This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010TN0346
Case T-346/10: Action brought on 18 August 2010 — Borax Europe v ECHA
Sag T-346/10: Sag anlagt den 18. august 2010 — Borax Europe mod ECHA
Sag T-346/10: Sag anlagt den 18. august 2010 — Borax Europe mod ECHA
EUT C 288 af 23.10.2010, p. 51–52
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
23.10.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 288/51 |
Sag anlagt den 18. august 2010 — Borax Europe mod ECHA
(Sag T-346/10)
()
(2010/C 288/95)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Borax Europe Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved lawyer K. Nordlander og Solicitor H. Pearson)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
— |
Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling |
— |
ECHA’s beslutning, der identificerer visse borater som »særligt problematiske stoffer« der opfylder kriterierne i artikel 57, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006 (»REACH-forordningen«) (1) og som opfører dem på kandidatlisten over stoffer med meget problematiske egenskaber, der kræver godkendelse (herefter »kandidatlisten«), den 18. juni 2010, annulleres (herefter »den anfægtede retsakt«). |
— |
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af ECHA’s beslutning, der identificerer visse borater som »særligt problematiske stoffer«, der opfylder kriterierne i artikel 57, litra c), i REACH-forordningen, og som opfører dem på kandidatlisten den 18. juni 2010. Sagsøgeren blev opmærksom på den anfægtede retsakt ved ECHA’s pressemeddelelse af 18. juni 2010.
De borater, hvis opførelse på kandidatlisten — via den anfægtede retsakt — sagsøgeren bestrider, er: borsyre CAS-nr. 10043-35-3, EF-nummer 233-139-2, dinatriumtetraborat, vandfrit, dinatriumtetraborat decahydrat, dinatriumtetraborat pentahydrat (CAS nr. 1330-43-4, 1303-96-4, 12179-04-3, EF-nummer 215-540-4) (herefter »boraterne«).
Til støtte for sine påstande har sagsøgeren fremført tre anbringender.
Det første anbringende: Den anfægtede retsakt bør ophæves, for så vidt som den er baseret på dossierer i henhold til bilag XV, der indeholder åbenlyse fejl, som kommer til udtryk i manglende overholdelse af en væsentlig formforskrift i REACH-forordningens artikel 59. Som begrundelse for ECHA’s handling fremgår det af disse dossierer, at boraterne klassificeres i afsnit 3 i bilag VI i forordning (EF) nr. 1272/2008, hvilket ikke er korrekt.
Det andet anbringende: ECHA har vedtaget den anfægtede retsakt uden at varetage sin funktion, der består i at foretage en »realitetsprøvelse« af, om boraterne opfylder kriterierne i REACH-forordningens artikel 57, litra c). ECHA har således ved at vedtage den anfægtede retsakt foretaget åbenbare urigtige skøn, overskredet sine beføjelser og tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.
Det tredje anbringende: Boraterne opfylder ikke kriterierne i REACH-forordningens artikel 57, litra c), for klassificering i fareklassen reproduktionstoksicitet kategori 1 og 2 i henhold til direktiv 67/548. Boraterne er følgelig ikke »særligt problematiske stoffer«, og deres opførelse på kandidatlisten ved den anfægtede retsakt er i strid med REACH-forordningens artikel 59, stk. 8.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006 L 396, s. 1).