This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011TN0178
Case T-178/11: Action brought on 18 March 2011 — Voss of Norway v OHIM — Nordic Spirit (Three-dimensional ‘bottle’ )
Sag T-178/11: Sag anlagt den 18. marts 2011 — Voss of Norway mod KHIM — Nordic Spirit (Tredimensionel »flaske« )
Sag T-178/11: Sag anlagt den 18. marts 2011 — Voss of Norway mod KHIM — Nordic Spirit (Tredimensionel »flaske« )
EUT C 145 af 14.5.2011, p. 36–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
14.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 145/36 |
Sag anlagt den 18. marts 2011 — Voss of Norway mod KHIM — Nordic Spirit (Tredimensionel »flaske«)
(Sag T-178/11)
2011/C 145/61
Stævningen er affattet på: engelsk
Parter
Sagsøger: Voss of Norway ASA (Oslo, Norge) (ved advokaterne F. Jacobacci og B. La Tella)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Nordic Spirit AB (pubI) (Stockholm, Sweden)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 12. januar 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 785/2010-1) annulleres, og |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Tredimensionel mærke formet som en »flaske« for varer i klasse 32 og 33 — EF-varemærke registrering nr. 3156163
Indehaver af EF-varemærket: Voss of Norway ASA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Nordic Spirit AB (pubI)
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har begrundet sin begæring med absolutte ugyldighedsgrunde i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, og med at indehaveren af EF-varemærket handlede i ond tro ved indgivelsen af ansøgningen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen forkastet
Appelkammerets afgørelse: EF-varemærkeregistreringen erklæret for ugyldig
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 75, 99 og artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, samt tilsidesættelse af regel 37, litra b), nr. iv), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, idet appelkammeret (i) foretog en urigtig begrundelse ved at støtte den på et nyt krav til gyldigheden af tredimensionelle varemærker, som indgiveren ikke havde mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til, (ii) vendte bevisbyrden om i strid med principperne om en retfærdig rettergang, (iii) foretog en urigtig fortolkning og urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at komme frem til en urigtig konklusion.