Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CB0020

    Sag C-20/10: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 11. november 2010 — Vino Cosimo Damiano mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trani — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — §§ 3 og 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse — tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor — første eller eneste kontrakt — forpligtelse til at angive de objektive grunde — nedlæggelse — nedsættelse af det generelle niveau for beskyttelsen af arbejdstagerne — princippet om forbud mod forskelsbehandling — artikel 82 EF og 86 EF)

    EUT C 63 af 26.2.2011, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    26.2.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 63/14


    Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 11. november 2010 — Vino Cosimo Damiano mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trani — Italien)

    (Sag C-20/10) (1)

    (Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - §§ 3 og 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor - første eller eneste kontrakt - forpligtelse til at angive de objektive grunde - nedlæggelse - nedsættelse af det generelle niveau for beskyttelsen af arbejdstagerne - princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 82 EF og 86 EF)

    2011/C 63/26

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale di Trani

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Vino Cosimo Damiano

    Sagsøgt: Poste Italiane SpA

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Trani — fortolkning af § 3 og § 8, stk. 3, i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — spørgsmålet om, hvorvidt nationale forskrifter, hvorved et kontraktvilkår, der ikke angiver årsagen til, at personalet ved Poste Italiane SpA ansættes på tidsbegrænsede kontrakter, anerkendes i den nationale retsorden, er forenelige med EU-retten

    Konklusion

    1)

    § 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået den 18. marts 1999, og som er optaget som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 2, stk. 1a, i lovdekret nr. 368 vedrørende gennemførelse af Rådets direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, i national ret (decreto legislativo n. 368, attuazione della direttiva 1999/70/CE relativa all’accordo quadro sul lavoro a tempo determinato concluso dall’UNICE, dal CEEP e dal CES) af 6. september 2001, der til forskel fra den lovbestemte ordning, der fandt anvendelse før dette dekrets ikrafttrædelse, giver en virksomhed, såsom Poste Italiane SpA, adgang til under visse betingelser at indgå en første eller eneste tidsbegrænset ansættelseskontrakt med en arbejdstager såsom Vino Cosimo Damiano, uden at skulle angive de objektive grunde, der begrunder indgåelsen af en ansættelseskontrakt af en sådan længde, når denne bestemmelse ikke er knyttet til gennemførelsen af rammeaftalen. Det er i denne henseende uden betydning, at det formål, der forfølges med bestemmelsen, ikke nyder en beskyttelse, der i det mindste svarer til beskyttelsen af de arbejdstagere i tidsbegrænsede arbejdsforhold, der er genstand for rammeaftalen.

    2)

    Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det fjerde spørgsmål, som Tribunale di Trani (Italien) har forelagt.

    3)

    Det femte præjudicielle spørgsmål, som Tribunale di Trani har forelagt, skal afvises.


    (1)  EUT C 134 af 22.5.2010.


    Top