Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012TN0280

    Sag T-280/12: Sag anlagt den 28. juni 2012 — Flying Holding m.fl. mod Kommissionen

    EUT C 258 af 25.8.2012, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.8.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 258/24


    Sag anlagt den 28. juni 2012 — Flying Holding m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-280/12)

    2012/C 258/45

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøgere: Flying Holding NV (Antwerpen-Wilrijk, Belgien), Flying Group Lux SA (Luxembourg, Luxembourg) og Flying Service NV (Antwerpen-Deurne, Belgien) (ved advokaterne C. Doutrelepont og V. Chapoulaud)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Denne sag forenes med sag T-91/12.

    Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

    Europa-Kommissionens afgørelse, hvorved kontrakt nr. PMO2/PR/2011/103 tildeles selskabet ABELAG AVIATION NV, sådan som kontrakten er beskrevet i meddelelsen om tildeling af kontrakt nr. 2012/S 83-135396, som blev offentliggjort den 28. april 2012 i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT S 83), annulleres.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne en godtgørelse på 1 014 400 EUR, som skal vurderes på ny som følge af pengeforringelsen indtil Retten afsiger dom, hvori tabet opgøres, og derefter forhøjes med morarenter beregnet fra dette tidspunkt, indtil fuld betaling sker.

    Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger, herunder sagsøgernes omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.

    1)

    Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af finansforordningens (1) artikel 89, idet selskabet ABELAG AVIATION i to på hinanden følgende omgange er blevet tildelt den omhandlede kontrakt som led i rammekontrakter, uden en effektiv konkurrence, da alene selskabet ABELAG AVIATION fik adgang til at afgive et bud i de to tilfælde.

    2)

    Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 123, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesbestemmelserne (2), som tildeler ABELAG AVIATION den omhandlede ordre uden at have tilladt et tilstrækkeligt antal ansøgere med henblik på at sikre en reel konkurrence, hvorved der sammenlignes forskellige bud, og det mest fordelagtige udvælges.


    (1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

    (2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).


    Top