This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010TN0232
Case T-232/10: Action brought on 21 May 2010 — Couture Tech Limited v OHMI (representation of an escutcheon containing the globe, a star, the hammer and sickle)
Sag T-232/10: Sag anlagt den 21. maj 2010 — Couture Tech Limited mod KHIM (gengivelse af et våbenskjold med jordkloden, en stjerne, hammer og segl)
Sag T-232/10: Sag anlagt den 21. maj 2010 — Couture Tech Limited mod KHIM (gengivelse af et våbenskjold med jordkloden, en stjerne, hammer og segl)
EUT C 195 af 17.7.2010, p. 29–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
17.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/29 |
Sag anlagt den 21. maj 2010 — Couture Tech Limited mod KHIM (gengivelse af et våbenskjold med jordkloden, en stjerne, hammer og segl)
(Sag T-232/10)
2010/C 195/46
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Couture Tech Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer) (ved barrister B. Whyatt)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. marts 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag 1509/2008-2) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke i farver, der gengiver et våbenskjold med jordkloden, en stjerne, hammer og segl for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 18, 23, 26 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 5585898
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen om registrering af et EF-varemærke
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har fremført to søgsmålsgrunde til støtte for søgsmålet.
Vedrørende den første søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette anvendte disse artikler på ansøgningen om registrering af EF-varemærket.
Med sin anden søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning har tilsidesat almindelige regler om ret og billighed, eftersom sagsøgerens berettigede forventning om, at EF-varemærket ville blive registreret, ikke blev imødekommet.