This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CN0085
Case C-85/13: Action brought on 21 February 2013 — European Commission v Italian Republic
Sag C-85/13: Sag anlagt den 21. februar 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
Sag C-85/13: Sag anlagt den 21. februar 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
EUT C 147 af 25.5.2013, pp. 9–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
25.5.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 147/9 |
Sag anlagt den 21. februar 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-85/13)
2013/C 147/16
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og L. Cimaglia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgernes påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og/eller artikel 4 og/eller artikel 5 samt artikel 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), idet den
|
|
— |
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har Kommissionen anført, at Italien i visse dele af landet ikke har gennemført Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand korrekt.
Kommissionen har for det første anført, at der er sket diverse tilsidesættelser af direktivets artikel 3, der i stk. 1, andet punktum, og stk. 2, bestemmer, at for så vidt angår byspildevand, som udledes til vandrecipienter, der betragtes som »følsomme områder«, som defineret i samme direktivs artikel 5, skulle medlemsstaterne sikre, at der etableres kloaknet, som opfylder kravene i bilag I, afsnit A, senest den 31. december 1998 for byområder med over 10 000 personækvivalenter. I visse af regionen Lombardiets byområder, som er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser, er denne forpligtelse ikke blevet efterkommet korrekt.
Artikel 4 i direktiv 91/271/EØF bestemmer desuden i stk. 1 og 3, at medlemsstaterne skulle sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning senest den 31. december 2000 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder med over 15 000 personækvivalenter og senest den 31. december 2005 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder med mellem 10 000 og 15 000 personækvivalenter i henhold til kravene i bilag I, afsnit B. Kommissionen har konstateret, at disse bestemmelser ikke er overholdt i en række byområder i regionerne Abruzzo, Friuli Venezia Giulia, Lombardiet, Marche, Piemonte, Sardinien, Sicilien, Valle d’Aosta og Veneto.
Direktivets artikel 5, stk. 2 og 3, bestemmer, at medlemsstaterne skulle sørge for, at byspildevand, der bliver tildelt kloaknet, senest den 31. december 1998 renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til følsomme områder, for så vidt angår alle udledninger fra byområder med over 10 000 personækvivalenter. Ifølge Kommissionen er disse bestemmelser blevet tilsidesat i en række byområder i regionerne Abruzzo, Friuli Venezia-Giulia, Lazio, Apulien, Sardinien og Sicilien.
Den manglende iagttagelse af artikel 4 og 5 i direktiv 91/271/EØF indebærer, at der tillige er sket en tilsidesættelse af direktivets artikel 10, hvorefter rensningsanlæg for byspildevand skal projekteres, opføres, drives og vedligeholdes således, at de har tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold.
(1) EFT L 135, s. 40.