virkninger.

4.

Rådet vil godtgøre, at den appellerede dom er behæftet med flere retlige fejl, som påvirker dens gyldighed. Derudover har Rådet gjort gældende, at de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sagsøgerne i første instans’ første anbringende, er tilstrækkeligt godtgjort til, at Domstolen kan træffe endelig afgørelse om denne påstand og frifinde Rådet.

5.

Det er derfor Rådets opfattelse, at den appellerede dom skal ophæves, og at det skal frifindes for påstanden om annullation af den omtvistede forordning, nedlagt af sagsøgerne i første instans.