5.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/58

—

Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013 L 325, s. 1) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgerne.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved at pålægge antidumpingforanstaltninger på fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil afsendt fra Folkerepublikken Kina, mens meddelelsen om indledning af proceduren kun nævnte fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, har tilsidesat artikel 5, stk. 10, og artikel 5, stk. 11, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (1).

2.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved at pålægge antidumpingforanstaltninger på fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil, som ikke var genstand for en antidumpingundersøgelse, har tilsidesat artikel 1 og artikel 17 Rådets forordning (EF) 1225/2009.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved at anvende en metode, der ikke er støttet på markedsøkonomi, ved beregningen af dumpingmargenen for varer fra lande med markedsøkonomi har tilsidesat artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved at iværksætte en enkelt undersøgelse for to forskellige varer (fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og celler) har tilsidesat artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved ikke at behandle sagsøgernes anmodninger om markedsøkonomisk behandling har tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

6.

Med det sjette anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at institutionerne ved ikke at foretage en særskilt bedømmelse af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen ved den import, der er genstand for dumping, og ved andre kendte faktorer og som en konsekvens heraf ved at pålægge et toldniveau, der er højere end nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen ved importen, har tilsidesat artikel 3 og artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.